Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat



Relaterede dokumenter
Seminar om efterværn Qaqortoq 2011

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Abstracts. Lovgivningen i Grønland giver mulighed for at yde efterværn til unge som har været anbragt på døgninstitution eller i plejefamilie.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. juli 2008

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

Professionel familiepleje

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Pressemøde den 31. maj 2016

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen)

Forord af Inger Thormann

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

Velkommen til pressemøde om børn og ungeområdet Nye tiltag og FN s Børnekonvention

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

Nye initiativer på børne-og ungeområdet. Martha Lund Olsen 26. januar

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

[Det talte ord gælder]

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

Fra workshops faglig grupper

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

NYHEDSBREV 10. marts 2014

MIPI Videnscenter om børn og unge deltog til den første konferencedag.

Anbringelsesprincipper

Familieudvalgets ekstraordinære møde 01/2016, den 26. maj 2016 Referat

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

Tryg barndom Strategi for en særlig indsats på børneområdet for 2010

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Sammenbrud i anbringelser.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Kære Naturvejleder i Danmark D. 1. marts 2012

Outplacement for ledere. - Dit næste karriereskridt

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN

DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Vedrørende 37 spørgsmål på børn og unge området.

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Udkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner.

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 30. juli 2018

Kom i form med Barnets reform. Velkommen til 2. møde i ledernetværket


Efterværn...En Redningsplanke

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

ILAQUTARIINNERMUT PISORTAQARFIK * FAMILIEDIREKTORATET. Vejledning om hjemmehjælp

Idéhæfte til brug af filmen om

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Møde i Sundhedsudvalget Dato: Onsdag den 19. april 2017 kl. 10 til 12. Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, stuen, lokale 125 (Ældrerådets eget lokale).

Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Velkommen til kursusdag 4

Børnehusene 2013 Politik for sorg og krise

- vi søger langsigtede resultater

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Døgninstitutionsafdelingens vejledning i etablering og drift af kommunale og selvejende døgninstitutioner for børn og unge

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

Børnerådet - Høringssvar

Anbringelse hos slægten

Sanatorievej B 17. Postboks Qaqortoq. Forstander: Sara Tessing, forstander@inaat.gl, tlf lok.1 mobil nr.

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Mit liv som plejebarn

Transkript:

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder med børn og unge. Seminaret vil handle om hvordan efterværn kan bruges som hjælpeforanstaltning i Grønland. 1

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge Deltagerne Formålet med seminaret Oplægsholdere Workshops Efterværn i Grønland Hvad så bagefter 2

Seminar om efterværn med arbejdet med børn og unge Deltagerne Invitationen er sendt ud til de instanser som har og kan have med efterværn at gøre. De vigtigste aktører som vi har inviteret med til seminaret er Socialforvaltningerne, fordi ansvaret for socialt arbejde med børn og unge ligger primært i det Sociale System. Formål med seminar om efterværn Det er et politisk ønske, men samtidig også en erkendelse af, at vi har brug for at få udviklet efterværn for børn og unge i Grønland. Der er brug for en fælles drøftelse og sammen finde egnede handlemuligheder. Handlemulighederne skal kunne gavne det enkelte barn/ung, som har brug for hjælp til at komme videre. Se frem til en tilværelse med muligheder og en bedre fremtid. Spørgsmålet er at give den rette hjælp for barnet/unge. 3

Oplægsholdere Danmark: Vi skal høre foredrag om en undersøgelse af efterværn foretaget af SFI ved Ida Hammen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Vi skal høre foredrag og se en film specielt om et projekt om efterværn i Haderslev kommune ved Marie Riishøjgaard, projektleder. Norge: Vi skal høre en foredrag og se en film om hvordan efterværn foranstaltes i Norge ved Hege Sundt, konsulent. Piareersarfiit: Vi skal høre foredrag om Piareersarfiits formål og målgruppe samt om statistik ved kontorleder Marie Sofie Pedersen. Bruger: Vi skal høre foredrag fra en tidligere bruger af efterværn ved Karl Andersen. Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq: Vi skal høre en foredrag og se en film om efterværn ud fra perspektivet fra børnehjem ved forstander Ann Andreassen 4

Efterværn i Grønland Workshops Der er afsat meget tid til at diskutere i workshops. Formålet er at få inputs fra oplæggene og fra hinandens erfaringer og få det gennemdrøftet ude i grupperne. Der skal arbejdes i workshops; hvordan samarbejder du i din kommune, i din by om mulighederne kan tilpasses, bruges og realiseres. Plenum og fremlæggelser nedfældes. 5

Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge Hjælpeforanstaltninger 9, stk. 2 nr. 11 om efterværn. Til barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. At yde hjælp i forbindelse med hjemgivelse. Fortsat anbringelse hos en plejefamilie. Fortsat anbringelse på døgninstitution. Hjælpen skal være påbegyndt før den unge fylder 17 ½år. Den unge ydes hjælp. 6

Hvad ved vi om barnet eller den unge? Hvornår er det velment at slippe? De fleste børn og unge vokser op i en tryg og omsorgsfuldt barndom, som giver dem en meningsfyldt liv og fremtid med åbne muligheder. Vi kender til gengæld også børn og unge som har brug for hjælp. Man kan på en enkeltvis skelne børn og unge fra hinanden. Børn er stadig meget afhængig af de voksnes omsorg og pleje i hverdagen. Og de unge har stadig brug for voksenstøtte til at komme videre til et værdigt liv og tilværelse. Her og nu og i overgangen som voksen person. Det kan føles nemmere at erkende når et barn stadig har brug for omsorg og pleje. Så er pligten til at hjælpe mere åbenlyst. Fordi barnet er umyndigt og afhængigt. Hvad med teenagere? Det er en naturlov at de ønsker at være selvstændige og uafhængig af de voksne. Men hvad ved vi egentlig bag om den seje og genstridige teenager som måske ikke vil have noget med dig at gøre? 7

Hvornår er den unge moden? Den unge på 18 år er juridisk myndig. Den unge på 18 år, kan dog stadig have et større eller mindre behov for hjælp til mange ting eller til sine gøremål. Den unge kan være umoden og har måske ikke den sociale kompetence som vi normalt tillægger den unge i den alder. Hvor mange unge kan klare sig selv når de bliver 18 år? Skal de unge kunne vælge og samtidig kunne fortryde? En fortrydelsesret til de unge? Kan vi som de ansvarlige voksne, stå ved den unge og holde fast ved hensigten, dengang da vi troede han eller hun havde brug for hjælpen? Hvornår og hvordan slipper vi dem løs? Giver vi dem gode nok vilkår så de klarer sig fremover? 8

Efterværn i Grønland At støtte den unge som er fyldt 15 år, med sin boligansøgning på boligventelisten. At støtte den unge med at fastholde skole eller uddannelsen. At tildele den unge en personlig rådgiver eller en anden form for støtte. En kontakt og samtaleperson. Vejlede den unge til at passe på sin bolig. Vejlede den unge med betale regninger og lave budget. Vejlede den unge med indkøb, madlavning, vaske tøj mv. Vejlede den unge med at søge job og passe jobbet. Hjælpe den unge med at holde kontakt med familie og venner. Hjælpe den unge med at holde kontakt med tidligere anbringelsessted. Hjælpe den unge med at søge anden værelse eller bolig. 9

Efterværn i Grønland Hvad så bagefter Departementet laver en opsamling af foredragene Udarbejde en opsamling af workshops Input fra seminaret til revidering af børnelovgivningen Opfølgning af seminaret og udviklingsarbejde Deltagerne fremlægger om seminaret lokalt i byen At udgive en rapport om seminaret om efterværn 10

Nyttige hjemmesider www.nanoq.gl Find regler om hjælp til børn og unge, samt FN s konvention om Børs Rettigheder. Mv. www.mipi.gl Forskelligt omkring børn og unge i Grønland. www.paarisa.gl Sider om børn, unge og voksne. www.kanukoka.gl Sider fra grønlandske kommuner. www.meeqqat.com Hjemmeside for forældre i Grønland, hvor forældre kan kommunikere med andre. Der findes også en debatforum. www.sila.paarisa.gl SILA er et familiemagasin, der har fokus på sundhed i familien. www.plejefamilierne.gl Plejefamilieforening i Nuuk www.sfi.dk Danmarks Nationale Forskningsinstitut www.bufetat.no Børn-, Ungdoms- og Familiedirektorat i Norge. www.barnevernsbarna.no Forening for plejebørn www.haderslev.dk Haderslev kommunes hjemmeside. www.boernisorg.gl Børn I Sorg er for børn, som har mistet en nær stående i forbindelse med et dødsfald. Til inspiration. Gruppen er etableret af en præst. www.valhalla.norden.org Valhalla nordisk ministerråds portal for børne- og ungdomskultur i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland. 11