Modulbeskrivelse for modul Psykomotoriske specialområder Psykomotorikuddannelsen
Modulets titel: Psykomotoriske specialområder Tema: Modulet retter sig mod sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering inden for det psykomotoriske professionsområde. I modulet opnår den studerende kendskab til en række psykomotoriske specialområder og opnår herigennem viden på kompetenceniveau inden for minimum to af områderne, hvoraf det ene er det psykiatriske fagområde. De psykomotoriske specialområder dækker blandt andet før- og efterfødselsområdet, sexologi, livsstilsproblematikker, funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, traumer, sorg- og krisereaktioner. Modulets læringsmål og tilhørende fag Læringsmål: Fag: 1. Redegøre for teori i relation til modulets temaer Teori og metode 2. Redegøre for og diskutere forskellige sundheds- og Psykiatri sygdomsbegreber i et multidimentionelt perspektiv Teori og metode 3. Vurdere og begrunde valget af samt kunne anvende relevante metoder og redskaber i en sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende indsats i relation til modulets temaer Psykiatri 4. Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer 5. Anvende psykiatrisk terminologi og redegøre for psykiske lidelsers årsagsforhold samt have kendskab til diagnosticering 6. Anvende, vurdere og begrunde valg af psykomotoriske metoder i arbejdet med psykiske lidelser 7. Ved hjælp af akademiske arbejdsmetoder beskrive, afgrænse, analysere og diskutere en problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt. Fordeling af ECTS-point på modul. Fødsel, efterfødsel og sexologi Smerter Senhjerneskadede og handicap Psykiatri Fødsel, efterfødsel og sexologi Teori og metode Smerter Senhjerneskadede og handicap Psykiatri Psykiatri Teori og metode Psykiatri Psykiatrisk sygdomslære samt psykomotorisk psykiatri: 5 ECTS point Fødsel, efterfødsel og sexologi Obstetrik, fødsel, efterfødsel samt psykomotorisk arbejde med sexologi: 4 ECTS point Teori og metode I de 4 områder er inkluderet ECTS point til overordnet teori om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Smerter Somatisk sygdomslære og psykomotorisk arbejde med smerter: samlet 4 ECTS point Senhjerneskadede og handikap Psykologi, neuropsykologi samt psykomotorisk arbejde med senhjerneskadede: 2 ECTS point 2
FAGBESKRIVELSER TIL MODUL Modul: Fag: Teori og metode ECTS-point: Faget har ikke selvstændige ECTS-point Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur At de studerende får kendskab til forskellige tilgange til rehabilitering, handicap, sygdom og sundhed. Jævnfør læringsmål 1 og 2. At de studerende får indsigt i de ofte komplicerede processer i forløb og på den baggrund overvejer egne redskaber og færdigheder ift. dette. Jævnfør læringsmål 3 At de studerende får kendskab til, hvordan forskellige faggrupper definerer problemstillinger og herigennem overvejer egen rolle i feltet. At kunne anvende baggrundsviden til at indgå i ligeværdigt tværfagligt samarbejde. Jævnfør læringsmål 1, 2 og 3 At de studerende sætter de lærte begreber i spil ved at diskutere og vurdere nyere viden/forskning på et specifikt felt med en central problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt. Jævnfør læringsmål 4 og 7. Overordnede teorier om begreber som rehabilitering, funktionstab og handicap. Herunder, hvordan praksis, indsats og prioritering påvirkes af både strømninger i tid og samfundets prioritering af økonomi. Desuden hvordan forskellige sygdoms- og sundhedsbegreber påvirker perspektivet på rehabilitering. Gennemgang af processerne i rehabiliteringsforløb set i et mikroperspektiv. Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning og gruppearbejde Gennemgang af forskellige felter, hvor rehabilitering foregår og faggruppers rolle i rehabilitering. Herunder drøftelse af psykomotorikeres kernekompetencer ift. området. Præsentation af et forskningsprojekt med et kritisk perspektiv. Oplæg til diskussion. Grundbog: Nielsen, Claus Vinther (red.): Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag, 2008 Nielsen, Claus Vinther & Bengtson, Steen: Funktionstab og rehabilitering gennem tiden s. 17-37 Brandt, Åse (2008): Centrale begreber og definitioner. s. 49-61. Jensen, Uffe Juul (2008): Sygdomsog sundhedsbegreber i rehabiliteringspraksis. s 63-80. Dahl, Tóra H. (2008): Fra ICD til ICF fra sygdom til funktionsevne et perspektivskift. s. 81-7. Borg, Tove (2008): Rehabiliteringsprocessen i borgerens og de nærmestes perspektiv. s. 157-171. Biering-Sørensen, Fin (2008): Mangfoldigheden af kompetencer i rehabilitering. s 175-182. Faggruppernes bidrag til rehabilitering. s. 231-258. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (uddrag), side 14-26. www.marselisborgcentret.dk/fileadmin /filer/hvidbog/hvidbog.pdf Olesen Jens: Funktionel rehabilitering af kroniske ryg- og smertepatienter. I Månedsskrift for praktisk lægegerning, Årgang 81, nr. 1. 2003, side 29-40 (S) Hansen, Helle Ploug og TineTjørnhøj-Thomsen (2007): Rehabilitering og kræft i et kritisk perspektiv, Klinisk sygepleje, 21 årgang, nr. 1, side 4-12 (S) 3
Modul: Fag: Psykiatri ECTS-point: 5 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur At den studerende tilegner sig viden om det psykiatriske felt, herunder om psykiatriske begreber samt om psykiske lidelsers årsagsforhold, diagnosticering og behandling. Jf. læringsmål 2 og 5 på modul At den studerende kan redegøre for grundlæggende teori, der afgrænser og karakteriserer det psykiatriske felt, samt anvende psykiatrisk terminologi. Jf. læringsmål 2 og 5 på modul Introduktion til området. Gennemgang af psykiske lidelser j.f. fagets litteratur samt WHOs klassifikation (ICD). Historisk, definitorisk og grundlæggende teoretisk introduktion, herunder om sygdomsbegrebet i dels humanvidenskabeligt, dels naturvidenskabeligt perspektiv, samt om diagnosticering i dels psykodynamisk, dels deskriptivt perspektiv. Cullberg, J.: Dynamisk psykiatri, Hans Reitzels forlag, Kbh., 1999 (5. udgv.): s. 15-17, s. 19-36, s. 3-148, s. 155-166, s. 427-428, s. 167-168, s. 169-174, s. 185-195, s. 205-235, s. 237-304, s. 305-336, s. 337-341, s. 342-348, s. 351-354, s. 355-362, s. 419-420, s. 433-435. At den studerende kan redegøre for psykiske lidelsers årsagsforhold og diagnosticering, samt have kendskab til behandling af disse lidelser og i forbindelse hermed kunne søge og vurdere nyere forskning og viden på området. Jf. læringsmål 3, 4 og 5 på modul Gennemgang af Cullbergs seks diagnostiske hovedgrupper (med løbende reference til WHOs klassifikation): 1. Livskrisesituationer 2. Nervøse lidelser 3. Personlighedsforstyrrelser 4. Affektive lidelser 5. Psykoser 6. Organiske psykiske lidelser I forbindelse hermed gennemgang af tilgrænsende områder, hvor kroppsyke sammenhængen står centralt: - Psykosomatiske og somatopsykiske reaktioner og tilstande - Neurasteni (repræsenterende MUS: Medicinsk Uforklarlige Sygdomme og DNS: De Nye Sygdomme) - Anoreksi og bulimi (repræsenterende spiseforstyrrelserne) 4
At den studerende opnår kendskab til og viden om jegstøttende afspændingspædagogik og psykomotorik Jf. læringsmål 1 og 3 på modul At den studerende opnår forståelse for teori og metoder bag ressourceopbyggende undervisning og behandling Jf. læringsmål 1 og 3 på modul At den studerende opnår kompetence til at undervise og behandle mennesker med psykiske lidelser Jf. læringsmål 6 og 7 på modul Samt tilgrænsende områder, hvor behandlingsaspektet står centralt: - Psykofarmaka (herunder om placeboeffekten og bivirkninger) - Terapeut-klient relationen (herunder om overføring) Rehabilitering inden for psykiatri Muskeltonus forhold hos mennesker med psykisk sygdomme Jeg støttende psykomotorisk behandling af mennesker med psykiske lidelser Jeg-støttende undervisning af grupper med mennesker med psykiske lidelser Pædagogiske metoder i forhold til forskellige symptomer Kommunikation og jeg styrkende kontakt Motivation - Brok, Helle: jeg-støttende afspændingspædagogik og psykomotorik 2011 (K) - Cullberg, Johan: Dynamisk Psykiatri i teori og praksis, 1999, Hans Reitzels Forlag s.71-78 s.93-99, s.457-461 - Moltke, Ane: Krop og socialpsykiatri, 1996 Danske afspændingspædagoger 6/1996 (S) - Moltke, Ane: Kroppens ambivalens, 20, Frydenlund. s 33-67 Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Hjemmeopgaver Træning af kropslige og praktiske færdigheder 5
Modul: Fag: Smerter Somatisk sygdomslære og psykomotorisk arbejde med smerter ECTS-point: 4 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur At den studerende forstår og kan arbejde med kropsopfattelse og oplevelsen Symptomers selvforstærkning Overaktivitet Vlaeyen, Johan m.fl.w.s. a,b,*, Steven J. Fear-avoidance and its consequences in chronic af grænser i forhold til smerter. musculoskeletal pain: a state of the Perceptionsforstyrrelser art. www.elsevier.nl/locate/pain (K) At den studerende kan anvende psykomotoriske metoder i arbejdet med klienter og grupper, der lider af smerter Jf. læringsmål 3 på modul At den studerende får viden om og indsigt i fysiologiske smertemekanismer og smertemekanismer i udvikling fra akut til kronisk smerte, herunder både fysiologiske og psykosociale aspekter Jf. læringsmål 3 på modul Psykomotoriske metoder i forhold til at arbejde med - reducere opfattelsen af smerter - at arbejde med grænser - at leve med smerter - kropsbevidsthed i relation til smerter Smerter Smertefysiologi Akut og kronisk smerte Smertetyper Måling af smerter Kort præsentation af forskellige smertelidelser, eks. fibromyalgi, whiplash, rygsmerter, hovedpine og migræne Houdenhove,Boudewijn Van m. fl.: Premorbid overactive lifestyle in chronic fatigue syndrome and fibromyalgia. An etiological factor or proof of good citizenship? Journal of psychosomatic research (K) Houdenhove,Boudewijn Van m.fl: Does high 'action-proneness' make people more vulnerable to chronic fatigue syndrome? Journal of psychosomatic research (K) Lewis, Jennifer m.fl.: Body perception disturbance: A contribution to pain in complex regional pain syndrome (CRPS) www.elsevier.com/locate/pain (K) Afrell, Maria.:Living with a body in pain between acceptance and denial (K) Arendt-Nielsen, Lars (20): Registrering af smerte. I Danneskiold-Samsøe, Bente, Lund, Hans og Avlund, Kirsten (red.) Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og fysioterapeuter, Kbh., Munksgaard Danmark, s. 221-231. (K) Fink, Per m. fl. (20): Ny fælles diagnose for de funktionelle sygdomme. I Ugeskrift for læger 24/20, s. 1835-1838. (K) Frølich, Søren (2009): Kronisk smerte en skjult lidelse. I Schlüter, Susan og Søndergaard, Vibeke (red.), 6
Skjulte lidelser, Forfatterne og Psykologisk Forlag A/S, s. 15-26. (K) Jensen, Troels S. m.fl. (2009): Smertefysiologi. I Jensen, Troels S., Dahl, Jørgen B. og Arendt-Nielsen, Lars (red.) Smerter. Baggrund, evidens og behandling, Kbh., Forfatterne og FADL s Forlag, s. 19-33. (K) Jones, Allan og Zachariae, Bobby (2009): Psykologiske processers betydning for smerteoplevelsen. I Jensen, Troels S., Dahl, Jørgen B. og Arendt-Nielsen, Lars (red.) Smerter. Baggrund, evidens og behandling, Kbh., Forfatterne og FADL s Forlag, s. 123-134. (K) Lind, Per (2004): Ryggen, Kbh., FADL s Forlag, s. 95-128. (K) Undervisnings- og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Vidensformidling Gruppearbejde Hjemmeopgaver Træning af kropslige og praktiske færdigheder Udvalgt litteratur omkring forskellige smertelidelser (K) 7
Modul: Fag: Fødselsforberedelse, efterfødselundervisning, obstetrik og sexologi ECTS-point: 4 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Obstetrik, fødselsforberedelse At den studerende tilegner sig og kan anvende og formidle viden om det normale forløb gennem graviditetens trimestre, samt fødsel og barselsperiode. bækkenbundens anatomi og fysiologi under og efter graviditet Fysiske og fysiologiske forandringer gennem graviditetens trimestre Bækkenbunden gennem graviditet og efter fødsel Det normale fødselsforløb Stillinger i de forskellige fødselsfaser At den studerende har kendskab til og viden om - den komplicerede graviditet og den komplicerede fødsel - fostrets udvikling - medicinsk smertelindring - amningens fysiologi Jf. læringsmål 3) og 4) på modul Psykomotoriske metoder, fødselsforberedelse og efterfødsel At den studerende kan: - behandle og undervise gravide og deres familier med henblik på den forestående fødsel og familieforøgelse - behandle og undervise kvinder, der har født og skal optræne efter fødslen At den studerende kan formidle viden om: - det normale fødselsforløb, og psykiske reaktioner samt efterfødselsreaktioner - at fremme tilknytningsadfærd hos forældre og den nyfødte Jf. læringsmål 3) og 4) på modul Forskellige former for og effekten af smertelindring Fødselskomplikationer Sundhedsfremmende gruppeundervisning og PMT behandling af gravide (Fødselsforberedelse) - Afspænding og hvilestillinger - Kropsbevidsthed - Bækkenbundstræning og afspænding - Identitetsændringer - Sexualitet - Fødselsforløbet, herunder vejrtrækningsteknik, smertetackling, fødselshjælperens rolle Gruppeundervisning og PMT behandling og optræning efter fødslen - Bækkenbundstræning og afspænding - Bevægelse for mor og barn - Psykologiske og fysiske efterfødselsreaktioner - Seksualitet - amning Falck Larsen, Jørgen, Obstetrik. Munks-gaard (1993) s30-42, s.373-378(k) Faxelid, Elisabeht m fl. Lärobok för barnmorskor. Studentlitteratur (1993). s 142-146, 175-195, 223-231, 234-240 (K) Osler, Mogens. Patologisk obstetrik for jordemødre, Den alm Danske Jorde-moderforening (1994) s 4-9(K) Moberg, Kerstin. Afspænding, ro og berøring. Akademisk Forlag (2000) s 67-92 (K) Tidsskrift for jordemødre, (jan 20) Epidural, S-drop og amning (K) Nielsson, Ingrid m fl Amning en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2009 s. 31-37, 56-59 (K) Mouritson, Morten & Ninka Far for første gang. Aschehoug Dansk Forlag (2000) s 32-45 (K) Pedersen, Bente Klarlund (2004): Graviditet og motion, Nyt Nordisk Forlag s.11-26, 70-76, 85-92, 97-0, 5-1, 138-13 Gotved, Helle og Inge (2009): Bækkenbundens optræning, Munksgaard s.7-68 Balaska, Janet (1991): Aktiv Fødsel, Borgen s 93-3 (K) Heiberg, Eli og Biørnstad, Nanna (1991): Fysioterapi og Fødsel, Borgen s. 43-127, 227-258, 147-154 (K) Hwang, Phillip (2002): Spædbarnets psykologi, Hans Reitzels Forlag. s.32-56 (K) 8
Sexologi At den studerende opnår viden om -normal seksuel funktion hos mænd og kvinder - funktionsnedsættelse som følge af sygdom eller medikamentel behandling At den studerende opnår kompetence til - at benytte sexologiske interventioner overfor klienter og grupper Kønsidentitet og normal seksuel funktion hos mænd og kvinder Befolkningsundersøgelser om seksualitet Sygdomme og medikamentel behandling, der påvirker seksuel funtion Forebyggende og rehabiliterende bækkenbundstræning og afspænding M/K Akasha, Ea Suzanne: Lyst din guide til et suverænt sexliv. Politikens forlag. 2008. s. 8 15, s. 18 19, s. 23 26, s. 48 67, s. 70-76, s. 84 90, s. 98 4, s. 8-112, s. 116 117, s. 119 121 Bækkenbund kraftcenter eller blot perifere muskler. DAP. Olsen, Anne-Marie: Den velfungerende bækkenbund M/K. CD. Afspænding & Psykomotorik. At den studerende får indsigt i egne seksuel funktion og dennes betydning i forhold til arbejdet med klienter og deltagere Jf. læringsmål 3) og 4) på modul Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Træning af kropslige og praktiske færdigheder Gruppearbejde Hjemmeopgaver Psykomotoriske øvelser ved de almindeligste seksologiske klager Sensate focus gruppebaseret sansetræning for øget sensibilitet og lyst Psykomotoriske interventioner efter overgreb 9
Modul: Fag: Senhjerneskadede og handikap ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur At den studerende tilegner sig en grundlæggende teoretisk viden om hjernens opbygning og funktion og viden om følgevirkningerne efter forskellige former for hjerneskade. Jf. læringsmål 4 på modul Hjernens anatomi og fysiologi, herunder forskellige hjerneområders funktioner med vægt på de kognitive områder Forskellige former for skader på hjernen. Følgevirkninger efter hjerneskader med vægtning af kognitive, følelsesmæssige, psykosociale og fysiske vanskeligheder. Fredens, K. Mennesket i hjernen en grundbog i neuropædagogik. Ademeica 2006. Kap.5,6,7,9. Wiwe, L.B. Håndbog for pårørende til hjerneskadede. s 5-41 Hjerneskadeforeningen 2006(K) At den studerende kan anvende sin viden til at planlægge psykomotoriske forløb med mennesker med funktionsnedsættelser. Jf. læringsmål 3 på modul Undervisnings- og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Vidensformidling Gruppearbejde Hjemmeopgaver Træning af kropslige og praktiske færdigheder Behandlingsmetoder og undervisning af større grupper for mennesker med funktionsnedsættelser. Psykomotorisk behandling: - Behandlingsmetoder, herunder specifikke greb og øvelser i forhold til den enkelte skade. - Principper indenfor sanseintegration mht. hjerneskade - Behandlingsprogrammer. Psykomotorisk holdundervisning: - Undervisning af mennesker med hjerneskade og funktionsnedsættelse. - Sanseintegrationsøvelser - Koordination og bevægelse i forhold til hjerneskade. Gammeltoft, B.C Sansestimulering af voksne. Eget forlag 2007. s 9-17, s. 81-1 (K) Jensen, L., Rehabillitering - teori og praksis FADLs Forlag 2007 s.197-215 (K) Kissow, Anne-Merete & Hanne Pallesen (2006): Mennesket i bevægelse. Kbh. Fadl s Forlag, s. 175 220.
Modul: Fag: Supervisions- og erfaringsgrupper - logbogsarbejde ECTS-point: Supervisions- og erfaringsgrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. Disse point hentes fra ECTS-point fra de humanistiske og de psykomotoriske fag Der arbejdes i løbet af modulet med 5 caselignede opgaver, som indarbejdes i logbog. Der er skemalagt studietid, hvor de studerende i grupper eller individuelt udarbejder opgaverne, som indgår i logbogen. Bedømmelse Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul, skal følgende være opfyldt: - 80 % tilstedeværelse i de praktiske timer inden for psykiatri, smerter, fødsel, efterfødsel, sexologi samt senhjerneskadede og handikap - Godkendt logbog, som indeholder: 5 opgaver inden for de psykomotoriske specialområder: psykiatri, smerter, fødsel-efterfødsel, sexologi samt senhjerneskadede. Omfang 2-4 normalsider inklusiv teoretiske og praktiske refleksioner i forhold til målgruppen, samt undervisningsprogram el. lignende pr. opgave. Logbogen afleveres 5 dage inden eksamen. Den modulansvarlige godkender logbogen. Prøven: Individuel. Skriftlig prøve. Intern bedømmelse. 2 timers prøve med spørgsmål inden for det psykiatriske område. 11