Eksistentiel selvanalyse Af Anders Dræby Sørensen, 2010 1. Eksistens Begrebet eksistens (ståen-ud) funderer den eksistentielle tradition. Grundlæggende set henviser begrebet eksistens til den opfattelse, at tilværelsen altid er en tilbliven og at jeg som menneske, hele tiden er i en vorden. Begrebet eksistens er sammenstillet med begrebet essens, som henviser til, at jeg som menneske er bestemt som et noget det eller det. At eksistensen går forud for essensen ifølge den eksistentielle tradition (Sartre) betyder lige præcist, at det man er, hele tiden konstitueres gennem det man gør. Dette er modsat essentialismen som anskuer mennesket som kendetegnet ved en kerne, der altid allerede har bestemt hvem det er, altså at essensen går forud for eksistensen. I hvilket omfang er jeg som menneske åben over for de muligheder, der viser sig i mit liv, og i hvilket omfang har jeg behov for at knytte mig til ideen om, at jeg har en bestemt identitet eller personlighed? I hvilket omfang tror jeg, at jeg helt grundlæggende set har indflydelse på mit eget liv og i hvilket omfang tror jeg, at livet er givet for mig? 2. Autenticitet Begrebsparret autenticitet-inautenticitet er centralt i den eksistentielle tradition. Grundlæggende set består et autentisk liv i at leve i anerkendelse af eens egen frihed og eens eget ansvar i forhold til at vælge, hvordan man skal praktisere sit eget mulige liv. Det inautentiske liv består derimod i at man lever sit liv efter kulturelle eller sociale værdier og normer omkring det rigtige liv, som man overtager fra andre. I hvilket omfang lever jeg mit liv efter værdier og standarter, som grundlæggende set er mine egne, og i hvilket omfang lever jeg mit liv, som man bør gøre? Hvornår tager jeg ansvaret for mine egne valg og muligheder på mig selv? Hvornår forventer jeg, at andre mennesker har et ansvar for ting, der sker / skal ske i mit liv?