OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 4. semester Bioanalytisk diagnostik i praksis Professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik Odense Forår 2018
4. semester Bioanalytisk diagnostik i praksis Indhold 1. Semesterets fokus og temaer... 3 2. Mål for læringsudbyttet... 3 3. Struktur og fagligt indhold... 4 3.1 Omfang og fordeling af ECTS... 4 3.2 Semestrets fag... 5 3.3 Valgfrie forløb... 5 4. Studieaktiviteter... 6 5. Læringsudbytte for klinisk forløb... 8 5.1 Generelle læringsudbytter... 8 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag... 9 5.3 Naturvidenskabelige fag... 10 5.4 Humanistiske fag... 12 5.5 Samfundsvidenskabelige fag... 12 Forudsætninger for prøven... 13 6. Prøve... 13 6.1 Bedømmelseskriterier... 14 Humanistiske fag... 16 6.2 Prøveform... 18 6.3 Bedømmelsesgrundlag... 18 6.4 Bedømmelse... 18 6.5 Prøvetid... 18 6.6 Prøvested... 19 6.7 Censur... 19 6.8 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12... 19
3 1. Semesterets fokus og temaer Fokus i semestret er bioanalytisk procedure og diagnostik i et teoretisk og praktisk perspektiv, der bygger videre på tidligere semestres indhold. Fokus udvides til at omfatte udviklingsorienteret bioanalyse med introduktion til relevante udviklings- og forskningsmetoder indenfor biomedicin og bioanalytisk diagnostik. Uddannelsens tilrettelæggelse tager afsæt i 6 forskellige temaer, som er defineret nationalt og fremgår af Studieordning for Bioanalytikeruddannelsen, UCL. På dette semester arbejdes med alle 6 temaer: Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse 2. Mål for læringsudbyttet Ved semestrets afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsmål. Skemaet under pkt. 5 angiver hvilke udvalgte områder/emner, der arbejdes med på semestret. Den studerende: Kan forstå og reflektere over centrale områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundhedsteknologi. Kan forstå og reflektere over relevansen af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og/eller behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til patientforløb, kvalitetssikring, patientsikkerhed samt økonomi. Har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning for bioanalytisk diagnostik Har viden om og kan forstå borger- og patientforløb og kan indgå i tværprofessionelt samarbejde herom Har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse
4 Den studerende: Kan vurdere kvaliteten af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, samt begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og/eller behandling og i relation til etiske-, arbejdsmiljømæssige-, patientrelaterede-, og organisatoriske forhold Kan anvende professionel og situationsbestemt kommunikation om bioanalytisk diagnostik i patientforløb i professions- og tværprofessionel praksis Kan anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi, som i videste omfang inkluderer borgerens egne ressourcer Kan anvende, vurdere og begrunde udvalgte metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kompetencer Den studerende: Kan handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed Kan håndtere og anvende professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang og fordeling af ECTS Semestret udgøres af 30 kliniske European Credit Transfer System (ECTS)-point Det kliniske forløb foregår på de kliniske uddannelsessteder.
5 3.2 Semestrets fag Sundhedsvidenskab 20 ECTS ECTS-Point Klinik Bioanalyse 6 Kvalitetssikring og udvikling 4 Bioanalytisk diagnostik 6 Biomedicin 4 Naturvidenskab 7 ECTS Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3 Humanbiologi 3 Teknologisk innovation 1 Humanvidenskab 1,5 ECTS Kommunikation 1 Etik og professionsetik 0,5 Samfundsvidenskab 1,5 ECTS Organisation og ledelse 0,25 Socialpsykologi og samarbejde 0,25 Sundhedsøkonomi 0,25 Informations- og kommunikationsteknologi 0,75 3.3 Valgfrie forløb I løbet af 4. semester afvikles en andel svarende til 10 ECST (ca. 6 uger) af praktikken som valgfrie forløb. De valgfrie forløb afvikles på to måder: Det ene forløb svarende til 5 ECST, afvikles på tværs af specialerne. De studerende vælger sig ind på forskellige sygdomsforløb (Cases). De studerende mødes løbende i casegrupperne for at udfolde casen i fællesskab og afklare, hvilken viden de allerede har og hvilken viden de har behov for at tilegne sig. De studerende i casegruppen fordyber sig i deres pågældende specialer i de analyser og undersøgelser, der er relevante for forløbet. Herefter underviser de studerende inden for casegruppen hinanden i de valgte analyser og undersøgelser.
6 Endelig forbereder hver casegruppe en fremlæggelse til en vidensdelingsdag for hele holdet. Det andet forløb aftales individuelt med de kliniske undervisere i løbet af klinik perioden. Det kan være et forløb svarende til 5 ECTS eller flere mindre forløb. Den kliniske afdeling kan udbyde forskellige muligheder, men de studerende kan også komme med ønsker. Det kunne f.eks. være: En bestemt analyse/undersøgelse/procedure/funktion Projektorienteret arbejde Ophold på en anden afdeling/afsnit Et ønske om patientkontakt 4. Studieaktiviteter Bioanalytikeruddannelsernes studiemiljø er kendetegnet ved, at de studerende er medskaber af eget studieforløb. Det er således funderet i, at de studerende selvstændigt og aktivt deltager, samt involverer sig i uddannelsens aktiviteter. Semesterets aktiviteter er nærmere beskrevet i studieplaner for de enkelte fag. Målet med de planlagte studieaktiviteter er, at de studerende får de bedste muligheder for at tilegne sig de beskrevne læringsudbytter. Studiet tilrettelægges med aktiviteter inden for 4 kategorier, der hver er karakteriseret ved, hvem der initierer, har ansvaret for, og hvem der deltager i aktiviteten: Kategori 1 (K1): Initieret af underviser. Deltagelse af underviser og studerende Kategori 2 (K2): Initieret af underviser. Deltagelse af studerende Kategori 3 (K3): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende Kategori 4 (K4): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende og underviser Der skemalægges gennemsnitligt 30 lektioners studieaktiviteter pr. uge. Derudover forventes det, at de studerende selvstændigt arbejder 10 timer om ugen, således at en gennemsnitligt studieuge svarer til 40 timers arbejde pr. studerende. Antallet og fordelingen af lektioner i de forskellige kategorier for semesteret fremgår af bioanalytikeruddannelsens hjemmeside og semestrenes studieplaner:
7 Klinisk undervisning Professionsfagspot Semesterprøve Opfølgningssamtaler Feedback Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Deltagelse i klinisk praksis Studieopgaver, individuelt og i grupper Udarbejdelse af oplæg Arbejde med e- læringsopbjekter Rapportskrivning Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Evaluering af studie- og undervisningsforløb samt egen indsats Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende deling Uddannelsesfaglig vejledning Holdmøde Egen forberedelse til undervisning, praktik og prøve Selvstændige studieaktiviteter Studieteams Litteratursøgning
8 5. Læringsudbytte for klinisk forløb Det kliniske forløb på 4. semester er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Sammensætningen af emner varierer i forhold til den enkelte kliniske afdeling og opdeles således i emner, som den studerende skal eller kan præsenteres for. Alle fag og emner bidrager i samspil til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes generelle og individuelle studieplaner, hvoraf læringsaktiviteter uddybes og evt. anvendt litteratur fremgår. 5.1 Generelle læringsudbytter Emner Professionsdannelse Læringsbehov og -processer Mål for læringsudbytte Identificere egne læringsbehov Evaluere og udvikle egne indsatser i læreprocesser Reflektere over sammenhæng og samspil mellem semesterets emner Anvende korrekt professionsfagsprog Reflektere over og anvende bioanalytikernes fem grundlæggende værdier: Faglighed, Ansvarlighed, Kvalitetsbevidsthed, Professionalisme og Fællesskabsfølelse Mundtligt og skriftlig formidling af bioanalytiske problemstillinger og løsninger Kompetencer Holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Handle professionelt og etisk velbegrundet samt udvise ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed
9 5.2 Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Bioanalyse 6 ECTS Kvalitetssikring og udvikling 4 ECTS Prøve- og/eller patient/donor håndtering Den studerende kan Identifikation af biomarkører Identifikation af mikroorganismer Funktionsanalyser Billeddiagnostik Fysiologiske analyser Monitorering af patientforløb Kvalitetssikring og udvikling Den studerende kan Akkreditering Dokumentationskrav Beskrive og begrunde relevant prøve og/eller patient/doner håndtering Forklare udvalgte præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Kompetencer Selvstændigt diskutere og vurdere parametre/procedurer ift. bioanalyse Identificere og afgrænse relevante problemstillinger eller udviklingspotentialer ift. bioanalyse Forklare og begrunde forskellige metoder til kvalitetssikring og udvikling inden for præanalyse, analyse og postanalyse Forklare de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og begrunde hvordan disse kan forebygges og afhjælpes Planlægge, anvende og udføre relevante kvalitetssikringsprocedurer Anvende kvalitetssikring i forbindelse med resultatvurdering Identificere og afgrænse relevante bioanalytiske problemstillinger/udviklingspotentialer ift. kvalitetssikringsprocedurer Kompetencer
10 Selvstændigt diskutere og evaluere relevante kvalitetssikringsprocedurer Bioanalytisk diagnostik 6 ECTS præsenteres for et eller flere af understående emner: Diagnostik Undersøgelser Monitorering Terapi Behandling Forebyggelse Beskrive og begrunde relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. bioanalytisk diagnostik Vurdere og reflektere over udvalgte analyse/undersøgelses resultater ift. borger/patient forløb Tolke udvalgte analyse/undersøgelsesresultater og identificere handlemuligheder ift. afdelingens gældende retningslinjer Biomedicin 4 ECTS Udvalgte dele af patientforløb Udvalgte analyser og undersøgelser Vurdere og reflektere over udvalgte analysers/undersøgelses relevans ift. borger/patient forløb Formidle udvalgte analyser/undersøgelsers betydning i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt (tvær)professionelt perspektiv. 5.3 Naturvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3 ECTS præsenteres for en eller flere analyser/ undersøgelser inden for nedestående principper/procedurer: Biokemi Kromatografi Immunkemi Histokemi Forklare laboratoriemedicinske analyse- /undersøgelsesprincipper Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser samt tilhørende
11 Fag Emner Mål for læringsudbytte Cytologi arbejdsmiljøforanstaltninger Billeddiagnostik og klinisk fysiologi Elektrografi Molekylærbiologi Identifikation af mikroorganismer Resistensbestemmelse Kompetencer Selvstændigt diskutere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Identificere og afgrænse relevante problemstillinger/udviklingspotentialer ift. laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Transfusionsmedicin Humanbiologi 3 ECTS Teknologisk innovation 1 ECTS præsenteres for relevante emner indenfor: Arbejdsmiljø Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Fysiologi og anatomi Genetik Farmakologi Immunologi præsenteres for en eller flere professionsrelevant teknologier Forklare almene og patologiske tilstande, herunder biologisk variation i relation til udvalgte diagnostiske procedurer Reflektere over professionsrelevant teknologi og udviklingen her af
12 5.4 Humanistiske fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Kommunikation 1 ECTS Etik og Professionsetik 0,5 ECTS Den studerende Præsenteres for relevante emner indenfor: Situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende Tværfaglig og -professionel kommunikation Den studerende Etik Arbejdsmiljø Anvende professionel og situationsbestemt kommunikation i vejledning og/eller rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og/eller patientforløb i professionspraksis Anvende situationsbestemt kommunikation i professions og tværprofessionel praksis. Selvstændigt anvende og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold. Kompetencer Handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed. 5.5 Samfundsvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Organisation og ledelse 0,25 ECTS Forklare organiseringen af en laboratoriemedicinsk afdeling Socialpsykologi og samarbejde 0,25 ECTS Beskrive relevansen af afdelingens rolle i udvalgte borger/patient forløb
13 Fag Emner Mål for læringsudbytte Sundhedsøkonomi 0,25 ECTS Informations- og kommunikationst eknologi 0,75 ECTS Beskrive prioriteringen af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser set ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv. F.eks. rationel diagnostik og pakkeforløb Anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi. Reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning for bioanalytisk diagnostik Forudsætninger for prøven Obligatorisk aktiv deltagelse i praktik fra uge 5 til og med 26 Obligatorisk aktiv deltagelse i videndelingsdagen om casearbejdet som afslutning på den ene valgfrie periode Godkendelse af etikopgave og obligatorisk aktiv deltagelse i etikdag Godkendelse af produkt i forbindelse med den anden valgfrie periode (produktets form aftales med klinisk underviser) Aktiv deltagelse indbefatter et maksimalt fravær på 10 % af det planlagte forløb samt løsning af eventuelle afdelingsspecifikke opgaver. Hvis den aktive deltagelse i praktikken ikke er opfyldt, kan den studerende få mulighed for en skriftlig afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 2 uger efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte semester ansvarlig med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke indstilles til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Er indholdet af afløsningsopgaven ikke redeligt og derfor ikke kan godkendes, vil den studerende ikke blive indstillet til prøven og har derved brugt et prøveforsøg. De manglende forudsætninger skal opfyldes før den studerende kan indstilles til omprøve. 6. Prøve Semestret afsluttes med en ekstern individuel klinisk prøve
14 6.1 Bedømmelseskriterier Den studerende prøves i udvalgte emner inden for fagområderne sundheds-, natur-, og humanvidenskab. Bedømmelseskriterierne udgøres af udvalgte læringsudbytter, som er angivet nedenfor. Generelle læringsudbytter Emner Professionsdannelse Læringsbehov og -processer Bedømmelseskriterie Anvende korrekt professionsfagsprog Formidle bioanalytiske problemstillinger og løsninger (mundtligt) Kompetencer udvise ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Bioanalyse 6 ECTS Prøve- og/eller patient/donor håndtering Den studerende kan Identifikation af biomarkører Identifikation af mikroorganismer Funktionsanalyser Billeddiagnostik Fysiologiske Beskrive og begrunde relevant prøve og/eller patient/doner håndtering Forklare udvalgte præanalytiske, analytiske og postanalytiske procedurer Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte procedurer ift. bioanalytisk diagnostik Kompetencer Selvstændigt diskutere og vurdere parametre/procedurer ift. bioanalyse
15 Kvalitetssikring og udvikling 4 ECTS analyser Monitorering af patientforløb Kvalitetssikring og udvikling Den studerende kan Akkreditering Dokumentationskrav Forklare og begrunde forskellige metoder til kvalitetssikring og udvikling inden for præanalyse, analyse og postanalyse Forklare de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og begrunde hvordan disse kan forebygges og afhjælpes Planlægge, anvende og udføre relevante kvalitetssikringsprocedurer Anvende kvalitetssikring i forbindelse med Resultatvurdering Biomedicin 4 ECTS Udvalgte dele af patientforløb Udvalgte analyser og undersøgelser Vurdere og reflektere over udvalgte analysers/undersøgelsers relevans ift. borger/patient forløb Formidle udvalgte analyser/undersøgelsers betydning i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt (tvær)professionelt perspektiv. Naturvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3 ECTS præsenteres for en eller flere analyser/ undersøgelser inden for nedestående principper/procedurer: Biokemi Kromatografi Immunkemi Forklare laboratoriemedicinske analyse- /undersøgelsesprincipper Selvstændigt planlægge, anvende og udføre dele af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser samt tilhørende
16 Fag Emner Bedømmelseskriterie Histokemi Cytologi Billeddiagnostik og klinisk fysiologi Elektrografi Molekylærbiologi Identifikation af mikroorganismer Resistensbestemmelse Transfusionsmedicin arbejdsmiljøforanstaltninger præsenteres for relevante emner indenfor: Arbejdsmiljø Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed Humanbiologi 3 ECTS præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Fysiologi og anatomi Genetik Farmakologi Immunologi Hvis relevant, forklare almene og patologiske tilstande, herunder biologisk variation i relation til udvalgte diagnostiske procedurer Humanistiske fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Kommunikation 1 ECTS præsenteres for relevante emner indenfor: Situationsbestemt Anvende professionel og situationsbestemt kommunikation i vejledning og/eller rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og/eller patientforløb i professionspraksis
17 Fag Emner Bedømmelseskriterie kommunikation med patient, donor og/eller pårørende Tværfaglig og professionel kommunikation Anvende situationsbestemt kommunikation i professions og tværprofessionel praksis. Etik og Professionsetik 0,5 ECTS Den studerende Etik Arbejdsmiljø Selvstændigt anvende og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold. Kompetencer Handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed.
18 6.2 Prøveform Prøven består af 2 dele: en praktisk demonstration og en mundtlig eksamination indeholdende et oplæg. Min. 5 hverdage før eksamensdagen trækker den studerende én opgave i relation til det kliniske forløb, dog får den studerende først på selve eksamensdagen oplyst indholdet af opgaven. Opgaven indeholder et praktisk element som skal demonstreres ved eksamen og som den studerenes oplæg og den efterfølgende mundtlige eksamination tager udgangspunkt i. På selve eksamensdagen afsættes der 30 min til forberedelse efter den studerende har fået at vide hvilken opgave denne har trukket. Forberedelsen ligger inden den praktiske demonstration. Alle hjælpemidler må medbringes til forberedelsen. Del 1: er en praktisk demonstration af præanalytiske, analytiske og/eller postanalytiske færdigheder i forbindelse med en laboratoriemedicinsk analyse/undersøgelse/procedure, der er arbejdet med i klinikperioden. Det er ikke tilladt at medbringe egne hjælpemidler til den praktiske eksamen, men relevante analyseforskrifter eller lignende skal forefindes, hvor den praktiske demonstration skal foregå. Varighed ca. 35 min. Del 2: er en mundtlig eksamination hvor den studerende indleder med et oplæg af 10 min varighed omkring det kliniske element. Herefter vil der være en dialog i ca. 15 min, hvor eksaminator har mulighed for at få den studerende til at uddybe emnet og stille spørgsmål til den praktiske demonstration. Det er kun noter, udarbejdet i de 30 minutters forberedelsestid, der må medbringes til oplægget og den mundtlige eksamination. Dog er det tilladt at medbringe figurer eller billeder fra lærebøger el. lign., som kan uddybe eller forklare den studerendes oplæg. Varighed ca. 25 min. Den samlede eksamination inkl. votering og tilbagemelding må højst vare 75 min. pr. studerende. 6.3 Bedømmelsesgrundlag Den studerendes praktiske udførsel af det kliniske element samt den studerendes oplæg og mundlige besvarelse. 6.4 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Eksaminator er en af de kliniske underviserer, som har været tilknyttet den studerende gennem semesteret samt en udpeget teoretisk underviser fra Bioanalytikeruddannelsen ved UCL. 6.5 Prøvetid Uge 25 evt. uge 24 eller 26
19 6.6 Prøvested Det kliniske uddannelsessted, hvor den studerende har været i løbet af semesteret. 6.7 Censur Prøven bedømmes med ekstern censur. 6.8 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12 Ved prøven baseres karaktergivningen på nedenstående kriterier. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, hvor følgene er opfyldt: Den studerendes udviser kun overfladisk faglig forståelse med mange mangler/fejl i forhold til bedømmelseskriterierne for det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende udviser usikre og minimale færdigheder/kompetencer i forhold til bedømmelseskriterierne og i tilknytning til det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende viser usikker/minimal forståelse af sammenhæng og sammenspil mellem semesterets emner generelt. Den studerendes anvendelse af professionsfagsproget er usikker og/eller begrænset. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, hvor følgene er opfyldt: Den studerende udviser overblik og dybdegående faglig forståelse med ingen eller få uvæsentlige mangler i forhold til bedømmelseskriterierne for det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende udviser sikre og overbevisende færdigheder/kompetencer i forhold til bedømmelseskriterierne for det udtrukne prøvespørgsmål. Den studerende viser omfattende forståelse for og kan reflektere over sammenhæng og sammenspil mellem semesterets emner generelt. Den studerendes anvendelse af professionsfagsproget er sikkert og korrekt.