SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne i de frie grundskoler og folkeskolen. Der er valgt otte centrale forhold ud, som kan være med til at beskrive billedet af de elever, der frekventerer hhv. folkeskolen og de frie grundskoler. 1. ANTAL ELEVER 1 Hovedstadskommuner Øvrige Danmark Hele landet Dansk Friskoleforening 4.663 20.233 24.896 Øvrige frie grundskoler 14.603 39.340 53.943 Frie grundskoler ialt 19.266 59.573 78.839 Folkeskoler 84.342 430.038 514.380 2. ELEVERS KØNSFORDELING Drenge Piger Frie grundskoler ialt 49,47 % 50,53% Folkeskoler 50,93% 49,07% 3. ELEVERS FAMILIEFORHOLD I HUSSTAND Cirka 80 procent af eleverne i såvel de frie grundskoler som folkeskolen bor sammen med to voksne. Der er cirka 8 procent flere børn, der bor hos enlige forældre i hovedstadskommunerne sammenlignet med det øvrige Danmark. Børn hos enlig Børn hos 2 voksne Frie grundskoler i hovedstadskommuner 26,09% 73,91% Folkeskoler i hovedstadsområdet 27,5% 72,5 Frie grundskoler, øvrige Danmark 18,07% 81,93% Folkeskoler, øvrige Danmark 19,4% 80,6 1 I tallene indgår ikke børnehaveklasser og 10. klasser - analysen tager udgangspunkt i elever i den undervisningspligtige alder.
4. VOKSNES UDDANNELSESBAGGRUND De voksnes uddannelsesniveau er en anelse lavere blandt forældrene i Dansk Friskoleforening sammenlignet med folkeskolen. Forskellene på forældres uddannelsesbaggrund er mere markante, når man sammenligner Dansk Friskoleforening eller folkeskolen med de øvrige frie grundskoler, hvor man ser det højeste uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet blandt Dansk Friskoleforenings medlemmer i hovedstaden er betragteligt lavere end i de øvrige skoleformer. Over halvdelen har kun grundskoleuddannelse bag sig. Uddannelsesbaggrund: hovedstadskommuner og øvrige Danmark 10 9 8 7 6 40,0 1,7 6 67,3 68,8 57,5 58,8 uddannelse i fam. med én voksen 5 4 3 2 1 58,3 4,5 33,5 1,9 30,8 3,7 27,5 2,1 40,4 4,3 36,9 En ml.lang eller videreg. udd. Friskoler, øvrige Øvrige Danmark private Øvrige grundskoler, private Folkeskoler, grundskoler, hovedstadskommuner øvrige Danmark Øvrige private grundskoler, hovedstadskommuner Øvrige private grundskoler, øvrige Danmark Folkeskoler, hovedstadskommuner Friskoler, øvrige Danmark Folkeskoler, øvrige Danmark 10 9 8 7 6 5 26,6 22,6 0,5 53,7 54,9 62,5 51,6 56,0 uddannelse i fam. med to voksne 4 3 2 1 50,3 33,0 4,1 9,3 30,9 0,8 13,4 28,5 7,0 Friskoler, øvrige Øvrige Danmark private Øvrige grundskoler, private Folkeskoler, grundskoler, Folkeskoler, hovedstadskommuner øvrige Danmark øvrige Danmark 27,1 0,8 20,5 29,8 2,8 11,5 To ml.lang eller videreg. udd. En ml.lang eller videreg. udd.
Uddannelsesbagrund: Hele landet 10 9 8 7 6 5 4 3 57,9 4,0 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 57,9 68,4 4,0 38,2 3,2 68,4 3,2 28,4 65,1 3,4 65,1 3,4 31,5 58,6 58,6 3,9 37,5 3,9 uddannelse i fam. Voksnes uddannelse med én højeste i uddannelse fam. voksen med i én fam. med én voksen voksen En ml.lang eller videreg. udd. En ml.lang eller videreg. udd. 2 38,2 28,4 31,5 37,5 1 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 48,6 31,0 3,4 17,0 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 48,6 60,5 56,7 55,2 60,5 56,7 55,2 31,0 29,8 29,3 29,2 3,4 2,2 2,4 17,0 1,6 8,7 11,3 13,0 29,8 29,3 29,2 2,2 2,4 1,6 8,7 11,3 13,0 Voksnes uddannelse højeste i uddannelse fam. med to i fam. Voksnes med voksne højeste to voksne uddannelse i fam. med to voksne To ml.lang eller videreg. udd. En ml.lang eller videreg. udd. To ml.lang eller videreg. udd. En ml.lang eller videreg. udd.
5. BØRN I EJER- og LEJEBOLIG 2 På landsplan bor cirka 68 procent af eleverne i såvel de frie grundskoler som folkeskolen i ejerbolig. Hovedparten af disse bor udenfor hovedstadskommunerne. I Dansk Friskoleforening bor kun godt 20 procent af eleverne i hovedstadskommunerne i ejerbolig. Der er dobbelt så mange, der bor i ejerbolig i folkeskolerne og de øvrige frie grundskoler i hovedstadskommunerne. 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 79,8 32,7 57,0 32,1 58,5 31,1 Boligforhold Lejebolig 50,00 40,00 67,3 67,9 68,9 Ejerbolig 30,00 20,00 10,00 20,2 43,0 41,5 0,00 Friskoler, hele Øvrige landetprivate Øvrige grundskoler, private Folkeskoler, grundskoler, hovedstadskommuner hovedstadskommuner Folkeskoler, hele landet hele landet Øvrige private grundskoler, hovedstadskommuner Øvrige private grundskoler, hele landet Folkeskoler, hovedstadskommuner Friskoler, hele landet Folkeskoler, hele landet 2 Inklusiv andelsbolig
6. BØRNS ETNICITET 10 procent af eleverne har anden etnisk baggrund i såvel folkeskolen som de frie grundskoler samlet set. Disse elever bor primært i hovedstadskommunerne. På landsplan er der dobbelt så mange elever med anden etnisk baggrund i Dansk Friskoleforening sammenlignet med i de øvrige frie grundskoler. Hvor halvdelen af Dansk Friskoleforenings elever i hovedstadskommunerne har anden etnisk baggrund, gælder det kun for 13 procent af eleverne i de øvrige frie grundskoler og 19,5 procent i folkeskolen. 10 9 10 10 8 9 9 8 7 8 7 6 7 6 5 6 5 4 5 4 4 3 3 3 2 2 2 1 1 1 49,4 49,4 49,4 48,5 48,5 48,5 4,9 0,9 8,3 4,9 4,3 4,9 0,9 8,3 0,9 8,3 4,3 4,3 94,1 94,1 87,4 94,1 87,4 87,4 4,1 1,7 4,1 4,1 1,7 1,7 18,3 18,3 18,3 3,7 3,7 3,7 78,0 78,0 78,0 4,4 1,5 4,4 4,4 1,5 1,5 18,2 18,21,3 18,2 1,3 1,3 80,6 80,6 80,6 7,2 0,8 7,2 7,2 0,8 0,8 9 9 9 : Hovedstadskomuner + øvrige Danmark Indv./Eftk. fra ikke-vestlige lande Indv./Eftk. fra ikke-vestlige lande Indv./Eftk. fra ikke-vestlige lande Indv./Eftk. Indv./Eftk. fra vestlige fra vestlige lande lande Indv./Eftk. fra vestlige lande Dansk Dansk Dansk 5% 10 95% 9 13,3 13,3 5,2 2,4 5,2 2,4 7,8 7,8 9,0 9,0 0,9 : hele landet Indv./Eftk. fra ikkevestlige lande 5% 85% 8 75% 1,1 85,6 1,1 85,6 92,3 92,3 0,9 90,2 90,1 90,2 90,1 Indv./Eftk. fra vestlige lande Indv./Eftk. fra ikkevestlige lande Dansk Indv./Eftk. fra vestlige lande Dansk 5%
7. BRUTTOINDKOMST - GENNEMSNIT I sammenligning med øvrige frie grundskoler og folkeskolen tegner Dansk Friskoleforening sig for den laveste gennemsnitlige bruttoindkomst i hovedstadskommunerne. Det højeste indkomstniveau findes i Øvrige frie grundskoler, som ligger knap 150.000 kr. over gennemsnittet i Dansk Friskoleforening og 116.000 kr. over gennemsnittet i folkeskolen. Betragter man indkomstniveauet i de frie grundskoler i hele landet og sammenligner med folkeskolen, tegner de frie grundskoler sig for en gennemsnitligt bruttoindkomst, der ligger godt 70.000 kr. over gennemsnittet i folkeskolen. I såvel folkeskolen som de øvrige frie grundskoler findes de højeste bruttoindkomstforhold i hovedstadskommunerne, mens indkomsterne i Dansk Friskoleforening er højere udenfor hovedstadskommunerne. Familiens voksnes gennemsnitlige bruttoindkomst i kr. Hovedstadskommuner Øvrige Danmark Hele landet Dansk Friskoleforening 465.863 614.199 586.416 Øvrige frie grundskoler 767.044 715.683 729.587 Frie grundskoler ialt 694.148 681.216 684.376 Folkeskoler 624.106 601.919 613.081 800.000 700.000 600.000 500.000 Gennemsnitlig bruttoindkomst: Hovedstadskommuner + øvrige Danmark 400.000 300.000 200.000 100.000 0 800.000 700.000 600.000 Gennemsnitlig bruttoindkomst: bruttoindkomst Hele landet 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0
8. SOCIOØKONOMISK STATUS FOR VOKSEN MED HØJESTE BRUTTOINDKOMST Tabellen viser, at der ikke er nævneværdige forskelle på den socioøkonomiske status, når man sammenligner Dansk Friskoleforenings medlemmer og folkeskolen. Den største gruppe af»topledere/lønmodtagere på højeste og mellem niveau«ses i de øvrige frie grundskoler. I de frie grundskoler er der 7 procent flere»topledere/lønmodtagere på højeste og mellem niveau«i sammenligning med folkeskolen. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2,30 1,12 1,49 1,90 5,58 6,87 2,30 9,67 1,12 1,49 7,57 1,90 5,58 6,87 9,67 7,57 35,31 35,31 41,71 48,48 44,32 35,25 37,29 41,71 35,25 37,29 11,01 9,57 10,03 Friskoler Øvrige private Alle frie grundskoler grundskoler 11,01 9,57 10,03 Friskoler 48,48 44,32 Øvrige private grundskoler Alle frie grundskoler 36,81 36,81 46,82 46,82 6,90 Folkeskoler 6,90 Folkeskoler Socioøkonomisk status for Socioøkonomisk voksen med højeste status status for voksen for bruttoindkomst voksen med højeste med højeste bruttoindkomst bruttoindkomst Pensionister m.v. Øvrige ude af erhverv Pensionister m.v. Topledere, lønmodtagere på højeste og mellem niveau Øvrige ude af erhverv Øvrige lønmodtagere Topledere, lønmodtagere på højeste og mellem Selvstændige niveau og medhj. ægtefæller Øvrige lønmodtagere Selvstændige og medhj. ægtefæller
Datagrundlag Anvendte registre Elevregister (ELEV) pr. 1. okt. 2007 (pt nyeste data) indeholdende personnummer, klassetrin og institution. Institutionsregister (INST) med udtræk af folkeskoler og friskoler. Befolkningsstatistikregistret (BEF) pr. 1.1.2008 Indkomststatistikregistret (IND) for året 2007 og 2006 Socialstatistikregistret (SOC) for året 2006 Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS) pr. nov. 2007 BBR pr. 1.1.2008 Uddannelsesregistret (UDD) 1.1.2008 Opdelingen på Dansk Friskoleforenings medlemmer og Øvrige Friskoler er foretaget på baggrund af skolekoder, leveret af Dansk Friskoleforening. Datakonstruktion Tabel 1 ELEV sammenholdt med INST og leverede skolekoder fra DFF. Tabel 2 - Elevers familie blev fundet ved at sammenholde ELEV med BEF. Udfra den fundne familie_id blev de voksne i husstanden fundet pr. 1.1.2008. Tabel 3 Voksnes uddannelse er fundet ved at sammenholde med UDD. Tabel 4 Elevers husstandsadresse sammenholdt med BBR. Tabel 5 oplysninger fra BEF. Tabel 6 - Vha. voksnes personnumre og IND blev den samlede indkomst for de voksne i familien fundet. Bemærk at der ikke er medtaget indkomster for hjemmeboende børn, da disse kan være op til 25 år. Tabel 7 voksne i familiens indkomst og sociale ydelser er opgjort for året 2006, da dette er de nyeste off.gjorte tal for sociale ydelser, og for at danne et retvisende grundlag til sammenligning er indkomsten ligeledes opgjort for året 2006. Gennemsnittet er dannet ud fra de husstande, der havde registrerede indkomster. Der er medtaget følgende indkomsterstattende ydelser: Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Ledighedsydelse Kommunal aktivering Kontanthjælp til kommunalt aktiverede AF-aktivering Tabel 8 den voksne i familien med højeste bruttoindkomst i året 2007 er udvalgt og derefter er der sammenholdt med RAS for at finde socio-økonomisk status. Hovedstadskommuner er her: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk og Greve