Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014



Relaterede dokumenter
Et partnerskab mellem VINK & UU København

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Mentorindsatsen i det boligsociale arbejde betydningen af relationer og netværk.

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Alkoholdialog og motivation

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Præsentation af Helsingung

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi

Vesthimmerlands Ungeteam

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

- Projektbeskrivelse

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Man føler sig lidt elsket herinde

Trivselstimer 2015/2016:

NYHEDSBREV FRA UNGEINDSATSEN

Den professionelle børnesamtale

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Der er 3 niveauer for lytning:

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Alle kan få brug for et råd

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Formand, Majbrit Berlau

Vil du være med til at skabe fremtiden?

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf , Fax

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

PROJEKT FAMILIEPLANLÆGNING I ALKOHOL- OG STOFBEHANDLINGEN

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

Fædres dilemmaer i mødet med sundhedsplejersken

udvikling af menneskelige ressourcer

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

HURTIG HJÆLP er alfa og omega til børn og unge, der kan være...

ADHD Konflikthåndtering

SAMMENBRAGTE FAMILIER

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker

Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Børn og unge er eksperter i eget liv

Motivation & Ambivalens

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, Eva Maria Mogensen,

Når du skal bygge bro til det lokale civilsamfund. M: W: frivillighed.dk T:

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet

Fremtidens medlemshvervning

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej Glostrup. Tlf eller

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

Konflikthåndtering.

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

SSP årsmøde Opsøgende arbejde. Troels Birk - Sune Brandt Høilund Jacob Holm Jørgensen

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

Thomas Ernst - Skuespiller

Transkript:

Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt i refleksionens domæne sammen i samspil med andre. Vi starter med at se på hvad gadeplansarbejde har af fællesnævnere. Herefter forholder vi os til grundlæggende dilemmaer i gadeplansarbejde, målgruppen for gadeplansarbejde, formålet og målet med gadeplansarbejde, hvad kræver det af metoder og egne kompetencer. Vi slutter af med praktisk casesarbejde

European Outreach Conference Oslo Marginalisering Første møde Motivation Autonom Ung Social Tillid Model: Prof. Anni Fontaine Klar til forandring Del af samfundet SSP Køge 3

Uformel European Outreach Conference Oslo Relationsarbejde Tid Formel Samarbejde mellem sportsklubber og boligforeninger Arbejde med samarbejdsgrupper, ssp grupper Arbejde med politikere, forvaltning, sagsbehandlere, UUV, EUC.. Arbejde på gaden Observere i forskellige arenaer Gadearbejdet spreder sig over hele feltet fra den unge til politikerne Samarbejde med frivillige og deltage i arrangementer Kontekst Møde den unge Første kontakt Gøre sig kendt Udvide kendskabet, lytte til de unges ønsker og behov Arbejde med den unge for at gøre relationen mere formel Uformel SSP Køge 4

Hvorfor gaden? Hvad lokker (pull) Socialt netværk At være noget Tydelige rammer Respekt Penge Beskyttelse Piger Spænding/action Hvad frastøder (push) Dårlig trivsel i skolen Dårlig trivsel i hjemmet Dårlig økonomi Få eller ingen tætte venner Savner at høre til Savner at få opmærksomhed

Hvad er en gadeplansmedarbejder? Er specialiserede i at møde unge, som har mistet troen på sig selv og fremtiden Arbejder med; At skabe kontakt At opbygge tillid At observere på tendenser At rydde op i den unges arenaer At motivere for forandring At brobygge til samarbejdspartnere

4 grundtanker Hvem skal jeg nå? (målgruppe) Hvorfor vil jeg nå dem? (formål og mål) Hvordan kan jeg nå dem? (metodevalg) Hvad kræver det af mig? (kompetencer)

Målgruppe? Hvem er det, der har brug for en troværdig voksenkontakt på gaden?

Køges overvejelser: Har svært ved at få dagligdagen til at fungere, vender op og ned på døgnet. Har et meget problematisk - om overhovedet noget skoleliv. Bruger det etablerede fritidsliv sporadisk. Har et problematisk brug af rusmidler Hævder sig gennem utryghedsskabende og truende adfærd i det offentlige rum Viser interesse for kriminelle grupperinger

Målgruppen En nærmere præcisering af målgruppen Alder på målgruppen (13-21 år) Køn (drenge) Huler (demografi) Typiske kendetegn (risikoadfærd som uhensigtsmæssigt brug af hash, tyveri, vold, snuser til kriminelle grupperinger) Kriminelle grupperinger (Bloodz, Black Copra, AK81 og Bandios aktuelt i Køge)

Formål Hvem er gadearbejdet sat i verden for Hjælpe de udsatte unge? Og/eller Øge trygheden i det offentlig rum for den almene borger?

Mål Hvad vil vi opnå med gadearbejdet? Hvornår er vi tilfredse? Eksempel; 50% af kontakterne er indenfor målgruppen Brobygning af 10 unge til samarbejdspartnere Hærværk/graffiti ved Stationspladsen mindskes 3 unge motiveres til EXIT

Jeres overvejelser? Gå sammen i 2 grupper Brug 15 min på at tale om hvad I mener målgruppen og formålet skal være for gadearbejdet?

Udegående Gadeplan metodevalg At være tilstede på de unges arenaer på en troværdig måde, således at de unge accepterer én og henvender sig til én Opsøgende At kontakte/opsøge unge, som har brug for (ud fra vores perspektiv) at blive hjulpet videre Med tag over hovedet At være tilgængelig og samtidig tilbyde rammer for samtalen/samværet (fx. Vores klub)

Netværkstrekanten fra Balvig Systemisk tilgang Gensidig påvirkning 3 arenaer Familie DEN UNGE Selvrespekt og selvværd Gadearbejdets rolle i forhold til de 3 arenaer? Skole/udd. Fritid/venner Den unge skal forstås i samspillet med sine relationelle omgivelser 15

Relationstrappen Handling Motivation Tillid Kontakt SSP Køge

Dokumentation Logbog Dato Tidspunkt Vejret Dagens indsats (metode/mål) Kontakt med unge Refleksion (det gode/det svære) Evt. Tendenser

Dokumentation

Dilemma i gadearbejdet Forståelse/dialog For meget Grænseløs/uklar Modsatte Dilemma Modsatte Overgreb For meget Konsekvens

Kompetencer? Socialfaglig baggrund Viden om det kommunale system Konflikthåndtering Coaching Den svære samtale Mennnn. Lysten til at arbejde med udsatte unge er det vigtigste

Baglandet En gennemsigtig organisering (også for de unge) Mulighed for coaching og/eller supervision (lære af succes og fejl) Jævnlig drøftelse af behov/midler ud fra aktuelle problematikker/udfordringer Klar bemyndigelse Klare aftale med samarbejdspartnere

Case 1 Dilemma farlig viden vs. tilliden Case: Du har en god kontakt til en gruppe unge på 15-17 år, som ofte hænger ud ved busholdepladsen. En af pigerne fra gruppen (med arabisk baggrund), kontakter dig en dag via sms og vil tale under 4 øjne. Hun fortæller at hun har en dansk kæreste og at hun derfor ikke kan fortælle sin familie at hun er blevet gravid. Hun er bange for hvordan hendes far vi reagere. Hun vil have en abort men ved ikke hvordan. Hun aner ikke hvem hun kan tale med om dette og vælger at spørger dig, da hun har tillid til dig. Hun spørge direkte vil du hjælpe mig?

Case 2 Dilemma farlig viden vs. tilliden Case: Du har en god kontakt til en gruppering af unge på 13-15 år, som ofte hænger ud ved skaterbanen. Nogle af drengene går også i den lokale ungdomsklub. En lørdag aften ved 22-tiden ser du grupperingen. Du beslutter at hilse på. Da du kommer nærmere kan du se at 4 af de unge er fra klubben. De taler med 2 andre lidt ældre unge som er kendt i SSP-regi for hashrygning. Du se at Peter som du kender ryger noget som på afstand ligner en joint Du er 15 meter fra dem og de får øje på dig. Peter skynder sig væk, de andre bliver stående. Hvordan agere du?

Lige meget hvad Helst ønsker man at være elsket I mangel derpå beundret I mangel derpå frygtet I det mindste at være afskyet og foragtet Sjælden gyser tilbage for det tomme rum og ønsker kontakt for enhver pris (fra romanen Dr. Glas af Hjalmar Söderberg) 24