Eksistentiel selvanalyse

Relaterede dokumenter
Eksistensanalyse: Fra filosofisk terapi til praktisk etik og etisk praksis

Den livsduelige borger introduktion til eksistentiel praksis Anders Dræby Sørensen, Kolding Kommune 2013,

Filosofisk terapi. Anders Dræby Sørensen. Doktor i eksistentiel terapi.

Eksistentiel terapi. Anders Dræby Sørensen. Doktor i eksistentiel terapi. Mail for information, rabat for studerende

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Vågn op til livet. Foredragsrække ved Anders Dræby Sørensen i september og oktober 2018

Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach

Normalitetens paradoks. Anders Dræby Sørensen, 2015, Sociologisk Institut, KU

Vågn op til livet. Anders Dræby Sørensen, Folkeuniversitetet i Emdrup 2018

Det eksistentielle perspektiv

8 brancher og stress Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet

Filosofien som vækkelse

Kulturen på Åse Marie

Educational Counselling Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

Aksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi

Udkast til Ungdomspolitik

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Undervisningsbeskrivelse

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

Eksistentiel terapi

Eksistentiel terapi

Det er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Indhold. Forord Hvad er eksistentiel psykologi? Lykke og lidelse Kærlighed og aleneværen 70

De tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

Tilværelsespsykologi Radikalisering

HPU projekt Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Sygeplejens hellige gral

Filosofisk terapi

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

APPROACHING INCLUSION

Filosofisk psykoterapi

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

Pårørendesamarbejde i Landsbyen Sølund

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A

FOKUS PÅ MULIGHEDER ELLER HVORDAN MAN GØR BEGRÆNSNINGER TIL EN STYRKE

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Velfærdsforvaltningen

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Børne- og Ungepolitik

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Fælles måltider mere end mætte maver

Det grænseløse arbejde i et gerontologisk perspektiv. Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

Den dobbelte virkelighed

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Pædagogisk referenceramme

Formandsberetning for Foreningen Agape 2017

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

Selvrealisering som selvrefleksion

Den attraktive og effektive kunderejse. Implementering

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Punkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling.

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

Årsplan for kristendom i 2.a

Din passionerede medarbejder Af Pia Torreck, UPTION

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

- Indholdsfortegnelse - - Angst og ansvar: om menneskets forhold til sin eksistens -

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

Børn og voksne i aktiv læring -

Overgange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet

Værløse kulturel identitet

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Værdighed i ældreplejen Allerød

PLANKULTUR. Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Mariekjær Leder: Helle M. Sørensen

Transkript:

Eksistentiel selvanalyse Af Anders Dræby Sørensen, 2010 1. Eksistens Begrebet eksistens (ståen-ud) funderer den eksistentielle tradition. Grundlæggende set henviser begrebet eksistens til den opfattelse, at tilværelsen altid er en tilbliven og at jeg som menneske, hele tiden er i en vorden. Begrebet eksistens er sammenstillet med begrebet essens, som henviser til, at jeg som menneske er bestemt som et noget det eller det. At eksistensen går forud for essensen ifølge den eksistentielle tradition (Sartre) betyder lige præcist, at det man er, hele tiden konstitueres gennem det man gør. Dette er modsat essentialismen som anskuer mennesket som kendetegnet ved en kerne, der altid allerede har bestemt hvem det er, altså at essensen går forud for eksistensen. I hvilket omfang er jeg som menneske åben over for de muligheder, der viser sig i mit liv, og i hvilket omfang har jeg behov for at knytte mig til ideen om, at jeg har en bestemt identitet eller personlighed? I hvilket omfang tror jeg, at jeg helt grundlæggende set har indflydelse på mit eget liv og i hvilket omfang tror jeg, at livet er givet for mig? 2. Autenticitet Begrebsparret autenticitet-inautenticitet er centralt i den eksistentielle tradition. Grundlæggende set består et autentisk liv i at leve i anerkendelse af eens egen frihed og eens eget ansvar i forhold til at vælge, hvordan man skal praktisere sit eget mulige liv. Det inautentiske liv består derimod i at man lever sit liv efter kulturelle eller sociale værdier og normer omkring det rigtige liv, som man overtager fra andre. I hvilket omfang lever jeg mit liv efter værdier og standarter, som grundlæggende set er mine egne, og i hvilket omfang lever jeg mit liv, som man bør gøre? Hvornår tager jeg ansvaret for mine egne valg og muligheder på mig selv? Hvornår forventer jeg, at andre mennesker har et ansvar for ting, der sker / skal ske i mit liv?