Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors Side 1 af 10
1. Indledning Udviklingen af læringsstrategien sker som led i arbejdet med at implementere Strategi 2015, hvor fællesnævneren er at skabe bedre rammer for kvalitativ og kvantitativ udvikling. Det betyder at: - vi skal lave flere og bedre aktiviteter til gavn for vores brugere. - vi skal være til stede overalt, hvor der er et behov. - vi skal løbende udvide, tilpasse og styrke vores nuværende aktiviteter, samt udvikle helt nye aktivitetskoncepter. Den centrale ressource, der skal sikre, at dette kan lykkes, er det stærke frivillige fællesskab, som URK består af. Denne læringsstrategi skal bidrage til, at vi igennem en god modtagelse af nye frivillige og efterfølgende tilbud om uddannelsesforløb sikrer, at de frivillige i fællesskab har redskaberne til at løse deres aktivitetsbestemte opgaver og organisatoriske udfordringer. Samtidig skal den bidrage til, at vi arbejder på at sikre tilhørsforholdet til organisationen ved at styrke Røde Kors-identiteten blandt de frivillige. 2. Rammerne for strategien Denne strategi sætter rammen for alle de læringsinitiativer, som Ungdommens Røde Kors tilbyder sine frivillige. Strategien vil målrette eksisterende læringsinitiativer samt sætte rammerne for udviklingen af nye læringsinitiativer i URK. Dette sker med henblik på at styrke den metodiske tilgang og sammenhængen mellem initiativerne frem mod 2015. Dette har som konsekvens, at en række af de eksisterende læringstiltag skal justeres, samt at der skal igangsættes nye. 3. Det strategiske mål Målet med læringsstrategien er at: Læringsarbejdet skal styrke det frivillige fællesskabs målrettede og kvalificerede indsats for udsatte børn og unge. Stærke fællesskaber blandt de frivillige er centralt for læringen hos de frivillige, samt for gennemførelsen og udviklingen af virkningsfulde indsatser. En stærk fælles forståelse af og fællesskab om, hvordan der skabes en positiv forandring for brugeren, er grundlaget for succesen af URK s aktiviteter. Samtidig skal der være fokus på at styrke de frivilliges arbejde med målrettet at udvikle URK s indsatser. Side 2 af 10
4. Principper Læringsstrategien implementeres indenfor rammerne af seks principper. Gennemførslen af alle fremtidige læringstiltag i organisationen skal ske med udgangspunkt i disse principper. Principperne fungerer på denne måde som guidelines, der skal sikre kvaliteten af læringsaktiviteterne i URK. 1. Alle læringstiltag skal skabe merværdi ved at bidrage til, at URK når sin fremtidsdrøm om, at ingen børn og unge savner anerkendelse og deltagelse i positive fællesskaber. I Ungdommens Røde Kors er læringstiltag ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at skabe merværdi for organisationen og dermed bidrage til, at vi når vores fremtidsdrøm. Derfor skal det altid overvejes, hvordan et læringstiltag skaber merværdi og bidrager til, at vi når vores fremtidsdrøm. 2. Det skal altid fremgå klart, hvad formålet er med deltagelse i en læringsaktivitet. Alle læringstiltag skal være attraktive, motiverende og givtige for de frivillige at deltage i. Det bliver de blandt andet ved, at det til enhver tid står klart, hvordan læringsarbejdet styrker den frivillige, både i arbejdet i organisationen, men også hvordan det styrker den frivilliges generelle kompetencer til brug i sammenhænge uden for organisationen. 3. Alle læringstiltag indeholder tre faser: forberedelse, træning samt efterbehandling. For at sikre, at organisationen opnår den ønskede effekt af læringstiltagene, er det vigtigt, at læring ikke kun tænkes som selve deltagelsen på et kursus. Alle kurser skal aktivere deltagerne før kurset, så de indstiller sig på, hvad der skal ske på kurset. Endvidere skal der være en opfølgning på kurset, der sikrer at deltagerne efterfølgende får forholdt kursets indhold til deres hverdagspraksis. 4. Alle læringstiltag tager udgangspunkt i de frivilliges hverdag. Læringstiltag i URK skal tage udgangspunkt i action learning, så kurserne tager udgangspunkt i de frivilliges hverdag. Det er vigtigt for at sikre kursernes relevans og anvendelighed. 5. Frivillige skal kunne dokumentere deres udviklede kompetencer på baggrund af alle læringstiltag. Det er vigtigt, at vi kan dokumentere de kompetencer, som de frivillige tilegner sig gennem læringstiltag. Dels synliggøres det for de frivillige, hvad de får ud af at være frivillige i organisationen, og dels kan de dokumentere det i øvrige sammenhænge, hvilket begge er motiverende faktorer. 1 1 Det indebærer, at der udvikles et centralt system, der dokumenterer hvilke kurser, de frivillige har deltaget i. Side 3 af 10
6. Frivillige skal have udviklingsmuligheder. Alle læringstiltag skal tænkes i en sammenhæng for at anspore vores frivillige talenter til at gennemgå en frivilligkarriere, og hele tiden have mulighed for at udvikle sig videre i organisationen. 6. Delmål Arbejdet med at opnå det strategiske mål sker med udgangspunkt i følgende tre delmål. Til hvert af delmålene knytter sig en række succeskriterier samt en række initiativer. Bilag 1 indeholder et strategikort, som giver et overblik over indsatsen samt sammenhængen mellem mål, delmål og initiativer. Delmål 1: Den enkelte frivillige ved, hvordan den enkelte og fællesskabet skaber en positiv forandring for brugeren. Med dette mål sættes der fokus på, at der udvikles læringstiltag, der styrker den fælles indsats, der bliver gennemført på aktiviteterne. Disse læringstiltag skal tage udgangspunkt i URK s metodiske karakteristika, der er tværgående for URK s aktiviteter samt de aktivitetsspecifikke forandringsteorier. Dette skal styrke det metodiske fællesskab, der forener os på tværs af organisationen. Samtidigt skal det sikre, at den målrettede indsats på aktiviteterne styrkes med udgangspunkt i aktivitetskoncepters fælles metode. Derfor er det vores mål at, der i år 2015 er: - 90 procent af de frivillige, der har forståelse for formålet med den aktivitet, som de udfører. - 90 procent af de frivillige der mener, at de har redskaberne og kompetencerne til at bidrage til opnåelse af aktivitetens formål. - 90 procent af de frivillige, der har deltaget i en læringsaktivitet der føler, at det har bidraget til deres indsats for at gøre en positiv forskel for udsatte børn og unge. - 90 procent af de frivillige ledere, der mener, at de frivillige agerer i henhold til formålet med den aktivitet, som de udfører. - 90 procent af de frivillige ledere, der mener at de frivillige gennemgår en positiv udvikling i henhold til opnåelse af aktivitetens formål, ved deltagelse i læringsinitiativer. Initiativ 1 - Introduktion til aktiviteten. Frem mod 2015 støttes styregrupperne på alle aktivitetsområder i at udvikle en uddannelse, der kan sikre, at alle nye frivillige får en grundig introduktion til aktiviteten. Disse obligatoriske introduktioner skal ske med udgangspunkt i aktivitetskonceptets forandringsteori. Der er ingen formkrav til introduktionen. Alt efter hvad der er meningsfuldt, kan der anvendes mentorordninger, nationale uddannelsesdage, e-learning mv. Initiativ 2 - Der udvikles en kursusrække bestående af fire moduler, som tager udgangspunkt i de fællestræk, der kendetegner URK s aktivitetskoncepter. Disse udbydes regionalt på skift hvert halvår. Side 4 af 10
URK gennemfører mange forskellige aktiviteter for udsatte børn og unge. På trods af deres mangfoldighed og bredde er der en række fællestræk, der binder dem sammen. Derfor udvikles og implementeres der et metodisk kursuskoncept, der tager udgangspunkt i URK s tværgående metodiske karakteristika, der er identificeret i NATIONAL STRATEGI 2012-15. Konceptet består af fire forskellige moduler. Hvert halvår skal modulerne på skift tilbydes i hver region. Det skal bidrage til at styrke det metodiske fællesskab på tværs af organisationen, nationalt såvel som internationalt. Modulerne kan eksempelvis omhandle ung til ung -metoden, den psykosociale indsats etc. Kurserne er et tilbud til alle frivillige. Delmål 2: Læringsarbejdet udvikler frivillige ledere, til at løfte deres ledelsesansvar som forandringsagenter og kulturbærere i organisationen. URK s frivillige ledere bærer et stort ansvar. De er midtpunktet for fællesskabets indsats. Det er derfor vigtigt, at de er rustet til at løfte denne opgave. Derfor udvikles en modulopbygget lederuddannelse, der giver frivillige ledere mulighed for kontinuerligt at udvikle sig, så de kan være drivkræften i at sikre og udvikle fællesskabets indsats. Derfor er det vores mål, at der i år 2015 er: - 90 procent af de frivillige ledere der føler, at de er rustede til at udføre deres rolle som frivillige ledere. - 90 procent af de frivillige ledere, der har deltaget i en læringsaktivitet der føler, at deltagelsen har styrket dem som frivillige ledere. - 90 procent af de frivillige der mener, at deres nærmeste leder giver dem klare rammer for det frivillige arbejde. Initiativ 1 - Grundkursus i frivillig ledelse i URK Alle frivillige, der får et ledelsesansvar; aktivitetsledere, LUR-formænd, SG-formænd og Landsstyrelsesmedlemmer indkaldes til et fælles grundkursus i ledelse. Grundkurset bliver opdelt i to dele. Den ene, som er fælles for alle deltagere, har fokus på den organisatoriske ramme og generelle ledelsesmæssige færdigheder. Den anden del knytter sig til den rolle, der ligger i at være leder for en aktivitet, eller leder eller medlem af en styregruppe eller et lokalt udviklingsråd. Kurset er obligatorisk og bliver adgangskrav til videre lederuddannelse i URK og udbydes minimum tre gange årligt. Det er muligt at udvikle yderligere ledelseskurser internt på aktivitetsområder, hvis det findes nødvendigt. Initiativ 2 Videregående frivillig ledelse. I samarbejde med en virksomhed udvikles der et modulopbygget frivillig ledertræningsprogram under navnet Videregående frivillig ledelse. Ledertræningsprogrammet muliggør, at de frivillige kan udvikle deres personlige lederevner, med udgangspunkt i deres hverdagsudfordringer. Side 5 af 10
Initiativ 3 Udviklingssamarbejder mellem etablerede og nystartede udviklingsråd. Der igangsættes regionale udviklingssamarbejder mellem etablerede og alle nystartede udviklingsråd. Dette skal sikre, at alle nye udviklingsråd eller mindre udviklingsråd, der har oplevet stor udskiftning blandt medlemmerne, kan få støtte og inspiration til at udføre deres opgaver. Delmål 3: Læringsarbejdet skaber en fælles identitet, der bygger bro mellem de små fællesskaber og det brede fællesskab i organisationen. URK s styrke er, at vi er til stede i de fleste dele af landet og har mange forskellige aktiviteter. De frivilliges opgaver er derfor meget forskellige og derfor er det vigtigt at have fokus på de ting, der samler os og gør os stærke. Kendskabet til URK og tilhørsforholdet til Røde Kors-bevægelsen skal være et samlingspunkt, som muliggør erfaringsudvekslingen samt den gensidige inspiration på tværs af organisationen. Derfor er det vores mål at, der i år 2015 er: - Andel af de frivillige deltager på fælles læringsinitiativer fordobles i løbet af strategiperioden. - Andelen af frivillige, der i løbet af en frivilligkarriere, involverer sig flere steder i URK, fordobles. Disse succeskriterier vurderes på baggrund af en baseline og en efterfølgende årlig udvikling. Initiativ 1 Modtagelsesmateriale Der udvikles modtagelsesmateriale, der udsendes til alle nye frivillige. Dette materiale indeholder en del om Ungdommens Røde Kors, herunder vores organisatoriske opbygning og vores plads i Røde Kors-bevægelsen samt en aktivitetsspecifik del. Desuden medsendes samværspolitikken og frivilligpolitikken. Initiativ 2 - Lokale introduktionsarrangementer i alle LUR For at styrke de lokale fællesskaber på tværs af aktiviteter, arrangerer de enkelte lokale udviklingsråd hvert år et introduktionsarrangement til URK, der også indeholder et førstehjælpskursus. Initiativ 3 Samling af læringsinitiativer på faste læringsdage. For at skabe fællesskabsfølelsen og organisationsidentitet, afholdes fælles læringsinitiativer så vidt muligt på få faste læringsdage. Side 6 af 10
7. Implementering Forholdet til det eksisterende læringsarbejde I forbindelse med implementeringen af nærværende læringsstrategi er det nødvendigt at forholde sig til det eksisterende læringsarbejde. Som tidligere nævnt findes der allerede en lang række læringstiltag i URK. Implementeringen af læringsstrategien skal ske med respekt for eksisterende tiltag og med den holdning, at eksisterende tiltag som udgangspunkt kan videreføres, dog med en bedre koordinering i forhold til nye og øvrige tiltag samt med et gennemsyn af, om alle eksisterende læringstiltag lever op til læringsstrategiens mål og principper. Rollefordeling og bæredygtighed Læringsarbejdet skal integreres i de eksisterende rammer i URK, derfor skal alle dele af URK aktiveres i implementeringen af læringsstrategien. For at sikre konsistens og kvalitet i implementeringen af strategien, vil ledelsen af implementeringen forankres på sekretariatet. I den efterfølgende drift af de enkelte initiativer vil de frivillige i URK spille en stor rolle i gennemførelsen af læringsstrategien. Både som modtagere, men også som ansvarlige medarrangører og som undervisere. Det skal sikre en god forankring og et godt ejerskab, og dels kommer det til at give et bedre resultat, da det i mange henseender er de frivillige, der ved bedst og har de bedste forudsætninger for at undervise deres frivillige kollegaer, og på den måde lærer den gode praksis fra sig. Denne tilgang bidrager til, at læringsstrategien bliver bæredygtig, og det er vigtigt, at implementeringen understøtter dette bæredygtige aspekt. Følgende tabel giver en oversigt over hvilke grupper, der involveres i udviklingen og implementeringen af initiativerne, samt hvem der skal undervise og gennemføre initiativerne efterfølgende. Initiativ Udvikling og implementering Bæredygtighed 1.1 Introduktion til aktiviteten. - Styregrupper Drift: Styregrupper (understøttet af de sekretariatet). 1.2 - Kursusrække bestående af fire moduler, som tager udgangspunkt i de fællestræk der kendetegner URK s aktivitetskoncepter. - HRU - Fokusgruppe af aktivitetsfrivillige Drift: HRU (understøttet af sekretariatet). Undervisere: Uddannede frivillige undervisere (der gennemføres training of trainers ). 2.1 Grundkursus i frivillig ledelse. 2.2 Videregående frivillig ledelse. 2.3 - Udviklingssamarbejder mellem etablerede og nystartede udviklingsråd. - HRU - HRU - Fokusgruppe af frivillige ledere - Store lokale udviklingsråd - Nye lokale udviklingsråd 3.1 Modtagelsesmateriale - Styregrupper - Kommunikationskonsulenterne Drift: HRU (understøttet af sekretariatet). Undervisere: Uddannede frivillige undervisere (der gennemføres training of trainers ). Ansatte i partnervirksomheder. Sekretariatsmedarbejdere. Drift: HRU. Undervisere: Ansatte i partnervirksomheder/ øvrige relevante undervisere. Drift: Sekretariatet. Drift: Sekretariatet Side 7 af 10
3.2 Lokale introduktionsarrangementer i alle LUR 3.3 - Samling af læringsinitiativer på faste læringsdage. - De lokale udviklingsråd Drift: De lokale udviklingsråd Undervisere: De lokale udviklingsråd. Ansat førstehjælpsunderviser. Drift: Sekretariatet Udover ovenstående lægges der op til, at HR-afdelingerne fra en række større virksomheder involveres i udviklingen af de enkelte initiativer. Som en del af implementeringen vil der blive udviklet et mere konkret læringsprogram, som klart giver overblik over indholdet af de enkelte læringsinitiativer, ligesom der til hvert læringsinitiativ bliver udviklet undervisningsmateriale, der løbende opdateres. Milepælsplan Sekretariatet skal som leder af implementeringen af læringsstrategien udvikle en milepælsplan, som de løbende afrapporterer til Landsstyrelsen. Milepælsplanen skal opfylde, at alle initiativer er implementerede i udgangen af 2013 og succeskriterierne er opnåede i udgangen af 2015. 8. Måling og evaluering Vi ønsker i arbejdet med læring løbende at monitorere implementeringen, samt indsamle viden om hvad der virker. Derfor udstikker nærværende læringsstrategi krav om løbende indsamling af data, der kan ligge til grund for den løbende udvikling på initiativniveau, samt måle på effekten af tiltagene på delmålsniveau. Evaluering på initiativniveau Vi ønsker, at der i forbindelse med afholdelse af de enkelte læringsinitiativer foretages evalueringer, der lever op til følgende evalueringsprincipper: Alle læringstiltag skal evalueres på tre niveauer: - Reaktion: Kunne de frivillige lide at deltage i læringsinitiativet (tilfredshedsevaluering)? - Læring: Fik de frivillige et fagligt udbytte af at deltage på læringsaktiviteten? - Adfærd: Brugte de frivillige det faglige udbytte, som de fik fra læringsaktiviteten? Endvidere skal der to gange i løbet af strategiperioden laves en dybdegående evaluering af de enkelte initiativers indhold og form. Det skal sikre, at initiativerne løbende udvikles samt at der indsamles viden, som udvikling af URK's læringsarbejde efter 2015 kan tage udgangspunkt i. Disse evalueringer kan fx tage udgangspunkt i fokusgruppeinterview, observation etc. Side 8 af 10
Måling på delmålsniveau I forbindelse med afslutningen af strategiperioden foretages der en undersøgelse på baggrund af strategiens succeskriterier for at klarlægge, hvorvidt strategiens mål opfyldes samt hvilke initiativer, der er effektfulde. Side 9 af 10
Bilag 1: Strategikort strategiske mål, delmål og initiativer Initiativer Delmål Strategiske mål 1.1 Introduktion til aktiviteten. 1 1.2 Der udvikles en kursusrække bestående af fire moduler, som tager udgangspunkt i de fællestræk, der er hos URK s aktivitets-koncepter. Disse udbydes regionalt på skift hvert halvår. Den enkelte frivillige ved, hvordan den enkelte og fællesskabet skaber en positiv forandring for brugeren. 2.1 Grundkursus i frivillig ledelse i URK. 2 2.2 Videregående frivillig ledelse. 2.3 Udviklingssamarbejder mellem etablerede og nystartede udviklingsråd. Læringsarbejdet udvikler frivillige ledere, til at løfte deres ledelsesansvar som forandringsagenter og kulturbærere i organisationen. Læringsarbejdet styrker det frivillige fællesskabs målrettede og kvalificerede indsats for udsatte børn og unge. 3.1 Modtagelsesmateriale. 3 3.2 Lokale introduktionsarrangementer i alle LUR. 3.3 Samling af læringsinitiativer på faste læringsdage. Læringsarbejdet skaber en fælles identitet, der bygger bro mellem de små fællesskaber og det brede fællesskab i organisationen. Side 10 af 10