OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang ser vi på antallet af ledige, der er i risiko for at miste dagpengeretten og udviklingen for borgere på ledighedsydelse. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, der omfatter Assens, Billund, Faaborg-Midtfyn, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune. jan. 28 dec. 212 16. 1. 1. 14. 14. 13. 13. 12. jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 Figur 2: Andel ledige der har modtaget akutbrev som efterfølgende er afmeldt til job eller uddannelse. Kun ledige der ikke har haft falddato uge 8 213 Uændret beskæftigelse over det seneste år Lønmodtagerbeskæftigelsen er over det seneste år uændret i, mens den i hele regionen er faldet ganske svagt (-,3 pct.). Siden finanskrisens start i august 28 er beskæftigelsen i faldet med 6,3 pct. svarende til at der i dag er ca. 9 færre beskæftigede i. I hele regionen er beskæftigelsen faldet med 9,3 pct. siden august 28. Fortsat behov for fokus på ledige i risiko for at opbruge deres dagpengeret I forhold til arbejdsstyrkens størrelse har en lav ledighed og langtidsledighed. Således er 1,2 pct. af s arbejdsstyrke langtidsledige mod 1,8 pct. i gennemsnit i klyngen. Over det seneste år er langtidsledigheden samtidig faldet mere i end i klyngen (-17 pct. i mod -1 pct. i hele klyngen) I alt 343 ledige i har modtaget brev fra deres a- kasse om, at de er i fare for at opbruge deres dagpengeret i 1. halvår 213 og dermed er omfattet af akutpakkeindsatsen. 2 1 1 Ærø Morsø Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Halsnæs Tønder Jammerbugt Assens Billund Nordfyns Brønderslev Kerteminde En stor del af disse er dog igen afmeldt fra dagpenge. I er 46 pct. af de ledige, der endnu ikke har haft falddato, afmeldt fra dagpenge. Ca. 19 pct. er afmeldt til job og uddannelse jf. figur 2. har dermed en lidt højere andel, der er afmeldt til job og uddannelse end klyngen og regionen generelt. Der er dog også mange af de ledige i der er afmeldt til sygdom. Ca. 14 pct. af de der endnu ikke haft falddato er således afmeldt til sygdom. Tilknytning af en personlig jobformidler, der kan give den ledige en håndholdt indsats og hjælpe i alle led af jobsøgningen, kan for mange ledige være et nyttigt instrument. 7 pct. af de ledige i risikogruppen i har tilknyttet en personlig jobformidler. I regionen som helhed er det 8 pct. Et godt samspil med de lokale virksomheder er centralt både i forhold til at skaffe jobrotations-, voksenlærlinge-, løntilskuds- og praktikpladser og i forhold til at afdække, hvor der er jobåbninger for ledige i risikogruppen, herunder akutjob. Til og med uge 8 havde der i alt været slået 8 akutjob op i, heraf 14 private.
Unge uden uddannelse rammes hårdere af ledighed også fremadrettet Figur 3: Udvikling i uddannelsesfordelingen blandt de beskæftigede 16-64-årige i fra 199-211 Pct. 4 4 3 3 2 1 1 Kilde: Jobindsats.dk. 199 1997 1999 21 23 27 29 211 Ufaglært Faglært Videregående Figur 4: Antal kontanthjælpsmodtagere med og uden kompetencegivende uddannelse i, dec. 212 2 1 1 Under år Uden uddannelse Over år Med uddannelse Kilde: Jobindsats.dk og Alle kan gøre nytte regeringens udspil til en kontanthjælpsreform Ufaglærte rammes hårdere af ledighed Uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er historisk steget år for år. Som figur 3 viser, har den økonomiske krise betydet, at faldet i beskæftigelsen i især er gået hårdt ud over gruppen af ufaglærte. Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at antallet af ufaglærte jobs også fremadrettet forventes at falde. For at kunne modsvare kompetencebehovet, og for at unge kan få en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, er det afgørende at så mange som muligt påbegynder og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et stort uddannelsespotentiale hos de unge unge under 3 år var i december 212 på kontanthjælp i. På landsplan har 9 pct. af de 18-24 årige og 86 pct. af de -29 årige kontanthjælpsmodtagere ikke en kompetencegivende uddannelse 1. Det svarer til at ca. 16 18-24 årige og ca. 7-29 årige kontanthjælpsmodtagere i er uden en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 4. Den nuværende lovgivning giver mulighed for at give unge under år et uddannelsespålæg. Regeringens udspil til en kontanthjælpsreform sætter fokus på ret og pligt til uddannelse for alle unge også de -29 årige. Og der er et betydeligt uddannelsespotentiale også blandt de -29 årige. En analyse for hele regionen viser f.eks. at over halvdelen af de under 3 årige uden uddannelse på dagpenge og kontanthjælp er uddannelsesegnede. Udnyt uddannelsespotentialet for alle unge under 3 år Der kan allerede nu sættes fokus på at udløse uddannelsespotentialet for alle unge under 3 år. Der er dog stor forskel på i hvor høj grad det er lykkedes at få unge kontanthjælpsmodtagere over og under år i uddannelse både i og i hele regionen. Af de unge der var på kontanthjælp i 211 i lykkedes det i gennemsnit at få de 18-24 årige i uddannelse i 34 pct. af tiden mod et gennemsnit på 1 pct. af tiden for de -29 årige. Unge uddannelsesegnede under år skal have et uddannelsespålæg, men ofte er det ikke nok til at sikre den fornødne motivation til at gennemføre en uddannelse. Uddannelsespålægget skal derfor suppleres med vejledning om den unges uddannelsesmuligheder, samt hvis behov med støtteordninger som eksempelvis uddannelsesmentorer, der kan fastholde de unge i deres uddannelsesvalg. For de -29 årige er det ligeledes vigtigt at motivere til og vejlede om uddannelse. Det kan for denne gruppe f.eks. suppleres med udvidet brug af voksenlærlingeordningen eller ved at skabe motivation og kvalificering af uddannelsesvalg gennem praktik eller løntilskudsjob inden valg af uddannelse. Unge der ikke umiddelbart er i stand til at gå i uddannelse skal hjælpes til at blive uddannelsesparate. Det kan f.eks. være gennem virksomhedspraktikker rettet mod uddannelse eller et brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution, evt. med tilknytning af mentorer. For nogen unge kan der være behov for at supplere beskæftigelsesindsatsen f.eks. med sociale eller sundhedsmæssige tilbud. Fokusområder: Kan samarbejdet mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner styrkes for at sikre en god overlevering af unge, der påbegynder uddannelse? Kan brugen af støtteordninger, som eksempelvis uddannelsesmentorer, med fordel udvides? Kan brugen af uddannelsespålæg styrkes? Kan flere af de unge over år motiveres og vejledes til at påbegynde en erhvervsuddannelse eller et voksenlærlingeforløb? 1 Alle kan gøre nytte regeringens udspil til en kontanthjælpsreform
Tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Et tæt samarbejde med de lokale virksomheder er centralt for en vellykket beskæftigelsesindsats. Et godt kendskab til behovene på arbejdsmarkedet er derfor vigtigt for at kunne hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de efterspørger, og for at kunne målrette indsatsen i forhold til mulighederne på arbejdsmarkedet. Stillingsopslag i jobnet viser en stigning fra 16 til 199 opslag i fra 4. kvt. 211 til 4. kvt. 212. Flest stillingsopslag er der inden for sundhed og socialt arbejde og inden for akademisk arbejde. Figur : Antal opslåede akutjob pr. 1. beskæftigede 4 3 3 2 1 1 Nyborg Kerteminde Tønder Faaborg-Midtfyn forhold til private projekter. Ærø Nordfyns Aabenraa Kolding Haderslev Svendborg Vejen Esbjerg/Fanø Varde Odense Vejle Langeland Assens Fredericia Sønderborg Billund Tabel 1: Andel arbejdssteder (offentlige og private) med dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i praktik eller løntilskud, 3. kvt. 212 Midelfart Branche i alt 16,8 17,9 Offentlig administration 2,9 3,9 Undervisning 48, 1,2 Kultur og fritid 37, 31,8 Sundhed og socialvæsen 33, 3,8 Operationel service 19,4 18,7 Industri 17,9 2, Handel 16,4 18,6 Hoteller og restauranter 14,6 17,8 Bygge og anlæg 14,4 12,2 Andre serviceydelser mv 8,2 13,3 Landbrug, skovbrug og fiskeri 7,,6 Transport 6, 1,8 Ejendomshandel og udlejning,7 7,4 Finansiering og forsikring 4,8 2,3 Videnservice 2,2 7,4 Note: Kun brancher med mindst 2 arbejdssteder Mange job besættes dog uden at være slået op. F.eks. var der i 21 ca. 4.2 jobåbninger i og kun 17 pct. af disse var slået op i jobnet.dk. En del har været slået op andetsteds, men mange stillinger besættes gennem uformelle kanaler som netværk og uopfordrede henvendelser. For at sikre gennemsigtigheden på arbejdsmarkedet er det således væsentligt med fokus på synlighed omkring jobåbningerne f.eks. i forhold til akutjob. Til og med uge 8 213 havde der i alt været slået 8 akutjob op i heraf 14 private. Sat i forhold til beskæftigelsens størrelse er antallet af akutjobopslag i lidt lavere end gennemsnittet i især pga. færre private akutjobopslag. Styrket samarbejde om indsatsen Et tæt samarbejde med virksomhederne er afgørende for at skaffe udsatte ledige i job. Erfaringer viser, at virksomhedsrettede tilbud bringer både jobklare og udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. 17 pct. af Odenses arbejdssteder havde i 3. kvartal dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i tilbud mod 18 pct. i regionen som helhed. kan have et potentiale i forhold til at øge samarbejdet med brancher, hvor der i dag kun er begrænset samarbejde. Jf. tabel 1 er det meget forskelligt i hvilket omfang brancherne har dagpenge- /kontanthjælpsmodtagere i tilbud. Jobrotation er et effektivt redskab til at hjælpe langtidsledige i arbejde, men kan også understøtte kompetenceudvikling i virksomhederne. har over det seneste år øget antallet af jobrotationsprojekter. Brugen af jobrotation kan dog fortsat styrkes især i Fokusområder: Hvordan kan virksomhedernes rekrutteringsbehov understøttes bedst muligt? Kan jobåbninger i højere grad synliggøres så gennemsigtigheden på arbejdsmarkedet styrkes? Kan samarbejdet om indsatsen med virksomhederne styrkes, f.eks. i forhold til at skaffe akutjob, jobrotationspladser, virksomhedsrettede pladser og fleksjob?
Kort status for de nye Ministermål Fig. 6. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan.-12 aug. 12* Udd. grad 2 1 1 14,3 13,2 2,7 Bedst i klyngen Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-august 212 havde ca. 3 unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse været på enten dagpenge eller kontanthjælp i. De unge har i perioden i gennemsnit været i uddannelse 14,3 pct. af tiden, efter de havde meldt sig i jobcentret. Uddannelsesgraden ligger således lidt over gennemsnittet i. *Der kan ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Fig. 7. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, jan. 12. jan. 13, -1, -2, -3, -14,8-6, Tilgang førtidspension Nytilgangen til førtidspension er det seneste år faldet med 36 pct. i. Tages der højde for befolkningens størrelse er s tilgang lavere end både gennemsnittet i og i klyngen. -4, -36,1 Klynge Fig. 8. Udvikling i antallet af langtidsledige, dec. 11 dec. 12, -2, -4, -6, -8, -1, -12, -14, -16, -18, -3,7-9,8-17, Klynge Fig. 9. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 3.kvt. 212 - største brancher 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 8,2 Andet 7 Landbrug mm 16,4 Handel 14,4 Bygge/anlæg,7 Ejend. handel mm 16,8 I alt Langtidsledige Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er det seneste år faldet mere i end i klyngen (17 pct. mod 1 pct.). har samtidig en lavere andel af arbejdsstyrken i langtidsledighed end klyngen generelt (1,2 pct. mod 1,8 pct.). Virksomhedssamarbejdet Ca. 17. pct. af de lokale arbejdssteder i samarbejdede i 3. kvartal 212 omkring virksomhedsrettede tilbud. I hele regionen er det ca. 18 pct.