Landsrapporter Rapport fra Danmark Vedrørende lovgivning Lovændringer 17. december 2004 vedtoges Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Lov nr. 1392 af 20/12/2004). Loven indebærer: 1) Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften. Afgiften stiger for alle mærker, men mest for de billige mærker. Formålet er især at hindre unge i rygning. 2) Skattefrihed for rygeafvænning. Dette indebærer skattefrihed for medarbejderen i de tilfælde, hvor arbejdspladsen betaler for rygestopkurser, nikotinpræparater mv. Det indebærer ligeledes fradrag for rygeafvænning for selvstændigt erhvervsdrivende og disses medhjælpende hustruer. 3) Tillægsafgift på alkoholsodavand. 4) Lavere afgifter på øl og vin. 1. januar 2005 trådte Lov om ændring af lov om social service (Pligt til at udarbejde handleplaner for unge under 18 år med behandlingskrævende stofmisbrug) (Lov nr. 1378 af 20/12/2004) i kraft. Lovændringen betyder, at kommunerne nu, for unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug, skal udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, samt for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie og med inddragelse af amtskommunens misbrugscenter. Der er ikke tale om, at kommunerne skal iværksætte nye foranstaltninger for målgruppen. 1. januar 2005 trådte Lov om fremme af dopingfri idræt (Lov nr. 1438 af 22/12/2004) i kraft. Formålet med loven er at gøre Anti Doping Danmark, der hidtil har befundet sig i en forsøgsordning, til en permanent offentlig selvejende institution med ansvar for bl.a. kontrol, oplysning, forskning, internationalt samarbejde og rådgivning omkring doping. Loven sigter imod at få virksomheder (eksempelvis fitness- og motionscentre) og andre, som tilbyder idrætsaktiviteter eller beslægtede aktiviteter, samt sammenslutninger af idrætsudøvere til at indgå samarbejdsaftaler med Anti Doping Danmark om bekæmpelse af doping. Med ikrafttrædelse 1. juli 2005 vedtoges Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet (Frister for tilbud om alkoholbehandling) (Lov nr. 1432 af 22/12/2004) d. 17 december 2004. Lovændringen betyder, at amtskommunerne skal iværksætte behandling til alkoholmisbrugere senest 14 dage efter, at disse har henvendt sig til amtskommunen med ønske om at komme i behandling. Det er fortsat amtskommunen, der ud fra en samlet vurdering afgør, om misbrugeren skal tilbydes ambulant behandling, dag- eller døgnbehandling eller anden behandling. Forslag til lovændringer 16. april 2004 fremsatte Kristendemokraterne forslag til folketingsbeslutning om forebyggelses- og bevillingsnævn. Formålet med forslaget er at sikre sammenhæng mellem forebyggelse af alkoholmisbrug og udstedelse af alkoholbevillinger. Dette skal ske ved, at alle kommuner indfører kombinerede forebyggelses- og bevillingsnævn. Nævnet skal som noget nyt have som overordnet formål at gøre en aktiv indsats for at forhindre alkoholmisbrug og følgerne heraf, hvor de eksisterende bevillingsnævn kun har som opgave at forholde sig til bevillingsdelen. Forslaget er endnu ikke vedtaget, og forslagsstillerne, Kristendemokraterne, kom ikke i Folketinget ved valget 8. februar 2005. 1. december 2004 fremsatte indenrigsog sundhedsministeren forslag om ændring af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Lovforslaget skal sikre, at den enkelte på et oplyst grundlag får mulighed for at vælge et serveringssted til eller fra også på baggrund af 83
serveringsstedets rygepolitik. Forslaget indebærer, at indendørs serveringssteder, hvortil offentligheden har adgang, ved synlig skiltning skal informere om deres rygepolitik på indgangspartier eller ved indgange til serveringsstedet. Forslaget er endnu ikke vedtaget. 15. december 2004 fremsatte justitsministeren forslag til lov om ændring af færdselsloven. Forslaget indebærer en forenkling af de gældende regler og praksis. Et hovedformål med forslaget er at skærpe straffen for spiritus- og promillekørsel samt kørsel i frakendelsestiden, således at der sættes betydeligt hårdere ind over for de bilister, der kører i spirituspåvirket tilstand, og som fortsætter med at køre, selv om de har fået frakendt førerretten. Forslaget indebærer en ophævelse af gældende lov om hurtigere generhvervelse af førerretten ved gennemførelse af såkaldt alkoholistbehandling. Forslaget er endnu ikke vedtaget. Vedrørende undersøgelser, rapporter og publiceringer Sundhedsstyrelsens udgivelser Sundhedsstyrelsen (2004): Statistik 2003: Alkohol, Narkotika og Tobak. 86 sider. Sundhedsstyrelsens årlige statistik for alkohol, narkotika og tobak indeholder en række statistiske oplysninger om udviklingen i bl.a. danskernes forbrug/misbrug af alkohol, narkotika og tobak. Den indeholder desuden oplysninger om dødsfald, sygdomme og behandling. Ifølge statistikken drak hver dansker på 15 år eller derover i gennemsnit 11,5 liter ren alkohol (100%) i 2003. Danskernes forbrug af alkohol har med mindre udsving ligget på dette niveau siden midten af 1970 erne. Fra 1996 kan der dog noteres et fald i det registrerede forbrug på 0,7 liter ren alkohol. Ifølge statistikken søger flere og flere behandling for stofmisbrug. 43% af de indskrevne har ifølge selvrapportering et blandingsmisbrug, inden de påbegynder behandlingen. Der er en tendens til øget udbud af stoffer på det illegale marked. I forbindelse med narkotika blev der i 2003 registreret 14.316 sigtelser, hvor antallet af sigtelser ellers har ligget relativt stabilt på omkring 13.000 siden 1999. Skatteministeriets udgivelser Skatteministeriet (2004): Sammenfatning af Rapport om grænsehandel 2004. 41 sider. Rapporten konkluderer, at grænsehandlen generelt er faldende. Grænsehandlen med spiritus er faldet på længere rejser, men steget i Tyskland. Netto er grænsehandlen med spiritus faldet. Grænsehandel med alkoholsodavand forventes at ophøre efter tysk afgiftsforhøjelse 2. august 2004. Grænsehandel med cigaretter i Tyskland er stærkt vigende og forventes at ophøre den 1. december 2004 ved yderligere tysk cigaretafgiftsforhøjelse. Alkoholbrug og Alkoholpolitik Laursen, Lau & Sabroe, Knud-Erik & Sabroe, Svend (2004): Alkoholbrug og Alkoholpolitik. Århus: center for Rusmiddelforskning. 161 sider. Denne publikation fra Center for Rusmiddelforskning indeholder hovedresultaterne fra Alkoholundersøgelse 2002, der er en opfølgning og delvis gentagelse af et alkoholsurvey fra 1994 om den voksne danske befolknings alkoholforbrug, alkoholadfærd og holdninger til alkoholpolitik. Resultaterne fra undersøgelsen i 1994 blev publiceret i 1996 i Laursen, Lau & Sabroe, Knud-Erik: Alkoholbrug og Alkoholpolitik. Århus: Center for Rusmiddelforskning. Undersøgelsens ramme er, at der med baggrund i dels et vedholdende højt gennemsnitsforbrug blandt voksne danskere, et i europæisk sammenhæng rekordhøjt forbrug blandt danske teenagere, en øget alkoholtilgængelighed og lavere priser efter årtusindskiftet er kommet øget fokus på og opmærksomhed på dansk alkoholpolitik. Ét af formålene med at gentage undersøgelsen var at undersøge, om den voksne befolknings holdninger til en række alkoholpolitiske spørgsmål havde ændret sig siden midten af 1990erne. Undersøgelsen omfatter hovedparten af spørgsmålene fra 1994-un- 84
dersøgelsen, men den er blevet udvidet med enkelte nye spørgsmål og temaer. Dataindsamlingen er foretaget ved hjælp af et spørgeskema, der blev sendt med post til et tilfældigt udvalg på 3.120 danskere i alderen 18 70 år. Der kom i alt 1.760 besvarede skemaer tilbage, hvilket giver en svarprocent på 56,4 %. Dette må anses for normalt for en undersøgelse af denne type. En bortfaldsanalyse viste, at undersøgelsespopulationen kunne betragtes som repræsentativ for danskerne i alderen 18-70 år. Resultaterne vedrørende danskernes alkoholforbrug viste, at der ikke kan peges på væsentlige ændringer i fordelingen af alkoholforbruget siden 1994. Et flertal på 71 % af undersøgelsesdeltagerne angav et moderat forbrug på gennemsnitligt 6 eller færre genstande om ugen, men 6 % af kvinderne og 11 % af mændene drak flere genstande end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse på henholdsvis 14 om ugen for kvinder og 21 for mænd. Mændene havde et statistisk signifikant højere gennemsnitsforbrug end kvinderne. Holdninger til andres alkoholforbrug og i mere generel forstand holdninger til alkoholbrug var ved siden af holdninger til brug af alkoholpolitiske reguleringstiltag de centrale temaer i undersøgelsen. Her skal blot nævnes et enkelt resultat. I 1994-undersøgelsen konkluderedes det, at der i spørgsmålet om alkohol og bilkørsel kunne konstateres en relativ stor forsigtighed, hvor holdningen var mere restriktiv end de på daværende tidspunkt gældende promillegrænser. Denne restriktivitet synes at være blevet skærpet i 2002, således at 90 % mente, at en mand højest måtte drikke to genstande, og 74 % mente, at en kvinde højest måtte drikke én genstand for at køre bil forsvarligt. Hver tredje deltager mente endog, at det hverken for en mandlig eller en kvindelig bilist er forsvarligt at køre med alkohol i blodet overhovedet. Med hensyn til anvendelse af alkoholpolitiske reguleringsformer blev deltagerne bedt om at svare på spørgsmål om deres holdning til prisniveauet på forskellige alkoholsorter, deres holdning til behandling for alkoholmisbrug og alkohols tilgængelighed i forskellige sammenhænge. Det kan sammenfattende om de alkoholpolitiske holdningsspørgsmål påpeges, at der som i 1994 blandt danskerne var flertal for en restriktiv alkoholpolitik i de fleste af de specifikke alkoholrelaterede situationer, der er taget op i spørgeskemaet. Der er også i de fleste spørgsmål signifikant forskel på mænds og kvinders holdning. Kvinderne har et mere restriktivt alkoholpolitisk syn end mændene. 1994-undersøgelsen viste endvidere, at der ikke var opbakning til en almen, begrænsende indsats overfor danskernes mulighed for at købe alkohol mange steder og i et bredt tidsrum af døgnet. Resultatet med hensyn til salg af alkohol på tankstationer i 2002 tyder på, at den holdning er stabil. En liberal politik, der bygger på, at man selv skal tage stilling til sit eget alkoholforbrug og frit skal kunne købe alkohol uden almene begrænsninger, når man ønsker det, får opbakning. En mere restriktiv alkoholpolitik med hensyn til tilgængelighed og brug får derimod opbakning på særlige samfundsfølsomme områder, f.eks. i spørgsmålene om beskyttelse af børn og unge, på arbejdspladsen og i forbindelse med bilkørsel. Rapporten kan rekvireres hos Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, tlf. +45 89 42 69 30. Alkohol på lokalt plan Elmeland, Karen & Villumsen, Susanne (2004): Alkohol på lokalt plan. Forbrug, vaner og holdninger. 349 sider. Rapporten er den tredje delundersøgelse udarbejdet i tilknytning til projektet Kommunale handlingsplaner på alkoholområdet et community-action projekt med rusmiddelforebyggende sigte, som pågår i 3 danske kommuner: Fredericia, Ikast og Randers. Formålet med denne delundersøgelse, som præsenterer hovedresultaterne fra en alkoholundersøgelse gennemført i 2002 i førnævnte tre kommuner, har været at undersøge alkoholforbrug, alkoholvaner samt holdninger til forskellige alkohol- og narkotika- 85
politiske spørgsmål i de tre lokalområder. Undersøgelsens resultater bygger på postomdelt spørgeskema udsendt til i alt 3.816 personer, fordelt med et repræsentativt udvalg på 1.272 personer i hver af de tre kommuner. Undersøgelsen er gennemført samtidig med og med anvendelse af samme surveyinstrument som en tilsvarende landsdækkende undersøgelse ( Alkoholbrug og alkoholpolitik se omtale tidligere), hvorved det har været muligt at sammenholde de kommunale data med de landsdækkende. Tidligere undersøgelser har peget på, at der i Danmark er markante geografiske forskelle i relation til, hvor ofte og hvor meget alkohol, der drikkes jo tættere befolket et område er, jo flere i den aktuelle befolkning synes at have drukket alkohol dagligt. Denne undersøgelse viser, at der synes at være sket en vis udligning/homogenisering af danskernes alkoholforbrug og -vaner. Selv om befolkningen i de tre mellemstore kommuner har et lidt mindre ugentligt alkoholforbrug end det ses på landsplan, er forskellen langtfra længere særlig markant. Ligeledes ses der holdningsmæssigt en udligning i danskernes forhold til alkoholpolitiske spørgsmål. Selv om respondenterne i de tre mellemstore, jyske kommuner synes en anelse mere restriktive end respondenterne på landsplan, er der også her kun tale om minimale holdningsforskelle. Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark Pedersen, M. U., Vind, L., Milter, M., & Grønbæk, M. (2004): Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark sammenlignet med Sverige. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning. 86 sider. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Center for Alkoholforskning og Center for Rusmiddelforskning, og den er et forsøg på at skabe et overblik over alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark anno 2003/ 2004. Rapporten tegner på en række punkter et andet, mere positivt billede af alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark, end man tidligere har set. Målgruppen for alkoholbehandling synes mindre end hidtil antaget. Ifølge rapporten består kernemålgruppen for behandlingssystemet af 65.000 70.000 personer over 30 år, hvoraf 20 25% var i behandling i 2003. Alkoholbehandlingssystemet synes tilbudsmæssigt at have udviklet sig betydeligt mere de seneste 20 år end hidtil beskrevet. Der er ifølge rapporten en bredere og mere professionaliseret vifte af tilbud i dag, end det var tilfældet i 1980 erne. Især er der kommet meget fokus på den psykosociale indsats. Endelig er det danske alkoholbehandlingssystem tilsyneladende på mange områder sammenligneligt med det svenske behandlingssystem, hvor man ellers i en årrække har anvendt svenske oversigter til at vise, at den danske indsats er for utilstrækkelig. I rapporten konkluderes det, at når de forskellige grupper gøres sammenlignelige, er der forholdsvis lige mange i behandling for afhængighed i Sverige og i Danmark. Rapporten berører samtidig spørgsmålet om, hvilke typer indsatser der medfører øget tilstrømning til behandlingstilbudene. Unges erfaringer med rusmidler Sabroe, S. & Fonager, K. (2004): Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden 1995. Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet, Rapport nr. 50, FADL s Forlag. 77 sider. Formålet med denne rapport er at beskrive rusmiddelforbruget blandt 15-16 årige skoleelever i Danmark. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i data fra ESPAD-projektet. De unge drikker ifølge rapporten meget alkohol sammenlignet med andre lande, men der er tale om et fald i forhold til 1999. Debutalderen er imidlertid samtidig den højeste, der er observeret i 8 år. Knap en fjerdedel af 9. klasses skoleelever havde røget hash, hvilket er lidt højere end gennemsnittet i Europa. De unges forsøg med snifning svarer til gennemsnittet i Europa. 4% af de unge havde prøvet amfetamin, og 3 % havde prøvet ecstacy. Sammenlignet med Europa er udbredelsen af de stærkere, illegale narkotiske stoffer i Danmark lidt over gennemsnittet. 86
Misbrug og afhængighed Peter Ege (2004): Stofmisbrug og afhængighed hos unge og voksne. Hans Reitzels Forlag. 176 sider. Bogen er en redigeret udgave af en tidligere udgivelse fra samme forfatter. I udgaven fra 2004 er der øget fokus på unge og misbrug. Bogen beskæftiger sig, med forlaget udtryk, med det komplicerede problemfelt mellem stofmisbrugere, stoffer, forhandlere, behandlere, politi, politikere, presse og andre implicerede. Bogen beskriver fænomenet misbrug og hvorfor nogle mennesker bliver misbrugere, ligesom stofferne og deres virkning beskrives. Forfatteren beskriver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbruget og giver samtidig et bud på hvordan man kan tilrettelægge en rimelig og afbalanceret narkotikapolitik. Brugerperspektiver Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.) (2004): Brugerperspektiver Fra stofmisbrug til socialpolitik?. Aarhus Universitetsforlag. 192 sider. Bidrag af Vibeke Asmussen, Helle Vibeke Dahl, Regine Grytnes, Jørgen Jepsen, Steffen Jöhncke, Cecilie K. Moesby-Johansen, Charlotte Siiger og Johanne Korsdal Sørensen. Brugerperspektivet er centralt for alle bidragene i denne bog, der indeholder en diskussion af begrebet bruger, både i betydningen stofbruger og bruger af sociale serviceydelser. Forfatterne, der for de flestes vedkommende er antropologer, peger på forskellige måder på, at stofbrugere er en overset kilde til bedre indsigt i, hvordan stoffer og stofbrug er blevet integrerede dele af livet i vores samfund. Det er ikke et spørgsmål om at indgå i den eksisterende debat for eller imod brugerinddragelse, men om at selve brugerperspektivet kan medføre nye måder at forstå problemerne på, og medføre mere pragmatiske spørgsmål til løsningen af stofbrugsproblemer. Festkultur og Rusmidler Beck, S. and S. Reesen (2004): Festkultur og Rusmidler i Gymnasieskolen. Odense, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. Syddansk Universitet. 190 sider. Bogen Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen beskriver metoderne i og erfaringerne fra et interventionsprojekt, som forfatterne har været initiativtagerne til. Interventionen bestod i gennem forskellige debatskabende metoder at få elever og lærere på to gymnasier til at diskutere og reflektere over den festkultur og alkohol-praksis, der eksisterede på det pågældende gymnasium, og i forlængelse heraf sammen udvikle en realistisk rusmiddelpolitik, samt relevante undervisningsforløb med fokus på rusmidler. Ifølge forfatterne er vores post-traditionelle samfund karakteriseret ved, at den enkeltes identitet i stigende grad er blevet et selv-refleksivt projekt. Identitet er ikke længere givet af autoriteter eller tradition, i stedet er det den enkeltes ansvar at udvikle en sammenhængende selvidentitet. I forlængelse heraf er traditionelle overgangsritualer i vores samfund falmede. Fx er overgangen fra barn til ung til voksen fra samfundets side utydeligt markeret. Når unge begynder at drikke alkohol, og undertiden gør det på særligt ritualiserede måder, er det, mener forfatterne, således muligt at se det som udtryk for et behov for at markere skiftet fra barndommens verden til en uafhængig ungdomsidentitet. Alkoholindtag indgår derved som element i unges individuelle identitetsprojekter. Ønsker man en alkoholpolitik i en institution som gymnasiet, bør man, ifølge Beck og Reesen, tage højde for disse forhold og i stærkere grad markere skolen som en god anderledeshed med klare grænser, alternative overgangsritualer og en klar skolekultur, der som et alternativ til den fritidskultur, der har invaderet mange gymnasier kan være en tydelig med- og modspiller i unges identitetsarbejde. Leif Vind, ph.d. stud. Center for Rusmiddelforskning, Nobelparken bygn. 453, 3. Jens Chr. Skous Vej 3, DK-8000 Århus C 87