Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Relaterede dokumenter
Den forventede udvikling frem til 2015

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

Vandmiljøplan III: statusnotat for 2006

Aftale om Vandmiljøplan III mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Sammenfatning Baggrund...5

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Landbrugets udvikling - status og udvikling

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II

Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Hvor sker nitratudvaskning?

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition.

Vandmiljøplan II Slutevaluering af de enkelte virkemidler. Status 2002, prognose for 2003

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Vandmiljøplan II. Midtvejsevaluering. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Faglig vurdering af VMP III scenarier

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab

Målrettet regulering!

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

Status for VMP i Limfjordens opland

Standardsædskifter og referencesædskifter

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Grønne regnskaber 2003

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

Muligheder og udfordringer i efter- og

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15

UDVIKLINGEN I KVÆLSTOFUDVASKNING OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD FRA DANSK LANDBRUG FOR PERIODEN

Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.

MIDTVEJSEVALUERING AF VANDMILJØPLAN III

3.8 Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Sammenfatning. Kvælstof

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Emissionsbaseret regulering

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug

Arealkortlægning og forureningstrusler

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

»Grundvandsbeskyttelse

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet


Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Transkript:

Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Disposition Indledning VMP III: mål og opfølgning Fosfor Halvering af P overskud Randzoner Brak Sammenfatning

Disposition 2 Kvælstof strukturudviking areal foder skovrejsning vådområder VMP II MVJ efterafgrøder sammenfatning

Vandmiljøplanerne VMP I (1987-1992) landbrug, rensningsanlæg, industri kvælstof, fosfor, organisk stof VMP II (1998-2003) landbrug kvælstof VMP III (2004-2015) landbrug kvælstof, fosfor

VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud halvering i forhold til 2001/02 Reduktion af fosforudledning 50.000 ha nye randzoner Reduktion af kvælstofudvaskning på 13% i forhold til 2003

Statusrapporter og evalueringer Årlige statusrapporter udvikling N og P overskud - indikator for tab udvikling i det dyrkede areal, gødningsforbrug, husdyrhold udvikling i de arealrelaterede virkemidler Midtvejsevaluering i 2008 og 2011 modelberegning af N-udvaskning 2003-2007 analyse af implementering og effekt af de enkelte virkemidler 2003-2007 prognose for udviklingen frem til 2015

N- overskud (1000 tons N) P- overskud (1000 tons N) Statusrapport 2006: Udvikling i N og P overskud 500 400 300 200 100 0 1998/99 2000/01 2002/03 2004/05 driftsår 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1998/99 2000/01 2002/03 2004/05 driftsår enkelt år 3 års glidende gennemsnit enkelt år 3 års glidende gennemsnit Udviklingen i kvælstof- og fosforoverskuddet for driftsårene 1998/99-2005/06, vist for de enkelte år og som glidende gennemsnit af tre år.

Statusrapport 2006 Element 1: Halvering af fosforoverskud Målsætning: 25 % reduktion frem til 2009 i forhold til 2001/02 + yderligere 25% frem til 2015 Tiltag: afgift på foderfosfater indført 1. april 2005 forskning fodringspraksis øget forbrug af fytase i foder for at øge udnyttelsen af foderets fosforindhold Effekt: reduktion i P overskud mindsker ophobning i jorden og mindsker stigningen i tab af P til vandmiljøet

P-overskud (1000 tons P) Statusrapport 2006 Element 1: Halvering af fosforoverskud 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1998/99 2000/01 2002/03 2004/05 2006/07 2008/09 2010/11 2012/13 2014/15 driftsår Udviklingen i fosforoverskuddet for driftsårene 1998/99-2004/05, opgjort som glidende gennemsnit af tre år sammenholdt med VMP III-målsætningen.

Statusrapport 2006 Element 2: Randzoner til begrænsning af P udledning Målsætning 30.000 ha nye 10 m randzoner frem til 2009, og yderligere 20.000 ha frem til 2015 Tiltag frivillig omplacering af brak med ekstra MVJ tillæg Effekt nedsat overfladeerosion og brinkerosion Status 2006 registreret etablering: 266 ha det samlede randzoneareal er blevet reduceret siden 2004

Statusrapport 2006 Element 3: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 Fosfor brak Effekt af permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen (konklusion fra brakrapporten): Yderligere 50-100.000 ha vil komme i omdrift Fosfortabet øges med 5-15 tons P

Sammenfatning - fosfor Reduktion af fosforoverskud målsætning om halvering i forhold til 2001/02 Reduktion af fosforudledning 50.000 ha nye randzoner Målsætning Forventet status 2009 v. evaluering 25% reduktion For tidligt at konkludere 30.000 ha

Statusrapport 2006 Element 3: 13% reduktion i N- udvaskning i forhold til 2003 2005-09 2009-2015 Areal Red. N- udvask. Areal Red. N- udvask. ha tons N ha tons N Strukturudviklingen 4.000 4.000 CAP reformen 3.200 Skovrejsning 11.400 450 11.400 450 Vådområder (VMP II) 4.000 1.050 MVJ vådområder 4.000 400 Efterafgrøder 40.000 2.100 85.000 2.500 Øget krav til udnyttelse af minkgødning 100 Øget krav til udnyttelse af husdyrgødning 2.900 I alt 11.300 7% 10.850 6%

Det dyrkede areal (1000 ha) Statusrapport 2006 Element 3: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 Strukturudviklingen det dyrkede areal Forventning: nedgang i det dyrkede areal på 55.000 ha frem til 2009 Præmis: nedgang i det dyrkede areal resulterer i nedsat gødningsforbrug Resultat 2006 3000 2800 2600 2400 2200 2000 2003 2004 2005 2006 korrektion før 2005 indbrettet GLR-areal

Statusrapport 2006 (3): Mål: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 Strukturudviklingen det dyrkede areal VMPIII aftalen Der foretages en teknisk justering af normfastsættelsessystemet Ændrede regler N-kvoten uafhængig af areal, afhængig af afgrødesammensætning Konklusion Ændringer i det dyrkede areal får minimal effekt på udvaskningen

Statusrapport 2006 (3): Mål: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 Strukturudviklingen brak Effekt af permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen (konklusion fra brakrapporten): Yderligere 50-100.000 ha vil komme i omdrift N-udvaskning øges med 200-400 tons N Øgede arealer med ekstensivt græs vil reducere kvoten og udvaskningen

Statusrapport 2006 Element 3: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 Strukturudviklingen forbedret foderudnyttelse Forventning Reduktion i husdyrgødningsproduktionen ab lager på 8.600 tons N frem til 2009 ved uændret produktionsniveau Resultat 2006 reduktion i husdyrgødning fra kvæg: 9.500 tons N reduktion i husdyrgødning fra svin: 5.500 tons N (skyldes også nedgang i produktion af svin) Konklusion Forventningen er mere end opnået

Statusrapport 2006 Element 3: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 Skovrejsning Målsætning: 11.400 ha frem til 2009 Resultat 2006 Areal med skovrejsning (ha) 2004 2005 2006 I alt 2004-2006 Statslig skovrejsning 200 150 100 450 Anden offentlig skovrejsning 40 76 64 180 Privat skovrejsning med tilskud 463 2.454 3061 5978 Privat skovrejsning uden tilskud 611 611 611 1833 I alt 1.314 3.291 3836 8441 Konklusion: målet vurderes at blive nået

Statusrapport 2006 Element 3: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 Vådområder (VMP II 265 kg N/ha) Målsætning: i alt 2002-2006: 6.900 ha (fortsættelse af VMP II ordningen) Resultat 2006 Areal med vådområder (ha) 2002 2003 2004 2005 2006 Reetablerede vådområder 663 1.881 2.839 3.509 4824 Vådområder bevilliget til gennemførsel 3.844 3.240 4.638 3.332 3949 I alt 4.507 5.121 7.477 6.841 8773 Konklusion: målet vurderes at blive nået

Statusrapport 2006 (3): Mål: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 MVJ ordninger, herunder MVJ vådområder 100 kg N/ha Målsætning: 4000 ha MVJ vådområder frem til 2009 Resultat 2006 Areal af aftaler (ha) Nettotilgang af areal (ha) 2004 2005 2006 2004-2006 MVJ vådområder 284 19,6 0 304 Konklusion: ikke sandsynligt at målet nås

Statusrapport 2006 Element 3: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 Efterafgrøder Målsætning: 6% og 10% ved husdyrbrug henholdsvis under/over 0,8 DE/ha kravet øges yderligere med 4% point efter 2009 (rykket til 2008) Implementering: bedrifter < 10ha og efterafgrødegrundlag <2 ha undtaget yderligere fritagelse ved VMP III: bedrifter med 100% grønne marker

Statusrapport 2006 Element 3: 13% reduktion i N-udvaskning i forhold til 2003 Efterafgrøder Resultat 2006 Bedrifter > 10 ha og efterafgrødegrundlag >2 ha år grundlag Årets efterafgrøde -------------------- 1000 ha ------------------- 2003 1870,5 116,7 2006 1896,8 118,1 Konklusion: efterafgrødearealet er ikke øget som forventet

Sammenfatning - kvælstof Strukturudviklingen Ændring i dyrket areal Forbedret foderudnyttelse Red. N-udvask. Målsætning 2009 tons N Forventet status v. evaluering 2.500 1.500 CAP reformen 3.200 FØI Skovrejsning 450 Vådområder (VMP II) 1.050 MVJ vådområder 400 Efterafgrøder 2.100 Øget krav til udnyttelse af minkgødning 100 I alt 11.300

Kvælstofudvaskning: mål og realisering