Referat fra fællesmøde mellem centerledere og forstandere fra brancheskolerne. Tirsdag d. 11. oktober

Referat fra fællesmøde mellem centerledere og forstandere fra brancheskolerne Tirsdag d. 11. oktober Gennemgang af Centerledermødets program alle 3 dage Anne Vagner (bilag 01). Velkomsttale Ove Karl Berthelsen (bilag 02 og 03). Velkomst Mikael Kristensen. En generel velkomst, hvor det bl.a. blev understreget at fællesmødet mellem brancheskolerne centerlederne næste år er af stor vigtighed. Præsentation af de overordnede linjer for Piareersarfiit. Anne Vagner (bilag 04). Spørgsmål og kommentarer: Mikael; Hvor mange af de der afvises til AEU-forløb er overkvalificerede? Der er stor forskel på de enkelte Piareersarfiit, så der kom flere forskellige svar fra salen. Ingen af dem på venteliste i Nuuk, er personer der er overkvalificerede. I Uummannaq har de ventelister pga. manglende kollegiepladser. Specielt må de afvise en del fra bygderne. Ulla fortalte at, i Sisimiut mangler elever ofte en praktikplads og søger i stedet FA og derefter GU eller HTX. Derfor opstår en længere venteliste. Præsentation af brancheskolerne med deres egne bestyrelser. 1

Mikael Kristensen (bilag 05). Præsentation af brancheskolerne. Bygge- og Anlægsskolen samt Jern- og Metalskolen Bestyrelsesformand Alex Nørgaard. Præsentation af bestyrelsen. Tværfaglige repræsentanter. Forstanderne har styret før og nu har de hjælp af en bestyrelse, bedre samspil med erhvervslivet. Ressourcekrævende for skolerne med bestyrelserne og deres krav. Der skal nu laves halvårsregnskaber, afholdes bestyrelsesmøder mm. Få nøglepersoner har knoklet indtil videre. Lidt for mange tager baglandsinteresse ind i bestyrelserne og kan være en kamp til tider. Prioriteringsarbejde. Uddannelsesplaner skal bl.a. revideres. Merit udover Grønland er vigtigt. Der mangler nogle steder endnu noget arbejde, inden bestyrelserne kan stå inde for fagindholdet og deres beskrivelser. Ressourcebegrænsninger. Økonomisk tungt med de nye væksterhverv og de eksisterende områder kræver også investeringer. Eks. hvordan kan vi løfte flisemurer-uddannelsen. Store opgaver med kollegiesituationen alle steder. Mht. prioriteringerne på AMA og PKU midlerne savnes der længere perspektiver. En længere tidshorisont, så der kan planlægges bedre. Alex og Jokum fortsætter videre til bestyrelsesmøde. De ser frem til næste års møde, hvor de meget gerne vil deltage og hjælpe med at planlægge i god tid! PI, Peqqissaanermik Ilinniarfik - Brancheskolen for sundhedsuddannelser. Pauline Olsen, faglærer og bestyrelsesmedlem (bilag 06). Forstander Lisa Ezekiassen er syg og bestyrelsesformand Julie Præst var til samling i Inatsisartut, heldigvis kunne Pauline Olsen, medlem af PI s bestyrelse, komme i stedet og præsentere PI. Ulla spørger; Optager I 20 elever hvert år? Sundhedshjælperudd. og Socialhjælperudd. optager ca. 80 elever om året. Hvordan kan det være der er denne forskel? Pauline: 2

Selvstyret betaler lønnen under praktik, mens man ved andre uddannelser får udbetalt løn af arbejdsgiver. 2*20 elever optages om året. Der skal sikres praktikpladser til alle, dette begrænser antallet af personer der kan optages på sundhedshjælperuddannelsen. Desuden udbyder de flere andre uddannelser, bl.a. portørreddere. Og de har allerede på nuværende tidspunkt mangel på lokaler. Anne spørger til vejledning under uddannelsen? Pauline; PI uddanner praktikvejledere til alle deres uddannelser. Praktikvejlederkurser afholdes. Søfartsskolen - Imarsiornermik Ilinniarfik. Bestyrelsesformand Ole Dorph Præsentation af bestyrelsen Sidste år fik de ny forstander. Brancheudvalg fungerede ikke på det tidspunkt. Ændring af uddannelser krævet af Inatsisartut Officererne ansat i den grønlandske fiskeflåde består i Grønland i alt af ca. 230 personer. Aldersniveauet er højt og erhvervet står derfor overfor en stor udskiftning. Naalakkersuisut har nedsat en arbejdsgruppe for at kikke på hvad man kan gøre! Problemer med rekruttering og fastholdelse af personale og elever i Paamiut, der er derfor overvejelser om hvorvidt skolen evt. skal tilbage til Nuuk i fremtiden. Økonomiske udfordringer, men har lige fået en ekstrabevilling Fysiske rammer er ikke de bedste. Gamle kollegier der måske slet ikke bør bruges. Ønsker flere møder i Paamiut for bestyrelsen, men har bl.a. trafikale problemer med at mødes i Paamiut. Samarbejde med Fisker- og fangerskolen i Uummannaq. Optaget 7 elever derfra i år. Der kan være noget med optagelseskrav, de skal bl.a. have været 11 mdr. til søs førend de kan få bestemte beviser. Vil tage en snak med Søfartsstyrelsen for at se om det kan ændres. Den tekniske drift styres fra Søfartsstyrelsen. 3

Kurser revideres. Ønsker at kunne tage bedre snak med fagfolk om deres behov. Resultatkontrakt er under behandling. Mht. officerer i dag, så indgår de ca. 230 officerer i ikke offshore relaterede erhverv. For fremtiden vil der også kræves folk til disse områder! Ingen opfølgning på elever efter de forlader skolen. Får de jobs i de maritime erhverv eller? En opsamling på dette vil være på plads. Under folketingsvalget talte man om besparelser i DK på søfartsområdet. Kan det have betydning for Grønland? Josef spørger til turismedel; Hvad er jeres tanker for krav vedr. dette? Ole: Turistfartøjer er i dag ofte glasfiberbåde. Der kræves duelighedsbevis og radiobevis. Via aftenskoler kan du få dette. Andre regler for at få højere beviser end duelighedsbeviser. Dette er høje krav for mange, da ikke alle har mulighed for at deltage i disse aftenskoleforløb. Ønsker en omlægning af den tid der skal tilbringes på havet. Der bør være en kortere periode for erhvervsfagligt duelighedsbevis. Det kan dog være svært, da internationale krav også er høje. NI Nuuk og NI Qaqortoq. Bestyrelsesformand Bjørn Holm Præsentation af bestyrelsen. Overgang fra brancheudvalg til bestyrelse har varet nogle år. Føler at der har været god overgang. Mange kurser og møder specielt med udarbejdelse af resultatkontrakt. Har vægtet meget at vi ikke skal arbejde ud fra hvem vi repræsenterer, men at vi repræsenterer handelsskolen og ikke baglandet. Prioritet har været de fysiske rammer, som man ønsker, skal renoveres og vedligeholdes bedre. Har dog også problemer med praktikpladser og kollegiepladser. Sakkak fremlægger lidt for også at repræsentere Qaqortoq. Tegner organisationsplan og forklarer hvilke linjer der er på henholdsvis NI Nuuk og Qaqortoq; 4

TNI begge steder Handel og turisme i Qaqortoq Administration og danmarksspecialer i Nuuk HHX i Qaqortoq Akademiuddannelse i Nuuk Kurser begge steder PG, pædagogikum i Qaqortoq CVG i Nuuk Sakkak startet som forstander i maj 2010. En del ændringer i organisationen. Klaret med godt samarbejde med Qaqortoq. 6 forskellige aktivitetslinjer i Nuuk, nu samlet under ét i henhold til lovgivning. Under sidste bestyrelsesmøde gennemgik de prioriterede arbejdsopgaver og har vægtet; de fysiske rammer, kollegier og lokaler! Pladsproblemer pga. større tilgang af studerende. Resultatkontrakt; Én kontrakt for begge skoler vil styrke samarbejdet. Behovsanalyse påkrævet. Hvad er elevsituationen om 5 år? Videnscenter er drøftet. Ledelses- og kursusakademi, hvor noget med netværk skal indgå. En anden problemstilling er løn! Hvad angår lærerstaben primært. I Nuuk når der søges lærere, så er det Djøf og andre økonomer, der ikke kan godtage hvad de får, da det er lavere end folkeskolelærere. Dette skal der findes løsninger på i fremtiden. To andre væsentlige forhold: Studieordningerne specielt omkring TNI og uddannelsesplaner for denne. Udkast 1. dec. senere i høring. Lovpligtigt med disse planer. Der skal drøftes noget omkring studieaktivitet. Hvorledes kan dette tilrettelægges indenfor handelsskolen? Ikke blot tilstedeværelse, men også om de rent faktisk studerer? Turistguideuddannelse i Qaqortoq er under forberedelse. 5

Opsamling på formiddagen og introduktion til eftermiddagens gruppearbejder. Anne og Mikael (bilag 07). Signe; Ift. praktikpladser, så var der i 2010 ligeså mange praktikpladser som i 2009, nemlig 1376/1377 pladser. Hvert år laves der medio sept. et udtræk fra USF s MR-system, der viser aktive studerende, det viste at der sidste år var 4032 i gang med en uddannelse. I år er 4132 i gang med en uddannelse. Begge træk lavet medio september. Konkret viser tallene, at der i 2011 er 1493 i gang med erhvervsuddannelse, hvilket er lidt mindre end i 2010, hvor det var 1515. Til gengæld er der 1490 aktive studerende på de studieforberedende uddannelser i 2011. Susanne; Kortere skoleforløb, evt. i samarbejde med Sprogskolen, kan måske få ventelisterne til Piareersarfik ned. Og der bør gøres noget for de læse- skrivesvage, kunne bl.a. være intensive sprogkurser. Man kunne overveje at indføre lærlingekontrakter, der er af kortere varighed. Der skal være incitament for arbejdsgivere for at optage flere lærlinge! Kan være svært at binde sig for 4 år med en lærling. Ole; Det er godt med PIA, godt unge er kommet videre på trods af lave karakterer. Vi skal passe på ikke kun satse på at PIA bliver større og større. Roden af problemet er folkeskolen! Der skal være højere niveau, så de unge kan gå direkte videre. Det er et samfundsproblem, vi alle børe tage op. Vedr. krav til uddannelsesinstitutionerne og det at lempe kravene, så skal vi huske på internationale standarder, da unge i dag er mobile og skal kunne arbejde udenlands. Ulla; Ca. 100 unge går ud af folkeskolen i Sisimiut hvert år. PIA optager 60-70 hvert år. Eleverne har dårlige karakterer og er derfor nødt til at gå på PIA. Selvom man kommer ud af skolen med karaktererne i orden, så har vi ikke 60 praktikpladser til de elever. Kan vi evt. sende nogle flere ned til DK på en erhvervsuddannelse vil dette hjælpe. 6

Beder man brancheskolerne om at dispensere for adgangskrav, så kan det godt lade sige gøre af og til. Med krav om at bestå det første skoleophold. Mikael: Folkeskolen skal forbedres. Midtvejsevaluering har gjort dette klart. Kommunerne og Inerisaavik er i gang. Hele systemet er bevidst om dette. Det er stort set alle der kan sendes til DK. Man skal (blot ) sikre sig skolepraktik eller praktikplads hjemme, så kan man tage til DK. Reglerne udspecificeres i ny lov. Bjørn Holm; Hvad er de politiske udmeldinger? Det er vigtigt for bestyrelserne at vide og han understregede at for mange unge er det danske sprog et problem! Hvad kan der gøres for de rent grønlandsk-sprogede? Dem bliver der flere og flere af. Marie; Mht. uddannelsessøgende, der mangler læreplads, så er det et stort problem for de områder, hvor der ikke er meget erhvervsliv. Det offentlige kan ikke optage flere end de tager i dag og Royal Greenland tager ingen. Heldigvis kan Nukissiorfiit tage nogle. Virksomhederne har brug for større omsætning for at optage flere elever. Mange unge er optaget på uddannelse, men kan ikke komme videre pga. manglende praktikplads. Trine; Handlingsplan ift. praktikpladser. Hvordan går det med dette? Mikael; Dette diskuteres med brancheskolerne de næste par dage. Her vil man også spørge sig selv om praktikpladssituationen og hvorvidt der kan kræves mere af erhvervslivet? Hvor er der potentielle praktikpladser? Eksempelvis det store byggeri fra det kommende tårn. Der er ingen lærlinge på det i dag! Man skal også huske på ikke at lave for nemme løsninger for at arbejdsgivere kan komme af med lærlinge. Vi skal dog udnytte de virksomheder der siger de er her i kortere perioder. De har været her i 20 år flere af dem og bliver alligevel ved med at sige at de er her midlertidigt. Sakkak; NI har nedsat en arbejdsgruppe vedr. TNI basisår. 4 skoleophold er samlet til ét skoleophold og 4 praktik ophold er nu samlet til ét ophold og man håber på en positiv evaluering af dette. 7

Avgo; Understreger at der er behov for nye input. Stort problem med dem der sidder fast. Nødvendigt med tværsektoralt samarbejde. PIA skal have at vide, når personer går ud af forløb, så de kan hjælpes med det samme. Der bør laves en procedure for udveksling af information. Ventelister i PIA kan opstå pga. elevkvoter, lokalemangel, lærermangel. I Qaasuitsup har man i går holdt møde og drøftet større mobilitet mellem de enkelte byer. Men dette bremses af manglende kollegiepladser. Måske kan man i stedet udveksle lærerkræfter byerne imellem. Mangel på vejledning ift. erhvervsuddannelser i problematikken med praktikpladser. Kan det være noget lovgivning i vejen? Under alle omstændigheder er det vigtigt med flere vejledere, der kan have kontakt med erhvervslivet. Man er (stadig) meget autoritetstro i dag og der er sociale forhold, der gør sig gældende for, at man frafalder forløb. Bedre kontakt med de sociale myndigheder, psykologer og lign. Men igen, det sociale område er også overbebyrdet. Anne; Nye ideer og tanker er vigtige for at komme videre. Specielt fordi vores problem er så stort! Vi må få flere igennem og hurtigere. Vi skal diskutere forholdet mellem brancheskolerne og PIA. Der er forskellige kompetencer og den boglige opkvalificering skal gøres bedre. De elever der lige mangler det sidste for at komme ind på brancheskolerne, kan de evt. få lidt ekstra-undervisning, så de ikke behøver bruge et helt år på AEU el. FA for at komme ind på en uddannelse? Poul; Vi må gøre arbejdsrutinerne lettere. Det er et større administrativt arbejde af få flyttet elever mellem praktikplader og skoler. Der er ventelister på opkvalificering og restgruppen bliver bare større og større. Måske er det en opgave at se den anden vej. Se på folkeskolen og den opsøgende vejledning der. Måske det er vejen, men det er et stort arbejde. Poul efterlyste i disse mødedage Inerisaavik og folkeskolen. Mikael; Virksomheder tager lærlinge og så en ny, når den gamle er færdig. Med den nye model, så kommer der flere lærlinge igennem forløbet. Der skal kikkes på denne model og så ses på om det hjælper på praktikpladssituationen. De unge springer typisk fra i omstillingsfaserne, fra praktik til skole og fra skole til praktik. 8

Ulla; Praktikpladser vil gerne have én elev hele tiden og på skift. Sprogkurser, problemet er at de fleste på grønlandsk og matematik kan nøjes med ét år. På dansk og engelsk må ca. 30-40 % bruge 2 år! Svært at lave hurtige fremmedsprogskurser. Brancheskolerne må gerne koordinere mere, så der er samme ansøgningsfrister. Og J&M s skolepraktik duer ikke. Der mangler praktisk info om hvornår man bliver smidt ud uden praktikplads. Man er optaget på skoleophold ikke skolepraktik. Procedure bør ændres. Er det afbrudt uddannelse, hvis man ikke finder praktikplads. Begrundet afbrydelse kaldes det og tæller i statistikken. Ole; Følger op på Maries kommentar, de begge er fra Qaasuitsup Kommunea. Her har 18-19 % af indbyggerne en uddannelse ud over folkeskolen og urbanisering er i fuld gang. Der er problemer med de mindre bygder, da de unge ingen rollemodeller har. Hvordan kan vi få de unge fra bygderne med i udviklingen? Mikael; Ja, det er kæmpestor opgave. Hvad er løsningsmulighederne? Masser af små bygder har lav uddannelsesgrad. Palle har i Inatsisartut spurgt sine kollegaer; Hvad gør vi? Og han svarer selv; at når vi ikke har undervisere til børnene i bygderne, så må vi jo flytte børnene til underviserne i byerne! Denne problemstilling er også sendt ud til kommunerne. Hvad siger de, hvordan løser vi dette? Vi mangler undervisere der kan undervise på grønlandsk. Dem har vi ikke. GU-reform lægger op til at sproget primært er dansk og der skal tages hensyn til dette. Størstedelen af underviserne er dansksprogede. Anne; Muligheden for at sende folk til DK skal der følges op på. At tage skridtet til at flytte til DK er en stor udfordring. Har vi den type af elev, der kan tage dette spring? Mikael; Det tager i gennemsnit 2 år at løfte unge til dansk og engelsk (i folkeskolen, GU eller på de erhvervsfaglige uddannelser?). Mens blot 3 ugers intensivt kursus kan give store løft. Blot en tanke. Kan vi sende de unge ud? Sproghøjskole i DK? Kan det lade sig gøre? Susanne; Vi kan sende dem andre steder hen. Men vigtigt at vende tilbage til roden. Vejledning til at forberede sig i at komme ud af folkeskolen og videre i livet 9

skal styrkes. Gå ud i folkeskolen og vejled. Skolevejlederne i dag er pressede. Sats på vejledning i folkeskolen. Men vi har ikke kapaciteten i dag. Poul; Tror ikke vi kan sende så mange til DK. Otto-uddannelserne er krævende. Passer ikke helt med skolesystemer og praktikpladser. Og det er et stort administrativt arbejde. Kurt; Råstofengelsk er et kursus, der arrangeres mange af i Nanortalik og næste uge er et nyt kursus på vej. Næsten alle deltagere har fået tilbud fra guldminen. Sprog i den forbindelse er meget nødvendigt. Man bør som udgangspunkt ikke sende kursister af sted til en anden by, undervisningen skal i højere grad være på stedet. Trine; I folkeskolen har de personlig udviklingsfag, men lever folkeskolen op til deres opgave? En samfundsændring kræves. Vil vi have en højere uddannelsesgrad, så kræver det at folk flytter. Forældrene skal opdrage deres børn til uddannelse. På Island er det helt naturligt. Vigtigt med den holdning i Grønland hos forældre og elever. Josef; Glæder ham at handelsskolerne er opmærksomme på de rent grønlandsksprogede. Hvis vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov og sender dem ud, så kan dette sagtens lade sig gøre og personen vil vokse. Vejledning efterspørges og indenfor folkeskolen kan der startes. Vi må erkende at der er store problemer og at anlægsprojekter placeres i Nuuk og har negativ konsekvens for de mindre byer/områder. Med stigningen indenfor råstofområdet, så er tiden inde for at man mere lokalt kan gennemgå nogle forløb. Eksempelvis i engelsk. Få firmaerne til at være med til at betale disse kurser. Efter frokost følges der op på diskussionen, så der kan diskuteres mere ind i problematikkerne. Gruppepræsentationerne findes som sammenskrivning af de 3 oplæg i bilag 08. Bilag 09 og 10 er præsentationerne gruppe 1 og 2 lavede. Afslutning af Anne Vagner. Mange og store opgaver foran os for at finde løsninger der virker! 10

Referat fra centerledermøde D. 12. og 13. oktober Onsdag d. 12. oktober Velkomst og præsentation af dagens program ved Anne Vagner. GU-reformen og betydningen for Piareersarfik. Lotte Kjær og Kasper Busk (bilag 11). Problemer med kollegiekapacitet og lokaler til ansøgere. Yngre elever end tidligere Størstedelen af underviserne er dansksprogede Store forskelle i forudsætningerne blandt de studerende Håber at de fleste vil vælge linje før de begynder. Men finder de først ud af det i løbet af det første ½ år, så kan man vente med at vælge linje. Susanne; Hvorledes ansøger man rent praktisk, altså med ansøgningspapirer mm.? Lotte og Kasper; Håber at have det på plads inden jul, men ikke sikkert. Der bliver en naturlig indkøringsperiode og den vil sandsynligvis vare nogle år. Flere problematikker, eksempelvis hvorledes fordeler man de unge, hvis alle vil søge til Nuuk? Fordelingsudvalg? Er endnu ikke færdigbehandlet! Susanne; Tilret hvad man i dag bruger, når man får brev om optagelse. Hvad er optagelseskravene til grundforløbet? Lotte og Kasper; Optagelseskrav ændres og man ønsker tæt samarbejde med Piareersarfik om optagelsesprøven. Er ikke fastlagt endnu. 11

Obligatoriske fag og derudover to ekstra fag, et sciencefag og kulturfag. Samme grundforløb som tidligere ellers, ingen nye krav. Desuden indført studiemetodik for at forberede de unge til at gå på GU. Flere vejledningstimer det første halve år. Desuden håb om mere psykologisk rådgivning. Tidligere fra Frafaldmidlerne, vil gerne have noget mere permanent. Elevcoach. I dag er der kun 120 folkeskoleelever direkte fra folkeskolen, der kan komme ind på det nye retskrav. Optaget er ca. 220 hvert år i dag. Desuden er der de unge fra efterskolerne og AFS. Susanne har en bemærkning vedr. FA-hold; 3 år efter de er gået ud af folkeskolen kommer de bagerst i køen til GU. Også selvom de har rigtigt gode karakterer fra folkeskolen. Undersøg om de kan gå ind direkte med optagelsesprøven, så de ikke spilder et år på Piareersarfik. Det kan dreje sig om en del unge mennesker understreger Susanne. Den ét-årige GU kører stadigvæk, men skal evalueres. Det er som udgangspunkt et ønske at den skal fortsætte. Den er forberedende til specifikke uddannelser i dag og kan reguleres så den kan bruges til flere uddannelser. Der er dobbelt så mange ansøgere som der optages. Grethe; I NI Qaqortoq er der for få elever, der vælger højt niveau. Kan man samarbejde mellem GU og NI Qaqortoq om at lave et højniveau hold? De er blevet opfordret til dette, så håber det kommer til at ske. De har nu samme undervisningsplaner. Anne spørgsmål vedr. 10 klasse elever og manglende karakterer; Kan de både søge via optagelsesprøve og dispensation? Lotte og Kasper; Ja! Susanne; Vigtigt med optagelseskravene og se på eksempelvis en person der mangler én karakter. Man skal kunne dispensere ved særligt relevante emner. Tag udgangspunkt i den enkelte person. Hvordan kommer de oplysninger bedst ud til folk? 12

Lotte og Kasper; Folkeskolerne skal klædes rigtigt godt på til at vejlede om GU og reformen! Og der arbejdes på sagen. Vi undersøger i øjeblikket om vi kan få en superbruger, der kan sendes ud og ringes til. Åbne for alle forslag! Susanne; Når der køres FA-elever foreslås projektopgaver og der gives en karakter. Skal der køres projektopgaver fremover også? Lotte og Kasper; Der er åbnet for at man skal kunne blive optaget, selvom man kommer fra udlandet. Eksempelvis har været på AFS ophold eller flytter til Grønland fra DK og derfor ikke har haft grønlandsk. Nogle specifikke spørgsmål fra Susanne vedr. elever, der er gået ud af folkeskolen i over 2 år og optag på GU. Hvilke optagelsesregler gælder der? Lotte og Kasper; Ikke alle byer har mulighed for at tilbyde FA understreges det. Flaskehalse på kollegier eksempelvis. Specielt i Qaasuitsup Kommunea. Og det er mange steder ikke muligt at tage eksempelvis fysik/kemi. En kommunal opgave med opkvalificeringen og lige adgang for alle i kommunen lige meget om man kommer fra en bygd eller fjerntliggende by! En opgave for centerlederne at påpege understreger Susanne. Anne; GU-reformen er en proces, der kommer til at køre noget tid endnu og ser frem til at arbejde sammen med alle. Så hold jer endelig ikke tilbage med at kontakte Lotte eller Kasper! Kaffepause Realkompetence vurdering Edvard Mørch (bilag 12). De to udvalgte byer til pilotforløbet i Qaasuitsup Kommunea er Ilulissat og Kangaatsiaq 13

Evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland. Hanne Søgaard (bilag 13). En arbejdsgruppe er nedsat mellem ISN og IIN og den har kikket på hvilke dele af evalueringens anbefalinger som arbejdsgruppen indstiller at departementerne arbejder videre med: Revidering og opdatering af lovgivning på vejledningsområdet Fælles funktions- og opgavebeskrivelser for alle, der arbejder i vejledningsfunktioner Revidering af afrapporteringskrav i bekendtgørelse om PIA s opgavevaretagelse Vejledningsdelen af Piareersarfiit skal gøres mere synlig Muligheder for i samarbejde med brancheskolerne at lave opkvalificeringsforløb som kan aflaste Piareersarfiit i forhold til opkvalificering Birgit; Synes der mangler et fokus på uddannelsesvejledere og kontaktpersoner i virksomhederne. Hanne medgav at disse personer ikke var inddraget i evalueringen, men påpegede at evalueringen var første skridt på vejen. Susanne; PI uddanner selv deres praktikvejledere man kunne måske trække på deres erfaringer i forhold til eks. at sikre trepartsaftalerne. PKU, Projekt KompetenceUdvikling. Peter Madsen (bilag 14). Udover PKU-midlerne præsenterede Peter www.piareersarfik.gl. Siden er nu oversat til grønlandsk. Peter præsenterede kort de forskellige sider under hjemmesiden. Der er i øjeblikket overvejelser vedr. hvorvidt der også i fremtiden skal være behov for at logge på for at se de fleste af oplysningerne. Frokost. 14

Faglæreropkvalificering. Ib Goldbach (bilag 15). I forbindelse med GU-reformen vil der ske store ændringer i forhold til den grønlandske GU-pædagogikum. Kursus i faglæreropkvalificering på bedding. Der er dog kun 7 tilmeldte, og der er stadig åbent for tilmelding. Kurset starter i december 2011. Ib opfordrer til at overveje om PIA s pædagogikum også skal udvides til at dække 60 etcs point. Særligt set i lyset af brancheskolernes pædagogikum. NI finanselever og deres sagsbehandling. Susanne Møller. Susanne gennemgik proceduren for hvorledes man sagsbehandler finanselever. Finanselever skal aflevere en ansøgning til PIA Der oprettes en elevsag PIA sender ansøgningen til NI Nuuk NI Nuuk optager - kopi af optagelse sendes til PIA Piareersarfik laver lærlingekontrakten (lærlingekontrakten er IKKE den samme som den kontrakt som elever underskriver med banken) Praktikstedet (banken) sender lærestedsbekræftelse til PIA Finanseleverne er også med til lokal intro Tidligere var der en del kaos, da bankerne før i tiden selv lavede kontrakterne. Finansuddannelsen er et speciale på en TNI uddannelse. Der er kun optag hvert 3. år pga. praktikplads situationen. Bitten; I Maniitsoq har de også haft flere oplevelser m Finanselever som har indgået en aftale med banken udenom Piareersarfik. Man ved ikke at man har sådanne elever i byen før de dukker op på Piareersarfik. Anne præsenterede oplæg til gruppearbejder (bilag 16). 15

Mange udfordringer i lærlinge og sagsbehandlingen af dem. Hvor er vi i dag? Hvilke samarbejdsområder har vi mellem Brancheskolerne og Piareersarfiit? Hvad fungerer og hvad kan gøres bedre? Hvordan forbedrer vi samarbejdet? Udvælg minimum 3 samarbejdsområder som I mener, er vigtige at arbejde videre med Hvordan kan vi konkret gøre for at gøre samarbejdet indenfor disse områder bedre? Hver gruppe fremlægger de områder de har valgt at fokusere på og de forbedringsforslag de er nået frem til. Print af div. kontrakter og love vedr. lærlinge til rådighed. Gruppe 1. Lærlingekontrakter skoleophold mm. Skolepraktik misforståelser i forhold til hvad skolepraktik er varierer fra skole til skole. Svært at give information til nystartede elever om hvad skolepraktik er, fordi det varierer fra skole til skole. Lærlingekontrakter vigtigt at de bliver udfyldt korrekt, eks. uddannelsesnavn og uddannelsesnummer. Det vil være godt hvis det i lærlingekontrakten fremgår hvilken overenskomst som lærlingen er ansat under. Intro: Meget forskellig fra PIA til PIA ønske fra nogle PIA om at intro bliver mere ensartet. Praktikplaner: NI Qaq havde forstået at PIA udleverer praktikplaner, men nogle PIA ved ikke hvad en praktikplan er. Lidt forvirring omkring hvad der er uddannelsesplaner og hvad der er praktikplaner. Uddannelsesplanerne er blevet erstattet af praktikplaner der skulle være nemmere at håndtere. Praktikplanerne fra handelsskolerne er blevet sendt til alle PIA i slutningen af september i år. Opdatering af godkendte praktikpladssteder: Det er behov for opdaterede lister for at kunne se hvilke steder der er godkendt til at have praktikanter. Gruppe 2 (bilag 17). 16

Udfordringer med trepartssamtaler det ville være godt hvis brancheskolerne kunne overtage den faglige del af trepartssamtalerne. Medbringe børn på skoleophold Nogle elever tager på egen hånd deres børn med på skoleophold uden at der er sikret børnepasning eller bolig Vedr. bolig i Nuuk. Der kræves en skriftlig bekræftelse på, at man har bolig i Nuuk, inden man kan få bestilt billet. Hvis man ikke har en skriftlig erklæring skal lærlingen ikke sendes af sted. Gruppe 3 (bilag 18). Ønske om større samarbejde mellem PIA og brancheskolerne omkring unormale forløb. Hvordan forbedrer vi skolepraktikken? Større fokus på personer med forskellige typer af handicaps, eks. læse/skrivesvage, så det bliver muligt for den type af personer at gennemføre en uddannelse. Ens regler fra brancheskolerne i forhold til eks. bestilling af rejser mm. Kunne være en ide at samle en oversigt over regler på områderne. Mangler kurser/opgradering af personale i forhold til styrke samarbejde mellem de involverede parter omkring hvem gør hvad, med caseundervisning og lignede. Hvor kan man finde love, bekendtgørelser og procedurer henne? www.piareersarfik.gl? www.vejlederportalen.gl? Eller www.eforum.gl? Proceduremappen på eforum blev nævnt som et sted. Anne runder dagen og gruppearbejderne af. Ansvaret for ajourføring og opdateringer er spredt bla. på alle brancheskolerne. Behovet for opkvalificering fælles mellem Piareersarfiit og brancheskolerne. Piareersarfiit har i hvert fald midler til generel opkvalificering. 17

Næste efterår vil Anne og Janus arbejde på et fælles arrangement, der dækker bredere og med flere fra brancheskolerne. Noget mere kursuspræget. Også med USF! Mikael har sagt han vil spørge brancheskolerne om hvornår det vil passe dem bedst! Vi skal undersøge muligheden for at afholde mødedage, før fællesmødet, med cases. Mødedeltagerne kan så komme med indstillinger til fællesmødet mellem forstandere og centerledere! Torsdag d. 13. oktober Janus præsenterede dagens program. Præsentation af ekstraordinær indsats for ledige Jacob Krogsgaard Christensen (bilag 19). Poul Jørgensen forklarede at man har anvendt matchgruppesystem i Kujalleq i et stykke tid og man nu begynder at kunne mærke at det virker. Marie spørger til hvorvidt det er muligt at blive inviteret til det møde som planlægges mellem AMK-ledere og socialforvaltningen? Jacob vil undersøge sagen og vende tilbage. Udbudsrunde, hvor kursustilbud for kurser for frontpersonale er blevet fremsendt fra konsulenter, er færdig. Tilbuddene er blevet videresendt til storkommunerne som har kunnet vælge hvad de faldt relevant. Kujalleq har meldt ud, at da de har gennemgået projektlederkursus i foråret og derfor ønsker de ikke at deltage i efteråret. Der er foreløbigt planlagt at afholde følgende kurser i løbet af oktober, november og december. Nærmere info om de enkelte kurser kan fås ved henvendelse hos Helene eller Jacob: Kursus i Kangerlussuaq vedr. tværfagligt samarbejde med plads til 20 kursister 18

4. - 6. november kursus i Kangerlussuaq vedr. projektledelse med plads til 20 kursister Jakobine Leander kursus i sagsbehandling og den svære samtale i Nuuk 25. 29. november kursus v. Henriette Berthelsen, virksomhedskontakt, i Kangerlussuaq 6. 8. december Helene S. Pedersen kursus i arbejdsmarkedslovgivning og revalidering. Sidste tilmeldingsfrist til kurserne var fredag d. 14. oktober. Herefter bliver der set på om kurserne bliver realiseret, og om der eventuelt bliver udbudt andre. Meget forskellige forhold i de 4 storkommuner derfor er der reserveret en forskellig fordeling af pladser på kurserne. Oplæg om NVL, Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande. Birgit Gedionsen grønlandsk koordinator for NVL (bilag 20). Netværket er nedsat af Nordisk Ministerråd, Birgit blev koordinator i 2009. hjemmeside www.nordvux.net Der er projektpenge under Nordplus samarbejde til samarbejdsprojekter mellem nordiske lande. NVL arrangerer løbende forskellige webinars med varierende temaer som alle kan deltage i. Birgit har forsøgt at rundsende invitationerne til disse webinars. Ordet for realkompetence på nordisk er validering. Susanne: Betyder ordet at der er en formel anerkendelse af disse personers kompetencer fra eks. en brancheskole Birgit: Ja. Nordplus projekter kræver at man samarbejder mellem 3 nordiske lande, Birgit kan være behjælpelig med kontakter til samarbejdsparter i de andre nordiske lande. www.nordplusonline.org 19

Grundtvig projekter er et EU-voksenuddannelsesprogram. Se mere på nedenstående link; http://www.iu.dk/programmer-og-tilskud/europa/livslang-laering/grundtvig USF fremlæggelse af Mit Perspektiv. Naja Lyberth og Martha Isbosethsen Naja og Martha præsenterede systemet og sagde at de enkelte Piareersarfik vil blive kontaktet direkte når systemet skal implementeres, så der kan ske en nærmere indførsel. Grethe Nielsen spurgte om USF havde retningslinjer for hvor længe man kan forvente, at der går inden man får svar på henvender til USF vedr. bl.a. Mit Perspektiv? Svar: Der er ikke nogen retningslinjer, men forsøger selvfølgelig at svare hurtigst muligt og gerne indenfor 24 timer. Der har været en del begynderproblemet med systemet, som USF håber snart er overstået. Poul; Det administrative arbejde er meget tungt, med meget kommunikation frem og tilbage. Guideprojektet i Ittoqqortoormiit. Præsenteret af Aili Liimakka Laue, der er Lone Jørgensen Franks datter (bilag 21, 22, 23, 24 og 25). 3 af de unge fra projektet blev i sommers hyret af et mineselskab som isbjørnevagter, i forbindelse med geologiske undersøgelser. Da præsentationen sluttede, var der telekonference med Lone og Ole Jensen. Hvor mange turister kommer til Ittoqqortoormiit lød et spørgsmål? 15-20 små skibe. 1500 gæster + ca. 200 andre gæster, individuelle rejsende Indsatsen omkring de læse- og skrivesvage. 20