Brugerundersøgelse af Studievalg 2013. Publikationen kan hentes på Uddannelsesministeriets hjemmeside, www.fivu.dk. Udgivet af:

Brugerundersøgelse af Studievalg 013

Brugerundersøgelse af Studievalg 013 Udgivet af: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Postboks 135 1015 København K Publikationen kan hentes på Uddannelsesministeriets hjemmeside, www.fivu.dk ISBN: 978-87-996-09-6 Telefon: 339 9700 Email: fivu@fivu.dk www.fivu.dk

Brugerundersøgelse af Studievalg 013 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 01

Indhold 1. Indledning 5 1.1. Baggrund 5 1.. Formål 5 1.3. Fokusområder 6 1.. Sammenfatning 6 1.5. Læsevejledning 8. Gymnasieleverne 9.1. Brug af og tilslutning til Studievalgs vejledning 9.1.1. Kollektiv vejledning 9.1.. Udvidet vejledning 9.. Tilfredshed med Studievalgs vejledning 10..1. Tilfredshed med kollektiv vejledning 11... Tilfredshed med udvidet vejledning 1.3. Udbytte af Studievalgs vejledning 13.3.1. Udbytte af kollektiv vejledning 13.3.. Udbytte af udvidet vejledning 16.. De på forhånd afklarede elever 17..1. Karakteristik af de på forhånd afklarede elever 17... Deltagelse, tilfredshed og udbytte af studievalgs vejledningsaktiviteter 18..3. Kontakt med Studievalg og deltagelse i vejledningsaktiviteter udover kollektiv vejledning 19.5. Eleverne med behov for udvidet vejledning 0.5.1. Individuel vejledning hvad handlede møderne primært om? 1.5.. Karakteristik af gruppen af elever med behov for udvidet vejledning.6. Opsummering 3. EUD-eleverne 5 3.1. Hvor mange af EUD-eleverne vil videreuddanne sig og hvorfor ikke? 5 3.. Brug af og tilslutning til Studievalgs vejledning 5 3..1. Kollektiv vejledning 5 3... Udvidet vejledning 6 3.3. Tilfredshed med Studievalgs vejledning 7 3.. Udbytte af Studievalgs vejledning 7 3.5. Opsummering 9. Unge og voksne uden for uddannelsessystemet, herunder studieskiftere/ - afbrydere 30.1. Hvem er de? 30.. Tilfredshed med Studievalgs vejledning 3.3. Udbytte af Studievalgs vejledning 33.. Opsummering 3 Side af 37

1. Indledning 1.1. Baggrund Uddannelsesministeriet har bemyndiget syv regionale vejledningscentre (Studievalg) bestående af uddannelses- og erhvervsvejlederuddannede i henholdsvis Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Østjylland, Sydjylland, Fyn, Sjælland og København for en -årig periode gældende fra 013 til, uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, at vejlede elever i ungdomsuddannelser om valg af videregående uddannelse og erhverv samt unge og voksne, som søger information om videregående uddannelse og efteruddannelse (jf. Studievalgsbekendtgørelsen). Studievalg er forpligtet til løbende at tilpasse udførelsen af vejledningsopgaverne i overensstemmelse med de ændringer, der sker i brugernes behov. Uddannelsesministeriet er berettiget til, at kræve ændringer i vejledningsopgaverne, fx på baggrund af ændringer i lovgivningen på området. Med henblik på at kvalitetssikre og videreudvikle den udbudte vejledning har Uddannelsesministeriet i maj til og med juli 013 gennemført en brugerundersøgelse af Studievalgs vejledningsindsats med inddragelse af en uvildig konsulentvirksomhed, Moos-Bjerre, i dataindsamlingen. Brugerundersøgelsen afspejler Uddannelsesministeriets kontraktpræmisser på vejledningsområdet med Studievalg i perioden 009-013. Studievalg har haft mulighed for, at kommentere på udformningen af spørgeskemaerne og resultaterne af brugerundersøgelsen, da de har indgående kendskab til deres brugere og skal varetage den fremadrettede vejledning. Nærværende rapport er en sammenfatning af brugerundersøgelsen, der er udarbejdet af Uddannelsesministeriet og offentliggjort på www.fivu.dk og www.studievalg.dk. 1.. Formål Studievalg tilbyder kollektiv vejledning fortrinsvis på klassebasis til alle elever i ungdomsuddannelser, der skal gøre det muligt for den enkelte at foretage uddannelses- og erhvervsvalg under hensyntagen til den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses-, beskæftigelses- og vejledningsforløb. Vejledningen skal bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse. Elever, som fortsat er uafklarede eller urealistiske i valg af uddannelse og erhverv efter at have modtaget kollektiv vejledning, tilbydes efter behov udvidet vejledning individuelt eller gruppevis. Vejledningen er i særlig grad målrettet unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv (jf. Vejledningsloven). Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet til at henvise eleverne til Studievalg, hvis der er behov for udvidet vejledning. Endvidere tilbyder Studievalg vejledning til unge, der ønsker at skifte mellem videregående uddannelser eller afbryde en påbegyndt videregående uddannelse. De videregående uddannelsesinstitutioner er forpligtet til at opfordre den studerende til at søge vejledning hos Studievalg, hvis den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse, medmindre den studerende ønsker at begynde en ny uddannelse og henvises til en relevant uddannelsesinstitution (jf. Studievalgsbekendtgørelsen). De unge kan på eget initiativ opsøge Studievalg fysisk i deres regionale vejledningscentre oftest lokaliseret på uddannelsesinstitutionerne på ungdomsuddannelserne eller i det lokale ungdomshus, telefonisk eller digitalt. I rapporten er denne gruppe, for så vidt angår elever i ungdomsuddannelserne, medtaget under udvidet vejledningsbehov. Side 5 af 37

Vejledningen omfatter det samlede udbud af videregående uddannelser i hele landet, herunder fortsat uddannelse inden for videreuddannelsessystemet for voksne, samt de muligheder for beskæftigelse og selvstændig erhvervsudøvelse, den enkelte uddannelse fører frem til i Danmark. De regionale studievalg samarbejder med hinanden, men anvender forskellige vejledningskoncepter, herunder metoder til at identificere elever med udvidet behov for vejledning, samt ressourcetræk, hvilket der skal tages højde for i vurderingen af det enkelte Studievalgs vejledningsindsats. 1.3. Fokusområder Brugerundersøgelsen omfatter et repræsentativt udsnit af Studievalgs vejledning af følgende tre målgrupper udvalgt på baggrund af Studievalgs vejledningsforpligtelse (jf. Studievalgsbekendtgørelsen): Afgangselever fra de gymnasiale uddannelser (hf, htx, hhx og stx) Afgangselever fra erhvervsuddannelser (eud) Unge og voksne uden for uddannelsessystemet, som enten har opsøgt Studievalg for information om videregående uddannelse og efteruddannelse, eller som ønsker at skifte/afbryde deres videregående uddannelse. Der er blevet udsendt et spørgeskema til 3.1 ud af i alt ca. 67.000 elever i ungdomsuddannelserne, heraf er 17.509 elever fra de gymnasiale uddannelser og 5.633 elever fra erhvervsuddannelserne. 9.33 af eleverne på ungdomsuddannelserne har besvaret spørgeskemaerne svarende til 0 pct. For gruppen af unge og voksne uden for uddannelsessystemet har 731 indgivet besvarelser, som er udfyldt umiddelbart efter det personlige fremmøde. For en mere uddybende indføring i metoden se metodebilaget. Brugerundersøgelsen behandler tre overordnede fokusområder: Brugernes brug af og tilslutning til Studievalgs vejledning Brugernes tilfredshed med Studievalgs vejledning Brugernes oplevede udbytte af Studievalgs vejledning I undersøgelsen har der været opmærksomhed på, at der foruden Studievalg er andre vejledningsinstanser eksempelvis evejledning, som vejleder om valg af videregående uddannelse, efteruddannelse og erhverv, hvilket har betydning for vurderingen af de unges konkrete kendskab til Studievalg og deres vejledningsindsats. Hovedvægten i undersøgelsen er lagt på afgangselever fra de gymnasiale uddannelser (hf, htx, hhx og stx). Det afspejler, at vejledningsbehovet om valg af videregående uddannelse og dermed Studievalgs vejledningsindsats er størst på disse uddannelser, der er studieforberedende og ikke direkte erhvervskompetencegivende som erhvervsuddannelser (eud). Årsagen til, at erhvervsuddannelsen eux, som er adgangsgivende til de videregående uddannelser sidestillet med en gymnasial eksamen, ikke er medtaget i undersøgelsen, er, at uddannelsen er ny og de første afgangselever vil være fra sommeren 01. Unge og voksne uden for uddannelsessystemet udgør en mindre andel af undersøgelsen, da de volumenmæssigt har mindre kontakt til Studievalg. 1.. Sammenfatning Brugerundersøgelsens resultater på landsplan er sammenfattet i det følgende: Side 6 af 37

De gymnasiale uddannelser: 9 ud af 10 elever deltager i den obligatoriske, kollektive vejledning på klassebasis fra Studievalg, der har til formål at gøre det muligt for den enkelte at foretage et uddannelses- og erhvervsvalg. Tilfredsheden med Studievalgs vejledning er generelt høj. 9 ud af 10 elever føler sig mere afklaret om mulighederne for videregående uddannelse efter den kollektive vejledning. Kun 5 pct. af eleverne vurderer, at vejledningen slet ikke er brugbar. Studievalg fokuserer mere på at vejlede om mulighederne inden for videregående uddannelser end karriere i den kollektive vejledning. Det afspejler sig i resultaterne. 59 pct. af eleverne angiver, at de i nogen grad eller i høj grad er blevet mere afklarede om videregående uddannelsesmuligheder, mens 8 pct. af eleverne er blevet mere afklarede om karrieremuligheder. Elever, som fortsat er uafklarede eller urealistiske i valg af uddannelse og erhverv efter at have modtaget kollektiv vejledning, tilbydes efter behov udvidet vejledning individuelt eller gruppevis. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet til at henvise eleverne til Studievalg, hvis der er behov for udvidet vejledning. Studievalg har forskellige metoder til at identificere elever med behov for udvidet vejledning, hvilket har betydning for det regionale tilbud om og brug af udvidet vejledning. 3 pct. af eleverne angiver, at de har modtaget udvidet vejledning. Udbyttet af den udvidede vejledning vurderer eleverne til at være højere end den kollektive vejledning. 63 pct. af de elever, som har modtaget udvidet vejledning, vurderer, at de i nogen grad eller i høj grad, er blevet mere afklarede om deres muligheder for videregående uddannelse og karriere. Kun ca. pct. af eleverne vurderer, at vejledningen slet ikke har været brugbar. Elever med behov for udvidet vejledning adskiller sig meget lidt fra de øvrige elever taget afklaring af uddannelsesvalg og valgparathed i betragtning. De forventer dog i større omfang et højt eksamensgennemsnit end de øvrige. De på forhånd afklarede elever udgør 1/3 af de elever, der vil videreuddanne sig og er typisk hfelever. pct. af disse elever har benyttet udvidet vejledning, mens det er 6 pct. af eleverne, der ikke er afklaret om uddannelsesvalg ved gymnasiestart, som har benyttet samme tilbud. De på forhånd afklarede elevers vejledning omhandler i lidt højere grad GSK og specifikke adgangskrav samt ansøgnings- og optagelsesprocedurer og i mindre grad om valg af videregående uddannelse. Der er ingen kønsmæssig eller social forskel mellem disse to grupper. Erhvervsuddannelserne: Eleverne har en erhvervskompetencegivende uddannelse, men 53 pct. ud af dem er påbegyndt eller påtænker at påbegynde videreuddannelse. 10 pct. af eleverne mener ikke, at de egner sig til at læse videre, og pct. vil ikke videreuddanne sig, da de ikke opfylder adgangskravene til den videregående uddannelse. 60 pct. af eleverne, som ikke er interesseret i videreuddannelse, vil hellere straks i gang med at arbejde på baggrund af deres nyerhvervede eududdannelse. Studievalgs vejledningsindsats er størst på de gymnasiale uddannelser, der er studieforberedende og ikke direkte erhvervskompetencegivende som erhvervsuddannelser (eud). Det understøtter resultaterne. 7 pct. af eleverne deltager i den kollektive vejledning fra Studievalg. Tilfredsheden med Studievalgs vejledning er generelt høj uanset ønske om videreuddannelse. 58 pct. af eleverne vurderer, at de i nogen eller i høj grad er blevet mere afklarede om muligheder for videreuddannelse, og 56 pct. er blevet mere afklarede om fremtidige jobmuligheder. 9 pct. af eleverne vurderer, at vejledningen slet ikke er brugbar. 13 pct. af eleverne har modtaget udvidet vejledning om videregående uddannelse. De voksne og unge uden for uddannelsessystemet sabbatisterne: Tilfredsheden med Studievalgs vejledning er meget høj. Lang de fleste af de vejledte er blevet mere afklaret om valg af videre- Side 7 af 37

gående uddannelse. Stort set alle, der har modtaget vejledning fra Studievalg, har allerede søgt ind på en videregående uddannelse eller forventer at gøre det. 1.5. Læsevejledning Herunder redegøres kort for nogle af de overordnede præsentationsmæssige træk i rapporten, som det vil være givtigt at kende før læsningen påbegyndes. Overordnet præsenteres resultater for tre grupper - gymnasiale studenter, EUD-elever som lige har afsluttet deres uddannelse og unge og voksne uden for uddannelsessystemet, som selv har taget kontakt til Studievalg herunder studieskiftere. De tre grupper behandles separat i rapporten i ovenstående rækkefølge dette af den primære årsag, at grupperne betragtes forskelligt i vejledningshenseende. Spørgeskemaerne til de forskellige grupper af elever er derfor forskellige i såvel indhold som omfang, som det fremgår af bilagene. Derfor vil strukturen af de analyser, som præsenteres for de tre overordnede grupper, heller ikke være ens. Der er dog tilstræbt den størst mulige strukturlighed på tværs af grupperne på baggrund af de indsamlede data. I rapporten fremstilles de statistiske resultater i tabeller og figurer. I tabellerne vil der altid fremgå en procentandel øverst i en tabelcelle. Herunder i parentes vil antallet af individer (n) fremgå. Figurerne i rapporten består af søjlediagrammer, som viser fordelingen af svar på de benyttede svarskalaer. Tallene, som ligger bag de grafiske fremstillinger, vil kunne findes i tabelbilagene, og vil også blive kommenteret i teksten. Et andet mål for sammenligninger på tværs af grupper er de gennemsnit, som er afbilledet over søjlerne i figurerne. Gennemsnittene løber på en skala fra 1-5. Gennemsnittene er udregnet ved, at hver kategori på svarskalaen har fået et tal. Kategorien Slet ikke, som indikerer et meget negativt svar, har fået værdien 1, og kategorien I høj grad har fået værdien 5. I nogle af figurerne er søjlerne blanke. Det er tilfældet, når den subpopulation som har besvaret et givet spørgsmål kommer under 95, hvilket er den kritiske stikprøvegrænse. Læs evt. uddybende afsnit om dette i metodebilaget. Side 8 af 37

. Gymnasieleverne.1. Brug af og tilslutning til Studievalgs vejledning.1.1. Kollektiv vejledning Studievalgscentrenes vejledningskoncept er forskellig fra center til center. Ens for alle centrene er, at vejlederne holder oplæg på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner for de enkelte klasser eller flere klasser samlet om det videregående uddannelsessystem mv. Det er obligatorisk for eleverne at deltage i klasseoplæggene på linje med anden undervisning. Som det fremgår af Tabel 1 er der mindre forskelle på, hvor højt fremmødet er til klasseoplæggene på tværs af studievalgscentrene. Landsgennemsnittet ligger på ca. 90 pct., hvilket vil sige, at ca. hver tiende elev ikke møder op til den obligatoriske, kollektive vejledning. Helt i top ligger de elever, som er tilknyttet Studievalg Fyn. Godt 93 pct. af de adspurgte elever har deltaget i klasseoplæggene, som Studievalg Fyn har afholdt på uddannelsesinstitutionen. Tabel 1 - Har du deltaget i de klasseoplæg, som Studievalg har afholdt på din skole? Opdelt på studievalgscenter (pct., (antal)) Studievalg Studievalg Studievalg Studievalg Studievalg Studievalg Studievalg Midt- Total Fyn København Nordjylland Sjælland Sydjylland Østjylland og Vestjylland Ja Nej Total 93 (557) 7 (0) (597) 90 (1.81) 10 (01) (.013) 88 (585) 1 (83) (668) 91 (637) 9 (63) (700) 9 (1.005) 8 (89) (1.09) 90 (936) 10 (107) (1.3) 8 (690) 16 (133) (83) Det fremgår af Tabel, at hhx-, htx- og stx-eleverne har deltaget i Studievalgs klasseoplæg i stort set samme omfang, mens cirka en femtedel af hf-eleverne ikke har været til Studievalgs klasseoplæg. Hf-eleverne er generelt mindre tilbøjelige til at møde op til klasseoplæggene. Forklaringen på dette kan være, at en større andel af hf-eleverne sammenlignet med de andre gymnasiale elever er relativt ældre og mere afklaret i forhold til deres valg af videregående uddannelse inden hf-start. 90 (6.) 10 (716) (6.938) Tabel - Har du deltaget i de klasseoplæg, som Studievalg har afholdt på din skole? Opdelt på type af gymnasial ungdomsuddannelse (pct., (antal)) Hf hhx Htx Stx Total Ja Nej Total 83 (905) 17 (190) (1.095) 90 (905) 10 (99) (1.0) 9 (585) 8 (5) (637) 91 (3.86) 9 (376) (.) 90 (6.1) 10 (717) (6.938).1.. Udvidet vejledning På landsplan angiver knap 3 pct. af eleverne, at de har modtaget udvidet vejledning udover den kollektive vejledning. Antalsmæssigt drejer det sig om knap 3.000 af de adspurgte elever. Side 9 af 37

Tabel 3 - Har du deltaget i andre aktiviteter afholdt af Studievalg, eller været i kontakt med Studievalg udover klasseoplæggene, som Studievalg har afholdt? Opdelt på studievalgscenter (pct., (antal)) Studievalg Fyn Studievalg København Studievalg Midtog Vestjylland Studievalg Nordjylland Studievalg Sjælland Studievalg Sydjylland Studievalg Østjylland Total Ja 3 (5) 1 (80) (9) 51 (350) 36 (393) 7 (80) 1 (33) 3 (.91) Nej 57 (335) 59 (1.163) 56 (370) 9 (338) 6 (688) 5 (55) 59 (8) 57 (3.98) Total (589) (1.983) (66) (688) (1.081) (1.) (81) (6.89) Som det fremgår af Tabel 3 er der regionale forskelle på, hvor mange elever, som har modtaget udvidet vejledning. Studievalgscentrenes forskellige metoder til at identificere elever med behov for udvidet vejledning kan have en indvirkning på omfanget af eleverne i den enkelte region, som modtager udvidet vejledning. Det kan også være forklaringen på, at der i nogle regioner vil være relativt flere elever, som selv vurderer, at de har behov for udvidet vejledning. Tabel - Har du deltaget i andre aktiviteter afholdt af Studievalg, eller været i kontakt med Studievalg udover klasseoplæggene, som Studievalg har afholdt? Opdelt på type af gymnasial ungdomsuddannelse (pct., (antal)) Hf hhx Htx Stx Total Ja 39 (6) 3 (8) 8 (301) 3 (1.766) 3 (.91) Nej 61 (655) 57 (561) 5 (330) 57 (.383) 57 (3.99) Total (1.081) (989) (631) (.19) (6.850) Ligesom det fremgår af Tabel, har hhx-, htx- og stx-eleverne deltaget i Studievalgs klasseoplæg i stort set samme omfang, mens cirka en femtedel af hf-eleverne ikke har været til Studievalgs klasseoplæg. Hf-eleverne er generelt mindre tilbøjelige til at møde op til klasseoplæggene. Forklaringen på dette kan være, at en større andel af hf-eleverne sammenlignet med de andre gymnasiale elever er relativt ældre og mere afklaret i forhold til deres valg af videregående uddannelse inden hf-start. Tabel viser samme tendens som i Tabel, at hf-eleverne ikke i samme udstrækning som de øvrige gymnasiale elever deltager i Studievalgs vejledningsaktiviteter. Forskellene er dog ikke lige så markante her. Gruppen af elever med udvidet vejledningsbehov vil blive analyseret nærmere i afsnit.5... Tilfredshed med Studievalgs vejledning Deltagernes tilfredshed med vejledningen fra studievalgscentrene er i undersøgelsen målt ved, i hvor høj grad eleven har fået informationer, der kan bruges i deres valg af videregående uddannelse. Side 10 af 37

..1. Tilfredshed med kollektiv vejledning Næsten alle elever, der har deltaget i de kollektive klasseoplæg, vurderer, at de har fået informationer, som kan bruges i deres valg af videregående uddannelse, hvilket fremgår af Figur 1. Kun ca. 5 pct. svarer, at de slet ikke har fået brugbar information. Over halvdelen svarer, at de i nogen eller i høj grad har fået brugbare informationer. Overordnet set er der stor tilfredshed med den kollektive vejledning. Figur 1 - Elevernes tilfredshed med kollektiv vejledning opdelt på studievalgscenter. 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% I hvor høj grad fik du informationer, du kunne bruge i dit studievalg, da der blev holdt klasseoplæg på din skole? Slet ikke I mindre grad Hverken/eller I nogen grad I høj grad Gennemsnit Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. På tværs af studievalgscentrene er der generelt lighed, som det fremgår af figur 1. På landsplan har 63 pct. i nogen grad eller i høj grad fået brugbare informationer. De elever, som vurderer, at de i nogen grad eller i høj grad har fået brugbare informationer i forbindelse med klasseoplægget, udgør 7 pct. hos Studievalg Fyn, som ligger højest og 56 pct. hos Studievalg Østjylland, som ligger lavest. Ser man på, hvordan tilfredsheden med de kollektive klasseoplæg fordeler sig på de forskellige gymnasiale uddannelser, er der ingen markante forskelle, jf. Figur. På landsplan svarer 63 pct., at de i nogen grad eller i høj grad har fået brugbare informationer i forbindelse med klasseoplæggene afholdt på deres skole. For htx-eleverne lyder andelen på 66 pct., som er den højeste, mens andelen for hf-eleverne er på 59 pct., hvilket er den laveste andel. Side 11 af 37

Figur - Elevernes tilfredshed med kollektiv vejledning opdelt på type af gymnasial ungdomsuddannelse. 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% I hvor høj grad fik du informationer, du kunne bruge i dit studievalg, da der blev holdt klasseoplæg på din skole? Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. hf hhx htx stx Samlet Slet ikke I mindre grad Hverken/eller I nogen grad I høj grad Gennemsnit... Tilfredshed med udvidet vejledning Tilfredsheden blandt dem, der har modtaget udvidet vejledning, er lidt højere end den kollektive vejledning. Kun omkring pct. på landsplan har vurderet, at de slet ikke har fået brugbare informationer, jf. Figur 3. Figur 3 - Elevernes tilfredshed med udvidet vejledning opdelt på studievalgscenter. 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% I hvilken grad fik du informationer, du kunne bruge i dit studievalg, da du var i kontakt med Studievalg? Slet ikke I mindre grad Hverken/eller I nogen grad I høj grad Gennemsnit Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. Mere specifikt vurderer 67 pct. af de elever, som har modtaget udvidet vejledning på landsplan, at de i nogen grad eller i høj grad har fået informationer, som de kan bruge i deres uddannelsesvalg. På det regionale niveau udgør denne gruppe en andel på 73 pct. hos Studievalg Fyn og Studievalg Midt- og Vestjylland, hvor andelen er størst, mens gruppen udgør 58 pct. hos Studievalg Østjylland, hvor andelen er mindst, se Figur 3. På landsplan svarer 67 pct., at de i nogen grad eller i høj grad har fået brugbare informationer om videregående uddannelsesmuligheder i forbindelse med udvidet vejledning. For Side 1 af 37

hhx-eleverne lyder andelen på 69 pct., som er den højeste andel, mens andelen for hf-elever er på 6 pct. for den laveste andel, se Figur. Figur - Elevernes tilfredshed med udvidet vejledning opdelt på type af gymnasial uddannelse. I hvilken grad fik du informationer, du kunne bruge i dit studievalg, da du var i kontakt med Studievalg? 60% 50% 0% 30% Slet ikke I mindre grad Hverken/eller 0% 10% I nogen grad I høj grad Gennemsnit 0% hf hhx htx stx Samlet Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad..3. Udbytte af Studievalgs vejledning Udbyttet af Studievalgs vejledning er i undersøgelsen afdækket ved hjælp af spørgsmålene: Har klasseoplægget/oplæggene gjort dig mere afklaret omkring dine muligheder for videregående uddannelse?, Har klasseoplægget/ oplæggene gjort dig mere afklaret omkring dine fremtidige karrieremuligheder? og Føler du, at du blev mere afklaret omkring dit valg af studie efter klasseoplægget/oplæggene på din skole? Det sidste af spørgsmålene skiller sig ud, og det træder relativt tydeligt frem, at eleverne ikke i lige så høj grad mener, at de kollektive oplæg har gjort dem mere afklaret om deres valg af videregående uddannelse. Den enkelte kan i sin afklaring af uddannelsesvalg blive inspireret af klasseoplæggene. For de fleste af eleverne gælder det, at det konkrete uddannelsesvalg, fx sygeplejerske eller ingeniør, er en proces, der afhænger af mange faktorer, hvoraf Studievalgs vejledning udgør en af dem..3.1. Udbytte af kollektiv vejledning I Figur 5 og Figur 6 er udbyttet af Studievalgs kollektive vejledning fordelt på studievalgscentrene og gymnasiale ungdomsuddannelse målt. Udbyttet er målt ved at se på, i hvor høj grad eleverne, som har deltaget i de kollektive klasseoplæg, er blevet mere afklaret om deres muligheder for videregående uddannelse. Side 13 af 37

Figur 5 - Elevernes udbytte af kollektiv vejledning ift. muligheder for videregående uddannelse. 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% Har klasseoplægget/oplæggene gjort dig mere afklaret omkring dine muligheder for videregående uddannelse? Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. På landsplan svarer 59 pct. af eleverne, at de i nogen grad eller i høj grad, er blevet mere afklarede om deres muligheder for videregående uddannelse gennem Studievalgs kollektive vejledning. Kun 9 pct. på landsplan svarer, at vejledningen slet ikke har gjort dem mere afklarede. Heraf kan det udledes, at 9 ud af 10 føler sig mere afklaret om muligheder for videregående uddannelse, efter de har modtaget kollektiv vejledning af Studievalg. På regionsniveau er der forskelle i elevernes tilkendegivelse af udbyttet, hvilket gennemsnittene over søjlerne i Figur 5 også indikerer. Opdelt på studievalgscenter er andelen af elever, der i nogen grad eller i høj grad, er blevet mere afklarede om deres muligheder for videregående uddannelse gennem Studievalgs kollektive klasseoplæg 66 pct. hos Studievalg Fyn, hvilket er det højeste niveau, og 5 pct. hos Studievalg Østjylland, hvilket er det laveste niveau. Der er mindre forskelle på, hvor stort et udbytte elever på de forskellige ungdomsuddannelser vurderer at have haft af de kollektive klasseoplæg, jf. Figur 6 og Figur 8. Samlet set er eleverne på htx generelt lidt mere positive i deres besvarelser i forhold til gennemsnittet af de gymnasiale elever i deres angivelse af udbyttet af og tilfredshed med Studievalg, mens stx-eleverne oftest er omkring gennemsnittet af besvarelserne, jf. På tværs af studievalgscentrene er der generelt lighed, som det fremgår af figur 1. På landsplan har 63 pct. i nogen grad eller i høj grad fået brugbare informationer. De elever, som vurderer, at de i nogen grad eller i høj grad har fået brugbare informationer i forbindelse med klasseoplægget, udgør 7 pct. hos Studievalg Fyn, som ligger højest og 56 pct. hos Studievalg Østjylland, som ligger lavest. Ser man på, hvordan tilfredsheden med de kollektive klasseoplæg fordeler sig på de forskellige gymnasiale uddannelser, er der ingen markante forskelle, jf. Figur. På landsplan svarer 63 pct., at de i nogen grad eller i høj grad har fået brugbare informationer i forbindelse med klasseoplæggene afholdt på deres skole. For htx-eleverne lyder andelen på 66 pct., som er den højeste, mens andelen for hf-eleverne er på 59 pct., hvilket er den laveste andel. Hf-eleverne ligger oftest lidt på den negative side af gennemsnittet, og der er ikke umiddelbart en tendens, som peger i én retning for hhx-eleverne. Forskellene i vurderingen af vejledningsudbyttet kan ikke tilskrives Studievalgs vejledningsindsats på de forskellige gymnasiale uddannelser, men tyder snarere på forskellige elevtyper på uddannelserne. Side 1 af 37

Figur 6 - Elevernes udbytte af kollektiv vejledning ift. muligheder for videregående uddannelse opdelt på type af gymnasial ungdomsuddannelse. Har klasseoplægget/oplæggene gjort dig mere afklaret omkring dine muligheder for videregående uddannelse 60% 50% 0% 30% Slet ikke I mindre grad Hverken eller 0% 10% I nogen grad I høj grad Gennemsnit 0% hf hhx htx stx Samlet Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. I Figur 7 ses nærmere på udbyttet af den kollektive vejledning i forhold til, hvorvidt eleverne mener, at de er blevet mere afklaret om fremtidige karrieremuligheder. På landsplan angiver 8 pct. af eleverne, at de i nogen grad eller i høj grad er blevet mere afklarede om fremtidige karrieremuligheder efter at have modtaget kollektiv vejledning af Studievalg. Generelt har studievalgscentrene mest fokus på at vejlede om uddannelsesmuligheder i deres kollektive vejledning på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det er derfor ikke overraskende, at eleverne føler sig mere afklarede om videregående uddannelsesmuligheder end om karrieremuligheder. Opdelt på studievalgscentre er andelen af elever, der i nogen grad eller i høj grad, er blevet mere afklarede om deres muligheder for videregående uddannelse gennem Studievalgs kollektive klasseoplæg 58 pct. hos Studievalg Fyn, hvilket er det højeste niveau, og pct. hos Studievalg København og Studievalg Østjylland, hvilket er det laveste niveau. Figur 7 - Elevernes udbytte af kollektiv vejledning ift. karrieremuligheder opdelt på studievalgscenter. Har klasseoplægget/oplæggene gjort dig mere afklaret omkring dine fremtidige karrieremuligheder? 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Gennemsnit Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. Side 15 af 37

Figur 8 - Elevernes udbytte af kollektiv vejledning ift. karrieremuligheder opdelt på type af gymnasial ungdomsuddannelse. 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% Har klasseoplægget/oplæggene gjort dig mere afklaret omkring dine fremtidige karrieremuligheder? hf hhx htx stx Samlet Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Gennemsnit Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad..3.. Udbytte af udvidet vejledning På landsplan angiver 63 pct. af de elever, som har modtaget udvidet vejledning, at de i nogen grad eller i høj grad, er blevet mere afklarede om deres muligheder for videregående uddannelse og karriere. Figur 9 - Elevernes udbytte af udvidet vejledning opdelt på studievalgscenter. 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% Føler du, at den vejledning du har modtaget hos Studievalg har gjort dig mere afklaret omkring dine muligheder for videregående uddannelse eller karrieremuligheder? Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. Ser man på de forskellige studievalgscentre, så træder der udbytteforskelle frem, hvilket gennemsnittene over søjlerne i Figur 9 indikerer. Opdelt på studievalgscenter er andelen af elever, der i nogen grad eller i høj grad, er blevet mere afklarede om deres muligheder for videregående uddannelse og karrieremuligheder 7 pct. hos Studievalg Fyn, hvilket er det højeste niveau, og 55 pct. hos Studievalg Østjylland, hvilket er det laveste niveau. Side 16 af 37

Figur 10 - Elevernes udbytte af udvidet vejledning opdelt på type af gymnasial ungdomsuddannelse. Føler du, at den vejledning du har modtaget hos Studievalg har gjort dig mere afklaret omkring dine muligheder for videregående uddannelse eller karrieremuligheder? 60% 50% 0% 30% Slet ikke I mindre grad Hverken eller 0% 10% I nogen grad I høj grad Gennemsnit 0% hf hhx htx stx Samlet Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. Som det fremgår af ovenstående Figur 10, er htx-eleverne generelt er lidt mere positivt indstillede end de øvrige gymnasiale elever også i deres vurdering af udbyttet af udvidet vejledning. Stxeleverne placerer sig omkring gennemsnittet og hf-eleverne lidt under. Eleverne fra hhx placerer sig over gennemsnittet... De på forhånd afklarede elever Gruppen af elever, der har tilkendegivet, at de ønsker at videreuddanne sig, er yderligere blevet spurgt om, hvorvidt de har været afklaret om deres valg af videregående uddannelse inden gymnasiestart. I forlængelse heraf er eleverne blevet spurgt, om deres uddannelsesønske har ændret sig i løbet af gymnasietiden. Den gruppe af elever, der har været afklaret om deres uddannelsesvalg inden gymnasiestart og ikke har ændret mening i forløbet, antages i mindre grad at have brug for Studievalgs vejledningsaktiviteter og vil blive omtalt som de på forhånd afklarede elever. De på forhånd afklarede sammenlignes med de elever, der ønsker at tage en videregående uddannelse, men ikke har været afklaret om deres uddannelsesvalg inden gymnasiestart for at forskelle mellem de to grupper i forhold til brug, tilfredshed og udbytte af Studievalgs vejledningsaktiviteter...1. Karakteristik af de på forhånd afklarede elever De på forhånd afklarede udgør ca. en tredjedel af de elever, der ønsker at tage en videregående uddannelse, mens halvdelen af eleverne ikke har været afklaret om deres uddannelsesvalg inden gymnasiestart, se Tabel. Side 17 af 37

Tabel - Elever, der ønsker at tage en videregående uddannelse, opdelt på forudgående ide om uddannelsesvalg. De på forhånd afklarede udgøres af gruppen, der har svaret ja til begge spørgsmål. (pct., (antal)) Havde du en ide om, hvad du ville søge ind på af videregående uddannelse, allerede før du startede på din gymnasiale uddannelse? Ja Er det stadig det samme, du vil læse nu? Ja Nej Ved ikke Nej - Ved ikke - Total - Pct. (Antal) 33 (1517) 13 (613) 1 (60) 50 (97) (1) (590) Den største andel af på forhånd afklarede elever findes på hf, hvor gruppen udgør pct., se Tabel 5. Den mindste andel findes på hhx, hvor kun 5 pct. har været afklaret om deres uddannelsesvalg før gymnasiet og ikke har skiftet mening siden. Den høje andel af på forhånd afklarede elever på hf er ikke overraskende, da eleverne er ældre og ofte har startet på hf for at kunne kvalificere sig til en specifik uddannelse. Tabel 5 - Elever, der ønsker at tage en videregående uddannelse, opdelt på type af gymnasial ungdomsuddannelse samt forudgående ide om uddannelsesvalg. (pct., (antal)) Havde du en ide om, hvad du ville søge ind på af videregående uddannelse, allerede før du startede på din gymnasiale uddannelse? Er det stadig det samme, du vil læse nu? Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke hf hhx htx stx Total (35) 5 (166) 3 (16) 3 (8) 33 (1517) 1 (108) 10 (68) 16 (75) 1 (36) 13 (613) 1 (6) (10) 1 (5) 1 (39) 1 (60) 39 (31) 61 () 7 () 51 (1361) 50 (97) (19) 1 (9) (11) (6) (1) Gruppen af på forhånd afklarede har samme kønsmæssige sammensætning, som de elever, der ikke har været afklaret om valg af videregående uddannelse inden gymnasiestart, og der er desuden ikke forskel på forældrenes uddannelsesniveau. De på forhånd afklarede vurderer i lidt højere grad sig selv at få et gennemsnit på 8,5 eller derover, end de der ikke er afklaret i deres uddannelsesvalg inden gymnasiestart.... Deltagelse, tilfredshed og udbytte af studievalgs vejledningsaktiviteter Generelt adskiller de på forhånd afklaredes deltagelse i, tilfredshed med og udbytte af Studievalgs klasseoplæg sig ikke fra gruppen af elever, der ikke har været afklaret i deres videregående uddannelsesvalg inden gymnasiestart. Eksempelvis deltog 89 pct. af de afklarede i klasseoplægget, mens 91 pct. af eleverne uden et forudgående videregående uddannelsesvalg deltog. Elevernes udbytte af Studievalgs vejledning er vurderet ved hjælp af de tre spørgsmål om afklaringsniveau beskrevet i afsnit.3. Udbytte af Studievalgs vejledning. Side 18 af 37

Tabel 6 viser, at 57 pct. af de på forhånd afklarede blev i nogen grad eller i høj grad mere afklarede efter klasseoplægget. Blandt eleverne uden en forudgående afklaring om uddannelsesvalg blev 57 pct. i nogen grad eller i høj grad mere afklarede. Der er altså ikke en signifikant forskel på de to grupper. Samme billede af meget ens svarfordelinger gør sig gældende for elevernes vurdering af afklaring om fremtidige karrieremuligheder og valg af videregående uddannelse. Tabel 6 - Elever, der ønsker at tage en videregående uddannelse, opdelt på forudgående ide om uddannelsesvalg samt udbytte af klasseoplægget. (pct., (antal)) Havde du en ide om, hvad du ville søge ind på af videregående uddannelse, allerede før du startede på din gymnasiale uddannelse? Er det stadig det samme, du vil læse nu? Slet ikke Har vejledningen gjort dig mere afklaret omkring dine muligheder for videregående uddannelse? I mindre grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Ja Ja Nej Ved ikke Nej - Ved ikke - Total - 10 (138) 11 (6) 10 (5) 9 (176) 7 (6) 10 (387) 11 (1) 1 (68) 19 (10) 13 (71) 1 (1) 1 (5) (88) 19 (107) 17 (9) 17 (38) 5 () 19 (77) 1 (5) 1 (7) 8 (5) 6 (9) 5 (0) (1778) 16 (13) 16 (86) 6 (3) 15 (315) 9 (8) 15 (65) Elevernes tilfredshed med studievalgscentrene er målt ved, i hvor høj grad deltageren har fået informationer, der kan bruges i deres valg af videregående uddannelse. Der er ingen forskel på de afklaredes tilfredshed i forhold til gruppen af elever, der ikke har været afklaret om uddannelsesvalg inden gymnasiestart...3. Kontakt med Studievalg og deltagelse i vejledningsaktiviteter udover kollektiv vejledning pct. af de på forhånd afklarede deltog i vejledningsaktiviteter eller havde kontakt med Studievalg udover klasseoplægget, mens 6 pct. af eleverne uden en afklaring om uddannelsesvalg inden gymnasiestart deltog, se Tabel 7. Der er ingen signifikant forskel på de to gruppers deltagelse i Studievalgs vejledningsaktiviteter, der tilbydes udover klasseoplægget. Begge grupper har i samme omfang benyttet individuel vejledning. De på forhånd afklaredes individuelle vejledning med Studievalg omhandlede i højere grad spørgsmål om GSK og specifikke adgangskrav til videregående uddannelser (39 pct.) samt ansøgnings- og optagelsesprocedurer (56 pct.), se Tabel 8. Tilsvarende spørgsmål omfattede henholdsvis 3 pct. og pct. for elever, der ikke var afklaret om videregående uddannelsesvalg inden gymnasiestart. 77 pct. af den individuelle vejledning med elever, der ikke var afklaret om deres videregående uddannelsesvalg inden gymnasiestart omhandlede om valg af videregående uddannelse. For de afklarede gjorde det sig kun gældende for 53 pct. af den individuelle vejledning, se Tabel 8. Side 19 af 37

Tabel 7 - Elever, der ønsker at tage en videregående uddannelse, opdelt på forudgående ide om uddannelsesvalg samt deltagelse eller kontakt med Studievalg udover klasseoplægget. (pct., (antal)) Havde du en ide om, hvad du ville søge ind på af videregående uddannelse, allerede før du startede på din gymnasiale uddannelse? Er det stadig det samme, du vil læse nu? Har du deltaget i andre aktiviteter afholdt af Studievalg, eller været i kontakt med Studievalg udover klasseoplæggene, som Studievalg har afholdt? Ja Nej Ja Ja Nej Ved ikke Nej - Ved ikke - Total - (66) 50 (99) 3 () 6 (19) 1 (1) 5 (9) 56 (839) 50 (97) 57 (3) 5 (118) 59 (58) 55 () Tabel 8 - Elever, der ønsker at tage en videregående uddannelse, opdelt på forudgående ide om uddannelsesvalg samt emne for personligt vejledningsmøde. (pct., (antal)) Havde du en ide om, hvad du ville søge ind på af videregående uddannelse, allerede før du startede på din gymnasiale uddannelse? Ja Er det stadig det samme, du vil læse nu? Ja Nej Ved ikke Nej - Ved ikke - Total - Valg af en uddannelse 53 () 68 (18) 69 (9) 77 (7) 81 (1) 68 (836) Hvad handlede dit vejledningsmøde primært om? Ansøgnings- og optagelsesprocedu rer 56 (17) 50 (93) 5 (7) (61) 1 (11) 8 (589) Informatio n om en specifik uddannelse 8 (183) 50 (9) 38 (5) 7 (87) 5 (1) 8 (583) Information om GSK/ Specifikke adgangskrav 39 (19) 31 (58) 5 (3) 3 (198) 33 (9) 3 (17).5. Eleverne med behov for udvidet vejledning Der er i Studievalgs arbejde et særligt fokus på gruppen af elever med et udvidet behov for vejledning. På landsplan har ca. 3 pct. af eleverne indikeret, at de har modtaget udvidet vejledning udover de obligatoriske klasseoplæg, se Det fremgår af Tabel, at hhx-, htx- og stx-eleverne har deltaget i Studievalgs klasseoplæg i stort set samme omfang, mens cirka en femtedel af hf-eleverne ikke har været til Studievalgs klasseoplæg. Hf-eleverne er generelt mindre tilbøjelige til at møde op til klasseoplæggene. Forklaringen på dette kan være, at en større andel af hf-eleverne sammenlignet med de andre gymnasiale elever er relativt ældre og mere afklaret i forhold til deres valg af videregående uddannelse inden hf-start. På landsplan angiver knap 3 pct. af eleverne, at de har modtaget udvidet vejledning udover den kollektive vejledning. Antalsmæssigt drejer det sig om knap 3.000 af de adspurgte elever. Side 0 af 37

Tabel 3. Studievalg skønner, at ca. 50 pct. af eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser har behov for udvidet vejledning. Andelen varierer i forhold til det enkelte Studievalg bl.a. afhængig af den anvendte metode til identificering af eleverne med behov for udvidet vejledning. Som beskrevet tidligere udgør elever med behov for udvidet vejledning elever, der har indikeret, at de har modtaget/opsøgt vejledning udover de kollektive klasseoplæg, som er obligatoriske. Det kan enten være eleverne selv, som har vurderet, at de har haft et behov for udvidet vejledning, det kan være Studievalgs screeningsmetode, som har afgjort, at eleven er blevet tilbudt og modtaget udvidet vejledning, eller det kan være uddannelsesinstitutionen, som har henvist eleven til udvidet vejledning. Der vil være tilfælde, hvor eleven er blevet vurderet til at have behov for udvidet vejledning enten via Studievalgs screening eller elevens egen institution, og derfor får dette tilbud, men vælger ikke at tage imod det. Disse elever indgår ikke i rapporten. Ud af i alt 7.1 adspurgte elever har 3 pct. modtaget individuel vejledning af Studievalg. De knap 3.000 elever, som har haft behov for udvidet vejledning, har deltaget i forskellige vejledningsaktiviteter, hvilket fremgår af Tabel 9. Ca. 57 pct. har haft et individuelt vejledningsmøde med Studievalg. Ydermere har ca. 51 pct. deltaget i workshop/seminar afholdt af Studievalg, 16 pct. har kommunikeret med en vejleder via e-mail, 5 pct. via telefon og 3 pct. Facebook/Skype. Eleverne har haft mulighed for at angive, om de har benyttet sig af flere forskellige tilbud, hvorfor summen i Tabel 9 udgør mere end pct. Studievalgscentrene på tværs af regioner benytter i høj grad de samme kommunikationsformer, men i hvor stor udstrækning den ene eller anden kommunikationsform eller aktivitet benyttes varierer meget. Det giver derfor ikke mening at sammenligne tilbuddet om udvidet vejledning på tværs af studievalgscentre. Tabel 9 - Hvilke andre aktiviteter har du deltaget i, og hvilken anden kontakt har du haft med Studievalg? (pct., (antal)) pct. Personlig vejledning Workshop, seminar, andre oplæg eller gruppevejledning Via e-mail Talt i telefon med en vejleder fra Studievalg Via. Facebook/Skype Andet Total (antal) 57 (1.673) 51 (1.86) 16 (6) 5 (159) 3 (9) 1 (36) 1 (.95).5.1. Individuel vejledning hvad handlede møderne primært om? Eleverne, som har modtaget individuel vejledning af Studievalg, er efterfølgende blevet spurgt om, hvad deres vejledningsmøde primært omhandlede. I spørgeskemaet er det forsøgt at opstille nogle muligheder for, hvad vejledningsmødet kunne handle om baseret på Studievalgs erfaringer. Side 1 af 37

Ca. 71 pct. af eleverne, som har modtaget individuel vejledning har talt med vejlederen om valg af videregående uddannelse. pct. af eleverne har søgt information om en specifik videregående uddannelse hos Studievalgs vejledere. Mange elever har også søgt information om ansøgnings- og optagelsesprocedurer (ca. 3 pct.), og information om GSK og specifikke adgangskrav (ca. 30 pct.). Der tegner sig et billede i Tabel 10 af, at de temaer, som fylder mest for eleverne, er: Hvad skal jeg læse, og hvordan kommer jeg ind på uddannelsen? I mindre grad har eleverne søgt information om erhverv og beskæftigelse, udlandsophold og økonomiske forhold omkring uddannelse. Tabel 10 - Hvad handlede dit vejledningsmøde om? (pct., (antal)) Valg af en uddannelse Information om GSK/Specifikke adgangskrav Information om erhverv og beskæftigelse Information om en specifik uddannelse Udlandsophold Økonomiske forhold omkring uddannelse Ansøgnings- og optagelsesprocedurer Andet Procentandel 71 (1.188) 30 (508) 13 (1) (73) 0 (38) 13 () 3 (713) 5 (77).5.. Karakteristik af gruppen af elever med behov for udvidet vejledning 9 pct. af eleverne med behov for udvidet vejledning har deltaget i klasseoplæggene, mens 87 pct. af eleverne uden behov for udvidet vejledning deltog, se Tabel 11. Denne sammenhæng kan tolkes i retning af, at hvis man ikke har deltaget i den kollektive vejledning, er kendskabet til Studievalg markant mindre og tendensen til at gøre yderligere brug af deres vejledningstilbud formindsket. Tabel 11 - Har du deltaget i de klasseoplæg, som Studievalg har afholdt på din skole? Opdelt på udvidet behov for vejledning (pct., (antal)) Behov for udvidet vejledning Ikke behov for udvidet vejledning Ja 9 (737) 87 (3398) Nej 6 (18) 1 (530) Generelt er der meget lidt forskel på gruppen af elever med behov for udvidet vejledning og gruppen uden taget uddannelsesvalg og valgparathed i betragtning. Der er fx ingen forskel på de to gruppers tendens til at ville søge én bestemt uddannelse, flere forskellige uddannelser eller være i tvivl, jf. Tabel 1. Der er heller ikke forskel på fordelingen af elever, der vil søge henholdsvis en erhvervsakademi-, professionsbachelor- eller universitetsuddannelse blandt de to grupper. Side af 37

Tabel 1 - Ved du hvilke videregående uddannelser, du gerne vil søge ind på? Opdelt på udvidet behov for vejledning (pct., (antal)) Ja, jeg vil gerne søge ind på en bestemt uddannelse Ja, jeg vil gerne søge ind på flere forskellige uddannelser Nej, jeg er i tvivl Behov for udvidet vejledning 56 (151) 0 (57) 5 (661) Ikke behov for udvidet vejledning 5 (1870) 17 (573) 30 (10) Eleverne med og uden behov for udvidet vejledning svarer ens på spørgsmålet om, hvorvidt de er i stand til at træffe et valg af videregående uddannelse, jf. Tabel 13. Dette kan fortolkes på to måder: 1) Der er ikke en sammenhæng mellem, om man er i stand til at vælge uddannelse, og om man har behov for udvidet vejledning. ) Den udvidede vejledning har hjulpet mange af dem, der ellers ikke var i stand til at træffe et valg af uddannelse. Tabel 13 - Mener du, at du er i stand til at træffe et valg af videregående uddannelse? Opdelt på udvidet behov for vejledning (pct., (antal)) Ja Nej Ved ikke Behov for udvidet vejledning 91 (05) (91) 5 (116) Ikke behov for udvidet vejledning 88 (59) 6 (16) 7 (188) Der er ingen forskel på eleverne med behov for udvidet vejledning og dem uden, hvis man spørger til, om de har været afklaret om valg af videregående uddannelse inden gymnasiestart, jf. Tabel 1. Tabel 1 - Havde du en ide om, hvad du ville søge ind på af videregående uddannelse, allerede før du startede på din gymnasiale uddannelse? Opdelt på udvidet behov for vejledning (pct., (antal)) Ja Nej Ved ikke Behov for udvidet vejledning 8 (971) 50 (19) (1) Ikke behov for udvidet vejledning 8 (1169) 50 (118) (58) Eleverne er blevet bedt om at vurdere inden for hvilket interval, de mener, at det er mest sandsynligt deres endelige eksamensgennemsnit bliver. 3 pct. af eleverne med behov for udvidet vejledning vurderer deres eksamensgennemsnit til 8,5 eller derover, mens det samme gør sig gældende for 37 pct. af eleverne uden behov for udvidet vejledning, jf. Tabel 15. Der er en forskel på 6 procentpoint i andelen af elever, som forventer et eksamensgennemsnit på 8,5 eller derover. Eleverne med behov for udvidet vejledning vurderer i højere grad sig selv til at få et eksamensgennemsnit på 8,5 eller derover. Tabel 15 - Hvilket karaktergennemsnit forventer du at få på dit eksamensbevis? Opdelt på udvidet behov for vejledning (pct., (antal)) Under,0 Mellem,0 og 5, Mellem 5,5 og 6,9 Mellem 7,0 og 8, Mellem 8,5 og 9,9 Over 10,0 Total Side 3 af 37

Udvidet behov for vejledning Ikke udvidet behov for vejledning 3 (7) (171) 10 (8) 11 (1) 18 (517) 0 (767) 6 (756) 8 (1110) 5 (707) 1 (88) 18 (5) 16 (63) (86) (39).6. Opsummering Det generelle billede er, at ni ud af ti elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser deltager i Studievalgs klasseoplæg. Der er mindre forskelle på tværs af studievalgscentrene og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Tilfredsheden med Studievalgs vejledning er generelt høj. Eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser indikerer generelt, at de har et stort udbytte af Studievalgs vejledning. Vejledningen gør generelt eleverne mere afklarede om deres muligheder for videregående uddannelse end karrieremulighederne. Eleverne vurderer udbyttet til at være højest af den udvidede vejledning. De på forhånd afklarede elever, der er bevidste om deres videregående uddannelsesvalg inden gymnasiestart, og ikke har ændret mening under uddannelsesforløbet, udgør en ikke ubetydelig andel af eleverne på stx, hhx og hf. De på forhånd afklaredes brug, tilfredshed og udbytte af Studievalgs vejledningsaktiviteter adskiller sig meget lidt fra gruppen af elever, der ikke har været afklaret om uddannelsesvalg inden gymnasiestart. De to grupper benytter i samme omfang individuel vejledning, dog handler de afklaredes vejledningsmøder med Studievalg i lidt højere grad om GSK og specifikke adgangskrav samt ansøgnings- og optagelsesprocedurer, og i mindre grad om valg af videregående uddannelse. At de på forhånd afklarede elevers brug og udbytte af Studievalgs vejledningsaktiviteter ikke adskiller sig markant fra elever, der ikke er afklaret om deres uddannelsesvalg inden gymnasiestart, giver anledning til spørgsmålet om, hvorvidt de på forhånd afklarede benytter individuel vejledning, da tilbuddet er til stede. De afklaredes øgede brug af individuel vejledning om GSK, specifikke adgangskrav, ansøgningsog optagelsesprocedurer kan tyde på, at de afklarede har et lidt anderledes vejledningsbehov, som i høj grad bliver opfyldt gennem de samme vejledningsaktiviteter som for gruppen af elever, der ikke er afklaret om deres uddannelsesvalg inden gymnasiestart. Gruppen af elever med behov for udvidet vejledning, defineret som deltagelse i vejledningsaktiviteter eller kontakt med Studievalg udover den obligatoriske kollektive vejledning på klassebasis, adskiller sig meget lidt fra gruppen af elever uden et behov for udvidet vejledning, når uddannelsesvalg og valgparathed tages i betragtning. Dog vurderer eleverne med behov for udvidet vejledning i større udstrækning, at de vil få et eksamensgennemsnit i den meget højere ende af karakterskalaen. Side af 37

3. EUD-eleverne 3.1. Hvor mange af EUD-eleverne vil videreuddanne sig og hvorfor ikke? Indledningsvis er det undersøgt, hvor stor en andel af de adspurgte EUD-elever, som har lyst til at videreuddanne sig. De adspurgte EUD-elever har allerede opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvorfor de ikke nødvendigvis hverken har lyst til eller behov for at videreuddanne sig. Cirka 53 pct. ud af.1 EUD-afgangseleverne er påbegyndt en videregående uddannelse eller påtænker at videreuddanne sig på et tidspunkt. Halvdelen af EUD-eleverne har ikke gjort sig overvejelser om at videreuddanne sig. Over 60 pct. af dem, som ikke ønsker at læse videre, vil hellere ud og finde sig et arbejde på baggrund af den uddannelse, de netop har afsluttet, og cirka 10 pct. mener ikke, at de egner sig til at læse videre. Kun knap pct. vil ikke videreuddanne sig, fordi de ikke opfylder adgangskravene til den uddannelse, de gerne vil søge ind på. Adspurgt om deres deltagelse i og brug af Studievalgs vejledningstilbud træder det også frem, at brugen af disse ikke er behæftet med samme selvfølgelighed som for gymnasieeleverne. På landsplan angiver over halvdelen af EUD-afgangseleverne, at de aldrig har deltaget i nogle af Studievalgs arrangementer eller haft nogen former for kontakt med Studievalg. På baggrund af ovenstående forhold giver det derfor mest mening at opgøre, i hvor høj grad de adspurgte EUD-elever benytter Studievalgs vejledningstilbud, og i hvor høj grad de EUD-elever, som er i gang eller påtænker at gå i gang med en videregående uddannelse, benytter sig af Studievalgs tilbud. 3.. Brug af og tilslutning til Studievalgs vejledning 3..1. Kollektiv vejledning Som det fremgår herunder af Tabel 16 har cirka 7 pct. af de adspurgte elever, som har gennemført en EUD-uddannelse, modtaget kollektiv vejledning af Studievalg enten som klasse- eller fællesoplæg på deres skole målt på landsplan. Det varierer fra region til region, hvor mange af de adspurgte EUD-elever, som har modtaget kollektiv vejledning. Højest ligger Studievalg Sydjylland, hvor ca. 1 pct. af eleverne har været til et oplæg. Lavest ligger Studievalg Sjælland og Studievalg Nordjylland, hvor ca. 0 pct. af eleverne har været til et oplæg. Det har på baggrund af datamaterialet ikke været muligt at udlede, hvorvidt denne forskel bunder i, at Studievalgs vejledningsindsats er forskellig på EUD-området fra region til region, om interessen for videreuddannelse hos EUD-eleverne er forskellig fra region til region eller noget helt tredje. Foretages den samme analyse kun baseret på svarerne fra de elever, som har indikeret, at de er gået i gang med en yderligere uddannelse eller påtænker at gøre det, så bliver resultatet stort se det samme. 8 pct. af eleverne i denne afgrænsede gruppe har deltaget i Studievalgs kollektive vejledning. Side 5 af 37

Total Studievalg Østjylland Studievalg Sydjylland Studievalg Sjælland Studievalg Nordjylland Studievalg Midtog Vestjylland Studievalg København Studievalg Fyn Tabel 16 - Deltagelse i Studievalgs vejledningsaktiviteter opdelt på type af aktivitet samt ønske om at videreuddanne sig (pct., (antal)) Har du været i kontakt med Studievalg på nogen af nedenstående måder? Hørt klasseoplæg eller fællesoplæg på skolen 7 Alle EUD-elever (3) EUD-elever der gerne vil uddanne sig 8 yderligere (13) Talt personligt med en vejleder fra Studievalg 19 Alle EUD-elever (3) EUD-elever der gerne vil uddanne sig 3 yderligere (1) Sendt en e-mail til Studievalg Alle EUD-elever EUD-elever der gerne vil uddanne sig yderligere () 5 (13) Snakket i telefon med en vejleder fra Studievalg 6 Alle EUD-elever (3) EUD-elever der gerne vil uddanne sig 7 yderligere (13) Modtaget "tillykke med din uddannelse" Alle EUD-elever EUD-elever der gerne vil uddanne sig yderligere Via Facebook/Skype Alle EUD-elever EUD-elever der gerne vil uddanne sig yderligere 6 () (13) 1 () (13) 5 (07) 7 (11) 13 (07) 19 (11) 3 (06) (10) 5 (07) 7 (11) 6 (06) 6 (10) 1 (07) 1 (11) Workshop, seminar, yderligere oplæg eller gruppevejledning Alle EUD-elever (3) 1 (07) EUD-elever der gerne vil uddanne sig yderligere (13) (11) 6 (167) 3 (8) 5 (167) 9 (85) (167) 7 (85) (167) (85) (166) 6 (8) 0 (167) 0 (85) (167) (85) 0 (98) (159) 8 (98) 11 (159) 1 (98) (159) 3 (300) 3 (159) 3 (99) (159) 3 (98) (159) 1 (98) 0 (159) 0 (1) 3 (0) 11 (1) 1 (0) (13) 3 (1) (1) 3 (0) 10 (1) 8 (0) (13) 3 (1) 1 (1) 1 (0) 1 (335) 35 (155) 18 (336) 0 (156) (336) 6 (156) 5 (335) 8 (155) 8 (336) 9 (156) (336) 3 (156) (336) 3 (156) 31 (61) 3 (158) 18 (61) 1 (158) (61) 5 (158) (6) (159) 5 (61) 5 (159) (6) 1 (158) 3 (61) (158) 7 (1) 8 (1110) 13 (1) 17 (1113) 3 (1) (111) (106) 5 (111) 7 (1) 6 (1111) (105) (1113) (1) (111) 3... Udvidet vejledning På landsplan har ca. 13 pct. af EUD-eleverne indikeret, at de har modtaget individuel vejledning af Studievalg. Der er også regionale forskelle på, hvor mange af EUD-eleverne, som har haft individuel vejledning. Her spænder forskellene fra omkring 5 pct. hos Studievalg Midt- og Vestjylland til ca. 19 pct. hos Studievalg Fyn. Ser man kun på gruppen af EUD-elever, som har tilkendegivet, at de enten er gået i gang eller gerne vil gå i gang med en videregående uddannelse, så viser samme analyse, at 17 pct. af denne gruppe har fået individuel vejledning af Studievalg. Når man udelukkende ser på gruppen af EUD-elever, som har indikeret, at de er gået i gang eller gerne vil gå i gang med en videregående uddannelse, så Side 6 af 37

er de regionale forskelles andele de samme. Her spænder andelene fra omkring 9 pct. hos Studievalg Midt- og Vestjylland til ca. 3 pct. hos Studievalg Fyn. 3.3. Tilfredshed med Studievalgs vejledning Elevernes tilfredshed med vejledningen fra studievalgscentrene er målt ved, i hvor høj grad de har indikeret, at de har fået informationer, der kan bruges i deres eventuelle valg af videregående uddannelse. Langt hovedparten af de elever, der har været i kontakt med Studievalg, svarer at de i nogen grad eller i høj grad har fået informationer, som kan bruges i deres valg af videreuddannelse, jf. Figur 11. Kun ca. 8 pct. svarer på landsplan, at de slet ikke har fået relevant information. Figur 11 opgør tilfredshedsniveauet opdelt på studievalgscenter. Grundet mindre end 95 respondenter, som er den kritiske stikprøvestørrelse, er det kun muligt at opgøre tilfredshedsniveauet med statistisk sikkerhed for Studievalg København, Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjylland og Studievalg Østjylland. De øvrige studievalgscentre er markeret med hvide søjler i Figur 11. Resultaterne markeret med hvide søjler skal tolkes med varsomhed. Det generelle tilfredshedsniveau ligger pænt med 60 pct. af eleverne, der på landsplan angiver, at de i nogen eller i høj grad har fået relevant information. Der er forskelle på tværs af studievalgscentre. De elever, som vurderer, at de i nogen grad eller i høj grad har fået information, som kan bruges i forbindelse med valg af videreuddannelse, udgør 76 pct. hos Studievalg Sydjylland, 73 pct. hos Studievalg Østjylland, 67 pct. hos Studievalg København og Studievalg Sjælland. Figur 11 - Elevernes tilfredshed med Studievalgs vejledningsaktiviteter opdelt på studievalgscenter. 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% Givet dig relevante informationer, som du kunne bruge i et evt. valg af videreuddannelse? Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Gennemsnit Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. 3.. Udbytte af Studievalgs vejledning Udbyttet af Studievalgs vejledning er afdækket ved hjælp af to forskellige spørgsmål: I hvilken grad har Studievalg gennem oplæg og/eller personlig vejledning gjort dig mere afklaret omkring dine muligheder for videreuddannelse? samt I hvilken grad har Studievalg gennem oplæg og/eller personlig vejledning gjort dig mere afklaret omkring fremtidige jobmuligheder efter evt. videreuddannelse? I modsætning til undersøgelsen blandt eleverne på de gymnasiale uddannelser, er det ikke muligt at opgøre udbyttet af klasseoplægget og øvrig kontakt med eller deltagelse i Studievalgs vejledningsaktiviteter adskilt. Side 7 af 37

Figur 1 og Figur 13 opgør udbytteniveauet angående afklaring om muligheder for videreuddannelse og fremtidig jobmuligheder opdelt på studievalgscenter. Grundet mindre end 95 respondenter, som er den kritiske stikprøvestørrelse, er det kun muligt at opgøre tilfredshedsniveauet for Studievalg Fyn, Studievalg København, Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjylland og Studievalg Østjylland. De øvrige studievalgscentre er markeret med hvide søjler. Resultaterne markeret med hvide søjler skal tolkes med varsomhed. På landsplan svarer 58 pct. af eleverne, at de i nogen eller i høj grad er blevet mere afklarede om muligheder for videreuddannelse, og 56 pct. at de i nogen eller i høj grad er blevet mere afklarede om fremtidige jobmuligheder. 9 pct. af eleverne svarer til begge spørgsmål, at de slet ikke er blevet mere afklarede, jf. Figur 1 og Figur 13. Opgjort på landsplan svarer eleverne stort set identisk på de to spørgsmål om udbyttet af Studievalgs vejledning. Der er forskelle på tværs af studievalgscentre. De elever, som vurderer, at de i nogen grad eller i høj er blevet mere afklarede om mulighed for videreuddannelse, udgør 66 pct. hos Studievalg Østjylland, 66 pct. hos Studievalg Sydjylland, 6 pct. hos Studievalg Fyn, 5 pct. hos Studievalg Sjælland og 53 pct. hos Studievalg København, jf. Figur 1. Figur 1 - Elevernes udbytte af Studievalgs vejledningsaktiviteter ift. muligheder for videregående uddannelse opdelt på studievalgscenter. 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% Gjort dig mere afklaret omkring dine muligheder for videreuddannelse? Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Gennemsnit Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. De elever, som markerer at de i nogen grad eller i høj grad er blevet mere afklarede omkring jobmuligheder efter evt. videreuddannelse udgør 66 pct. hos Studievalg Østjylland, 6 pct. hos Studievalg Sydjylland, 5 pct. hos Studievalg Sjælland og Studievalg København og 50 pct. hos Studievalg Fyn, jf. Figur 13. Side 8 af 37

Figur 13 - Elevernes udbytte af Studievalgs vejledningsaktiviteter ift. Jobmuligheder opdelt på studievalgscenter. 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% Gjort dig mere afklaret omkring fremtidige jobmuligheder efter evt. videreuddannelse? Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Gennemsnit Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. 3.5. Opsummering Undersøgelsen viser, at eud-eleverne ikke i lige så høj grad er i kontakt med Studievalg. Dette overrasker ikke, da den væsentligste del af Studievalgs vejledningsaktiviteter foregår på de gymnasiale uddannelser, der er studieforberedende og ikke erhvervskompetencegivende. En større andel af adspurgte eud-elever er ikke interesseret i at læse videre i forlængelse af eududdannelsen, hvilket afspejler, at uddannelsen er direkte erhvervskompetencegivende. De elever, som har været i kontakt med Studievalg, har positivt tilkendegivet deres tilfredshed med Studievalgs vejledning og udbyttet heraf uanset, om de har været interesseret i videreuddannelse. Side 9 af 37

. Unge og voksne uden for uddannelsessystemet, herunder studieskiftere/ -afbrydere.1. Hvem er de? Gruppen af unge og voksne uden for uddannelsessystemet, som selv har etableret kontakt til Studievalg, som også omfatter studieskiftere, har i undersøgelsen angivet det primære formål med vejledningen hos Studievalg. Tabel 16 - Hvad var formålet med din vejledning hos Studievalg? (pct., (antal)) Jeg har holdt sabbat i en periode, men vil gerne begynde på en uddannelse Jeg er/var i gang med en uddannelse, men ville gerne have vejledning i forbindelse med evt. at skifte til en anden uddannelse Jeg var i gang med en uddannelse, men afbrød den, og vil gerne begynde på en uddannelse igen Jeg har tidligere gennemført en videregående uddannelse, men vil gerne videreuddanne mig Jeg har tidligere gennemført en erhvervsuddannelse, men vil gerne videreuddanne mig Jeg er blevet henvist fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter eller jobkonsulent Andet Total pct. (antal) 38 (76) 16 (118) 9 (6) 8 (61) 8 (57) (7) 17 (1) (75) Som det fremgår af Tabel 16, er ca. fire ud af ti, der har modtaget vejledning af Studievalg under undersøgelsesforløbet, sabbatister, som er færdig med deres sabbat og gerne vil påbegynde en videregående uddannelse. De besøgende, som selv definerer sig som sabbatister, udgør den markant største gruppe af vejledte i den periode undersøgelsen er forløbet. De forskellige gruppers andele kunne have haft et andet udfald, såfremt undersøgelsen havde fundet set på et andet tidspunkt af året. Side 30 af 37

Tabel 17 - Hvad handlede vejledningsmødet primært om? (pct., (antal)) Valg af en uddannelse Information om GSK/specifikke adgangskrav Information om erhverv og beskæftigelse Information om en specifik uddannelse Udlandsophold Økonomiske forhold omkring uddannelse Ansøgnings- og optagelsesprocedurer Andet Total pct. (antal) 66 (75) 0 (15) 10 (7) 3 (9) 5 (36) 10 (73) 0 (91) (6) 186 (75) Af Tabel 17 fremgår det, at vejledningsmøderne med de unge og voksne uden for uddannelsessystemet primært har omhandlet valg af videregående uddannelse, som det også gør sig gældende for fx de gymnasiale elever. Vejledningen har ikke omfattet lige så mange forskellige emner sammenlignet med individuelle vejledning på gymnasierne. Tabel 18 Hvad er din egen nuværende højest opnåede/afsluttede uddannelse? (pct., (antal)) Folkeskole Erhvervsuddannelse (Tømrer, HG osv. ) Gymnasial ungdomsuddannelse Erhvervsakademiuddannelse (Finansøkonom, multimediedesigner osv.) Professionsbacheloruddannelse (Pædagog, maskinmester osv.) Universitetsuddannelse (Ingeniør, jura osv.) Jeg er stadig i gang med en ungdomsuddannelse Ved ikke Total pct. (antal) (16) 9 (6) 78 (56) (17) (3) 3 (19) 1 (9) 0 (1) (7) Tabel 18 tegner et klart billede af, at det fortrinsvis er studerende, som søger vejledning hos Studievalg. Dette hænger godt sammen med, at en del også betegner sig selv som sabbatister. Det er meget få af dem, som har været til individuel vejledning hos Studievalg, der ikke vil læse en videregående uddannelse efterfølgende. Stort set alle har allerede søgt ind på en videregående uddannelse eller forventer at gøre det. Side 31 af 37

Tabel 18 - Har du efter det personlige vejledningsmøde hos Studievalg søgt ind på en uddannelse, eller vil du søge ind på en uddannelse? (pct., (antal)) pct. (antal) Ja, jeg har søgt ind Nej, jeg har ikke søgt ind endnu, men jeg har planer om at gøre det Nej, jeg har ikke søgt ind, og jeg regner ikke med at gøre det Total 9 (07) 70 (5) (13) (73).. Tilfredshed med Studievalgs vejledning Tilfredsheden blandt de unge og voksne uden for uddannelsessystemet, som selv har etableret kontakt til Studievalg, er målt ved, i hvor høj grad de har fået informationer, der kan bruges i deres valg af videregående uddannelse. Denne analyse er ikke opdeles ikke på de enkelte studievalgscentre, da svarprocenten for de fleste centre ikke har været tilstrækkelig til at opnå den ønskede stikprøvepræcision. Tilfredsheden blandt dem, der selv har etableret kontakt til Studievalg er meget høj. Tæt på ingen har svaret, at de slet ikke, i mindre grad eller hverken eller har fået informationer, de kan bruge i deres valg af videregående uddannelse. Til gengæld har omkring 66 pct. svaret, at de i høj grad har fået informationer, de kan bruge, jf. Figur 1. Figur 1 - De unge og voksnes tilfredshed med individuel vedledning. I hvilken grad fik du informationer, du kunne bruge i dit valg af uddannelse? 70% 60% 50% 0% 30% 0% 10% 0% 05 Samlet 05 05 05 Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad I høj grad Gennemsnit Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. Side 3 af 37

.3. Udbytte af Studievalgs vejledning Udbyttet af vejledningen for de unge og voksne uden for uddannelsessystemet, som selv har etableret kontakt til Studievalg er målet på to måder. Udbyttet er udbyttet målt ved, om brugerne er blevet mere afklarede om valg af videregående uddannelse, og om brugerne er blevet bedre informerede om de uafklarede forhold, de havde inden vejledningen. Figur 15 - De unge og voksnes udbytte af individuel vejledning ift. valg af uddannelse. I hvilken grad blev du mere afklaret omkring dit valg af uddannelse? 70% 05 60% 50% 0% 30% 05 05 Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad 0% I høj grad 10% Gennemsnit 0% Samlet Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. I figur 15 fremgår det, i hvilken grad de fremmødte hos Studievalg er blevet mere afklarede om valg af videregående uddannelse. Udbyttet ligger på et højt niveau og ville givetvis ligge på et endnu højere niveau, hvis de, som allerede var afklarede om deres uddannelsesvalg inden samtalen med Studievalg, skulle vejledes om andet og ikke derfor ikke har valgt at besvare spørgsmålet. Figur 16 - De unge og voksnes udbytte af individuel vejledning ift. uafklarede forhold. I hvilken grad blev du bedre informeret om de uafklarede forhold, du havde inden vejledningsmødet? 70% 05 60% 50% 0% 30% 05 05 05 Slet ikke I mindre grad Hverken eller I nogen grad 0% 10% I høj grad Gennemsnit 0% Samlet Anm: Gennemsnittet er angivet på skalaen 1= Slet ikke til 5= I høj grad. I figur 16 er udbyttet af de unge og voksnes individuelle vejledning målt mere generelt. Langt de fleste af de fremmødte er blevet mere afklarede om de tvivlsspørgsmål, som fik dem til at søge vejledning. Studievalgs vejledning har givet dem et stort udbytte. Side 33 af 37