Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding



Relaterede dokumenter
Fasen efter raskmelding

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fasen efter raskmelding i et arbejdspladsperspektiv et kvalitativt studie af raskmeldtes tilbagevenden til arbejde

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP

Skabelon for fastholdelsesplan

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Skabelon for fastholdelsesplan

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Retningslinjer for sygefravær

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

Guide til praktisk stresshåndtering

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

Mini-leksikon

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Fast Track og kompenserende ordninger

Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen

»Hvem tager det møde i morgen? Kan du overtage den kunde? Hvem skal nu stå for den opgave?«

Den gode dialog om sygefravær modellen

DET FÆLLES ANSVAR. Forebyggelse og håndtering af sygefravær. i Horsens kommune. Maila Tandrup, HR chef & Jonas Borgsmidt, FTR, BUPL

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Revideret sept (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR RETTEN I NÆSTVED

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Aktive hurtigere tilbage

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Trin for trin tilbage

Fraværs- og fastholdelsespolitik

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

NÆRVÆR FRAVÆR. Hvidovre Kommune, Center for Personale og Løn Revideret , Acadre 17/26915, 17/172815

H v i s d u b l i v e r s y g

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

Information til sygemeldte

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

April Sygefraværspolitik

Kræftsyg - og på arbejde

Retningslinier for håndtering af sygdom

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

HVEM OPTRÆDER SOM FORANDRINGSAGENT?

HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RAMMER OG RETNINGSLINJER

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops?

RAMMER OG RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Indhold: 1. Indledning Den gode dialog A. FAST TRACK...

At gå på arbejde som psykisk syg Den 1. december 2010

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Hvis du bliver syg...

jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Nedbringelse af sygefravær i Drift.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail

Transkript:

Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding Kirsten S. Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Ekstern lektor Aarhus Universitet. Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden www.marselisborgcentret.dk www.cfk.rm.dk 1

Formål design og metode Formål: at undersøge fasen efter raskmelding, hvordan arbejdspladsen håndterer raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter længere tids sygefravær Design: Etnografisk feltarbejde på to arbejdspladser; renovation og ambulancetjeneste Tidsramme: 4 mdr. 2-3 gange ugentlig, 2 ugers opfølgning efter 4 mdr. Metode: Deltagerobservation, individuelle interview kolleger (9), ledere (5) og raskmeldte (2), 2 fokusgruppeinterview (11-5) 2

Hvem er de raskmeldte? Renovations arbejder Ambulance assistent 3

Raskmeldte & aftaler Mænd 58 og 56 år Sygefravær 4 6 mdr. Brækket ben (ambulanceassistent) og ryg - og skulderproblemer (skraldemand) Begge ansat i mere end 30 år i organisationen 36 og 6 år i aktuel jobfunktion som ambulanceassistent og skraldemand Aftaler om tilbagevenden til arbejde: Tilbagevenden delvis raskmeldt Nedsat arbejdstid i 1-4 mdr. Tilpassede arbejdsopgaver jfr. mulighedserklæring. 4

Arbejdets egenart Fysisk krævende Mentalt krævende (ambulance) Højt arbejdstempo (renovation) Lange arbejdsdage (ambulance) Skiftende arbejdstider Selvstændigt Ansvarsfuldt Teamarbejde - 2-4 personer 5

Resultater Fire temaer viste sig centrale i raskmeldtes tilbagevenden til arbejde på de to arbejdspladser: Tema 1 Delvis raskmeldt Tema 2 Ændrede arbejdsopgaver Tema 3 Ændret arbejdsrolle Tema 4 Individuelt ansvar 6

Tema 1: Delvis raskmeldt Udfordringer i tidlig opstart Løbende undersøgelser/udredning Håndtering af smerter/træthed/nedsat mobilitet Konsekvenser for hjemmelivet Det går ikke så godt, måske skulle jeg hellere sygemeldes helt, men det går nu heller ikke. Man skal jo vise, at man ikke er på den lade side, de har jo været gode ved mig, så derfor vil jeg jo også godt være fleksibel (raskmeldte renovation) 7

Tema 2: Ændrede arbejdsopgaver Flyttes fra eget arbejdsteam Mindre fysisk krævende arbejdsopgaver Lavere arbejdstempo I: Så der er ikke mulighed for at der tages særlige hensyn? KA1: Nej, man kan planlægge nogle opgaver og det skal man altid gøre, og så kan man måske bruge et split sekund på at planlægge - mere kan man ikke gøre man er sku nødt til at handle (kollega ambulance) 8

Tema 3: Ændret arbejdsrolle Flytning = ny rolle i andet arbejdsteam, nye kolleger Fungerer som Ekstramand Vikar Uklarhed om fremtidig jobsituation Det er godt at jeg kan afløse nu da de andre skal have fri, og nogen skal afspadsere. Det ser ud til at der er en mere der skal have ferie, så har jeg et par uger mere på den her måde (raskmeldte renovation) 9

Tema 4: Individuelt ansvar Finder selv løsninger i udførelse af arbejdet Finder måder at håndtere smerter/træthed/nedsat mobilitet Tager selv ansvar for at finde løsninger helt personlig så syns jeg ikke jeg har brug for at blive skånet på nogen måde. Det er måske også noget psykisk i det at sige, - jamen jeg skal videre, jeg vil videre (raskmeldte renovation) 10

Hvordan gik det? Skraldemanden er længerevarende sygemeldt grundet skulderoperation - uvis hvorvidt han kommer tilbage til arbejdet som skraldemand Ambulanceassistenten søgte og fik nyt arbejde med mindre krævende arbejdsopgaver indenfor organisationen Kolleger og ledere oplever store udfordringer mht. at finde tilpassede arbejdsopgaver i en branche med nedslidning og flere ældre kolleger 11

Diskussion Hvordan imødekomme nogle af de udfordringer der opstår når raskmeldte skal tidligt tilbage som delvis rask? - håndtering af smerter, træthed, nedsat mobilitet - ændrede arbejdsopgaver/rolle på arbejdspladsen Hvilken rolle spiller kolleger / leder? Hvilke foranstaltninger er der mulighed for at iværksætte indenfor nedslidningstruede brancher ved tidlig tilbagevenden til arbejde efter sygemelding, øget nedslidning og behov for modificerede arbejdsopgaver? 12

Referencer af interesse Tjulin A, MacEachen E, Ekberg K. Exploring workplace actors experiences of the social organization of return to work. J Occup Rehab 2010; 20(3):311-21. Tjulin A, MacEachen E, Ekberg K. Exploring the meaning of early contact in return-to-work from workplace actor s perspective. Disabil Rehabil. 2011; 33(2):137-45. Tjulin A, MacEachen E, Stiwne EE, Ekberg K. The social interaction of return to work explored from co-workers experiences. Disabil Rehabil. 2011; 33(21-22): 179-89. 13

Kontaktinformation Kirsten Schultz Petersen Mail: Kirsten.Petersen@stab.rm.dk Mobil: 23 81 85 71 MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudviling P.P. Ørumsgade 9-11, 8000 Aarhus C. Tak for jeres deltagelse! 14