myhotbingo Brugermanual Senest opdateret 07-02-2013
Velkommen til myhotbingo l. Klar parat start... 5 Support... 5 2. Betjening... 6 Filer:... 7 Data:... 8 Skærm visning:... 10 Indstillinger:... 10 Tilret font, farver og skrift... 11 Operatør skærm... 12 Pulje spil... 12 Bonus spil... 12 Tjek lykketal... 12 Tilføj i Jackpot... 12 Del gevinst... 12 Manuel start... 13 Lyd... 13 Sorteret orden... 13 Udtrukket orden... 13 Jackpot-1... 13 Jackpot-2... 13 Stop/Start... 13 Tilbage... 13 Fontstørrelse storskærm... 13 Aktive spillere... 14 Gevinst størrelse... 14 Farveændring... 14 Indbygget hjælp... 14 Ekstra funktioner... 15 Hvor langt er vi?... 15 Hvad er næste spil?... 15 Storskærm... 16 Side 2 myhotbingo
Banko på en jackpot... 17 Jackpot færdigspilles... 18 3. Opsætning af spilleplan... 19 Eksempel på en Bingo-75 spilleplan... 20 Pladeopsætning... 21 Puljeopsætning... 22 Farveopsætning spilleark... 23 Prisopsætning... 24 Opsætning af antal aktive spillere eller solgte spilleark "I spil"... 24 Genveje... 25 Tema... 25 Optag lyd... 25 Tilføj bankotal til Jackpot... 27 Del gevinst ved flere samtidige banko... 27 Joker felt (X) med free play (bingo-75)... 27 Lyd-kanal åben... 27 Trafik lys / papegøje flerfarvet spilleplade... 27 Vis tema og gimmick ved banko... 27 Afspil en fanfare ved banko på lykketal... 27 Gem rulleplan... 28 Rulleplan... 28 myhotspot... 28 4. Opsætning af lotteriplan... 29 Opret ny lotteriplan:... 29 Anvendelse... 29 Amerikansk lotteri... 30 Banko-nummer (iht. spilleplan)... 30 Entre (entre-bon)... 30 Kuffert lotteri... 30 Lykketal (dagsdato, vin-nr.)... 30 Pulje (medlemsnummer o.l. m. pulje)... 30 Seriens fulde nummer-interval... 31 Antal trækninger... 31 Lotteriplan aktiv... 31 myhotbingo Side 3
Fjern udtrukket tal fra liste... 31 Start beløb... 31 Tilføj beløb... 31 Udbetaling / gevinst... 31 Total optjent pulje... 32 Klik og vælg baggrunds farve... 32 Klik og vælg forgrunds farve... 32 Udskriv liste... 32 Gem... 32 Afbryd / luk... 32 Slet en lotteriplan... 32 5. Opsætning af rulleplan... 33 Navn på rulleplan... 33 Opret ny rulleplan:... 34 Nummer-serie... 34 Aktive spillere... 34 Indsæt Spillet i rulleplanen... 34 Indsæt Pause i rulleplanen... 34 Indsæt nulstilling af tæller... 34 Indsæt myhotspot i rulleplanen... 34 Rediger rulleplan:... 35 Slet en rulleplan:... 35 6. Opsætning og styring af serier og priser... 36 Afslut salg... 36 Diverse salg:... 37 Regnskab... 38 Salgs-oversigt... 38 Slut regnskab... 38 Salgspriser... 39 Support... 39 Side 4 myhotbingo
l. Klar parat start Isæt USB-nøglen. Når oversigten vises (se herunder) dobbelt-klikkes på ikonet. Her angiver/indtaster du det af myhotbingo tildelte kodeord og klikker på OK -knappen. Der er påsat en label med koden på USB-nøglen. Du kan også kopiere mappen myhotbingo med indhold over på et andet drev på din computer. For at starte programmet herfra, skal du klikke på ikonet Du kan også lave en genvej på skrivebordet med ref. til dette ikon. USB-nøglen skal dog altid være monteret for at programmet kører korrekt og optimalt. Hjælp Du får hjælp til et felt ved at trykke på F1 funktionstasten, når feltet er i fokus (fremhævet). Endelig kan du også klikke på? spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne af skærmbilledet, og derefter placere musen på det felt eller sted, hvortil du ønsker yderligere forklaring / hjælp, og her klikke med venstre musetaste. D er popper da et lille billede frem med en tilhørende forklaring. Mange af felterne har også en indbygget hjælp. Når musen trækkes hen over feltet popper en lille hjælpetekst frem. Support Er der spørgsmål eller kommentar til systemet, kan dette ske via e-mail til pep@energimail.dk eller direkte ved personlig opringning til vores hotline telefon +45 28 930 720 på alle hverdage mellem 10.30 og 12.00. myhotbingo Side 5
2. Betjening Når der er logget på med korrekt kodeord vises følgende skærmbillede: I det følgende gives en generel gennemgang, som gælder for alle typer af spil. Først vælges en spilletype * Vælg spilletype (rulleplaner findes også i denne drop-down menu). Disse starter med tegnet #. Er der valgt en rulleplan, så er det første spil fra rulleplanen automatisk valgt. Ellers vælges en spilleplan for den valgte spilletype i * Vælg spilleplan drop-down menuen. Side 6 myhotbingo
Filer: Klargør til valg af nyt spil: Igangværende spil afbrydes, hvorefter ny spilletype og ny spilleplan kan vælges. Parkering af aktivt spil: Et igangværende spil parkeres, som senere kan genstartes. Også hvis programmet afbrydes og senere startes. Genstart parkeret spil: Seneste parkerede spil genstartes på det sted, som da det blev parkeret. Vis og udskriv regnskab: Inden programmet afsluttes (også senere), kan der udskrives et færdigt regnskab med salg og udbetaling af gevinster for en given dag. Oplysningerne hentes fra log-filen. Se eks. nederst på side 39. Vis og udskriv statistik: Viser bl.a. nogle gennemsnits beregninger af på, hvor mange numre der udtrækkes inden der er banko og hvor lang tid spillene i gennemsnit tager at afvikle. Oplysningerne hentes fra log-filen. Vis og udskriv log: Alle spil og ændringer ajourføres løbende i log-filen. Der dannes en ny logfil for hver dag, der spilles. Her kan indholdet fra en valgfri log vises og udskrives. Afslut aktivt spil og program: Når der klikkes her, tjekker programmet om der kører et aktivt spil. Er det tilfældet, spørges der om det aktive spil skal afbrydes/afsluttes. Kører der ikke noget aktivt spil, spørges der om programmet skal afsluttes. myhotbingo Side 7
Data: Ajour salg af Entre/Lotteri: Når salg af entre, spilleplader, lotterier og jackpot m.m. er afsluttet vælges dette punkt. Her scannes eller tastes numrene på øverste blad i de blokke, hvorfra et salg har fundet sted. Samtidig vises løbende omsætningen. Se nærmere i hjælpen, når formen i programmet åbnes. Spilleplaner: Fra dette punkt får du adgang til alle oprettede spilleplaner. Nye spilleplaner kan indlægges og eksisterende redigeres eller slettes. Se nærmere i hjælpen, når formen åbnes. Lotteriplaner: Via dette menupunkt får du adgang til alle oprettede lotteriplaner. Nye kan indlægges og eksisterende kan redigeres eller slettes. Se nærmere i hjælpen, når formen åbnes. Temaer: Ved kald af dette menupunkt får du adgang til at indlægge lyd, sjove billeder og uartige tekster, som kan afspilles og vises, når der er banko og at funktionen er aktiv, hvilket angives i den enkelte spilleplan. Se nærmere i hjælpen, når formen åbnes. Rulleplaner: En rulleplan er samling af forskellige spil, der kan afvikles kontinuerligt efter hinanden, når en rulleplan startes op. Det gør det nemt, fordi programmet husker i hvilken rækkefølge, og hvilke spil, der skal spilles. Der kan startes et vilkårligt sted i rulleplanen. Man kan have mange forskellige rulleplaner (dagsspil, aftenspil, sæsonspil, foreningsspil osv.). Se nærmere i hjælpen, når formen åbnes. Side 8 myhotbingo
Nulstil Jackpot-1: Når der er banko, kan man i spilleplanen angive om banko-tallet skal gemmes og overføres til spil af jackpot (sidespil). Her nulstilles/fjernes gemte banko-tal. Anvendes f.eks. når der skal startes forfra med at gemme banko-tal til et nyt jackpot-spil. Når programmet startes op - efter at have været lukket ned - og der allerede findes banko-tal, spørges der om Jackpot ønskes nulstillet. Når en Jackpot senere skal færdig spilles, spørges der om fra hvilken række, der skal spilles fra. Under afvikling af de ordinære spil, kan det jo forekomme, at en eller flere spillere har fået række på en jackpot. Derfor skal man i jackpot/sidespil, når de/det senere færdig spilles, kunne vælge, hvorfra spillet skal fortsættes. Nulstil Jackpot-2: Se Nulstil Jackpot-1. Master opsætning og mappe henvisninger: I formen angives en række placerings henvisninger til mapper o.l., som bl.a. er nødvendigt at oplyse, så programmet ved, hvor evt. tillægs moduler o.a. er placeret. Vis alle udtrukne lotterital samlet: Når der er foretaget en række lodtrækninger, kan det være rart at få en samlet oversigt over alle udtrukne tal fra de forskelle serier o.l. Også udtrukne medlemsnumre og lykke tal vises i oversigten. Vis og udskriv dags log: Alle spil og ændringer ajourføres løbende i en log-fil. Der dannes en ny log-fil for hver dag, der spilles. Her kan indholdet fra dagsloggen vises og udskrives. myhotbingo Side 9
Skærm visning: Vis seneste udtrukket tal (Skærm 1): På storskærmen vises kontinuerligt det sidste udtrukne tal i stort format. Tallet vises altid på operatørskærmen. Ved klik slås visningen fra og igen til ved ny klik. Vis løbende alle udtrukne tal (Skærm 2): Alle udtrukne tal vises i et fastlåst skema på storskærm nummer 2, såfremt en sådan er tilsluttet. Ved klik slås visningen fra og igen til ved ny klik. Ved banko vis alle udtrukne tal, derefter spillepladen på Skærm-1: På storskærmen vises kontinuerligt det sidste udtrukne tal i stort format. Ved banko vises først alle udtrukne tal i et skema, og når en spilleplades kontrolnummer indtastes, vises spillepladen. Her kan man vælge om alle spillepladens numre skal vises eller kun de numre som allerede er udtrukket. Ved klik slås funktionen fra og igen til ved ny klik. Indstillinger: Gem nuværende skærmindstillinger: Placeringer og størrelse af skærmbillederne kan undervejs ændres. Ved klik her huskes alle skærmindstillinger til næste gang der startes op. Sæt skærmindstillinger til standard størrelse: Har man "rodet" rundt i billederne og deres størrelse, og ikke rigtig kan få dem til at makke ret, klikkes her, hvorefter standard indstillingerne gennemtvinges. Dernæst kan billederne på ny trækkes og placeres, hvor det ønskes. Husk så at gemme de nye indstillinger igen under "Gem nuværende skærmindstillinger". Side 10 myhotbingo
Tilret font, farver og skrift: Du har mulighed for at tilpasse de fleste skærmbilleder med hensyn til for- og baggrundsfarve samt skrifttype og fontstørrelse. Disse indstillinger kan gemmes og huskes ved klik på "Accept / Gem". Skærm-0 er operatør skærmen. Skærm-1 er publikum storskærmen. Skærm-2 er en supplerende storskærm, hvor alle opråbte tal vises skematisk. Vis alle tal på spillers spilleplade: Ved klik her får man mulighed for at alle tal på en spillers spilleplade vises ved kontrol af bankotallet. Ny klik slår atter funktionen fra. Ja/Nej - Accepter spilleplade ved fejlagtig banko: Som udgangspunkt afvises en spilleplade, når dets kontrolnummer indtastes, og der ikke er gyldig banko. Men, når man tester/afprøver sine spilleplaner og rulleplaner kan det være en møjsommelig og tidskrævende affære at spille indtil, der er korrekt og gyldig banko på en spilleplade for at komme videre. Det er her funktionen har sin berettigelse. Klik for at slå funktionen til. Når et kontrolnummer indtastes, og der ikke er gyldig bank, vises: Nu kan der svares/klikkes "Ja" for at provokere systemet videre. myhotbingo Side 11
Operatør skærm I denne store grønne rude vises sidste udtrukne tal. "Til- og fravalg" er oplysninger, der hentes fra spilleplanen, men som alle kan ændres for det aktuelle spil. Næste gang spillet spilles er det igen spilleplanens opsætning som gælder. Pulje spil: Et puljespil angives i spilleplanen. Selve puljen oprettes under lotteriplanen. Der er her puljestørrelsen og hvad der skal tilføjes, såfremt puljen ikke går, angives. Se vejledning under puljeplan og spilleplan. Er der angivet, at der spilles om en pulje i spilleplanen, kan den her slås fra i en given situation. Den aktuelle puljestørrelse vises på storskærmen, når der spilles om den. I spilleplanen angives i hvilken/hvilke rækker, hvor der spilles om en pulje. Man kan sagtens have forskellige typer af puljer. F.eks. en pulje, hvis der er banko på en række inden de første udtrukne/opråbte 9 numre eller banko på fuld plade inden de første udtrukne/opråbte 54 numre. Bonus spil: Ved valg af bonus udløses der en større gevinst, hvilket angives i spilleplanen. Typisk dobbelt gevinst. Her kan der ligesom ved pulje-spil angives i hvilken/hvilke rækker, hvor bonus-spillet er aktivt. Tjek lykketal: Er der udtrukket lykketal, kan disse blive udtrukket ved banko på en eller valgfri rækker, hvilket også angives i spilleplanen. Tilføj i Jackpot: Ved ordinære spil kan bankotal tilføjes til Jackpot-nummer-rækken. Når der er banko på en række samt fuld plade tilføjes bankotallet til Jackpot-1. Når der er banko på fuld spilleplade tilføjes banko-tallet til Jackpot-2. Disse tal anvendes altid til sidespil af Entre, Jackpot-1 og Jackpot-2. Del gevinst: Er der flere samtidige spiller der har banko, kan gevinsten deles ligeligt mellem parterne. Gevinster oprundes dog altid til en hel Femmer eller tier. Side 12 myhotbingo
Manuel start: Normalt opråbes/udtrækkes tallene automatisk med det i spilleplanen indlagte antal sekunder. Vælges "Manuel start", skal der klikkes på "Start" hver gang et nyt tal ønskes udtrukket. Sekunderne kan justeres op eller ned under selve spillet ved klik i det blå felt: her er der 5,2 sekunder mellem hvert udtrukket tal. Lyd: Har du tilsluttet nogle højttalere til din computer kan systemet opråbe tallene automatisk, såfremt lyden er slået til. Sorteret orden: Udtrukne tal vises kontinuerlig på operatørskærmen i et fast skema. Udtrukne tal 1-10 vises i række-1, udtrukne tal 11-20 i række-2 osv. Udtrukket orden: Her vises udtrukne tal i kronologisk udtrukket orden. Der kan altid skiftet mellem visning af "Sorteret orden" og "Udtrukket orden" - også under selve spillet. Jackpot-1: Har en spiller række eller fuld plade på en Jackpot-spilleplade under et ordinært spil, tjekkes jackpot-spillepladen ved at klikke i dette felt, hvorefter alle udtrukne jackpotnumre vises i det faste skema. Herefter tastes/scannes kontrolnummeret for jackpotspillepladen, der kontrolleres for korrekt banko. Jackpot-gevinsten vises både på operatør- og på storskærmen. Klik på "Start" for at fortsætte. Du behøver ikke en gang at klikke på "Sorteret-" eller "Udtrukket orden" for at fortsætte, dette sker automatisk, når der klikkes på "Start". Jackpot-2: Se "Jackpot-1" Stop/Start: Når der er banko klikkes på "Stop" og programmet stopper og er straks klar til at modtage spillepladens kontrolnummer, der enten tastes eller scannes i det grønne felt udfor scanner-ikonet. Når en eller flere plader er kontrolleret klikkes igen på "Start", der herefter ændrer sig til "Stop". Tilbage: Klikkes på "Tilbage", går systemet et nummer tilbage - altså retur til forrige udtrukne nummer. Der kan max. gås 3 numre tilbage og under alle omstændigheder max. tilbage til sidste gyldige banko-nummer. Fontstørrelse storskærm: I dette felt kan fontstørrelsen på storskærmen justeres op eller ned under selve spillet. Ved permanent anvendelse gemmes dette i den/de respektive spilleplaner. myhotbingo Side 13
Aktive spillere: Har man i spilleplanen indlagt nuanceret gevinst udbetaling i forhold til antal aktive spillere, kan dette løbende justeres op eller ned via dette grønne felt under afvikling af spil. I rulleplaner kan man endvidere angive om et aktuelt spil skal spilles eller ej - igen afhængig af antallet af aktive spillere. Det giver store muligheder for at udnytte potentialet i forhold til antal spillere, dels at give større gevinster ved mange spillere, men også at undgå en egentlig "bankerot", hvis der er for få spillere til for store gevinstudbetalinger. Gevinst størrelse: Herover vises løbende i første række gevinststørrelsen for de forskellige farvede plader afhængig af, hvilken/hvilke rækker der er i spil. Herover ses at der er 4 samtidige spillere, som har banko (se mellemste række 2+1+1). Viser også gevinsterne til udbetaling (se sidste række), hvor gevinsterne er delt på hvid, rød og grå spilleplade. Der kan max. være 5 forskellige farvede spilleplader i spil samtidig i en spilleplan. Farveændring: Baggrunds- og forgrundsfarven kan under spillet ændres. Klik hvor der er angivet et større end tegn > eller et mindre end tegn <. Indbygget hjælp: Mange af felterne har indbygget hjælp. Når musen passerer feltet, kan der poppe en vejledende hjælpetekst frem. Side 14 myhotbingo
Ekstra funktioner: Ved klik på tandhjulet åbnes eller lukkes nedenstående undermenu. F.eks. kan et spil parkeres ved klik på P-ikonet. Eller myhotspot programmet kan startes og stoppes midt under spil eller ved naturlige pauser. De øvrige ikoner er forbeholdt temaer som er beskrevet på siderne 25 og 27, men dog ikke uddybende i denne manual. Hvor langt er vi? fremme i udtrækning af en talrække. Baren her viser, hvor langt vi er Hvad er næste spil? I ovenstående gul boks vises oplysninger om hvilket spil der skal fortsættes med, eller hvilke lotterital, lykketal der er trukket eller også annonceres det, når en pulje går. Altså information til operatøren. myhotbingo Side 15
Storskærm På storskærmen (Skærm-1) vises det seneste udtrukne tal i stort format. Desuden vises de 3 forrige udtrukne tal i hver sin baggrundsfarvede boks nummereret fra 1 3 (rød, gul og grøn). Man kan øverst til venstre se, hvor mange tal der er trukket (her 23). Vi ser også hvilken række, der spilles om (her RK.4) samt nederst i billedet, hvad gevinsten er for hver farvet spilleplade. Der kan max. indgå 5 samtidige forskellige farver i en spilleplan (her 5 farver). Er der tale om et pulje-spil, vises gevinststørrelsen ligeledes for puljen. Når programmet stoppes ved banko (her på nr. 64), vises først hvilke udtrukne tal der er gået: Bankotal er vist på rød baggrund. Side 16 myhotbingo
Når en spillers kontrolnummer for spillepladen er tastet eller scannet vises spillerens plade på storskærmen. Er der ikke gyldig banko, kan pladen ikke accepteres og spillet må køre videre. Man kan vælge om alle tal på spillepladen skal vises eller som her kun de udtrukne tal. Det indtastede kontrolnummer (se øverst til højre) referer også til en bestemt farve (her blå). Derfor vises gevinster kun for den/de spilleplader, hvor der er banko. Er der flere samtidige spillere med korrekt banko, som her (hvid + blå), vises disse efterhånden som kontrolnumrene indtastes/scannes. Desuden deles gevinsten ved flere samtidige banko. Netop dette gør det meget nemmere for dem, som går på gulvet og skal udbetale gevinsterne. De behøver blot at kaste et blik på storskærmen for at se, hvad gevinsten er for en given spilleplade. Banko på en jackpot Undervejs kan spillere godt have fået jackpot på en eller flere rækker. Her klikkes blot på Jackpot-1 eller Jackpot-2 for at få vist udtrukne banko-tal for jackpotten samt kontrolleret jackpot-spillepladen. myhotbingo Side 17
Jackpot færdigspilles Ved ordinære spil kan bankotal tilføjes til en Jackpot-nummer-række. Når der er banko på en række samt fuld plade tilføjes banko-tallet til Jackpot-1. Når der er banko på fuld spilleplade tilføjes banko-tallet også til Jackpot-2. Disse banko-tal gemmes, så færdigspil af sidespil senere kan foretages (Entre, Jackpot-1 og Jackpot-2). Tallene anvendes også undervejs til kontrol, såfremt en spiller, under de ordinære spil, får banko på en jackpot-spilleplade. Er jackpot-spillet indlagt i en rulleplan, vil programmet automatisk fortsætte med de allerede udtrukne banko-tal for den pågældende Jackpot. Dog spørges der om fra og med hvilken række-kombination, der skal fortsættes: Vælges spillet direkte fra drop-down menuen * Vælg spilleplan, skal man huske allerførst at klikke på Jackpot-1 eller Jackpot-2 inden spillet vælges i drop-down menuen. Også her spørges der om, hvilken rækkekombination jackpot-spillet skal fortsættes med for at blive færdigspillet. Angiv rækken og klik på OK. Herover er 3. række valgt. Jackpot-spillet starter med at vise de banko-tal som allerede er gået, og her fortsættes med, at spillerne nu skal have 3 fulde rækker inden der kan meldes BANKO. Side 18 myhotbingo
3. Opsætning af spilleplan Fra operatørens opstarts billede kan vedligeholdelse af spilleplaner vælges. Vælg en spilletype i drop-down menuen "* Vælg spilletype". Derefter kan du enten vælge en spilleplan via drop-down menuen "* Vælg spilleplan" eller indtaste navnet på en ny spilleplan direkte i feltet. Her må du kun anvende bogstaver, tal samt tegnene "_", "-". Kun oprettede spilleplaner for den valgte spilletype vises, når der klikkes i drop-down menuen for "* Vælg spilleplan". Når en spilleplan gemmes, er det kombinationen af valgt spilletype og angivet navn for spilleplanen, der anvendes som ref. (unik navn). Så har du nogle spilleplaner der ligner hinanden i opbygning, kan du i princippet blot ændre navnet på spilleplanen samt de felter, hvortil der er ændringer for så blot til sidst igen klikke på Gem. myhotbingo Side 19
Eksempel på en Bingo-75 spilleplan Lidt afhængig af den valgte spilletype vises kun de felter, som vedrører spilletypen. Desuden er der 3 små interne vejledninger, der kan åbnes i spilleplanen (er også forklaret på de efterfølgende 3 sider). Specielt i bingo-75 ved kombinationsmulighederne for 0 række gælder følgende: Her i eksemplet spilles der om 4 hjørner ( ) og diagonalt (/\). Opnås dette, spilles der videre efter 1 række. Opnås det ikke meddeler programmet automatisk, at 4 hjørner og diagonalkombinationerne udgår, og at der nu fortsættes med kombinationen på 1 række. For 4 hjørner gælder, at dette skal ske inden for de første 8 udtrukne numre, og for diagonal kombinationerne (skrå rækker) at dette skal ske inden for de første 10 udtrukne numre. Syntaksen i eksempel herover skal overholdes. Foran lighedstegnet et symbol og efter lighedstegnet et 2 cifret tal. Ved flere samtidige symboler adskilles disse med et komma. Side 20 myhotbingo
Pladeopsætning Banko-45 og Banko-90 1 række: - 2 rækker: - 3 rækker: * Bingo-75 0 række: /,\,I,,,? 1 række: -,,/,\,V,%,:,,1,? 2 rækker: -,,A,K,L,T,X,+,Y,[,,9,>,<,{,? 3 rækker: -,,A,F,H,I,M,N,P,U,Z,X,9,>,<,{,&,? 4 rækker: -,,A,B,E,G,O,S,#,],?,K,O,T 5 rækker: *,? Symbol forklaring: - = vandret række = lodret række = 4 hjørner / = diagonal højre \ = diagonal venstre % = minus : = divider 1 = små snefnug 9 = store snefnug + = plus [ =lille ramme ] = stor ramme = lille diamant & = sputnik > = pyramide < = omvendt pyramide { = butterfly # = dobbelt plus X = kryds Y = vinglas A,B,E,F,G,H,I,K,L,M,N,O,P,S,T,U,V,Z = bogstaver Bemærk: Symbolerne: "-" og "*" gælder alene for Banko-45 og Banko-90. Alle symboler gælder for Bingo-75. myhotbingo Side 21
Puljeopsætning I lotteriplanen oprettes den/de enkelte puljer med et unikt navn (Pulje ID). Oplysninger herfra hentes ind i de respektive felter i spilleplanen, når en pulje vælges. Udfor hver enkelt række kan der tilknyttes en Pulje ID, der vælges via drop-down menuen. Dvs. at Pulje ID (Lotteri-planen) i forvejen skal være oprettet i Lotteriplanen. Seneste nr. : Skal puljen ved 1 række f.eks. udløses ved, at der skal være banko indenfor de første 9 udtrukne numre, så udfyldes kolonnen "Seneste nr." med 9. Øvrige felter til højre herfor hentes fra puljeplanen. I eksemplet herover går puljen kun såfremt, man har banko på fuld plade (5 rækker) indenfor de første 54 udtrukne numre, men OK puljen er indtil videre kun på 100 kr. og derfor måske endnu lidt uinteressant. "Sum" angiver beholdningen af den aktuelle pulje, den sum som netop nu er gældende, og som kan udbetales, såfremt puljen bliver taget. Tilføj : Udløses puljen ikke akkumuleres/tilføjes Sum automatisk det beløb angivet i kolonnen "Tilføj". Dvs. at i "Tilføj" angiver man det beløb, der tilføjes/adderes til puljen såfremt puljen IKKE går. Max. : Puljen kan dog maksimalt vokse til det angivne beløb i "Max". Typisk er det tilladte maksimale beløb for en gangs udbetaling 5.000 kr. Start pulje : Når puljen går (bliver taget), startes en ny pulje forfra med det angivne beløb i kolonnen "Start pulje". Overskydende tilføjelser udover det maksimale tilføjes altså ikke i Sum, men akkumuleres i selve lotteriplanen, hvor der findes yderligere hjælp til oprettelse af puljer. Side 22 myhotbingo
Farveopsætning spilleark Der kan arbejdes med 5 forskellige farveopsætninger af spilleark, hver med egen tilknyttet nummerserie. Klik i farve feltet (1-5) med musen og vælg en farve fra paletten, der svarer til spille-arkets farve. Klik på OK og farven placeres nu udfor valgte spillearks placering (1-5). Farven for spillearket vises/ændres tilsvarende, når spillet afvikles på såvel operatørskærmen som på storskærmen. myhotbingo Side 23
Prisopsætning Hver af de 1-5 farver har sin egen prisopsætning (se skemaet på forrige side). a'pris: Spilleplade arkets salgspris - 0 -: Gevinst på 0-rækken. Ex. kryds eller diagonal og hvor der skal fortsættes med 1. rk. - 1 -: Gevinst når der er banko på 1 række på en spilleplade - 2 -: Gevinst når der er banko på 2 rækker på samme spilleplade. - 3 -: Gevinst når der er banko på 3 rækker på samme spilleplade. - 4 -: Gevinst når der er banko på 4 rækker på samme spilleplade. - 5 -: Gevinst når der er banko på 5 rækker på samme spilleplade. Min. pris: Mindste gevinst der kan udbetales ved evt. deling af flere samtidige gevinster Faktor (X): Er der valgt "Bonus multipliceres den normale gevinst med den her angivne faktor. Opsætning af antal aktive spillere eller solgte spilleark "I spil" A I spil: A I spil -->: I "a'pris" kolonne-feltet angives antal af personer eller solgte spilleplader, hvorfra ny gevinstberegning skal foretages med angiven faktor. Udfor hver kolonnen (-0-, -1-, -2-, -3-, -4-, -5-) angives den faktor som normal ordinær gevinst skal multipliceres med. "Min.pris" - faktor for beregning af mindste gevinst der kan udbetales ved evt. deling af flere samtidige gevinster. "Faktor (X)" - er der valgt "Dobbelt spil" multipliceres normal gevinst med her angivne faktor B I spil: B I spil -->: I "a'pris" kolonnen-feltet angives antal af personer el. solgte plader, hvorfra ny gevinstberegning skal foretages med angiven faktor. Udfor hver kolonnen (-0-, -1-, -2-, -3-, -4-, -5-) angives den faktor som normal ordinær gevinst skal multipliceres med. "Min.pris" - faktor for beregning af mindste gevinst der kan udbetales ved evt. deling af flere samtidige gevinster. "Faktor (X)" - er der valgt "Bonus X faktor" multipliceres normal gevinst med den her angivne faktor. Bemærk: Beregning af ændrede gevinster for A eller B træder straks i kraft, når antallet af spillere eller solgte spilleark er registreret på operatørkonsollen i feltet: Side 24 myhotbingo
Genveje Fra spilleplanen er der genveje til "Temaer", "Rulleplaner", "Lotterier" samt "Skrab". Tema: Netop temaer er et helt kapitel for sig eftersom "Lyd tema", "Image tema", "Låge tema" og "Text tema" inddeles i undergrupper. Disse grupperinger for de forskellige temaer indsættes i spilleplanen og giver derved mulighed for et varieret udvalg for de forskellige spilletyper. "Lyd tema" afspilles dog kun i forbindelse med trækning af lykketal, såfremt "Afspil en fanfare ved banko på lykketal" er aktiveret. For- og baggrundsfarve på storskærmen kan vælges og låses fast i spilleplanen: Optag lyd Herudover kan tal, der ønskes opråbt ved trækning af tal indspilles/optages. Det betyder at opråberne hver især kan få indlagt deres personlige stemme med dertil tilhørende lydoptagelse af alle tal. Ved klik på mikrofon-ikonet popper følgende billede op: Sørg for tilslutning af mikrofon og program. Klik på "Start optagelse". Når optagelsen er færdig klikkes på: angives og optagelsen gemmes (se næste side). "Stop optagelse", hvorefter lydfilens navn myhotbingo Side 25
Vejledning til spillet. Her angiver du en vejledende informativ tekst til hvad og hvordan spillet anvendes. Du kan ændre fontstørrelse på storskærmen, hvor fortløbende udtrukket tal for spillet vises i feltet (kan også foretages under afvikling af spil): Ligeledes kan den hastighed udtrukne tal skal opråbes/vises med løbende justeres for spillet i feltet (kan også foretages under selve afviklingen af spil): Side 26 myhotbingo
Herudover er der en række valg, der kan vælges for den aktuelle spilleplan: De fleste af disse valg kan under spillene dog slås fra eller til individuelt for hvert spil. Tilføj bankotal til Jackpot: Når der er banko på en række eller en fuld spilleplade, kan bankotallet gemmes til spil af jackpot. De spil, hvor dette ønskes, markeres i dette felt. Bankotal på række og fuld spilleplade gemmes i Jackpot-1. Bankotal på fuld spilleplade gemmes alene i Jackpaot-2. Også Jackpot spillene skal oprettes i spilleplanen, men her afkrydses feltet dog ikke. Del gevinst ved flere samtidige banko: Har flere spillere samtidig banko på en eller flere rækker eller fuld plade, deles gevinsten ligeligt blandt de vindende spillere. Gevinsten oprundes til et beløb deleligt med 5. Joker felt (X) med free play (bingo-75): Gælder dog kun for spil af typen bingo-75. Det betyder at det midterste felt på en bingo-75 spilleplade kan reserveres som joker. Feltet på spillepladen er typisk skjult med et eller andet joker-tegn (X) og en spiller behøver derfor ikke at kende hvilket tal, der gemmer sig under joker-tegnet for at opnå en banko-kombination, hvori feltet indgår. Lyd-kanal åben: Skal være slået til for at automatisk opråb af tal fra systemet kan ske. Trafik lys / papegøje flerfarvet spilleplade: Her indeholder spillearket spilleplader med 3 forskellige farver. Afhængig af hvilken spilleplade en spiller får banko på, giver dette en tilsvarende gevinst svarende til farven. Pladen er typisk dyrere i indkøb, fordi der er varierende gevinster fra en almindelig gevinst i den billige ende til en dyr gevinst i den dyre ende på en og samme spilleark. Vis tema og gimmick ved banko: Har man oprettet temaer, kan man sætte lidt ekstra kolorit på, når der er banko, ved at der vises et billede, en tekst eller afspilles en lyd. Afspil en fanfare ved banko på lykketal: Er der oprettet nogle lyd-temaer, kan en tilfældig afspilles fra den valgte "Lyd tema" gruppe, når et lykketal udkommer, når der er banko. Sjov og underholdende funktion. Her skal "Lyd-kanal åben" nødvendigvis IKKE være sat for at en jingle/fanfare kan afspilles! myhotbingo Side 27
Gem rulleplan Når der er foretaget ændringer eller en helt ny spilleplan er indtastet, er det yderst vigtigt at disse oplysninger gemmes inden programmet forlades eller en anden spilleplan vælges. Derfor skal der klikkes på knappen for at gemme spilleplanens oplysninger inden formen forlades via knappen. Rulleplan Spil fra såvel spilleplanen som lotteriplanen kan indsættes i en eller flere rulleplaner. Herved kan en samling af spil afvikles samlet i en forud given rækkefølge - en efter en - hvilket simplificerer afvikling af spil væsentlig. Næsten hvem som helst kan sættes foran computeren/skærmen og køre/afvikle en spilledag/-aften. Har man stregkodeudstyr gøres det endnu nemmere at afvikle spil, eftersom alle spilleplader der købes fra myhotbingo indeholder stregkoder. Via stregkodeudstyr kan spillet endda stoppes og startes fra "gulvet". Herved kan antallet af personer, der skal involveres i afvikling af spil, reduceres. myhotspot Desuden kan programmet myhotspot benyttes i pauser til at vise reklamespot fra udvalgte handlende i nærområdet. Er man frisk, bør man tegne en række sponsorater fra de handlende, der for et beløb får eksponeret deres reklame (lyd, video og billeder). Side 28 myhotbingo
4. Opsætning af lotteriplan En lotteriplan gør afvikling af lotteri-spil meget nemt at afvikle samt giver en kontrolleret styring af udtrukne numre. Lotteriplaner kan endvidere indlægges i en eller flere rulleplaner. Man kan oprette alle de lotteriplaner, man har behov for. F. eks. til trækning af dagsdato, medlemsnummer, vin-nummer, amerikansk- eller kuffert-lotteri o.a. Opret ny lotteriplan: Angiv/indtast navn for ny lotteriplan i feltet "Navn / ID - lotteriplan". Her må du kun anvende bogstaver, tal samt tegnene "_", "-". Navn / ID - lotteriplan: Via drop-down menuen ses alle nuværende oprettede lotteriplaner, hvor en aktuel lotteriplan kan udvælges, hvis den ønskes redigeret. Beskrivelse: Skriv en beskrivende introduktions tekst til spillet i feltet "Beskrivelse". Denne beskrivelse vises også på storskærmen, når det bliver spillet. Indlægges spillet i en rulleplan, vil beskrivelsesteksten herfra dog blive vist i stedet for. Anvendelse: Via drop-down menuen vælges, anvendelsesmåden / kategorien for lotterispillet. Der er flg. 6 muligheder: myhotbingo Side 29
Se forklaring herunder: Amerikansk lotteri: Her er det de velkendte rullede numre med serier i forskellige farve. Farven kan vises ved trækning. Nummerintervallet for serien kan indlægges, så der foretages en kontrolleret lodtrækning indenfor det angivne interval. Der kan vælges et valgfrit antal trækninger eller også trækkes der indtil der er udtrukket et bestemt antal gevinstgivende lodder. Gevinst størrelse indlægges i "Udbetaling / gevinst" i lotteriplanen. Banko-nummer (iht. spilleplan): Der kan foretages lodtrækning af solgte spilleark/-plader (f.eks. Jackpot-spilleark). Det arkets eller spillepladens kontrolnummer der anvendes ved selve lodtrækningen. Såvel farve som nummerintervallet kan indlægges og vises ved selve lodtrækningen. Der kan vælges et valgfrit antal trækninger eller også trækkes der indtil der er udtrukket et bestemt antal gevinstgivende spilleark/-plader. Gevinst størrelse indlægges i "Udbetaling / gevinst" i lotteriplanen. Entre (entre-bon): En speciel udviklet adgangsbillet til myhotbingo, der både anvendes som lodseddel og spilleplade (banko-90) for sidespil. Ved anvendelse af denne Kuffert-Banko entrebillet opnås samtidig en salgsstyring, således at salget/omsætningen vises specificeret, når salgsboden lukkes/afsluttes. Meget populært. Kan købes i blokke med 100 spilleplader i hver blok fordelt over 6 serier. Gevinst størrelse indlægges i "Udbetaling / gevinst" i lotteriplanen. Kuffert lotteri: Endnu en speciel fremstillet lotteriark til myhotbingo. Arket indeholder 10 forskellige serier (A-J) med tal fordelt fra 1 til 1000. Sælges typisk sammen med Entre adgangsbilletten. Arket anvendes ofte i stedet for det traditionelle amerikanske lotteri. Man er fri for "svineriet" med plastic-ringe og små lapper. Samtidig får man en kontrolleret udtrækning af numre, idet det alene er de solgte lotteriark, der indgår i trækningen - modsat amerikansk lotteri, hvor der kan være mange nitter og ofte må de resterende ikke solgte lodder i en serie kasseres. Man bestemmer også selv, hvor mange trækninger, der ønskes udført pr. serie og hvilke serier (A-J), der er i spil. Kan købes i 10 forskellige blokke med 100 stk. A5-spilleark i hver blok. Hvert A5-ark indeholder 10 lodder (serie A-I). Gevinst størrelse indlægges i "Udbetaling / gevinst". Lykketal (dagsdato, vin-nr.): Når der er banko på en spilleplade og man samtidig rammer et udtrukket lykketal, udløser dette en ekstra gevinst (f.eks. dobbelt gevinst). Man vælger selv om lykketallet kan gå flere gange eller blot kun en enkelt gang. Gevinststørrelsen indsættes i lotteriplanen i feltet "Udbetaling / gevinst". Lykketal trækkes inden de ordinære spil startes (indlagt i lotteriplanen), så spillerne på forhånd kender disse. Lykketal kan være dagsdato, vinnummer, snapsenummer, sponsornummer osv. i et nummerinterval svarende til spillearket. Programmet meddeler ved banko, såfremt der er et lykketal i spil. Du bestemmer også i spilleplanen på hvilke/hvilken rækker lykketal er i spil. Pulje (medlemsnummer o.l. m. pulje): Har man et medlemsnummersystem eller andre specielle puljer (indlagt i en eller flere spilleplaner) ved de ordinære spil - indlægges disse under denne kategori. Her angives puljens startbeløb, der altid startes med når puljen går. Går puljen ikke inden for det angivne spil forhøjes puljen med "Tilføj beløb", dog max. til det anførte beløb i "Maksimum pulje beløb". Du bestemmer også i spilleplanen på hvilke/hvilken rækker Side 30 myhotbingo
bankotallet er i spil. Er der flere samtidige spillere med banko deles puljen ligeligt mellem de spillende parter, hvilket programmet beregner og viser på storskærmen. Eks. fra en spilleplan (banko-90): Her udløses puljen, såfremt en spiller har fuld plade på det seneste 54.-tyvende udtrukne nummer. Seriens fulde nummer-interval: Her indlægges seriens fuld nummerinterval gældende for hele serien. Fra nr. i træknings interval: Fra og med nummer, som indgår i lodtrækningen. Her angives op til 6 cifre. Indeholder pladen/loddet 7 cifre. angives det sidste ciffer (0-9) bagefter bindestregen i det lille blå felt. Til nr. i træknings interval: Til og med nummer, der indgår i lodtrækningen. Her angives op til 6 cifre. Indeholder pladen/loddet 7 cifre. angives det sidste ciffer (0-9) bagefter bindestregen i det lille blå felt. Antal trækninger: Her angives hvor mange trækninger, der max. ønskes foretaget for loddet. Udfyldes feltet med 0, foretages trækninger indtil, man svarer "Nej" til: "Ønskes der flere trækninger Ja/Nej?". Det kan f.eks. være nødvendigt ved amerikansk lotteri, da man ikke ved om et lod er solgt eller ej. Lotteriplan aktiv: Normalt udfyldt med "1=Ja". Er feltet udfyldt med "0=Nej" kan lotteriplanen ikke udføres/afvikles. Ej heller hvis den er defineret i en rulleplan. Det er en måde at parkere en lotteriplan på, hvorved man undgår at slette den, såfremt den senere ønskes anvendt. Fjern udtrukket tal fra liste: Ønsker man eksempelvis at et lotterital, lykketal eller bankotal kun kan udtrækkes en enkelt gang, udfyldes feltet med "1=Ja" - modsat kan det ske at samme nummer trækkes flere gange. Start beløb: Ved pulje-spil angives her hvilket beløb puljen "Udbetaling / gevinst" skal starte med igen, når den går. Tilføj beløb: Går en pulje ikke i det aktuelle annoncerede pulje-spil forhøjes puljen "Udbetaling / gevinst" med det her angivne beløb. Dog kan puljen maksimalt vokse til det angivne maksimum beløb "Maksimum pulje beløb". Udbetaling / gevinst: Puljens aktuelle størrelse/udbetaling, der kan udbetales såfremt puljen går. Er der flere samtidige spillere, der kan få puljen deles den ligeligt, hvilket vises på storskærmen. myhotbingo Side 31
Total optjent pulje: Det sker at puljen kommer på max. uden at gå. Overskydende akkumuleres i dette felt. Dvs. hver gang en pulje ikke går, forøges puljen, men dog max. til det angivne "Maksimum pulje beløb". Herefter tilføjes "Tilføj beløb" i stedet til "Total optjent pulje". Det er så op til spillestedet at vurdere, hvordan det overskydende beløb skal fordeles/udbetales eller blot indsættes som "Start beløb", når puljen så endelig går. Klik og vælg baggrunds farve: Via farvepaletten vælges hvilken baggrunds og forgrunds farve udtrukne lotterier skal fremvises med. Klik/udpeg en farve og dernæst klikkes på "OK"-knappen. Farven vises nu i feltet. Det er billedets baggrund, der fremvises med den valgte farve. Klik og vælg forgrunds farve: Se valg "Klik og vælg baggrunds farve". Det er billedets forgrund, der vises med den valgte farve - altså selve tallet. Udskriv liste: Her vises/udskrives udtrukne tal for den valgte lotteriplan. Det er sådan at efterhånden som der trækkes tal, tilføjes disse i en liste, der dels fungerer som kontrol ved tvivlsspørgsmål og dels senere kan vises og udskrives. Listen vises dog altid i skærmbilledet på grøn baggrund for den valgte lotteriplan, men kan også udskrives. Gem: Når alle de ønskede felter iht. til valgt "Anvendelse" er udfyldt, klikkes der på knappen "Gem". Her gemmes lotteriplanen som en selvstændig fil under det angivne "Navn / ID - lotteriplan". Derfor er det forholds vis nemt at lave nogenlunde enslydende lotteriplaner, blot ved at ændre "Navn / ID - lotteriplan", foretage ønskede ændringer og dernæst klikke på "Gem". Efterhånden som lotteriplanerne gemmes indgår de i oversigten, når dropdown menuen vælges. Afbryd / luk: Programmet afsluttes / lukkes. Husk at gemme evt. ændringer forinden! Slet en lotteriplan: Under punktet "Filer" findes "Delete - slet lotteriplan", hvorpå der klikkes for sletning af en valgt lotteriplan. Side 32 myhotbingo
5. Opsætning af rulleplan En rulleplan gør afvikling af spil meget nemmere, eftersom programmet automatisk afvikler de indlagte spil i rulleplanen én efter én i stigende orden. Herved får man en konkret og korrekt styring af de spil, man ønsker afviklet. Man kan også indlægge spil, der kun afvikles, såfremt der er et vist antal aktive spillende personer til stede. Man kan oprette alle de rulleplaner, man har behov for. F. eks. en for hvert arrangement (spilledag/-aften, forening o.l.). Navn på rulleplan: Via drop-down menuen ses alle nuværende oprettede rulleplaner, hvor en aktuel rulleplan kan udvælges, hvis den ønskes redigeret. Vælg / udpeg spil»: Via drop-down menuen ses alle tilgængelige spilleplaner, herunder også lotterier. Når en spilleplan eller et lotteri er valgt, kan denne indsættes i rulleplanen nederst i oversigten. myhotbingo Side 33
Opret ny rulleplan: Angiv/indtast navn for ny rulleplan i feltet "Navn på rulleplan". Her må du kun anvende bogstaver, tal samt tegnene "_", "-". Derefter udpeges en efter en det/de aktuelle spil i dropdown menuen under "Vælg / udpeg spil»" Beskrivelse af spillet: Skriv en beskrivende introduktions tekst til spillet i feltet "Beskrivelse af spillet". Spillets navn foreslås dog altid automatisk, men kan selvfølgelig overskrives. Denne beskrivelse vises også på storskærmen, når det bliver spillet. Nummer-serie: Til alle almindelige spil vælges "Normal". Der, hvor et jackpot-spil skal afvikles, vælges hvilken jackpot-nummerserie "Jackpot-1" eller "Jackpot-2", der skal anvendes, når en jackpot skal færdigspilles. Alle banko-tal indgår i Jackpot-1 nummerserien. I Jackpot-2 nummerserien, er det alene banko-tal fra banko ved fuld spilleplade der indgår. Et banko-tal er tallet, når en spiller råber banko for en eller flere rækker samt ved fuld plade og har gyldig banko (spillepladen kan godkendes). Desuden vil programmet, når jackpot-spillet nås i rulleplanen og skal afvikles, samtidig spørge om, fra hvilken række, der skal fortsættes med. En eller flere rækker kan jo være gået allerede under de ordinære spil. Aktive spillere (Spilles fra antal personer og til og med antal personer): Ligeledes angives intervallet af aktive spillere, der fortæller om spillet skal/må afvikles. Dvs. at der skal være et antal aktive spillende personer indenfor det angivne interval, før det aktuelle spil i rulleplanen bliver udført. Angivelse/indberetning af antal aktive spillende personer sker løbende direkte på operatørskærmen under afvikling af spil. Det betyder også, at du kan indsætte en række spil, som kun bliver spillet, såfremt der er et vist antal aktive spillere til stede. F.eks. kan det udløse en højere gevinst-udbetaling, når der er mange samtidige aktive spillere. Indsæt Spillet i rulleplanen: Klik her, hvorved det valgte spil tilføjes nederst i oversigten. Indsæt Pause i rulleplanen: Ønskes en pause tilføjet, klikkes på knappen "Indsæt Pause i rulleplanen". Når punktet nås under afvikling af spil, annonceres pausen. Herefter kan myhotspot programmet evt. aktiveres. I øvrigt kan myhotspot startes og afbrydes under spil, præcis som det måtte ønskes. Indsæt nulstilling af tæller: Efter hånden som spil i rulleplanen afvikles, vises der kontinuerligt et fortløbende nummer. Et nummer, der indikerer, hvilket spil man er kommet til. Denne automatiske nummerering kan nulstilles, hvorved tælleren igen starter med nummer 1. Dette sker ved at klikke på "Indsæt nulstilling af tæller", hvorved funktionen indsættes nederst i oversigten. Indsæt myhotspot i rulleplanen: Ved klik på "Indsæt myhotspot i rulleplanen", startes visning af reklamespot (sponsorater o.l.). Kræver dog du har adgang til myhotspot programmet (reklame-/spot visning). Anvendes typisk, når der er pauser. Dette kan give en merindtægt, såfremt man tegner nogle sponsorater for butikker og virksomheder i nærområdet. Programmet kan, udover at vise spot, også afspille lyd (også egen indtalt lyd) samt videosekvenser. Desuden findes der en spilleliste med musik, hvor man kan udpege de melodier, som ønskes afspillet som baggrundsmusik under visning af spot. Side 34 myhotbingo
Udskriv: Her vises/udskrives valgt rulleplan i listeform. Gem: Når alle de ønskede spil figurerer i oversigten klikkes der på knappen "Gem". Afbryd / luk: Programmet afsluttes / lukkes. Husk at gemme evt. ændringer forinden! Rediger rulleplan: Du kan redigere direkte i rulleplans-oversigten ved at markere en eller flere linjer, der ønskes slettet eller flyttet/indsat andet sted i oversigten. Marker en eller flere linjer og højre klik på musen. Det er dog vigtigt, at du her overholder syntaksen, dvs. at du ikke ændrer i selve opbygningen/strukturen af indholdet på en linje. Udpeg en aktuel rulleplan under drop-down menuen "Navn på rulleplan". Rediger oversigten og klik på "Gem", når ændringerne er foretaget. Vær forsigtig, hvis du ændrer direkte i en linje i oversigten. Syntaksen skal overholdes. Afprøv altid en rulleplan efter at ændringer er foretaget. Husk også, at hvis du sletter et lotteri eller en spilleplan, kan der stadig være reference til disse i rulleplanen. I så fald skal du også tilrette de rulleplaner, hvori sådanne spil forekommer. Slet en rulleplan: Under punktet "Filer" findes "Delete - slet rulleplan", hvorpå der klikkes for sletning af en valgt rulleplan. Hele rulleplanen med indhold slettes! myhotbingo Side 35
6. Opsætning og styring af serier og priser Som det første for dagen/aftenen, når salget er afsluttet, er, at man klikker på knappen "Klargør serier til salg". Herved justeres hver bloks startnummer automatisk med det øverste nummer fra blokken. Afslut salg Når salgsprocessen er indstillet, indtaster eller skyder man nummeret øverst på hver aktiv blok (grå felt), hvorfra et salg er foretaget. Det gælder salg af entre, kuffertlotteri, jackpot o.a. Her ajourføres al blok-salg som sagt ved, at man skyder stregkoden på det øverste blad i blokken (lige netop dette nummer er jo endnu ikke solgt). Er hele blokken udsolgt klikkes på udfor blokken. Programmet beregner automatisk løbende salgsprisen. Typisk sælges en adgangs pakke bestående af: 1) en entre-bon, 2) et spilleark, 3) en eller to jackpot samt 4) en kuffert lotto. Salget af entre er lig med det antal personer, der ønsker at deltage i bankospillet. Salget af kuffert-banko er typisk større end salg af entre, da det må formodes at nogle spillere ønsket et eller flere ekstra sæt af kuffert lotteri og jackpot. Side 36 myhotbingo
Indtastning eller scan nummer: I det grå ind scannings felt kan man dog også indtaste en bloks øverste nummer, såfremt man ikke har en tilsluttet scanner. Scanner kan købes www.myhotbingo.net Er hele blokken udsolgt, så har man jo ikke noget nummer, der kan tastes/scannes. Her klikkes udfor serien i felt:.. Herved ved systemet at hele blokken eller resten af blokken er udsolgt. Pas på - trykkes der atter på knappen, så åbnes serien på ny med det fulde interval klar til nyt salg (anvendes ved ibrugtagning af en ny blok). Diverse salg: Diverse salg indsættes manuelt i skemaet i de tomme grønne markerede felter (se herunder): Herefter klikkes på "Gem oplysninger". Herved genereres og klargøres til lodtrækningerne til entre og kuffert-banko. Kun numre inden for de solgte serie-intervaller medtages. myhotbingo Side 37
Regnskab Klik på "Vis / Udskriv salgsregnskab" for at få vist/udskrevet en salgs-oversigt. Salgs-oversigt Salgs-oversigt - 07-02-2013 12:45:00 --------------------------------------- Antal Betegnelse ápris Beløb --------------------------------------- 87 Entre i alt»»» 60 5.220 10 Spilleark 1x6 50 500 1 Spilleplade 1x1 20 20 40 Banko dapper 10 400 65 Dækbrikker 10 650 Ekstra salg 50 99 Lotteri i alt»»» 20 1.980 32 Jackpot-1 i alt» 20 640 29 Jackpot-2 i alt» 20 580 --------------------------------------- Total salg i alt 10.040 --------------------------------------- Pas på: Klikkes på "Åbn alle serier", justeres alle felter til udgangspunktet. Dvs. alle blokke starter forfra i de respektive serier. Udføres normalt kun ved programmets dåb. Dvs. Kun første gang, når systemet lige er modtaget. Åbnes formen igen efter en afslutning "Afbryd / Luk", huskes nummerintervallerne for de enkelte blokke, som da salget blev afsluttet. Evt. tillægssalg (mersalg) kan nu tilføjes og gemmes på ny. Vigtigt: Her må man dog IKKE klikke på "Klargør serier til salg" igen, fordi systemet da tror, at det er en ny spilledag/-aften, man påbegynder. Slut regnskab Regnskab - 07-02-2013 14:00:00 --------------------------------------- Aktivitet Beløb --------------------------------------- $9900134 - ENTRE-1 -Entre 100 $9900164 - ENTRE-2 -Entre 100 $9900225 - ENTRE-3 -Entre 100 $635 - A-KUFFERT-1 -KuffertLott 100 $1-3-2 Banko90 banko 100 $2-1-2 Banko90 banko 0 $3-2-3 Banko90 banko 50 $4-3-5 Banko90 banko 500 $5-2-7 Banko90-Jackpot1-Entre b 100 $6-3-8 Banko90-Jackpot1-Entre b 100 $7-3-7 Banko90-Jackpot1 banko 500 --------------------------------------- Udbetalinger ialt 1.750 Omsætning total salg i alt: 10.040 --------------------------------------- Resultat 8.290 --------------------------------------- Salgs-oversigt og slut-regnskab er designet til også at kunne udskrives på en bon-printer. Side 38 myhotbingo
Salgspriser Priserne for ark, plader o.a. angives og vedligeholdes under punktet "Salgs priser". Desuden skal de enkelte spillearks priser også være indsat i spilleplanen. Husk at klikke på "Gem", hvis du foretager ændringer af priser. Priserne bør selvfølgelig også afstemmes med priserne i evt. tilhørende spilleplaner. Altså samme prisangivelse begge steder. Support Er der spørgsmål eller kommentar til systemet, kan dette ske via e-mail til pep@energimail.dk eller direkte ved personlig opringning til vores hotline telefon +45 28 930 720 på alle hverdage mellem 10.30 og 12.00. God spillefornøjelse! myhotbingo Side 39