Sundhedspolitik for Skovhuset



Relaterede dokumenter
Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kost og sundhedspolitik

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Kost- og sukkerpolitik 2017

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Det anbefales, at der spises 6 måltider om dagen bestående af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

Kostpolitik for Dagtilbud Hinnerup Nord/Øst

Sundhedspolitik for Daginstitutionen Norddalsparken

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Hasselvej 40A 8751 Gedved Tlf Hassel-husets mad og måltidspolitik:

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: Forfatter: DL9YJS

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Vuggestuen og børnehaven Nøkkerosen. Politik for sund kost, bevægelse og udelæring. Kostpolitik:

Louisegårdens kostpolitik

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Kost og sundheds politik

Kost, Sundhed og Trivsel

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen

Skansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Hjertinggårdens kostpolitik.

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

Kostpolitik Børnehuset Solgå rden.

Sundhedspolitik for Regnbuen

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Kostpolitik for Daginstitution Ådalsparken:

Kostpolitik for Daginstitution Ådalsparken:

Kostpolitik for Børnehuset Mejemarken. Af: Børnehuset Mejemarken. Dato: 2012.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Tovværkets Børnegårds

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret Vuggestuen

Mad- og måltidspolitik

Sunde Børn i en Sund By

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

Kost og måltidspolitik i Daginstitutionen Tved, musik- og idrætsbørnehaven

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

Før Spisning: Samling; En aktivitet i sig selv/ro på tropperne/beskrives selvstændigt for hvert Team. Hygiejne: Vask af hænder, evt. ansigt.

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Kostpolitik i Børnehuset Egetræet.

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Principper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst.

Mål for vores kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK

Børnehuset kost og motionspolitik

Info-folder For Hornum Børnehave

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Kostpolitik for Beder Øst

Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik

Transkript:

Sundhedspolitik for Skovhuset April 2011

Sundhedspolitik for Skovhuset Indledning Da børnene tilbringer meget af deres vågne og aktive tid i Skovhuset, har institutionen derfor i samarbejde med forældrene et stort ansvar for de vaner, der grundlægges i den tidlige barndom. Fysisk aktivitet og gode kostvaner har stor betydning for barnets trivsel og udvikling og vil på lang sigt have gavnlig virkning på sundheden samt på forebyggelse af sygdomme. Vi vil i samarbejde med Jer forsøge, at sikre Jeres børns muligheder for at udvikle sig optimalt i motoriske, mentale og sociale sammenhænge. I denne sundhedspolitik kan I læse de forskellige forhold, der er omkring børns sundhed, lidt om de anbefalinger der er, og I kan se mere om, hvordan vi søger at leve op til vores del af ansvaret omkring disse anbefalinger. I kan også se, hvad vi som institution forventer, at I gør i forhold til Jeres børns sundhed. Vi definerer sundhedspolitikken som de målsætninger og retningslinjer, forældrebestyrelsen og personalegruppen fastsætter. Med andre ord, hvad er det vi vil med sundhed, kost og bevægelse i børnehaven, og hvordan udmønter det sig i den praktiske hverdag med børnene. Målsætning med sundhedspolitikken I samarbejde med forældrene sikre, at børnene via deres madpakker får en sund og varieret kost, der dækker det enkelte barns ernæringsmæssige behov. At måltider har en pædagogisk funktion og værdi samt at vi omkring måltidet vægter de sociale aspekter. At vi gennem de månedlige maddage giver børnene mulighed for at være med til at bestemme den mad, der skal laves, købe ind til maddagen, lave maden, og derigennem være med til at sætte deres eget præg på maddagene. At vi sørger for at børnene både ved planlagte aktiviteter og selvvalgte aktiviteter er fysisk aktive hver dag. At vi sørger for at børnene de fleste dage får frisk luft enten på legepladsen eller på mindre ture i området. At børnene følger nogle få regler omkring hygiejne. At øge bevidstheden omkring børnenes sundhed.

Hvad siger anbefalingerne? Sundhedsstyrelsen har sammenfattet sine anbefalinger i 8 kostråd: 1. Spis frugt og grønt - 6 om dagen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn over 10 år spiser 600 gram frugt og grønt, mens børn fra 4-10 år bør spise 300-500 gram frugt og grønt afhængig af alderen. Mindst halvdelen skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser 200-300 gram fisk om ugen. Det svarer til, at du spiser to fiskemåltider om ugen. Eller et fiskemåltid om ugen og fisk som pålæg næsten hver dag. 3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag. Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise fuldkornsprodukter, fx. havregryn og rugbrød. Spis gerne kartofler hver dag. Varier med fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen. 4. Spar på sukker. Fødevarestyrelsen anbefaler at spare på sukker. Drik ikke sodavand, og spis ikke slik og kager hver dag. 5. Spar på fedtet. Fødevarestyrelsen anbefaler at spare på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. For voksne og børn over 2 år bør maden indeholde mellem 25-35 % fedt af det samlede energiindtag.

6. Spis varieret og bevar normalvægten. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser forskellige typer af brød, frugt, grønt, kød, mejeriprodukter og fisk dagligt. Så får du alle de vitaminer og mineraler, du har brug for. Hold øje med kropsvægten og bevæger den sig opad, så grib ind i tide. Lev efter kostrådene, spis mindre portioner, og vær mere fysisk aktiv. 7. Sluk tørsten i vand. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du drikker vand flere gange om dagen. Du har brug for ca. 1-1½ liter væske om dagen. Vand slukker tørsten og indeholder ingen kalorier. 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og børn mindst 60 minutter. Fysisk aktivitet hjælper med til at bevare normalvægten og holde dig glad og rask. Det daglige Mad og drikke. I Skovhuset er der morgenmad i tidsrummet fra kl. 06.20 til kl. 7.15, vi har rugbrød, ost, cornflakes, havregryn & rosiner. Nogle dage vil dette blive suppleret med havregrød, og fredag er der ofte hjemmebagte boller på bordet. Ca. kl. 08.30 får børnene tilbud om ni-mad, (formiddagsmad) her spiser børnene lidt af deres madpakke. Ca. kl. 11.15 er der madpakkespisning i grupperne, her prioriteres gruppens samvær over maden. Ca. kl. 14.00 er der "kl. 2 mad" (eftermiddagsmad), her bliver børnene igen opfordret til at få noget at spise, mad fra madpakken, lidt frugt eller lignende. Resten af dagen må børnene tage af deres mad, når de er sultne. Skovhuset sørger for, at der er vand til rådighed til alle måltider og mælk til morgenmaden. Vi sørger også for, at der altid er vand til børnene, som de kan tage efter behov, dette gælder både ude og inde. Derfor vil vi gerne frabede os, at børnene medbringer egne

drikkevarer, med mindre der er særlige begrundelser i forhold til sygdom eller lignende. Ved enkelte særlige lejligheder, for eksempel ved den årlige julefrokost, bliver der dog serveret sodavand eller saftevand. Dagligt motorikprogram. Alle grupperne vil stort set dagligt lave et motorikprogram. Her får børnene brugt deres krop på en måde, der tilgodeser deres behov for at bruge kroppen. Som afslutning på det daglige program, er der altid indlagt afslapning. For de ældre børns vedkommende indeholder denne del af programmet også gensidig massage med "pindsvinebolde". Motorikken laves i de forskellige grupper med afsæt i den pågældende aldersgruppes behov og færdigheder. Øvelsernes antal og sværhedsgraden stiger indtil børnene bliver skovskader/ skovtrolde. Vi bruger musik og dans i programmet, ligesom der også bruges rim og remser, som en del af øvelserne. På denne måder sørger vi for, at børnene får opøvet deres motoriske færdigheder, og herigennem får en større kropsbevidsthed. De får trænet deres sanser ved for eksempel at føle pindsvineboldens bevægelser rundt på egen krop, og så trænes bevidstheden om, hvor hårdt man skal trykke/rulle med bolden. At børnene er sammen om at lave de motoriske øvelser, og at de giver hinanden massage styrker også børnenes sociale sammenhold. Den man masserer, driller man heller ikke. Børnene øver sig i det sproglige, når de synger med på sangene og leger med ordene i rim og remser. Samtidig er disse elementer også med til at give børnene en æstetisk og kulturel oplevelse, hvor de oplever musik, ord og deres egen krops bevægelser spille sammen. Bevægelse og frisk luft. Vi har en unik legeplads. En legeplads vi efterhånden har fået indrettet, så den bedst muligt tilgodeser børnenes mulighed for udvikling af deres krop og motorik. Legepladsen giver også rigtig gode muligheder for at sikre børnene træning af alle deres færdigheder.

Legepladsen er vores største rum, og da vi mener, at det er sundt for børnene at få frisk luft hver dag, er børnene da også ude næsten hver dag. Kun ganske få dage om året er det ikke sikkerhedsmæssigt i orden at bevæge sig ude, dette gælder for eksempel i stormvejr, ved kraftigt isslag og lignende. Ind imellem vil der også af pædagogiske grunde blive prioriteret andre aktiviteter. Ud over de her nævnte ting bruger vi også skolens gymnastiksal 1 gang om ugen, et tilbud som de ældste grupper fortrinsvis benytter sig af. Grupperne går også ture i området enten for sig selv eller sammen med 1 af de øvrige grupper. Hygiejne. Mange smitteveje kan afbrydes med god hygiejne og især håndvask kan hindre overførsel af smitte. Det er derfor vigtigt, at både voksne og børn vasker hænder hjemme og i Skovhuset. Vi anbefaler håndvask på følgende tidspunkter: Før madlavning og spisning. Efter toiletbesøg. Efter børnene er blevet hjulpet på toilettet. Efter bleskift. Efter håndtering af snavset vasketøj. Efter at have pudset eller tørret næse. Når børnene kommer ind udefra og har jord eller lignende på hænderne. Hvis der er kommet afføring på børnenes tøj eller de har tisset i bukserne, bliver tøjet lagt i plasticpose som lukkes, på den måde hindres smittespredning mest effektivt. Madpakken Vores holdning er, at madpakkens indhold er det, forældrene har valgt, at deres barn skal spise i dagens løb. Vi forventer, at I sørger for, at jeres børn har en varieret madpakke, der lever op til de forskellige anbefalinger, og dækker jeres barns behov hele dagen. Madpakken bør i øvrigt leve op til følgende krav: Stor nok til at række til barnets dag i børnehaven, lav gerne flere små madpakker, og meget gerne frugt som barnet kan få i løbet af dagen.

Lækker og indbydende så barnet har lyst til at spise den. Ernæringsrigtig sammensat til at dække barnets behov, og med til at udvikle sunde kostvaner. Madpakken til middag, må gerne indeholde små overraskelser (frugt, nødder o. lign.), men ikke for meget. Børnene har svært ved at overskue det og får ikke spist brødet. En madpakke skal kunne tåle at blive pakket ind og ud, tåle at blive rystet samt tåle at blive tabt og vendt på hovedet. En madpakke skal bestå af brød med pålæg eller andet tilbehør. Pålæg må ikke kunne løbe ud, gøre brødet vådt eller på anden måde ende med at se uappetitligt ud, inden det bliver frokosttid. For at madpakken stadig kan se appetitlig ud til frokost, så brug madpapir til brødet og gerne små bægre eller stanniol til tilbehøret. Små børn kan ikke pakke ud af husholdningsfilm. Vi vil dog gerne frabede os slik og usunde snacks i madpakken (f.eks. mælkesnitter og dessertyoghurt). Vi vil gerne hjælpe med inspiration og gode ideer til madpakken, og der vil derfor blive lavet plads til ophæng af dette i køkkenområdet. Rammen om måltiderne. Vi vil gerne opnå, at måltiderne foregår i en rar og positiv atmosfære, hvor det enkelte barn har tid til at spise sin mad og nyde samværet omkring bordet. Nogle gange vil man have faste pladser omkring bordet, andre gange kan man selv vælge at sidde sammen med den kammerat, man lige var i gang med at lege sammen med. Det er op til den enkelte gruppe at vælge, hvordan det gøres. De voksne spiser selvfølgelig deres madpakker sammen med børnene. Når vi spiser til frokost, vil vi gerne snakke med børnene om, hvad de har lavet dagen før, i weekenden, hvad der skal ske i dag, i morgen o.s.v.

På denne måde får børnene trænet sproget, og de får trænet i at viderefortælle oplevelser. Børnene oplever samtidig, at vi viser interesse for hinanden, og at vi derfor også føler et fællesskab. Vi har nogle få regler børn og voksne skal følge under måltidet: Vi sidder på stolen, mens vi spiser. Vi taler ikke med mad i munden. Vi bliver så vidt muligt siddende til alle ved bordet er færdige. Vi veksler mellem, at børnene på skift hjælper med at dække bord, sætte madkasser på bordet, og at de selv henter deres egne madkasser, kopper med videre. Børnene får herved trænet nogle regnemæssige færdigheder, såsom at finde det rigtige antal kopper og tallerkener. De træner også deres hukommelse ved genkendelse af det enkelte barns madpakke, ved selv at hente madkasse m.v. lærer de blandt andet at de også kan bidrage, og at de har en opgave dette træner deres ansvarlighed og deres selvværd. Når måltidet er færdigt, hjælpes vi alle med at rydde op, børnene stiller kopper og tallerkener i køkkenet (ved opvaskemaskinen), og de sætter selv deres madkasser ud i køleskabet. Også her lærer børnene at tage ansvar hjælpe med, og kan således også se (og mærke) at tingene ikke sker af sig selv. Disse ting er naturligvis gradueret omkring de forskellige grupper og dermed i forhold til børnenes alder. Maddage Cirka 1 gang hver måned vil der være maddage i grupperne. Der kan være smør selv dage eller vi laver måske mad over bål. Grupperne kan lave maddag selv eller samarbejde med en eller flere andre grupper om maddagene. Vores årlige julefrokost er en fælles maddag for hele huset. Når vi har maddage i Skovhuset, sørger vi for mad til børnene hele dagen. Vi søger i videst muligt omfang at sammensætte maden ernæringsmæssigt rigtigt, og vi bruger gerne varer, der indeholder få kunstige tilsætningsstoffer. Børnene må gerne smage nye ting overskride grænser i forbindelse med maddagene, de bliver f.eks. motiveret til dette, når de ser sidemanden spise. Maddage kan være planlagt ud fra et bestemt tema, men uanset dette, er det grundlæggende for maddagen, at børnene er med til at bestemme, hvad de skal have at spise og er med til handle ind til dagen. De er også med til at lave maden, i det

omfang dette er muligt, og i det hele taget bliver børnene inddraget i at skabe rammen om en maddag. På denne måde har maddagen et pædagogisk sigte, hvor børnene får øvet sig i en lang række færdigheder. Højtider og andre begivenheder Begivenheder såsom påske, fastelavn og lignende er ofte forbundet med en eller anden form for måltid. Disse indtager vi i de enkelte grupper, bortset fra den årlige julefrokost, som vi samlet festligholder i fællesrummet. Ved nogle af disse lejligheder vil der blive serveret kage m.v. i børnehaven, ligesom der ved enkelte lejligheder, vil blive uddelt slik til børnene. Dette vil dog være i meget begrænset omfang. Ved de forskellige højtider er der også en række kulturelle traditioner, såsom fastelavnsboller, påskeæg, pebernødder etc., og vi vil også i begrænset omfang være med til at bevare disse traditioner. Børnene må kun medbringe slik til uddeling i børnehaven ved fødselsdage og lignende som nedenfor beskrevet. Når sommeren er over landet, og der er varmt udenfor, vil børnene undertiden blive tilbudt én is, dette er med til at sikre at børnene får lidt væske og bliver lidt afkølede på de varmeste sommerdage. Der kan også ved andre lejligheder blive serveret søde sager/kager af forskellig art, der skal også være plads til spontane udfoldelser i Skovhuset. Børnefødselsdage Børnenes fødselsdag fejres ved Skovblomster, Skovmus og Skovtrolde i Skovhuset, mens I sammen med Jeres barn kan vælge at fejre dagen i Skovhuset eller invitere gruppen hjem, når Jeres barn er Skovskade. Når man fejrer sin fødselsdag i Skovhuset, aftaler man, hvilken dag det skal være med en af de voksne på gruppen. Man aftaler de praktiske ting omkring, hvad man vil tage med, når fødselsdagen holdes. Vi vil helst, at der kun medbringes nogle få ting, når fødselsdagen skal fejres. I skal derfor kun tage 1-2 ting med, dette kan for eksempel være boller og en

kagemand/dame. Men der er selvfølgelig også andre muligheder, og I bestemmer selv, hvad I vil have med. Men husk altid at aftale det nærmere med personalet. Man må godt have slik med til uddeling, når man har fødselsdag. I skal derfor ikke tage slikposer med, men 1-2 poser blandet slik, som vi kan komme i en skål og lade fødselsdagsbarnet dele rundt. I Skovhuset dækker vi pænt op i fødselarens gruppe, og vi sætter flag på yderdør med mere. Når man er Skovskade, og I vælger at holde fødselsdagen derhjemme, bestemmer I selv rammen omkring dette, men vi vil gerne opfordre til, at I følger de samme anbefalinger, som når fødselsdagen holdes her i Skovhuset samt at der heller ikke i hjemmet bliver udleveret slikposer. Særlige forhold. Der kan være mange forskellige grunde til at et barn ikke må spise den samme mad som alle de øvrige. Dette kan skyldes sygdom (allergier etc.) eller der kan være tale om religiøse og kulturelle grunde til det. Vi prioriterer respekten for dette højt uanset baggrunden herfor. Det kan derfor også være en stor hjælp for os, at I allerede ved barnets start i institutionen udfærdiger en liste over fødevarer, barnet ikke må få. Det kan være en berigelse for os alle at øge kendskabet til andre kulturers madvaner, og vi vil gerne medvirke til dette, når lejlighed herfor byder sig, det kunne for eksempel være på én maddag. Ved de regler vi har indført med denne sundhedspolitik, vil vi sammen med jer kunne begrænse børnenes adgang til det usunde, og dermed give børnene en god start. Vi vil derfor opfordre Jer til at følge de anbefalinger, der er videregivet i denne sundhedspolitik.