Kirkens arbejde blandt indvandrere og flygtninge på Vesterbro

Kirkens arbejde blandt indvandrere og flygtninge på Vesterbro

8.000 besøg Der er årligt ca. 8.000 besøg i Mødestedet. De besøgende repræsenterer omkring 60 forskellige nationaliteter og etniske grupper. I gennemsnit kommer der mellem 35 og 40 de dage, der er åbent. Nogle kommer flere gange om ugen, andre kommer knap så hyppigt. To ud af tre er kvinder Mænd 29% Børn 6% Mødested i 25 år Hver fjerde er fra Tyrkiet Iran 8% Andre lande 27% Marokko 10% Kurdistan 12% Kvinder 65% Tyrkiet 23% Danmark 20% Den 15. august 1984 åbnede Mødestedet i et kælderlokale i Oehlenschlægersgade 26 på Vesterbro som en del af Det Danske Missionsselskabs (nu Danmissions) arbejde blandt indvandrere og flygtninge i Danmark. Danmission er en folkekirkelig organisation, der arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom. Allerede fem år tidligere havde selskabet ansat Bjarne Jørgensen som indvandrersekretær. Apostelkirkens daværende sognepræst, Andreas Esbensen, kom meget tidligt ind i billedet. Han stillede sit kontor i kirken til rådighed for Bjarne Jørgensen og var i mange år formand for Mødestedets lokaludvalg. I slutningen af 1983 lejede man et ledigt kælderlokale i Oehlenschlægersgade, hvor KFUK s Sociale Arbejde havde drevet et værested. Her holdt arbejdet som oprindeligt hed Mødestedet for indvandrere og danskere til frem til 1995, hvor det flyttede til de nuværende lokaler på tredje sal i Valdemarsgade 14. Mange samarbejdspartnere Arbejdet har udviklet sig meget siden starten, og der foregår hver uge en lang række aktiviteter i Mødestedet. Økonomisk bæres arbejdet af Danmission i samarbejde med sognene i Vesterbro Provsti. Københavns Kommune, Socialministeriet og Integrationsministeriet har bevilget penge til særlige projekter. Desuden dækker gaver fra private og bidrag fra fonde og legater en del af Mødestedets udgifter. Mødestedet Kirkens arbejde blandt indvandrere og flygtninge på Vesterbro Mødestedet drives af Danmission i samarbejde med sognene i Vesterbro Provsti. Daglig leder: Thyra Smidt Formand for lokaludvalget: Sognepræst Peter Hjort Mødestedet Valdemarsgade 14, 3. 1665 København V Tlf. 33 21 27 03 Fax: 33 21 27 29 E-mail: moedested@danmission.dk Mødestedet - Kirkens arbejde blandt indvandrere og flygtninge på Vesterbro Udgives i anledning af Mødestedets 25-års jubilæum i august 2009 Redaktion: Thyra Smidt (ansvarshavende redaktør) og Bent Dahl Jensen Fotos: Bent Dahl Jensen og Mødestedet Grafisk produktion og tryk: Paritas Gruppen Folderen udgives med økonomisk støtte fra Vesterbro Lokaludvalg

Menneske møder menneske Selv om møblerne står, som de plejer, og aktiviteter går igen fra dag til dag, så er ingen dage ens i Mødestedet. Der kan pludselig dukke en person op, som mangler et sted at bo. En anden kommer med et brev fra kommunen om sin pensionsansøgning. En enlig mor ønsker hjælp til at komme i gang med en uddannelse. Behovene er vidt forskellige hos de gennemsnitligt 35-40 personer, som i løbet af åbningstiden kigger indenfor i Valdemarsgade 14. Nogle kommer, fordi de har brug for lektiehjælp, hjælp til at kontakte myndigheder eller tjekke mail på nettet. Andre kommer for at snakke og hygge sig med venner og medarbejdere over en kop kaffe eller te og måske spille pool, backgammon eller skak. Torsdag aften er der højskoleaften, og det er ugens højdepunkt. Man begynder med at spise sammen, og bagefter er der et program med foredrag eller kulturelle indslag med sang, musik, folkedans m.v. Der kommer unge, enlige mødre med små børn, midaldrende og ældre. Her mødes mennesker på tværs af etniske, religiøse, sociale, aldersmæssige og uddannelsesmæssige skel. Under samværet har man også mulighed for at lytte til hinandens livsfortællinger, og gennem samtalerne sker der en bevidstgørelse om at tage ansvar for sig selv og andre. Tro møder tro Mødestedet er en del af det kirkelige arbejde på Vesterbro. Det henvender sig til indvandrere og flygtninge i området, og det betyder, at en stor del af de mennesker, der kommer i Mødestedet, tilhører en anden religion. Hovedparten er muslimer, andre er hinduer eller buddhister. I Mødestedet har vi et sprog for religion og tro, og det er naturligt at tale om de religiøse spørgsmål, som spiller en væsentlig rolle for mange mennesker fra Mellemøsten, Asien og Afrika. Vi mærker også, at mange af Mødestedets brugere værdsætter, at de kan komme et sted, hvor man har respekt for deres religion og det religiøse sprog. Det giver ind imellem anledning til samtaler om kristendom og andre religioner. Det sker i gensidig respekt for hinandens tro. I frihedens navn er der plads til, at vi kan være forskellige også på det religiøse område. Asylansøgere og flygtninge Mødestedet har været med til at arrangere særlige gudstjenester og møder, hvor der er blevet sat fokus på asylansøgeres forhold herunder de mange irakiske asylansøgere, der har opholdt sig i Danmark i mange år. Mødestedet lægger også lokaler til, når en arbejdsgruppe jævnligt mødes for at drøfte aktuelle asylspørgsmål. Praktiksted Gennem Mødestedets 25-årige eksistens har man høstet mange erfaringer med integration af indvandrere og flygtninge. Derfor går der sjældent en uge, uden at en skoleklasse, et konfirmandhold eller danske og udenlandske gæster er på besøg for at høre om Mødestedet. Ligeledes er medarbejderne ofte ude i kirker og foreninger for at fortælle om arbejdet. Mødestedet bliver også brugt som praktiksted for studerende fra Den Sociale Højskole og andre uddannelser, ligesom mange arbejdsledige kommer i jobtræning og aktivering i Mødestedet. Desuden har vi en god kontakt til Demokratihuset og Frivilligt Forum på Vesterbro.

Svømning giver energi - Man får mere energi ved at svømme sammen, siger en tyrkisk kvinde, der fortæller om sin kontakt til Mødestedet. Hun har i foråret 2009 deltaget i et projekt med varmtvandssvømning sammen med andre kvinder fra Mødestedet. - Jeg er meget glad for varmtvandssvømningen. Det er godt for kroppen at svømme i det varme vand. Så jeg håber, det fortsætter efter sommerferien. Kvinden kommer flere gange om ugen i Mødestedet lige for tiden, hvor hun er på sygedagpenge. Kontakt i 18 år Hun begyndte at komme i Mødestedet i 1991, mens det holdt til i kælderlokalerne i Oehlenschlægersgade. Hun boede dengang i Saxogade og blev inviteret med af en nabo. - Hvad skal jeg der? sagde jeg. Men jeg gik med og tænkte, at jeg da altid kunne blive der et kvarters tid og så gå igen. Men da jeg kom, faldt jeg i snak med andre kvinder, og jeg glemte alt om tiden, siger kvinden. Hun var dengang gift og havde fuldtidsarbejde. Derfor kunne hun ikke komme så tit, for der var som regel lukket, når hun fik fri fra arbejde. - Nu, hvor jeg er på sygedagpenge, kommer jeg oftere. - Når jeg har det godt, er jeg med til gymnastik. Jeg cykler også meget rundt, for jeg elsker at komme ud i naturen til Valbyparken, Amager Strandpark, Søndermarken og Frederiksberg Have. - Jeg nyder også, når vi tager på ture. Det er dejligt at kunne gøre noget sammen. Mødestedets leder, Thyra Smidt, guider kvinderne gennem den daglige gymnastik. En daglig dosis motion Hver dag ved 13-tiden afbrydes kvindernes samtaler i sofagrupperne, for da er det blevet tid til den daglige motion. Alle inviteres med ud på gulvet, hvor kvinderne guides gennem et lille kvarters program med forskellige øvelser, så de får bevæget kroppen. Selv om nogle undslår sig, oplever kvinderne, at gymnastikken gør dem godt. Den er med til at løsne op for spændinger i kroppen. - Vi har tidligere gjort meget ud af at oplyse om sundhed og motion. Vi er holdt op med de lange foredrag. I stedet for prøver vi at inddrage det i vores daglige aktiviteter. Vi laver sund mad, og vi laver gymnastik med kvinderne hver dag. - For kvinderne har i 20 år igen og igen hørt, hvad de skal spise for ikke at blive tykke. De ved godt, hvad der skal til, men det handler om at ændre livsstil, og det kræver, at selvværdet er i top. - Det kan gymnastikken hjælpe med til. Så det er bedre med ti minutters gymnastik om dagen end en halv times foredrag om ugen, siger Thyra Smidt (leder af Mødestedet) og Elna Fredsgaard Larsen (tværkulturel medarbejder). Udflugter og svømning Ud over den daglige gymnastik tager man også på ture sammen med kvinderne, så de kommer ud i naturen og får rørt sig. I en periode har man også kunnet tage kvinderne med til varmtvandssvømning, og det har været meget populært, selv om der var en vis skepsis i begyndelsen. - Jeg har lagt mærke til, at nogle af dem, som i starten nærmest ikke turde gå i vandet, forleden bare svømmede med bælte på. Jeg tror, at vandet kan noget, som ikke så meget andet kan. De føler en behagelig velvære ved at være i vandet, som de sjældent oplever, siger Elna Fredsgaard Larsen. Varmtvandssvømningen blev gennemført i samarbejde med plejehjemmet Plejebo og med økonomisk støtte fra Folkesundhed i København.

Samvær med nærvær Aktiviteter som svømning, syning og lektiehjælp har en værdi i sig selv. Men aktiviteterne betyder også meget for nærværet. Erfaringerne fra Mødestedet er, at det åbner op for samtaler, når man gør noget sammen. - Det kan være samtaler om alt lige fra vanskelige fødsler, depression til tro. Der er snart ingen grænser for, hvad der kan blive talt om. De dybe samtaler foregår normalt på tomandshånd, hvor man føler en anden fortrolighed end i den store gruppe. - I samtalerne hører man ofte kvinder sige noget i retning af: Jamen, det forstår min mand jo ikke. Det bliver ikke sagt bebrejdende, men mere som en konstatering. F.eks. kan jeg huske en kvinde, som fortalte om, at hun havde savnet en forståelse fra mandens side i forbindelse med sin sygdom og de problemer, den medførte, siger Elna Fredsgaard Larsen. Der sker en selvstændiggørelse af kvinderne gennem samværet i Mødestedet. Det skinner tydeligt igennem, da to enlige kvinder fra Mellemøsten snakker sammen over en kop kaffe. De er fraskilte, og de giver begge klart udtryk for, at de ikke skal giftes igen for enhver pris. De er blevet bevidste om, hvor og hvordan de skal sige fra. - Jeg tror, at det har noget at gøre med, at de her får hjælp til at se, hvem de selv er, siger Thyra Smidt. Knuder løses op én for én Andre gange er der brug for hjælp i en konkret sag i forhold til kommunen, jobcenter eller en uddannelsesinstitution. Nogle gange dukker tingene op lidt efter lidt i takt med, at der skabes tillid til medarbejderne. - Jeg sammenligner det tit med et garnnøgle. Der kommer én med et brev af en eller anden art, og så tager vi fat i det ligesom man tager fat i en snor og begynder at rulle garnnøglet ud. Så viser det sig, at der er en ny knude, som vi så løser op. Lidt senere kommer der endnu en, og sådan bliver det ved og ved, siger Elna Fredsgaard Larsen. Social skadestue Sagerne i forhold til kommunen handler blandt andet om bolig, økonomiske enkeltydelser og pension. - Det er typisk mennesker, som er røget ud af systemet for tidligt. De er nedslidte både fysisk og psykisk. Nogle af dem bryder sammen, for livet blev ikke, som de havde regnet med. Nu står de så i en mellemposition, hvor de ikke kan få pension, og samtidig kræver samfundet, at de kommer i job, selv om de ikke magter det, siger Elna Fredsgaard Larsen. Andre har brug for hjælp til at finde frem til den rette afdeling. For der sker med mellemrum ændringer i socialforvaltningens struktur, og derfor kan det være vanskeligt for den enkelte at overskue, hvor vedkommende skal henvende sig. På den måde fungerer Mødestedet som det, én har kaldt for en social skadestue. Der er et godt samarbejde med kommunens Elna Fredsgaard Larsen, der er tværkulturel medarbejder i Mødestedet, gennemgår papirerne i en sag. socialcentre, som også henviser mennesker til Mødestedet, hvis de mener, at de kan have glæde af Mødestedets tilbud. Ligeledes har Mødestedet et godt samarbejde med Rygcentret og flere praktiserende læger. Enlig mor med to børn: Mødestedet er som en familie - Mødestedet er som en familie. Børnene er også glade for at være her, siger en ung kvinde, der efter en skilsmisse er alene med sine to børn. Hun kommer fra Nordafrika og er i gang med en ny uddannelse, fordi hun på grund af smerter efter råd fra sin læge måtte stoppe i sit tidligere arbejde. For omkring tre år siden inviterede en nordafrikansk kvinde, hun havde mødt i sprogskolen, hende med i Mødestedet. Nu taler hun let forståeligt dansk, men det gjorde hun ikke dengang og hun havde blandt andet brug for hjælp til at oversætte de breve, hun fik fra kommunen. - Jeg har stadig brug for hjælp til den slags, for det kan være svært at forstå, hvad der står i brevene, og jeg kender ikke det danske system, siger kvinden, der normalt kommer mindst en gang om ugen i Mødestedet. Tryghed Det gør hendes veninde også. Veninden har også fået hjælp på forskellig vis. - Jeg ringer ikke selv til sagsbehandleren, for jeg har oplevet, at de er hurtige til at bryde af. Men når en af medarbejderne her ringer og forklarer sagen, så giver de sig tid til at lytte. Derfor giver det mig tryghed, når Thyra eller Elna fra Mødestedet ringer, siger kvinden, der er enlig mor med to børn.

Tro møder tro Mandag aften er der Koinonia i Mødestedet. Koinonia er et græsk ord, der betyder fællesskab, og i Koinonia mødes man på tværs af sprog, kulturer og religion. Aftenen begynder med, at man spiser sammen. Senere deles man op i grupper dansktalende og engelsktalende hvor man taler sammen om tro og kristendom med udgangspunkt i et oplæg om aftenens emne. Man synger også sammen, og aftenen sluttes med bøn. Månedlig gudstjeneste Hver måned en torsdag aften er der gudstjeneste i Mødestedet, efter at man har spist sammen. Det er en slags husgudstjeneste, hvor mange af deltagerne hjælper med tekstlæsning, sang og bøn. Et af de faste indslag er, at der er mulighed for at tænde lys og Mødestedet har sin egen kirkebøn, hvor man beder for arbejdet og Vesterbro. Efter gudstjenesten er der tid til at snakke sammen over en kop kaffe eller te. Desuden holder en kinesisk og en etiopisk ortodoks menighed møder i Mødestedet. Præst for flygtninge og indvandrere Niels Nymann Eriksen er præst på Vesterbro. Han er dels sognepræst i Apostelkirken, dels indvandrerpræst for hele bydelen, og præstegerningen bringer ham i kontakt med både danskere, indvandrere, asylansøgere og flygtninge, der har fået ophold i Danmark. Han prøver at tilrettelægge sit arbejde sådan, at han har en arbejdsdag om ugen på Mødestedet i forbindelse med Koinonia-møderne mandag aften. Herudover bruger han en dag på at følge op på de kontakter, han allerede har og de nye, der dukker op. En anden fast opgave er at mødes med en gruppe mennesker fra Bangladesh, der samles ugentligt til morgenmad og bibelstudium. Opgaverne som indvandrerpræst spænder bredt. En væsentlig del er de mange mennesker, som ringer eller kommer forbi på kontoret, fordi de har brug for en snak, hvor de kan få læsset lidt af. Det fører også til en del besøg hjemme hos de pågældende. Gudstjenester i Mødestedet Som indvandrerpræst er Niels Nymann Eriksen også i kontakt med flere migrantmenigheder i Københavnsområdet og han ser en udfordring for Folkekirken på det område. - Den bøn, som Jesus bad om kirkens enhed, har i vores tid fået en ny dimension. Det handler i dag ikke kun om enhed på tværs af kirkeretninger, men i lige så høj grad om at manifestere den åndelige enhed på tværs af de etniske, kulturelle og sproglige skel, som adskiller kirkesamfund i København. - Mellem en tredjedel og halvdelen af alle kirkegængere i København går til en migrantkirke. På den ene side anerkender jeg retten til, at der er etnisk specifikke menigheder, men på den anden side ser jeg det også som en vældig stor opgave for Folkekirken at bryde den etniske opdeling og skabe gudstjenesterum, hvor folk af forskellige baggrunde kan mødes og udtrykke deres kristne tro sammen. - Det forsøger vi ved de gudstjenester, vi holder i Mødestedet. Oplæsningen foregår på flere sprog, og der er oversættelse. Her ser vi gang på gang, at der samles en gruppe mennesker, som både repræsenterer mange forskellige sprog og etnicitet, men også flere forskellige religioner, siger Niels Nymann Eriksen. Ved gudstjenesterne i Apostelkirken bliver evangelieteksten læst op på engelsk, og hele gudstjenesten bliver oversat til engelsk. Som en del af Mødestedets dialogarbejde har man kontakt til lokale moskéer, og det er blevet en tradition, at man besøger hinanden i forbindelse med religiøse fester som ramadan, jul og påske. Fjende møder fjende Maleriet er en gave fra en palæstinenser, som herigennem udtrykker sin glæde over,at mennesker kan mødes på tværs af religiøse skel og i respekt for hinandens religion. En aften sad vi i en gruppe og talte om, hvordan vi havde oplevet Guds indgriben i særlige situationer. En iraner fortalte om, at han havde oplevet Guds hjælp, da han i 1980 erne flygtede, mens han var soldat ved fronten mod Irak. En kurder fortalte om, at han var flygtet fra den irakiske side af fronten. I løbet af samtalen gik det op for os, at de havde været omkring det samme sted ved fronten næsten samtidigt. I teorien kunne de have skudt hinanden på krigsmarken, og nu sad de her og fortalte om Guds hjælp under flugten. Den ene kristen, den anden muslim. Vi sad alle stille en stund i taknemmelighed over, at de begge var i live. Fra en gruppesamtale i Koinonia

Pool, mad og weekendtur på landet Billardbordet ved indgangen er for mange af mændene det centrale omdrejningspunkt for aktiviteterne i Mødestedet. I løbet af eftermiddagen bliver der spillet mange omgange pool mand mod mand. Ofte i små turneringer, hvor vinderne mødes, indtil finalekampen er udkæmpet i al fredsommelighed. Men poolhjørnet er også samlingssted for en stor del af de mænd, der ikke tager del i spillet. De drikker en kop kaffe eller te ved det runde sofabord, hygger sig og snakker sammen om stort og småt. Hvis særlige problemer trænger sig på, kan de tale med en af medarbejderne på tomandshånd. Nogle har f.eks. haft brug for hjælp i forbindelse med asyl- eller familiesammenføringssager. Der kommer også mænd, som ønsker lektiehjælp, så de bliver bedre til at læse og skrive dansk. Lige før sommerferien kom en iransk mand forbi hver eftermiddag, når han fik fri på sprogskolen, for at snakke med frivillige og medarbejdere, så han kunne blive bedre til at tale og forstå dansk. Mande-weekend I de seneste år har man arrangeret en årlig tur, hvor en gruppe af mændene er taget i sommerhus en weekend et sted på Sjælland. Her slapper man af, laver mad sammen, fisker, går ture i naturen og hygger sig ved bålet om aftenen. Weekendturene har stor betydning for samværet blandt deltagerne ligesom det kan være et tiltrængt afbræk fra den daglige trummerum at komme væk fra stenbroen nogle dage. Samværet betyder også, at man bagefter oplever et stærkere nærvær, når man mødes i Mødestedet. Mad efter fyraften En af mændene arbejder i et køkken, som leverer mad til forskellige firmaer, og nogle gange kommer han forbi i Mødestedet sidst på eftermiddagen med noget mad, der ikke er blevet solgt og så disker han i løbet af kort tid op med aftensmad lige før lukketid. Så indstilles spillet ved poolbordet, og man nyder maden og fællesskabet med hinanden. Fællesskab med samtaler og sang rundt om bålet på weekendturen i foråret 2009.

Møder hele verden i Mødestedet Inge Mortensen har i de omkring to år, hun har været frivillig i Mødestedet, oplevet, at den store omverden er kommet tættere på. - Jeg har ikke rejst ret meget uden for Europa, og derfor har jeg ikke mødt så mange fremmede kulturer. Men i Mødestedet kommer der en meget blandet gruppe. Der er en stor gruppe kvinder fra Tyrkiet, og der er kvinder fra Iran, Marokko, Pakistan og andre lande. De er vidt forskellige, ligesom alle andre mennesker er forskellige. - De er utroligt hjertelige, og de giver meget fra sig. Man får mange små klem. På den måde bygger man uden de mange ord et godt forhold op. Det er også givende for mig. Jeg er altid glad, når jeg vender hjem fra Mødestedet, siger Inge Mortensen, der er gået på pension som lærer. Lektiehjælp Hun begyndte som frivillig, da hun blev spurgt, om hun ville hjælpe med at give lektiehjælp. De fleste elever er kvinder og mænd, der går på sprogskole for at lære dansk. - Nogle gange tager jeg en avisartikel med, hvis der er sket noget nyt i personens hjemland. Så taler vi om det, og på den måde lærer jeg også mere om deres lande. F.eks. har jeg talt med en iransk kvinde om det, der sker i Iran, siger Inge Mortensen. Lektiehjælpen har ført flere aktiviteter med sig. Inge har haft et projekt, hvor hun syede forklæder med kvinderne. Herigennem lærte hun dem bedre at kende, for snakken går ofte nemmere, når man gør noget sammen. Kvinderne har tre gange besøgt hende og hendes mand i deres hus nord for København. - Jeg har særligt lært dem at kende gennem disse besøg. Det ene besøg var før jul, hvor vi spiste risengrød, og de andre besøg har været om foråret og sommeren. Det har givet en kæmpekontakt og de beder mig altid hilse min mand, når vi skilles i Mødestedet. Kvinder spiser frokost i det grønne på en udflugt. PC-café og interaktiv litteratur Tirsdag og torsdag eftermiddag kan man ofte møde Kim Bramstrup Nielsen i Mødestedet. Han er både bruger og frivillig. Tirsdag eftermiddag inviterer han andre brugere med til interaktiv litteratur, og han træder også til, hvis nogen har brug for hjælp til oprette en e-mail-adresse eller lære at surfe rundt på internettet. Interaktiv litteratur er skrevet sådan, at man undervejs støder på puzzles (brikker), hvor man skal prøve finde ud af, hvad forfatteren har tænkt sig. - Den måde at læse på hjælper til at forbedre ens sproglige egenskaber, og samtidig får man brugt hovedet, siger Kim. Mødestedet Valdemarsgade 14, 3. 1665 København V Tlf. 33 21 27 03 Åbningstider Mandag og torsdag kl. 11-18 Tirsdag og onsdag kl. 11-17 Den første del af åbningstiden er forbeholdt kvinder. Mandag kl. 18-21 Koinonia - oplæg og samtaler om kristendom og tro. Torsdag kl. 18-21 Højskoleaften - vekslende program fra gang til gang. Den anden torsdag i måneden holdes Mødesteds-gudstjeneste.