Referat - arrangement om Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenets arbejde samt brugerinddragelse i medlemmernes perspektiv Tidspunkt: Torsdag, 05. september, 2013-13:30 til 17:00 Sted: Danske Patienter, kantinen, Nørre Voldgade 90, 1358 København K. Deltagere til arrangementet: Navn Agnete Suhr Alexandra R. Jønsson Anette Melin Anja Kammacher Anja Petersen Anne G. K. Andreasen Annette Wandel Annie Abildtrup Bjørn Ursin Knudsen Britta B. Mortensen Christine Wex Eva Koefoed Freja Fangel Gitte S. Olsen Hanne Rützou Helga Sigmund Helle Høstrup Arbejdssted/Organisation Privat ViBIS Job og Vækst Glostrup Hospital, HR & Kvalitet ViBIS Direktionen, Herlev Hospital Danske Patienter Patienthotellet, Herlev Hospital Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Glostrup Hospital, HR & Kvalitet Københavns Kommune, IBØ Medicinsk Afdeling O105 Kvalitet og Patientsikkerhed, KB Gigtforeningen ViBIS Enhed for Udvikling og Kvalitet, Region H 1
Helle Max Martin Jeanett S. Müller Jutta Ølgod Katrine Kirk Kim Jørgensen Lasse Skovgaard Lene Galsgaard Lene Pedersen Lene Vibjerg Lilly Jensen Line H. Pedersen Lisbeth Egestad Lone T. Olufsen Lotte L. Rønfeldt Louise Lund Møller Marianne Møller Maya Nyborg Mette B. Johansen Mia Falconer Morten Freil Nynne Nies Peter Barner-Rasmussen Rosa Jacobsen Stense Vestergaard KORA NOH Kvalitetsafd. Kræftens Bekæmpelse PAR3 PC Ballerup - Rehabilitering og Recovery Scleroseforeningen Direktionssekretariatet, OUH PAR3 Sundvækst Programmet, Kbh Socialstyrelsen/ergoterapeutforeningen ViBIS Onkologisk og Palliativ Afdeling Sound Communications, (e)healthcare Kræftens Bekæmpelse Medicinsk Afdeling O105 Medicinsk Dialog ViBIS Institut for Organisation, CBS LMS/ViOSS Danske Patienter Danske Patienter Privat Medicinsk Afdeling O105 Albertslund Kommune 2
Susanne Hjorth Hansen Susanne Tarp Theresa Jensen Winnie Quarshie University College Nordjylland Patientambassadør Sundhedsforvaltningen, Kbh HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Program for arrangementet 1. Velkomst v / Anja Petersen 2. Oplæg Status og strategi i ViBIS v / Annette Wandel 3. Oplæg Tema om brugerstyret kontakt v / Line H. Pedersen 4. Oplæg Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse en kvalitativ undersøgelse v / Alexandra R. Jønsson 5. Oplæg Lægers og sygeplejerskers forståelser, oplevelser og holdninger til patientinddragelse en kvantitativ undersøgelse v / Morten Freil 6. Brugerinddragelse i medlemmernes perspektiv: 7. Patientcentrering på en medicinsk afdeling v / Louise Lund Møller 8. It-støttet tovejs kommunikation mellem patienter og personale v / Susanne Hjorth Hansen 9. Borgerindflydelse i rehabiliteringsindsatser for ældre borgere i eget hjem v / Theresa Jensen 10. Patientinddragelse set fra en aktiv patientambassadørs vinkel v / Susanne Tarp 11. Region Hovedstadens initiativer i forhold til brugerinvolvering i sundhedsvæsenet v / Helle Høstrup 12. Dilemmakort værktøj til at sætte fokus på patientsamarbejdet i praksis v / Lene Pedersen & Katrine Kirk 13. Patientinformation om medicin hvad virker? v / Marianne Møller 14. Afrunding og netværk 3
Ad.1- Velkomst Velkomst. Anja Petersen præsenterer dagens dagsorden samt introducerer de uddelte vidensdelingskort, der senere skal i brug. Ad.2 Status og strategi i ViBIS Se Annettes slides her Chef for kvalitet og politik Annette Wandel fortæller her om ViBIS organisering, formål og strategi samt giver en status på, hvor ViBIS befinder sig efter at have eksisteret i 2½ år. ViBIS formål: At samle, udvikle og formidle viden om inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsenet. Hvor langt er ViBIS: Status vidensopbygning: - ViBIS har på nuværende tidspunkt gennemgået ca. 3.000 artikler, hvoraf de 100 mest centrale kommer til at ligge på hjemmesiden her. Siden bliver løbende opdateret. - ViBIS har på baggrund af litteratur og viden udarbejdet nogle kriterier for individuel inddragelse, samt er i gang med nogle kriterier for organisatorisk inddragelse (I kan se de foreløbige kriterier i Annettes slides) og påbegynder snarest kriterier for pårørendeinddragelse. ViBIS mener, at det har været vigtigt at udarbejde disse kriterier således, at interessenter kan se, ud fra hvilken forståelse ViBIS praktiserer sine forslag, vurderinger og tiltag. Kriterierne skal ses som et par dynamiske briller, der løbende kan og skal udvikles. Se kriterierne for individuel inddragelse her. - ViBIS har foretaget en national kortlægning, hvor der er indsamlet brugerinddragende projekter/praksisser fra alle landets somatiske og psykiatriske udviklingsafdelinger. ViBIS har i alt modtaget 730 4
projekter/praksisser, hvoraf 300 af dem ligger i projektdatabasen på hjemmesiden her. Udvælgelsen er sket på baggrund af ViBIS viden og kriterier for brugerinddragelse. ViBIS formidler projekterne/praksisserne i projektdatabasen til inspiration for interessenter, men går som sådan ikke ind og sætter et kvalitetsstempel. Til gengæld vurderer ViBIS, om der er tale om brugerinddragelse eller ej ud fra den forståelse, ViBIS arbejder med. - På baggrund af projekterne laver ViBIS temaer, hvoraf det første tema om Brugerstyret kontakt er lanceret og næste tema om Pårørendeinddragelse er på vej. Se temaet om brugerstyret kontakt her. Henholdsvis temaerne og databasen med projekter/praksisser bliver også løbende opdateret, så skriv endelig, hvis I kender til et eller flere projekter/praksisser, der ikke figurerer her. Implementering: - ViBIS har udført en kvalitativ og en kvantitativ undersøgelse om sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse. - ViBIS er på baggrund af viden fra disse undersøgelser bl.a. i gang med et fælles projekt i samarbejde med Aarhus Universitetshospital samt med Københavns Kommune. - ViBIS har på baggrund af resultaterne fra disse undersøgelser samt litteraturen lokaliseret nogle udfordringer for implementering se slides for uddybning. - ViBIS indsamler og formidler viden om brugerinddragende metoder. - ViBIS planlægger i samarbejde med Via College og KORA at skabe undervisning og efteruddannelse i brugerinddragelse. Udbredelse på nationalt plan: - ViBIS er med i kvalitetsudviklingen af brugerinddragelse i forskellige grupper og ViBIS ser regeringens pulje på 20 millioner til brugerinddragelse som et klart skridt i den rigtige retning. 5
- ViBIS er med i dialogen om brugerinddragelse på nationalt niveau bl.a. med til rundbordsamtale, til møde i ministeriet samt med besøg af ministeren. - ViBIS samarbejder med Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner om en fælles vision for brugerinddragelse samt planlægningen af den 2. nationale konference om brugerinddragelse. Læs visionen her. - Vi arbejder på at sikre systematisk uddannelse til patienter, der inddrages organisatorisk i sundhedsvæsenet. Det gælder både patienter, der alene bidrager med egne erfaringer og patienter, der repræsenterer et mere generelt patientperspektiv. Ad. 3 Tema om brugerstyret kontakt Se Lines slides her Projektleder Line Hjøllund Pedersen giver her en introduktion til ViBIS nationale kortlægning af brugerinddragende projekt samt til det første tema om brugerstyret kontakt. National kortlægning: - Udover det tidligere nævnte om den nationale kortlægning så har ViBIS i sommeren 2013 påbegyndt en kortlægning af brugerinddragende indsatser i kommunerne. Her må I ligeledes også gerne kontakte os, hvis I har kendskab til brugerinddragende projekter og eller indsatser. Temaet Brugerstyret kontakt : - Brugerstyret kontakt er individuel inddragelse og en kontakt, hvor patienten helt eller delvist tager initiativet og i et vist omfang sætter rammerne for behandlingsforløbet. - Temaet består af behovstyrede modeller fx Ambuflex (læs om Ambuflex her) og bookingredskaber fx Webbooking. - Der er fundet mange positive og et par enkelte negative effekter ved brugerstyret kontakt (se slides for uddybning). 6
- Brugerstyret kontakt kræver både overordnede og specifikke forudsætninger (se slides for uddybning). - Det er svært at sige noget generelt, da de forskellige projekter ikke nødvendigvis er evalueret eller er blevet evalueret forskelligt. Hvis man ønsker at se resultaterne mere konkret, kan man i databasen gå ind og søge efter de konkrete projekter. Se databasen her. - I forhold til de kliniske effekter har alle studier vist enten ingen eller forbedret klinisk effekt, der har således ikke været målt nogle negative effekter. - ViBIS finder, at brugerstyret kontakt er en god metode til brugerinddragelse både set ud fra et patientperspektiv såvel som et fagligt og samfundsøkonomisk perspektiv. Ad. 4 Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse en kvalitativ undersøgelse Se Alexandras slides her Projektleder Alexandra Ryborg Jönsson præsenterer den seneste undersøgelse fra ViBIS, der udkommer i september 2013. Undersøgelsen omhandler sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse. Undersøgelsen: - 19 informanter - Kvalitativ undersøgelse på Aarhus universitetshospital, Herlev hospital og Sclerosehospitalet i Haslev. - Semi-strukturerede interviews samt observationer. - Vi endte med mange forskellige forståelser af patientinddragelse, som vi har kodet og analyseret ned til fem forståelseskategorier (se slides) Rapporten: I analysen kom der flere interessante vinkler frem: 7
- De sundhedsprofessionelle vil gerne involvere patienterne men det er oftest de sundhedsprofessionelle, der vurderer om patienten kan eller skal inddrages. - Ekspert-patienter er ikke kun en trussel informanterne oplevede ikke ekspert-patienter som en trussel, men omtalte ofte at andre sundhedsprofessionelle måske ville have svært ved at håndtere dem. Observationer viste modsat udtalelserne, at ekspert-patienter godt kunne være en trussel. - Tid og fysiske rammer er en udfordring det blev set som afgørende faktorer for muligheden for at arbejde inddragende. Strukturelle og institutionelle ændringer kan derfor være en del af løsningen på nogle af de udfordringer, der opstår ved implementeringen af inddragelse. - Patientinddragelse er et ledelsesansvar det blev observeret og italesat, at der hvor inddragelse fungerede bedst, var der hvor ledelsen gik i front. Der bliver belyst flere problematikker i rapporten: - De aktive og kognitive velfungerende patienter bliver tilgodeset (jf Mari Holens ph.d. Medinddragelse og lighed en god idé? En analyse af patienttilblivelser i det moderne hospital ) - Inddragelse er ofte et aktivt tilvalg for patienterne frem for et aktivt fravalg - Det er ofte den enkelte sundhedsprofessionelle, der vurderer i hvilken grad og om patienten skal/kan inddrages. Anbefalinger udarbejdet på baggrund af undersøgelsen: - Ledelsen skal prioritere patientinddragelse og aktivt italesætte dette over for sine ansatte. - Ledelsen skal tage ansvar for, at der bliver implementeret konkrete og håndterbare metoder til patientinddragelse. - Ledelsen på den enkelte afdeling skal arbejde for at få en struktur, der imødekommer patientinddragelse med fysiske vilkår, der gør det muligt at tale privat uden afbrydelser. 8
- Ledelsen på den enkelte afdeling skal reorganisere arbejdsopgaver sådan at patientinddragelse er en integreret del af arbejdet, der ikke kræver ekstra tid. - Ledelsen skal implementere metoder til at inddrage som indgår i planlægningen af arbejdsdagen og er en integreret del af praksis. - Både ledelse og medarbejdere skal have relevant uddannelse i og viden om metoder til at arbejde med patientinddragelse i praksis. - Medarbejderne på den enkelte afdeling skal arbejde systematisk med inddragelse ud fra en fælles forståelse af hvad patientinddragelse er i praksis. - Medarbejderne på den enkelte afdeling skal gøre brug af eksisterende metoder til inddragelse som f.eks. fælles beslutningstagning. Rapporten er i trykken, men ønsker du at modtage et eksemplar, så send en mail til aj@danskepatienter.dk Ad.5 - Lægers og sygeplejerskers forståelser, oplevelser og holdninger til patientinddragelse en kvantitativ undersøgelse Direktør for ViBIS og Danske Patienter Morten Freil præsenterer de foreløbige resultater fra en kvantitativ undersøgelse foretaget blandt læger og sygeplejersker om deres forståelser af og vilkår for patientinddragelse. Formål - At undersøge læger og sygeplejerskers forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. - Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag for at vurdere, hvor der kan være behov for at udvikle viden, organisation, kompetencer og metoder, som kan gøre det lettere og mere meningsfuldt for hospitalet og den enkelte medarbejder at inddrage patienter i deres egne behandlingsforløb. 9
Organisering ViBIS har projektledelsen og står for: - Udvikling af spørgeskema - Validering - Bearbejdning af data - Afrapportering Samarbejde med Lægeforeningen og DSR: - Dialog om tilrettelæggelse, metode, resultater m.v. - Udsendelse af spørgeskemaet Materiale og metode - Spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 læger og 2000 sygeplejersker. - Elektronisk spørgeskema og to påmindelser udsendt via Lægeforeningens og DSR s medlemsregistre i juni/juli 2013 - Svarprocent: De præcise tal er endnu ukendt. Vi forventer mellem 30-40%. Udvikling og validering Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af følgende: - Litteratur om kriterier og definitioner. - At der ingen entydig definition eller afgrænsning findes. - Erfaringer fra pilotinterviews (en kvalitativ undersøgelse foretaget i foråret 2012) - Kommentarer fra faglige organisationer - Valideringsinterviews (5 læger og 5 sygeplejersker) Afgrænsning For at gøre spørgeskemaet så kort som muligt, var det nødvendigt at foretage visse afgrænsninger: - Fokus på individuel patientinddragelse - Kun ansatte på hospitaler - Kun ansatte på voksenafdelinger 10
- Kun blandt læger og sygeplejersker Foreløbige resultater - De adspurgte finder inddragelse af patienter vigtigt og mener, at de i nogen grad inddrager - Der findes mange forskellige forståelser af, hvad de sundhedsprofessionelle tænker, patientinddragelse er. Patientrelaterede barrierer: - For syge. - Oplever at mange ønsker ikke at blive inddraget. - Kan ikke bidrage med viden, der forbedrer kvaliteten. Systemrelaterede barrierer: - Mangler tid og ressourcer. - Mangler viden om metoder. - Dårlige fysiske rammer. Undersøgelsen og resultaterne forventes offentliggjort i en rapport senere på året. Ad. 6 Brugerinddragelse i medlemmernes perspektiv Otte medlemmer har meldt sig til at fortælle om de brugerinddragende projekter, de selv arbejder med eller er optagede af, eller om konkrete problemstillinger, som de ønsker at indgå samarbejde om eller få sparring på. Ad. 7 Patientcentrering på en medicinsk afdeling Se Louises slides her Den første præsentation kommer fra Louise Lund Møller, der er afdelingssygeplejerske og projektleder på Medicinsk Korttidsafsnit på afdeling O105, Herlev Hospital. Et forskningsprojekt på afdeling O: 11
- Formålet er at skabe bedre oplevelser for patienter og pårørende. - Ønsker at skabe forandringer i forhold til patientcentrering som i sidste ende skal give større patienttilfredshed. - Projektet er baseret på aktionsforskning, da denne form er handlingsorienteret og giver mulighed for at forske i praksis frem for om praksis. - Vi vil gerne, at alle er med til at indsamle data og er med til at udarbejde og evaluere, da det giver en stor ejerskabsfølelse over projektet. - Vi mener, at patientens stemme faciliterer en forandring: vi gør derfor allerede nu meget andet på afdelingen (se slides). Vi vil gerne have feedback på, hvad vi mere kan gøre for at sikre en kulturændring. Ad. 8 It støttet tovejs kommunikation mellem patienter og personale Se Susannes slides her Radiograf, lektor og ph.d. studerende Susanne Hjorth Hansen fra University College Nordjylland præsenterer hendes ph.d. projekt It støttet tovejs kommunikation mellem patienter og personale, som hun netop har påbegyndt. Projektets formål og baggrund - At udvikle og implementere holdbare og velfungerende metoder til tovejskommunikation med it - mellem personale og patienter, der booker tid til røntgenundersøgelse online ved Regionshospitalet Silkeborg. - Der var i 2012 49.000 indberettede utilsigtede hændelser på danske hospitaler, 18% af disse skyldtes mangler i kommunikation og dokumentation. - Samtidig sker der en digitalisering af kommunikationen mellem borgere og det offentlige system i Danmark. Projektet - Benytter aktionsforskning. 12
- Første del af projektet vil undersøge patienternes ønsker til tovejs kommunikation med personalet, personalets muligheder for at imødekomme patienternes ønsker og derudover udvikle samt afprøve nye måder til tovejs kommunikation med it mellem patient og personale. - Anden del vil undersøge patienternes behov for støtte og hjælp til at bruge digitale løsninger til tovejs kommunikation, udvikle og afprøve metoder til at støtte og hjælpe patienter, samt undersøge personalets behov for støtte og hjælp til at bruge digitale løsninger til tovejs kommunikation med patienter. Anden del vil derudover udvikle og afprøve metoder til at støtte og hjælpe personalet. - Projektet ønsker at undersøge, hvorledes man vil kunne mindske utilsigtede hændelser. Relevans og nytte - Øger kvalitet i kommunikation mellem patienter og personale på billeddiagnostisk afdeling i Silkeborg. - Øger effektiviteten i afdelingens ydelser, da antal aflysninger af undersøgelser og utilsigtede hændelser mindskes. - Giver i øvrigt metoder til implementering og evaluering af digitalisering af kommunikation mellem borger og det offentlige Danmark. Susanne vil gerne vide, hvordan man, i de eksisterende magtforhold, kan sørge for, at patienterne føler, at de gerne vil komme, deltage og bidrage. Ad. 9 Borgerindflydelse i rehabiliteringsindsatser for ældre borgere i eget hjem Se Theresas slides her Klinisk vejleder Theresa Jensen fortæller om en kvalitativ undersøgelse af ældre borgeres oplevelse af deres indflydelse på kommunale hverdagsrehabiliterende indsatser. Projektet 13
- Baggrund for projektet: Vi mangler viden om brugerperspektivet i kommunale rehabiliterende indsatser. - Kvalitativ metode med et fænomenologisk / hermeneutisk erkendelsesperspektiv. - Fokus på den narrative fortælling. - Semi-strukturerede interviews med 6 ældre mænd og kvinder, alle +65 år. - Ønsker at identificere fælles tematikker på tværs af interviews via fortolkende fænomenologisk analyse (IPA). Foreløbige tendenser - Det første møde har stor betydning. Den symbolske værdi fra det første møde bliver taget med gennem resten af processen. - Der er en klar tidslig dimension. Oplevelsen af, hvor meget indflydelse de ældre har, ændrer sig over tid. - Der er mange valg løbende, men de ældre borgere oplever ikke, at de findes. - Manglende viden om hvad der sker, hæmmer mange af de ældre borgere således, at de indtager en passiv position. - Det der opleves som forandret er meget individuelt. Hvad kan sikre bæredygtige løsninger for de sundhedsprofessionelle - At en bred rehabiliteringstilgang afspejles i alle processer. - Udvikle informationsmateriale i samarbejde med de ældre med henblik på at øge de ældres handlekompetence. - Flere metoder der understøtter individualisering. Ad. 10 Patientinddragelse set fra en aktiv patientambassadørs vinkel Patientambassadør Susanne Tarp giver et kort indblik i, hvad det vil sige at være patientambassadør. 14
Susanne lægger ud med, at hun må være den eneste tilstedeværende, der ikke lever af sygdom, men er "bruger" og ikke fagperson. Patientambassadør - En der har oplevet utilsigtet hændelse på egen krop eller i nær familie. - Der findes kun 12 aktive. - Det er frivilligt arbejde. - Patientambassadørerne arbejder i forskelige fora - underviser fagpersoner på hospitaler eller undervisningssteder, er oplægsholder ved debatmøder eller foredragsholder i foreninger. Vi står på stande for at vække opmærksomhed om Patientsikkerhed og også om, hvordan en mulig kommende patient kan være medansvarlig for et godt forløb i kontakten med sundhedsvæsenet. - Det er en stor pædagogisk opgave vi kan godt bruge hjælp fra flere. Susanne Tarp er ikke tilhænger af uddannelse af patienter, da man jo så skal uddanne hele Danmarks befolkning. Uddannelsen skal ligge hos de sundhedsprofessionelle, så de er klædt på til at inddrage patienterne ordentligt. Ad. 11 Region Hovedstadens initiativer i forhold til brugerinvolvering i sundhedsvæsenet Se Helles slides her Sundhedsfaglig specialkonsulent Helle Høstrup fra Københavns Kommune fortæller om Region Hovedstadens initiativer i forhold til brugerinddragelse. - Region H har et stærkt fokus på inddragelse. Vi bruger Empowerment som overordnet tema, hvor de forskellige inddragelser så er at finde herunder. - Vi har udarbejdet en rapport om patient empowerment. Læs den her. - Vi vil nødigt definere inddragelse, så vi kan favne det hele. - Vi har defineret fem primære drivers som skal være til stede: 15
1) Ledelse 2) uddannelse af sundhedsprofessionelle og patienter 3) struktur og organisering 4) kommunikation 5) involvering. - Vi har lavet et katalog med en kortlægning over eksisterende indsatser. - Vi har oversat skriftlig patientkommunikation til syv sprog. - Vi uddanner det kliniske personale i empowerment. - Vi har udviklet et casekatalog i samarbejde med patienter i patientsikkerhedsarbejde. - Vi laver research om brugerråd hjemme og i udlandet på blandt andet konferencer. - Vi arrangerer feedbackmøder med patienter og pårørende i somatik og psykiatrien. - Vi har lavet små film med patienter, der fortæller om deres oplevelser. Grib om livet se dem her. - Vi har en videns- og idébank for samarbejde med brugere, patienter og pårørende. Se den her. - Vi har et tværfagligt videnscenter for patientstøtte. Læs om det her. - Derudover har vi et stærkt fokus på kommunikation i både lederuddannelser og i grunduddannelserne, samt patientinddragelse som del af forløbsprogrammer derudover bruger vi også patienter som undervisere. - BRO kompetence udvikling på tværs af sektorer. Se mere her. Overordnet har vi fokus på meget. Vi startede langsomt, men grundigt og udvikler løbende. Ad. 12 Dilemmakort værktøj til at sætte fokus på patientsamarbejdet i praksis Se Lene og Katrines dilemmakort her Lene og Katrine er konsulenter i PAR3, der blandt andet benytter dilemmakort som et værktøj til at skabe læring omkring patientens perspektiv på tværs af faggrupper. Dilemmakortene består af en række virkelighedsnære cases, hvor personalet kan opleve et dilemma i patient/pårørende samarbejdet. Til hver case 16
er der refleksionsspørgsmål til både ledere og frontlinje personale. Alt efter hvilken afdeling der skal bruge kortene, udvælges et sæt dilemmaer som er relevante for den pågældende afdeling. - Kortene bruges til at skabe dialog om, hvordan sundhedspersonalet inddrager patienter og pårørende. - Kortene kan bruges på tværs af faggrupper og har været brugt med succes på flere hospitalsafdelinger. Der findes også dilemmakort orienteret mod det tværsektorielle samarbejde. - Vigtigt at arbejde med, hvordan vi bliver bedre til at arbejde med utilsigtede hændelser, dette værktøj er en åbner til at snakke om, hvordan vi håndterer utilsigtede hændelser og personalets forskellige forståelser af, hvordan de skal tackles. - Kortene er et redskab som PAR3 bruger når de faciliterer workshops for store grupper, men også et redskab som en mellemleder kan benytte efter selv at have prøvet det. - Ved VIBIS mødet udleverede PAR3 et udsnit af deres dilemmakort. PAR3s kommentar om ønsket feedback efter at have præsenteret værktøjet: Vi finder det lidt ironisk, at vi står her for at styrke inddragelsen af patienter og pårørende, men hvordan kan man prøve at inddrage patienterne i at bruge sådan et værktøj? Ad. 13 Patientinformation om medicin hvad virker? Se Mariannes slides her Marianne er farmaceut og medicinsk rådgiver og har i mange år formidlet information om medicin og sygdom/sundhed. Hun fortæller her om evidensen for patientinformation om medicin med fokus på skriftlig information hvad der virker. - Foretaget en litteratursøgning. 17
- Mange studier viser, at skriftlig patientinformation er med til at øge patientens viden, adherence, compliance mm. og at der er større effekt, når informationen gives sammen med andre tiltag og interventioner. - Begrænset evidens for økonomiske effekter. - Sprog og ord har en betydning for patienternes valg og fravalg samt forståelse. - God målrettet information er bedre end den generelle brede information. - Metaforer og billeder virker godt. - Involvering af patienter øger viden og forståelse, og gør informationen mere relevant Konklusion: Skriftlig information om medicin og behandling til patienter er en vigtig del af god patientkommunikation og der kan måske spares penge. Der er brug for mere viden og forskning om de kliniske effekter og om, hvad der er best practice. Marianne arbejder videre med emnet og vil gerne høre fra andre, der arbejder med udvikling af (skriftlig) patient-information/ og patient-kommunikation (mail til marianne@medicinsk-dialog.dk). Ad. 14 Afrunding og netværk Anja afrunder dagens arrangement med nogle kort med inputs til Vidensforum. Medlemmerne får lov at sidde to og to og komme med ideer til Vidensforum, til fremtidige aktiviteter mm. I er som altid velkomne til også at sende os en mail med gode ideer. Deltagerne får nu lov til at spise lidt tapas, drikke et glas vin og udveksle deres visitkort og ideer med hinanden. Tak for et rigtig godt og vellykket arrangement! 18