e-konceptudvikler Professionsbachelor i e-handel, e-markedsføring, e-design og kommunikation.

e-konceptudvikler Professionsbachelor i e-handel, e-markedsføring, e-design og kommunikation. Brancheanalyse Møder med organisationer og virksomheder. 1

Indholdsfortegnelse Indledning 3 Organisationer 7 E-relaterede virksomheder 17 Digitale designbureauer 26 Konsulentbureau, oplevelsesøkonomi 31 Tidligere studerende 33 2

Indledning Denne analyse er udarbejdet på baggrund af tese om at der er behov for en ny bacheloruddannelse som kan koble væksten i e-handel med kompetencer indenfor e- handel, e-markedsføring, kommunikation og flerfaglighed. Denne opfattelse er dannet ud fra fra vort tætte virksomhedssamarbejde. I efteråret 2008 har KEA derfor foretaget en brancheanalyse bestående af 24 kvalitative interviews med brancheorganisationer, faglige organisationer og potentielle aftagervirksomheder samt tidligere studerende på multimediedesigneruddannelsen. Alle KEAs uddannelser er solidt forankret i de respektive brancher gennem praktikforløb, deltidsundervisere med sideløbende beskæftigelse i brancherne, eksterne undervisere og projektsamarbejde med virksomheder. Derfor afspejler uddannelserne i høj grad de respektive brancher og deres kompetencebehov. Som udbyder af 2-årige akademiuddannelser med et ligeligt fokus på teoretiske og praktiske kompetencer er det vores pligt, at have fingeren på pulsen i forhold til brancherne. Analysen er et brugbart supplement til den løbende mere uformelle kontakt med virksomheder. Analysen giver en mulighed for en mere dybdegående videns- og meningsudveksling der kan give ny inspiration både i forhold til de eksisterende uddannelser og overbygningsuddannelser, der er på tegnebrættet. Derfor har det været en naturlig fremgangsmåde for os i udviklingen af den nye e- konceptudvikleruddannelse at udarbejde rammen og indhold af uddannelsen i tæt dialog med brancheorganisationer og aftagervirksomheder. KEAs målsætning er, at vores dimittender har de kompetencer og kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet er hele tiden i bevægelse, og derfor har vi en forpligtelse til også at være det. Vores opgave er at følge udviklingen nøje, så dimittenderne er up-todate med deres kompetemcer - også i fremtiden. Uanset om de dimitterer fra de 2-årige uddannelser eller fra en eventuel overbygning. I de kvalitative interviews, har vi fokuseret på e-handel, e-markedsføring, e-design og kommunikation og det medfølgende kompetencebehov nu og i fremtiden. På baggrund af vor brancheanalyse kan vi konkludere, at der i høj grad er behov for overbygningsuddannelsen, PBA i e-konceptudvikling. Det er gentagne gange blevet understreget i de gennemførte interviews, at behovet for en specifik faglig kompetence er dækket af de eksisterende uddannelser, hvorimod behovet for en multidisciplinær uddannelse med en eventuel specialisering indenfor e-handel, e- markedsføring, e-design og kommunikation ikke er dækket. Det er ligeledes tydeligt, at der er behov for designere med en business-tilgang; ligesom der er behov for business-uddannede med digital og designmæssig indsigt. Undervejs i analysen har vi foretaget mere specifikke delkonklusioner i de sammehængende afnit. 3

Metode Formålet med denne analyse er at undersøge behovet for e-konceptudvikleruddannelsen. For at afklare hvilke kompetencer virksomhederne efterlyser, bygger rapporten på kvalitative interviews med 6 brancheorganisationer, 1 faglig organisation, 11 virksomheder samt 6 tidligere studerende på multimediedesigneruddannelsen. De deltagende virksomheder og deres organisationer er valgt for at sikre erhvervsrelevant fokus og den rette kvalitet i indholdet på e-konceptudvikleruddannelsen. Den anvendte metode, er udvalgt på baggrund af principperne for proto-typing. I første omgang har vi på erhvervsakademiet vi udarbejdet et oplæg om det faglige indhold som er blevet præsenteret i forbindelse med de kvalitative interviews. På baggrund af præsentationerne, har vi diskuteret det faglige indhold, behovet for uddannelsen og muligheden for at fremskaffe praktikpladser. Denne fremgangsmåde har medført en del ændringer og forbedringer undervejs i processen. Som et eksempel på dette, kan nævnes, er faget projektledelse, er gået fra at være valgfag til at blive et obligatorisk fag. Fremgangsmåden kan skitseres som: 1. Foranalyse. Formulering af foreløbig beskrivelse/prototype for e konceptudvikler uddannelsen ud fra dialog med forskellige interessenter 2. Udvikling af uddannelseskoncept i samarbejde med en række virksomheder og brancheorganisationer. Herunder løbende justering af beskrivelser/prototyper af uddannelsen i dialog med virksomheder og organisationer ud fra deres nuværende og fremtidlige behov for kompetencer og nye typer medarbejdere 3. Endelig færdiggørelse af uddannelseskonceptet I kraft af de kvalitative interviews med brancheorganisationer og virksomheder i dette område har KEA sikret dokumentation for behovet. Processen er forløbet over en periode fra oktober 2008 til i dag. Følgende organisationer/virksomheder har deltaget i analysen: E handels og webudviklingsvirksomheder I udviklingsarbejdet har vi således inviteret virksomheder med dyb indsigt og erfaring i e handelsområdet på både virksomheds og bureauside med i udviklingsarbejdet for at nå hele vejen rundt om kompetencebehovet i danske e shops og e handels konsulentvirksomheder: Aarstiderne, v. stifter og næstformand, Søren Ejlersen, medlem af FDIH/Dansk Erhverv Legeakademiet, v. direktør, Jane Vestergaard, medlem af FDIH/Dansk Erhverv Egmont Magasiner, v. online chef, Svenn Andersen, medlem af FDIH/Dansk Erhverv Creuna Danmark A/S, v. chefkonsulent, forretningsudvikling, Line Ghisler, medlem af FDIH, Danish Design Association og IT Branchen, 4

Dansk Internetselskab, v. kreativ chef, Jacob Rasmussen, medlem af FDIH og IT Branchen Webtop, v. projektleder, Lasse Skjelmose, medlem af IT Branchen Reklamebureauer med digital profil For at sikre relevans og kvalitet i den kreative del af e konceptudvikleruddannelsen, er en række digitale reklamebureauer inviteret til at være med i udviklingsarbejdet for at belyse det nuværende og fremtidige kompetencebehov. Bates, v. produktionschef, Mikkel Stig Christensen og Art director, Louise Madsen, medlem af DRRB/Dansk Erhverv Cross Boarder Communications, v. Art Director, Michael Buhl, medlem af DRRB/Dansk Erhverv Zupa, v. Creative director, Thorkild Bjerre Guava Communication, v. Production manager, Mads Fuhr Frederiksen, medlem af DRRB/Dansk Erhverv Brancheorganisationer i Dansk Erhverv For at sikre, at brancheorganisationernes indsigt i markedsudviklingen og kompetencebehovet indenfor e handel, e marketing og digital kommunikation får lov at præge e konceptudvikler uddannelsen, er følgende parter blevet præsenteret for uddannelseskonceptet. Dansk Erhverv, v. uddannelseschef, Svend Berg, og Forskningspolitisk chef, Jannick Schack Linnemann FDIH, v. kommunikationschef, Henrik Theil, og projektleder, Anna Billing DRRB, v. projektleder, Eleonora af Schaumburg Lippe Danske Designere, v. direktør, Steinar Valade Amland Danish Design Association, v. direktør, Gitte Just (IT Branchen har kommenteret på oplæg) Virksomhederne er udvalgt, så de dækker bredt; fra Aarstiderne til Rambøll Management. Således skabes et nuanceret billede af, hvad virksomhederne eftersøger, da der kan være stor forskel på behov og ønsker i forskellige virksomhedestyper. Styrken ved den kvalitative metode er, at det er muligt for interviewpersonerne at fortælle om deres synspunkter, oplevelser og holdninger en fordel, når feltet, der undersøges, er nyt og ikke tidligere afdækket. I det kvalitative interview får deltageren mulighed for frit at tale om visioner og idéer. Deltagerne er efterfølgende blevet præsenteret for deres bidrag for at minimere risici for misforståelser. Konsekvensen af den kvalitative metode er, at produktion af data og viden foregår i et direkte møde mellem interviewer og interviewperson. Interviewer og interviewperson møder op med hver sin baggrund, erfaringer og viden, og gennem det eksplorative interview kan der opstå ny viden, nye idéer og en ny fælles forståelse. 5

Forhåbentlig kommer de deltagende organiationer og virksomheder til at nyde godt af en bacheloruddannelse i e-konceptudvikling, der møder branchens nye og fremtidige kompetencebehov. 6

Organisationer Dansk Erhverv, 3/4 2009 Deltagere: Svend Berg, Uddannelseschef Jannick Schack Linnemann, Forskningspolitisk chef (politisk interessevaretagelse indenfor forskning, innovation, videregående uddannelse og design) Michael Holmstrøm, KEA Michael Jørgen Frederiksen, KEA Pia Jønsson, METAFOR (ref.) Om e-handelsområdet i Danmark Svend Berg: E-handel er etableret, især inden for design af indkøbsløsninger men feltet stormer ikke frem; det er stadig i sin vorden. Tror på, at det vil vinde frem. Og tendensen er, at der ikke er langt fra iværksætteren til lysten til at involvere andre i sin virksomhed. Det er vigtigt især i opstartsfasen, hvis man går efter at lave en e-shop, der jo indebærer mange forskellige elementer og beslutninger. Jannick: Jeg er ikke så kompetent til at udtale mig om fagene i konceptet til topup en, men kan se på, hvor deres aktie er, og hvor i processen Dansk Erhverv er i forhold til konceptet. Brancheforeninger Danish Design Association og Danske Designere er to brancheforeninger under Dansk Erhverv. Det vil være oplagt, at vi får deres vurdering af konceptet til topup en. Kontakt Gitte Just fra DDA og Steinar Valade-Amland fra DD, der primært er en forening for enkeltpersoner. Praktik Svend Berg: Hvorfor 6 måneders praktik? Det er meget vigtigt, at der er opstillet præcise ambitioner og mål til praktikvejlederen. Praktikopholdet skal beskrives, så det er en reel hjælp for virksomheden. Projektledelse Jannick: Dansk Erhverv er med i projekt om brugerdreven innovation. Her samarbejder 9 designvirksomheder med 9 virksomheder inden for handel og service om projektledelse og etnografiske metoder. Om dokumentation Svend Berg: Sørg for at dokumentere alle udtalelser I får fra alle. Tag et møde med vores to designforeninger hver for sig og et møde med FDIH. 7

Foreningen af Distance og Internet Handel (FDIH), 29/4 2009 Deltagere: Henrik Theil, kommunikationschef, FDIH, varetager desuden politiske interesser i FDIH Anne Billing, projektleder, FDIH, har selv tidligere drevet en e-butik med børnetøj Michael Jørgen Frederiksen, KEA Pia Jønsson, METAFOR (ref.) Kommentarer til oversigt over indhold på e-concept developer Henrik Theil: Det nye er de blå fag; e-commerce og e-marketing, der fokuserer på at drive e-forretning. Anne Billing: Det der med at markedsføre online og gøre en 2D webshop, der sælger 3D varer, er interessant, fordi det fordrer en særlig tankegang. Det at kunne bevæge sig ud af flere kanaler med mulighed for viral- og dialogmarkedsføring og med fokus på den købmandsmæssige funktion er utrolig vigtigt. Henrik Theil: For mange, der arbejder med net-kommunikation, er det jo typisk først omkring 3. generation af et site, at det går op for dem, at nettet ikke bare kan være en kopi af den måde, man kommunikerer på, når man offline. Det handler jo om at tænke ud af boksen og lade sig inspirere af fx Facebook. I skal have kombinationen af alle aspekter af e-commerce med, så de studerende forstår, hvad det er for en verden. Det er der behov for, det er jeg ikke i tvivl om. E-concept development and e-project management (den grønne) CSR Anne Billing: Det er bestemt relevant med CSR. Inden for nogle områder er det noget, man kigger meget på. Henrik Theil: CSR afhænger af målgruppen, men man vil jo næsten altid være koblet til bæredygtighedsprincipper på den ene eller anden måde, når man arbejder med e-handel, så det er et element, man skal kende til, så man kan have det med i sine overvejelser. Mobilen Henrik Theil: Jeg savner mobilen som medie her. Se fx på Japan, hvor mobilen er godt i gang med at overtage de digitale handelsmønstre. Mobilen har jo i dag indbygget en barcode scanner, der kan tjekke alt. Anne Billing: I Korea har de ligefrem designet håndtasker med en bund til mobilen, der gør det muligt blot at svinge mobilen hen over billetsystemer etc. Projektledelse Henrik Theil: Hvad angår projektledelsen har kandidaterne fra cand. scient. soc. PR en god bred viden om projektledelse. Og det er et godt princip, at 8

projektlederen aldrig selv skal blive nørd men kunne skubbe på og forstå specialisterne. Den studerende skal lære, at det er vigtigt at købe et skalerbart content management system, der kan udbygges over tid og integrere fx ERP og web 2.0 faciliteter, og at man vælger et system, der kan tale sammen med andre. Der er generelt for meget silotænkning. Det er vigtigt at have forståelse for, at værktøjerne er omdrejningspunkter for e-handel for at nedbringe omkostningerne. Anne Billing: Projektlederen skal også være i stand til at udarbejde en basal kravspecifikation i forhold til e-shoppen, som blandt andet viser, hvor man sigter på at være henne om fx 4 år. Henrik Theil: Online interkulturel formidling er vigtig, for den største fejl man kan begå er blot at overføre sin danske løsning til udlandet. Det er vigtigt at få en forståelse for, at man må udvikle en løsning til et andet land i samarbejde med en eller nogen, der er opvokset i den anden kultur. Ellers kan det gå gruelig galt. Og det er bestemt vigtigt at have viden om brugerdreven innovation og brugeroplevelse. Blå valgfrie moduler Økonomi Anne Billing: Der mangler noget økonomistyring, som er en vigtig kompetence. Man skal vide nok til, at man kan værdisætte. Henrik Theil: Få en akademiøkonom til at holde en forelæsning om, hvordan man låner penge, og om de hjælpefunktioner en revisor kan tilbyde, samt hvilke hjælpekompetencer, man i det hele taget kan drage nytte af. Ikke mindst skal der være noget om bankernes rolle, og om at det er svært at låne penge. International jura Anne Billing: Punktet omkring international jura er til gengæld problematisk, for det kræver rigtig meget. Det vil derfor være vigtigere at se på, hvilken type lovgivning, der finder anvendelse i forskellige tilfælde, så den studerende får et vidst overblik. Inviter forbrugerombudsmanden ud for at få forklaret den ramme, man skal agere inden for. Henrik Theil: Der er jo rigtig mange ting, man skal have indsigt i; fra totalpriser til adresseregistrering etc., og det er meget vigtigt at kunne lave en strategi for salg og mersalg, men der er et stor aber dabei i forhold til det juridiske. Jeg vurderer ikke, det har relevans, fordi området simpelthen er for stort. Man kan til nød se på den danske lovgivning, men igen kan det blot være forbrugerombudsmanden, der kommer ud og fortæller. Man kan ikke nå at kigge på international jura på e- handelsdelen, men man skal vide, at man skal sætte sig grundigt ind i jura på området for de lande, man skal arbejde med. F. eks. er Norge jo ikke med i EU, derfor er der nogle særlige returproblematikker. Jeg synes man på studiet skal koncentrere sig om kerneforretningen. Røde valgfrie moduler Anne Billing: Relationsmarkedsføring skal tydeliggøres. Der er meget formidling i den mørkerøde boks. 9

Henrik Theil: Det er meget vigtigt med den dialogbaserede tilgang, der kan give kunden en oplevelse af at være en del af processen. Behov for uddannelsen Henrik Theil: Vi tror på, at der er behov for en uddannelse med fokus på afsætningsmåder. Det er ikke umuligt, at den kunne integreres i en eksisterende uddannelse. Anne Theil: Der sker jo hele tiden noget på feltet. Hvem kunne have forudset, at Twitter ville få den betydning, det nu har? Praktik & jobs Anne Billing: Pas på, at praktikstederne ikke kommer til at bruge de studerende som billig konsulentbistand. Henrik Theil: Der vil være behov for medarbejdere med uddannelsens kompetencer i traditionelle virksomheder, der går fra offline til online, og jeg kan også forestille mig, at man kunne blive rådgiver i en kommunal erhvervsrådgivning. Og uddannelsen kvalificerer også til at blive iværksætter. De store konsulenthusene ligger jo primært i hovedstadsområdet og lidt mindre i de største byer i provinsen, og her kan de selvfølgelig også gå ind. Danske Designere, 24/4 2009 Deltagere: Steinar Valade-Amland, direktør Danske Designere Michael Jørgen Frederiksen, KEA Pia Jønsson, METAFOR (ref.) Danske Designere 90 % af Danske Designeres medlemmer kommer fra Arkitektskolerne, Designskolerne, Aalborg Universitet eller Mediehøjskolen. Resten er autodidakte eller har en anden uddannelsesbaggrund. Medlemskabet er individuelt, og 60 % af medlemmerne er selvstændige med virksomhed, medejer af eller partner i en designvirksomhed. Behov Steinar: Der er behov for, at vores medlemmer kan udvikle forretningsmodeller f. eks. inden for servicedesign og at de kan indtænke brugeroplevelse. De eksisterende uddannelser dækker ikke behovet. Og der er desværre ingen overordnet strategi for de forskellige kreative uddannelser, eller koordinering imellem dem. Der mangler uddannelse inden for servicedesign. På højeste niveau 10

mangler også de klassiske grafiske designere med viden om fx typografi, og det at udvikle grafik. Oversigt over indhold på top-up Steinar: Det er vanskeligt at se, hvordan krydsningen mellem de to spor skulle føre til de to titler: Cross media design og Cross media business. Cross media concept development (den grønne) Steinar: Inkluderer videnskabsteorien antropologisk metode? I bør huske den, da det kan være med til at gøre uddannelsen lødig i sidste ende, da disciplinen understøtter samfunds- og erhvervsforståelsen. I bør ikke trække CSR ud. Mange arbejder i dag med Corporate Social Risk Management, men næsten ingen virksomheder har pt. en strategi inden for CSR i dets egentlige betydning; Corporate Social Responsibility, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil komme til at betyde en stadigt vigtigere rolle i forhold til designerens virke. Det er en spændende kombination af relevante problemstillinger I har med i introduktionen til konceptudvikling, men det er vældig vigtigt at understrege, at de studerende stifter bekendtskab med områderne de bliver ikke specialister i dem, for hvert enkelt begreb har jo 15-20 begreber under sig, der kan tolkes forskelligt. Så læg ambitionsniveauet det rigtige sted, så de studerende får kendskab til mulighederne. Denne kombination mangler på rigtig mange uddannelser. Cross media design (den røde) Steinar: Mange designere føler sig ikke hjemme i reklamebranchen. Derfor har reklamebranchen svært ved at få fat i designere, der kan det tværgående som her. For designerne kan det på et dybere niveau og vil jo nok ikke arbejde på et reklamebureau, som jeres uddannelse lægger op til. Læg informationsarkitekturen ind i den lyserøde kasse sammen med den tværmediale produktion, da det er en forudsætning for det andet. Den mørkerøde kasse communication & storytelling - er jo det mere filosofiske/filologiske afsæt, og i den mellemrøde e-design - ligger den grafiske forståelse, der er en forudsætning for at kunne oversætte fra analogt til digitalt. Transaktionen er helt afgørende; det handler om at forstå visuel kommunikation for at kunne oversætte det til et digitalt miljø. Jeg har svært ved at udtale mig om den lyserøde boks cross media production da jeg ikke kender alle bogstavkombinationerne. Cross media business Steinar: Rigtigt at tænke den kommercielle profil ind her og fint at have både projektledelse, prisfastsættelse og forståelsen for de forskellige kulturer med. Projektledelse er en af de sværeste discipliner, der ofte bliver betragtet som en mellemstation til at blive leder. Men professionel styring er utrolig vigtig, og det skal helt klart være et speciale. 11

De to blå klodser E-commerce og E-marketing er for mig at se helt integrerede. Markedsføringen skal jo tænkes ind fra begyndelsen: Det handler om at forstå markedet, interfacet osv. det er old school at tænke det hver for sig. Fra 6 klodser til 4 Steinar: De 3 røde og 3 blå klodser kunne i stedet blive til 4 søjler med hvert sit fokus: økonomi, teknik, design, projekt, så man fik en egentlig specialisering og ikke så meget på tværs. Der ser pt. ud til at være for mange små enheder, til at uddannelsen kan give en klar faglig profil. Det er jo vigtigt, at de studerende ved, hvad de kommer ud og kan. Relevans Steinar: Der er plads til en hvilken som helst uddannelse, hvis den er god nok. Min bekymring er, at der er et halvt år til at smage på en hel masse. I skal gøre uddannelsen spids nok og ikke bare tage en 5-årig uddannelse og skære ind. Der er mange komplekse problemstillinger her, og ambitionsniveauet er højt. Der er kommet 50 nye bacheloruddannelser inden for de sidste 3 år, og halvdelen af dem hedder noget med design. I må lave en helt klar profil, for 1½ år er ikke så meget. Det skal være målrettet. Vigtigt, at de studerende kommer ud og er rigtig gode til noget. Og at de kan formulere præcist, hvad det er de er gode til. Læg for eksempel de to røde blokke, Communication og E-design sammen, og lad dem fylde 25 ETCS og så lad Cross media production fylde de 5. E-design er jo nærmest humaniora og kun meget lidt håndværk. Mit forbehold er funderet på, at der er alt for mange dårlige uddannelser i Danmark, og jeg kunne være bekymret for, at det bliver for bredt. Danish Design Association, 24/4 2009 Deltagere: Gitte Just, direktør, DDA (har eksisteret siden februar 2008, og har i dag 1500 medlemsvirksomheder) Michael Jørgen Frederiksen, KEA Pia Jønsson, METAFOR (ref.) Om behovet for en uddannelse på feltet Gitte Just: Problemet er, at der er en underskov af virksomheder på designområdet, som besidder alle de generelle kompetencer, men som mangler dybden. Derfor må designvirksomheder i stigende omfang rekruttere medarbejdere i udlandet. Der mangler en kortlægning af, hvad de enkelte designuddannelser tilbyder, og de ville kunne drage stor nytte af at blive løftet op kandidatniveau, hvad angår digitalt design. I kan være med til at skubbe på den vogn. En amerikansk undersøgelse viser, at designere ikke kan gå ud og blive designere, hvis de ikke har den helt grundlæggende forståelse for designforskningen, der kunne løfte feltet og skabe respekt omkring det. Tal med Center for Designforskning, der har oprettet en master i design. 12

Gitte Just: Styrken er klart projektarbejdet. Der er helt sikkert et stort behov for nogen, der har medier som det, man skal agere ud fra og skabe resultater i forhold til tværdisciplinært. Mine medlemmer, der arbejder digitalt, har svært ved at rekruttere kompetent arbejdskraft. Uddannelsen kan også være med til at udbygge erhvervslivets forståelsesramme for, at der er behov for nogen, der kan løfte opgaven ved at synliggøre, hvor den nye innovation ligger. Om de obligatoriske fag (de grønne) Oplevelsesøkonomi Gitte Just: Oplevelsesøkonomi er en naturlig udvikling af servicedesign, fordi oplevelsen jo ligger oven på servicen. Der skal noget til, for at man får lyst til at besøge det samme website to gange. Det er vigtigt, at I får understreget den multidisciplinære tilgang. Jo mere man får understreget sine kompetencer med at arbejde sådan, desto tydeligere profil, og desto større er chancen for at få arbejde. CSR + concept development Gitte Just: Jo mere man er rustet til at komme CSR i møde, jo bedre, da det snart er en del af EU-pakken. Der er stor bevågenhed omkring, hvad netværk kan skabe af nye forretningsmuligheder, og det er oplagt af stor værdi at vide, hvordan man anvender forretningsmodellerne på et strategisk niveau. Nogle af vores medlemsvirksomheder er meget dygtige på det forretningsstrategiske område, mens andre driver deres virksomhed med hjertet og mangler forretningsmodellen. Det er vigtigt med en fælles forståelse for det begrebsapparat, og at designvirksomhederne har en fælles Wiki, der er tværkulturel, hvor man fx kan se, hvad packaging betyder. Det tager autoritet ud af et fag, at man ikke har en fælles forståelse. Check Regitze Klints webshop hun har forstået, hvordan man gør! De valgfrie fag røde og blå Gitte Just: Der er nødt til at være et strategisk niveau for begge linier de studerende skal være involverede i at tænke hele vejen rundt fra idé til udførelse. Og de skal OGSÅ kunne tænke i forretningsmodeller. Det strategiske designniveau kunne ligge i de obligatoriske kurser (de grønne). Man skal forstå synergien mellem de røde (designfag) og de blå (businessfag). I har lavet et for skarpt skel, og jeg tror ikke rigtig på valg og tilvalg. De skal forstå de styrker og fordele, der ligger i at forstå begge områder. Men man må holde sig til sit specialiserede forløb for ikke at blive generalist, så man kunne lave faciliteringsforløb, hvor man får forståelse på tværs. I skal altså uddanne dem til at forstå helheder og kunne gå ud og ind ad teams, så det strategiske niveau er med hele tiden bag det praktiske. De røde (designfagene) Gitte Just: Der er masser af værdi i at blive introduceret til mange områder, men det er vigtigt også at kunne få dyb viden på nogle områder. Præmissen er måske, at hvis man virkelig vil specialisere sig, må man videre til kandidatuddannelsen. 13

Mediehøjskolen ved, hvad de skal, og de ved, hvad virksomheder er, for de er dygtige til at interagere med dem. De blå (businessfagene) Gitte Just: Som sagt er det svært at adskille blå og rød, og mange designbureauer kan jo også det strategiske niveau. Pas på, at synergierne ikke går tabt, og at I stadig får lavet hæderlige profiler. Det er mange ting, de studerende skal lære på et år. Praktik Gitte Just: Jeg tror gerne mine medlemsvirksomheder vil tage de studerende i praktik. Mange af dem er vant til at arbejde på den måde. Uddannelseskonsulent Mette Christiansen, HK-Forbundet, 3/12 2008 Deltagere: Mette Christiansen (HK), Ulla Skram, Michael Holmstrøm, Michael Frederiksen, Ola Pukki og Pia Jønsson Mettes afsæt Mette Christiansen er uddannelseskonsulent i HK-Forbundet. Derudover er hun med i det nye Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Organisering En meget høj procentdel af multimediedesignerne er ifølge Mette typisk organiseret i HK/SAM-DATA. Interviews Interviewene peger tydeligt i retning af, at multimediedesignere i job efterspørger en større grad af specialisering inden for de områder, de har arbejdet med på uddannelsen. For at komme hele vejen rundt om dette, skal vi ikke alene spørge til de færdiguddannede multimediedesigneres job-ambitioner inden for branchen, men også høre dem om deres evt. visioner for et job i andre brancher. Det kunne afføde andre input til den nye profbach. Modulær løsning for at tilgodese behov for efteruddannelse Da 23% af de nuværende multimediedesignere allerede nu vælger at læse videre umiddelbart efter de har afsluttet deres eksamen, tvivler Mette på, at en ny 1½ års professionsbachelor vil kunne trække så mange ekstra studerende i sig selv. I stedet kan vi tænke i en løsere pakkeløsning, der også er attraktiv for andre med en KVU baggrund og for de, der har fuldtidsarbejde, men ønsker efteruddannelse. 14

Mette foreslår derfor, at vi arbejder på en overbygningsuddannelse opbygget af moduler, for ikke kun at tiltrække dem, der har mulighed for et helhedsstudie. Stykker man uddannelsen sammen af flere korte og koncentrerede moduler, som den enkelte studerende kan sammensætte efter behov, er der bedre mulighed for at skabe en fyldestgørende (efter)uddannelse med relevans for mange. Endnu et argument for en sådan konstruktion er, at den stigende arbejdsløshed, ifølge Mette, vil motivere arbejdsgiverne til at sende medarbejderne på efteruddannelse i de perioder, hvor der ikke er så mange opgaver. Man kunne gå efter at få godkendt 10 moduler, og så have mulighed efter at oprette 5 ad gangen afhængig af efterspørgslen. Praktik Der bør indlægges 6 måneders praktik, men praktikperioden kan godskrives ved fast arbejde i branchen eller hvis man tager modulerne som en del af en diplomuddannelse. Input til indhold Mette ser en stor udfordring i at definere jobkompetencer, og hun spørger til hierarkierne i skolens samarbejder. Hendes erfaring er, at mange multimediedesignere kommer ud i stillinger som projektledere, hvorfor det kunne være et felt, man med den nye top-up burde vægte. Ikke mindst projektledelse i interkulturelle sammenhænge. Og det er ifølge Mette vigtigt ikke kun at tænke mediekonvergens men også anvendelseskonvergens ind i uddannelsen. Mette var for et par år siden med til at lave en række rundbordssamtaler med multimediedesignere og aftagervirksomheder, og det viser sig, at mmd erne er eminente projekt- og produktionsledere. Det er lige præcis på det felt, de har en spidskompetence, hvorimod de på nogle af de andre områder fx design og programmering kan have svært ved at hamle op med unge med længere og mere specialiserede uddannelser. Så gerne endnu mere undervisning i projektledelse af kreative processer. Mette fortæller, at der i USA er hele 19 forskellige slags animatorer. Denne specialiseringsgrad kan vi ikke matche herhjemme. Der er mangel på 3D animatorer, et teknisk specialiseringsområde som reklamebureauerne efterspørger. Lego produktudvikler i dag vha. 3D modelleringsværktøjet Maya. Ved at bruge multimedieværktøjer til produktudvikling skæres halvdelen af udviklingstiden. Industrien er altså et vigtigt aftageområde, ligesom reklamebranchen er det. Og det er i overgangen mellem produktudvikling og markedsføring, at der ligger et behov for nogle nye kompetencer. Begrebet oplevelsesøkonomi kan ses som den næste dimension af de markedsføringsmåder, som et ad on til produktet og det har på den måde relevans langt bredere end til eventindustrien. Et andet vigtigt område er CMS, og det organisatoriske med at konvertere fra et system til et andet. Der er behov for medarbejdere, der kan facilitere en organisatorisk udvikling og foretage en kommunikations- og adfærdsanalyse. 15

IT-jura vil også være relevant. Ligesom det vil være relevant med discipliner inden for det pædagogiske/didaktiske område. Det er ifølge Mette ikke relevant at lave en specialisering af programmeringsdelen (søjlen i midten), da dette udbud findes andre steder. Fokus lægges på digital kommunikation og på, hvordan man faciliterer e-handel. Potentielle samarbejdspartnere Mette foreslår, at vi kontakter en meget innovativ multimedie skole i Wales og London School of Graphics and Media. Uddannelsen kunne evt. være en cross over for markedsøkonomer. Grafisk Højskole har også en diplomoverbygning, der handler om ledelse af kreative processer. Delkonklusion: De adspurgte organisationer støtter alle tilblivelsen af den nye overbygningsuddannelse. Dansk Erhverv understrenger at e-business er i sin vorden og DE forventer at det vil vinde frem og dermed behovet for ansatte med de specielle kompetencer som uddannelsen til e-konceptudvikler dækker. Der er generel forståelse for at e-business er en ny måde at kommunikere på og det kræver nye kompetencer. Der udtrykkes behov for e-kompetencer i bred forstand, også i forhold til traditionelle virksomheder der går fra offline til online. Mere konkret udtrykkes behov for fokus på afsætningsmåde, digitale kompetencer, servicedesign, projektledelse samt at kunne udvikle forretningsmodeller som de eksisterende uddannelser ikke dækker. Der nævnes at en multidisciplinær tilgang er essentiel. 16

E-RELATEREDE VIRKSOMHEDER Legeakademiet, Aarstiderne og Egmont Magasiner, 30/2009 Deltagere: Jane Vestergaard, medstifter af webshoppen Legeakademiet i 2005, som hun har drevet på fuld tid sammen med sin kompagnon siden 2006. Legeakademiet sælger lærende og udviklende legetøj over nettet til børn fra 0-12 år. Virksomheden outsourcede for 1½ år siden lageret og distribution og udbyder nu mere end 1000 varenumre. Benytter Navision og ScanCommerce. Jane har en HD. Svenn Andersen, onlinechef på Egmont Magasiner. Har siden 1998 arbejdet med internettet, blandt andet som ansvarlig for digitaliseringen af DR Nyheder. Egmont Magasiner har omkring 15 undersites for de enkelte magasiner og stort abonnementssalg. Svenn er uddannet journalist. Søren Ejlersen, medstifter af Aarstiderne i 1998. Er i dag næstformand i bestyrelsen. Søren modtog sidste år FDIH s ærespris. Tænker konstant nye koncept- og forretningsmuligheder. Aarstiderne omsatte sidste år for 280 millioner kr. og har 9 datterselskaber. Søren er uddannet kok. Michael Jørgen Frederiksen, KEA Pia Jønsson, METAFOR (ref.) Mangel på tværgående kompetencer Ingen af vores 3 indbudte gæster har overvældende eller udelukkende positive erfaringer med at samarbejde med eksterne webbureauer. Der er typisk store udfordringer med at få leverandører til at forstå behovene og til at rådgive, så koncepter og løsninger understøtter forretningen. Søren: Vi har til gengæld rigtig gode erfaringer med at samarbejde med en 16- årig fra Grenå. Vi lægger en masse ud til eksterne, men konceptforståelsen er tilsyneladende ikke eksporterbar. Og ingen kan det der med at tænke på tværs. Svenn: Vi er jo en stor organisation selv, men vores erfaring er, at når vi samarbejder med eksterne, så bliver det dyrere og sværere at stille krav, jo større de er. Så på den ene side ruller man meget hurtigere med ildsjæle, men på den anden side kan det selvfølgelig også gå helt galt. Jane: Vi er jo totalt afhængige af, at de har kundeforståelsen i IT-verdenen. Det kommer alt for meget til at handle om, hvad der er teknisk muligt. Men der er jo også hele økonomidelen med lager- og prisstyring og det med det brugervenlige design. Svenn: Man skal altså på den ene side vælge nogen til sine digitale løsninger, der kan det tekniske sprog, men det optimale er, hvis webfolkene både har et ben i konceptverdenen og i den tekniske. Og kombinationen er ikke nem at finde. De 17

skal jo også have evnen til at tænke kommercielt. Hvis programmørerne også havde den forretningsmæssige forståelse, ville de ikke tænke så maskinelt. De skal simpelthen forstå, hvad godt købmandskab er. Praktikanter Søren: Vi kører løbende forløb med praktikanter fra Suhr s, hvor de arbejder med blandt produktudvikling og diætik. Vi har pt. 3 hos os i et udviklingsforløb, hvor de arbejder op imod 5-6 forskellige kompetencer og på den måde får forståelse for værdikæden, kommunikation osv. Jane: Det ville være fint med en praktikant, der kunne sparke ideer ind, som man ikke selv har - men vi skal selvfølgelig også have kapacitet til at lære noget fra os. Svenn: Specielt inden for e-markedsføring ville det være relevant med en praktikant med konstant kontakt til webredaktøren, marketingredaktøren osv. Gennemgang af konceptskitsen De obligatoriske kurser (de grønne fag) Om Bæredygtighed (CSR) Søren: Jeg tænker det lidt som et fremmedlegeme. Måske er det blot noget, man skal bruge en eftermiddag på. Og det er ikke det, der får nogen til at vælge uddannelsen. Svenn: Det er jo ikke en disciplin men snarere en holdning, der skal komme fra hjertet, og det ligger vel et andet sted end i konceptet. Det er jo ikke specielt indenfor e-commerce, at bæredygtigheden ligger, men i hele grundværdisættet. Om Oplevelsesøkonomi Svenn: Det hænger godt sammen med e-marketing og det med, at e-shops kan blive bedre til at fortælle historier om deres produkter. Søren: Vi husede faktisk for nylig et arrangement med overskriften Oplevelsesøkonomi med blandt andre Lene Espersen som deltager. Oplevelsesøkonomi handler vel om at udrykke den forretningsmæssige identitet gennem nettet ikke kun om produktet men også om signalværdien. Svenn: Se bare på museumsverdenen, hvor mange museer nu har ret omfattende butikker. Man har lige fået en oplevelse på en udstilling, og så vil man gerne købe noget, som har en historie knyttet til sig og måske med relation til udstillingen. Søren: Der er en eklatant sammenhæng mellem web og offline. Og for os er der en kraftig tovejssammenhængskraft, når vi på vores website fx viser, hvordan man parterer en kylling, men har skåret de klip ud, hvor man skal vaske hænder, og brugerne så bemærker det. Svenn: Pudsigt, at ingen kombinerer fansites og webshops - det er stort set kun Amazon, der tager fat idet. Måske producenterne er bange for at bringe anmeldelser af deres egne produkter. 18

Søren: Men det er en eksponentiel faktor, at man kan kommentere på hinandens udsagn. Cross media business valgfrie kurser, specialisering (De blå fag) E-marketing Svenn: Kunne i stedet hedde distribution af indhold og handle om, at man får en generel afsætningsforståelse, der også inkluderer fx Facebook. Og de studerende kunne lære om betydningen af, at butikker og medier går sammen de bliver jo langt mere powerfulde, når 2 brands går sammen. Søren: Vi har jo erfaret vigtigheden af at have helt almindelige opskrifter på frikadeller og vanilleis liggende på vores website for folk, der ellers ikke ville finde os. Og vi ser Facebook som en motorvej, der skaber trafik. Jane: Rigtig vigtigt med teknikforståelsen blandt andet af CMS og for, hvilke typer af shops (platforme), der findes. Desuden er det vigtigt med noget om kundens købs-adfærd på nettet, og hvilke netværk, der findes, som man evt. kan blive en del af fx FDIH. Desuden skal man forstå hele Google og søgemaskineproblematikken. Man skal kunne analysere et website og vide, hvordan man laver AdWords, og hvor man skal lægge sine annoncekroner. Søren: Der skal også være noget med om open source. Og noget om lagerstyring, værdikæden og hele logistikdelen. Og man skal kunne koble til hele det sociale felt under web 2.0. Project management Svenn: Fint, det er med. Især hvis man kan få projekterfaringen allerede i undervisningen, så man tidligt lærer, hvordan man arbejder ude i virksomhederne. Søren: Alt kan tænkes som et projekt i undervisningen med grupperinger som i Microsoft Project. Digitale strategier Svenn: I må huske alt, hvad der hedder push marketing. Det er jo en særlig disciplin på nettet, der indbefatter ting som embedded marketing, nyhedsbreve osv. Søren: Indtænk både mikro og makro løsninger, det med, at det starter i det små med intuition og fremdrift, og derfra kører frem. Jane: Uddannelsen bør hele tiden have den der learning-by-doing tilgang med. Der mangler en forretningsforståelse i branchen og evnen til at koble design med organisations- og værdiforståelse. Man taler ofte forbi hinanden. Svenn: Måske kan man dele det op i et mikrospor, der henvender sig til kommende iværksættere og et makrospor, der henvender sig til de studerende, der fx skal arbejde i organisationer som Egmont Magasiner. 19

Cross media design valgfrie kurser, specialisering (De røde fag) Svenn: Meget vigtigt, at der her er noget med om corporate blogging; det at virksomhederne kommunikerer i øjenhøjde og i åben dialog med brugerne, og på den måde piller deres autoritet ned. Men pas på det ikke bliver en helt journalistuddannelse i sig selv! Søren: Men de studerende skal få en forståelse for, hvad der skal til for at skabe en kultur, der får en virksomhed til at skrive til at gå i dialog med brugerne. Nytteværdien er så vigtig. Man aflæser på millisekunder, om man vil klikke på et link. Jane: Det er utrolig vigtigt at lære værdien af at kommunikere åbent. E-Design Svenn: Glem alt, hvad du har lært på Designskolen men husk forretningsforståelsen! Se fx VG i Norge. Det er virkelig grimt design eller Ekstra Bladet de har forstået, hvor brugerne er. Og så skal de studerende lære noget om, at man ikke bare kan overflytte printmode til webdesign. Cross media production Søren: Også her er forretningsforståelsen væsentlig. Creuna og Dansk Internet Selskab, 27/3 2009 Deltagere: Line Ghisler, chefkonsulent forretningsudvikling, Creuna. Rådgiver omkring kommerciel succes med e-handel, som Line har arbejdet med siden 2000. Økonom fra Århus Universitet Jacob Rasmussen, kreativ chef, Dansk Internet Selskab ansvar for UX og e- commerce, projektleder. Cand. merc. Michael Jørgen Frederiksen, KEA Pia Jønsson, METAFOR (ref.) Overordnet Line: Vigtigt, at en ny top-up på multimediedesigneruddannelsen ikke bliver for bred, derfor godt med de to søjler. I skal huske at inddrage FDIH, da de repræsenterer bredden af virksomheder, der arbejder med e-handel. Og I skal i den forbindelse også have fat i de små, fordi de især vil kunne drage nytte af en medarbejder med flere discipliner. Jacob: Det er interessant, at der begynder at poppe uddannelser op, inden for det jeg og andre jævnaldrende har haft en praktisk tilgang til. Først inden for usability og informationsarkitektur, og nu altså inden for e-commerce, som de, der arbejder med det i dag, kun har en erfaringsmæssig tilgang til. Der er behov for medarbejdere ude i virksomhederne, der kan tænke på tværs, og som kender til hele fødekæden. 20