TEKNIKANALYSE. Diplomtræneropgave udarbejdet af Morten Pedersen og Jan Scheel. 1. maj 2004

TEKNIKANALYSE Diplomtræneropgave udarbejdet af Morten Pedersen og Jan Scheel 1. maj 2004 Diplomtræneruddannelsen 2003-2004 Dansk Orienterings-Forbund

Side 1 1. INDLEDNING... 3 2. PROBLEMFORMULERING... 4 3. TEORI... 5 3.1 Udvikling og metodeindlæring... 5 3.2 Orienteringsteknik og analyseskemaer... 5 3.3 Opbygning af tekniske færdigheder... 6 3.4 Teoretisk udgangspunkt.... 7 4. ANALYSEDESIGN... 10 4.1 Design af nyt analyseskema... 10 4.2 Dataindsamling... 11 4.3 Erfaringer fra dataindsamling... 11 5. OPBYGNING AF ORIENTERINGSMODEL... 12 5.1 Intensitet på træningen i forhold til indlæring... 12 5.2 Justering af træningen efter træningsgruppens niveau... 13 5.3 Hvordan justerer løberen intensiteten... 14 5.4 Typer af momenttræning i forhold til fejltyper... 15 6. ANALYSE AF INDIVIDUELLE... 17 6.1 Beskrivelse af arbejdsprocessen... 17 6.1.1 Målet med arbejdsprocessen... 19 6.2 Resultater fra analysearbejdet på det individuelle plan... 19 6.2.1 Case teknikanalyse for D15-16 løber... 19 6.2.2 Case teknikanalyse for H17-18 løber... 23 7. ANALYSE AF GRUPPER... 26 7.1 Metodiske overvejelser... 26 7.2 Fakta om datagrundlaget... 27 7.3 Databehandling og undersøgelsesparametre... 28 7.3.1 Input til statistikprogrammet... 28 7.4 Analyseresultater... 28 7.4.1 Strækkets fem fejltyper/steder... 29 7.4.2 De fire dele af banen og samlet resultat... 30 7.4.3 Forskelle mellem køn... 31 7.4.4 Forskelle mellem aldersgrupper.... 31 7.4.5 Forskelle mellem klitterræn og andre terræntyper... 33 7.4.6 Træning og konkurrence... 34

Side 2 8. KONKLUSION... 36 8.1 Konklusion på brug af det udarbejdede analyseskema... 36 8.2 Konklusion på det individuelle niveau... 36 8.3 Konklusion på gruppeniveau... 37 LITTERATURLISTE BILAG 1. NOF NIVÅSTIGEN 2. ANALYSESKEMAER OG VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE 3. UNDERSØGELSESPARAMETRE TIL GRUPPEDEL 4. TEKNIKANALYSE FOR D15-16 LØBER 5. TEKNIKANALYSE FOR H17-18 LØBER 6. ORIENTERINGSMODEL OG ANALYSEVÆRKTØJ

Side 3 1. INDLEDNING Orienteringsløb er en kompleks sport. Den indeholder mange elementer som udøveren skal kunne beherske for at kunne gennemføre det perfekte løb. Der er psykologiske/koncentrationsmæssige, o-tekniske, taktiske og fysiske elementer. Endvidere er der ikke nogen klar definition af, hvad de enkelte elementer indeholder. Især det centrale begreb o-teknik er ofte meget vagt formuleret eller defineret forskelligt hos forskellige forfattere. 1 Ofte defineres o-teknik med følgende: beherskelse af en række teknikker/ redskaber (f.eks grovorientering, finorientering, kurvelæsning, temposkifte, finkompas osv.), som man evner at bruge på rette tidspunkt. Hvad der er den rette teknik på hvilket tidspunkt er mere uklart, og ofte forskelligt fra løber til løber. Endvidere knytter der sig det problem til o-teknik, at det kan være meget svært at gøre de enkelte teknikker (såvel tekniske og mentale) målbare. Hvis man vil forsøge at medtage alle disse elementer i en samlet evaluering af en udøvers præstation, kan det hurtigt blive ret komplekst og komme til at foregå på mange niveauer. Skemaer til analyse af orienteringsløb vil derfor ofte kun komme rundt om en udvalgt del af alle de faktorer, der spiller ind på den samlede præstation. Fokuset i et analyseskema vil være præget af den bagvedliggende opfattelse af, hvad orienteringsteknik er, og hvad ophavsmanden til skemaet har lagt vægt på at analysere. I opgaven vil eksisterende teori benyttes, som præsenteres og inddrages aktivt i løberens arbejde. Der vil ud fra teorien blive opstillet en arbejdsmetode og et analyseværktøj til forbedring af løberens teknik. 1 Orienteringsanalyseskemaer, Steen Olsen, 1998, s.6.

Side 4 2. PROBLEMFORMULERING Denne opgave vil primært beskæftige sig med brugen af orienteringsanalyseskemaer, som et redskab til at undersøge den o-tekniske udvikling hos ungdomsløbere. Opgavens omfang betyder, at det ikke vil være muligt at komme dybdegående omkring den fysiske og mentale udvikling. Først vil der blive udarbejdet et analyseskema, der enkelt og overskueligt behandler tekniske problemer på orienteringsstrækket. Dette skema vil danne udgangspunkt for opgavens analyser. På baggrund af en større gruppe løberes udfyldte skemaer, vil det blive undersøgt om der er tendenser til at specielle fejltyper gør sig gældende for gruppen af 13-20-årige orienteringsløbere. Et anden målsætning med opgaven er, at den både skal virke som et praktisk eksempel på, hvordan man som træner og løber kan arbejde med en systematisk brug af analyseskemaer i sin træning. Ligeledes er det et mål at belyse, hvilke punkter det er vigtigt man sætter fokus på i træningen af ungdomsløbere, og hvordan man kan gøre dette. Analyserne i opgaven vil komme til at foregå på to niveauer. Et individuelt niveau, hvor skemaerne benyttes i traditionel forstand på to løbere. Disse udfylder flere skemaer, hvorefter man kan analysere disse for den enkelte løber, og finde svage og stærke sider, samt se en udvikling over en periode. Dette uddybes med et praktisk eksempel på den individuelle vejledning for teknikudvikling, sideløbende med analysen af de udfyldte skemaer. Et overordnet mål, er at præsentere en orienteringsmodel, der gennem analysearbejde skal danne grundlag for at løberne kan opbygge en personlig orienteringsmodel. I den anden del, vil skemaerne blive brugt på gruppeniveau. Målet er her at undersøge om man ved hjælp af analyseskemaerne og statistiske metoder kan sige noget mere generelt om en større gruppe af løbere. Eksempelvis om der er forskel mellem aldersgrupper, eller om nogle momenter viser sig at volde større eller mindre problemer i forhold til andre momenter.

Side 5 3. TEORI 3.1 Udvikling og metodeindlæring Når man har med en flok ungdomsløbere at gøre, hvad enten det er på et Ungdom 2-kursus, Junior-kursus eller TKC-træning, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ofte er en meget uhomogen gruppe. Der vil være store forskelle i fysisk, mental og o-teknisk udvikling. Selv indenfor den samme årgang kan der være op flere års forskel i reel udvikling. Derfor vil det også være meget forskelligt, hvad den enkelte løber har brug for, fra trænerens side. Udbyttet af den enkelte træning vil også variere meget. Den o-tekniske udvikling foregår ikke nødvendigvis lineært, men kan ske i kraftige ryk, der veksler med lange perioder, hvor det ser ud som om at udviklingen står helt stille. Det kan også være svært at vurdere om fremgang skyldes træning eller generel aldersbetinget udvikling (både fysisk og mentalt). Her er det vigtigt, at man som træner har tålmodighed med udøveren, og fortsat bakker denne op. Det er også vigtigt, at man ikke går for hurtigt frem på niveautrappestigen, da løberen gerne skal nå at føle sig tryg på et trin, inden der skrides videre til det næste. 2 Perioden fra 13-20 år er dog også en periode hvor løberen generelt (set i forhold til resten livet) tager et meget stort spring i sin udvikling. På relativt få år udvikler man sig fra at løbe korte og lette baner, til at løbe svære og relativt lange baner. 3.2 Orienteringsteknik og analyseskemaer. Som tidligere nævnt vil denne opgave beskæftige sig med den o-tekniske udvikling hos ungdomsløbere. Analyseskemaer til evaluering af træning og konkurrencer vil blive brugt som det primære redskab i undersøgelsen det orienteringstekniske niveau hos 13-20-årige orienteringsløbere. Steen Olsen har i sin diplomtræneropgave fra 1998 analyseret forskellige analyseskemaer 3. Blandt de analyserede skemaer er to fra Orienteringsteknik i 2 Topsportsakademi Orientering, DOF, 2004; Orientering för barn och ungdom SOFT, 2001 s. 21-25. 3 Orienteringsanalyseskemaer, Steen Olsen, 1998.

Side 6 Danmark medtaget. Det første skema Bomanalyse fokuserer på bom, med mulighed for hvert stræk at angive bommets type, sted, terræn og årsag mm. Det andet skema Teknikanalyse er også strækvist opdelt, men fokuserer på en vurdering af vejvalget og hvilken teknik man har brugt på de enkelte stræk: Grovorientering, finorientering, temposkifte eller glidende løb. 4 Et skema der står i modsætning til disse er Kärkkäinens Konkurrenceanalyseskema. Det tager udgangspunkt i løbet som en helhed, og fokuserer på løberens tanker og koncentration før og under løbet. Kärkkäinen har også udarbejdet et Orienteringsanalyseskema, der analyserer hvert stræk. Men i modsætning til i skemaerne fra Orienteringsteknik i Danmark fokuseres her på koncentration, planlægning og gennemførelse. Stedsangivelse af bom holder sig til de tre forskellige dele af strækket: udløb, midtpå og indløb. 5 Ovenstående fire eksempler viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilket skema man bruger, da skemaerne kun kan sige noget om de ting de spørger til og fokuserer på. Idet orienteringsteknik er et vidtfavnende begreb, er det ikke muligt for et skema at medtage alle aspekter i o-løbet. Et skema skal indeholde relevante kategorier for det man ønsker at analysere, og give mening i forhold til ens opfattelse af o-teknik. Endvidere skal der være målbare kategorier, og klare retningslinier for udfyldelse. Der skal være fokus på både stærke og svage sider. Skemaet skal være med til at skabe refleksive tanker hos udøveren og så skal det helst være strækvist inddelt med mulighed for at skrive uddybende kommentarer. 6 3.3 Opbygning af tekniske færdigheder I tabel 3.1 er trænerens forkusering i de forskellige alders- og udviklingstrin opstillet, hvor indsatsområder for træneren er angivet. I NOFs litteratur Orienteringsteknisk trening er udviklingen beskrevet med udviklingstrin fra A-Ø (se bilag 1), hvor orienteringsløbet bliver mere kompleks med stigende trin. 7 4 Orienteringsteknik i Danmark, DOF, 1986, s.33-34. 5 Fra Gå lige i posten Orienteringstræning af Olli-Pekka Kärkkäinen. 6 Orienteringsanalyseskemaer, Steen Olsen, 1998, s.18-20. 7 Orienteringsteknisk trening, NOF, 1991.

Side 7 Gruppe 8 Børn -> 12 år Ungdom 13-16 år Juniorer 17-20 år Ungsenior 21-24 år Tabel 3.1: Udviklingsniveau i forhold til alder. Hvilke påvirkninger oplever løberen i denne aldersklasse? Udviklingsniveau. NOF-trappe 8 A-I G-U (X) 9 M-X (Ø) 10 - Løber lette baner. - Er igang med at lære kort og kompas. - Løberen skifter både fra lette til mellemsvære baner (13-14 år) samt fra mellemsvære til svære baner (15-16 år). - Løberen oplever derved store ændringer i de tekniske krav. - Løberen oplever at de fysiske krav bliver afgørende i konkurrence, men ligeledes for gennemførelsen af teknikken. - Løberen skal her finde ud af om han/hun vil satse mere på o- sporten. - Længere baner (fysiske krav til gennemførelse af teknik). - Længere stræk (tekniske krav - vejvalgsproblemer) - Større mentale krav (konkurrencemomentet + vigtige konkurrencer). Hvordan skal træneren påvirke løberen til at kunne håndtere teknikken iht. konkurrencekrav? - Legen er det vigtigste. - Opfølgning på den tekniske træning er ikke vigtig. - Konkurrencen er ikke vigtig. - Påvirkning af løbsrytme. Mere jævn rytme/flyd og ikke så meget intervalløb (teknisk læse kort i fart). - Teknikken skal styre farten. - Stor fokus på indlæring af grundlæggende tekniske færdigheder (dvs. indlæring ved lavere intensitet). - Vejledning omkring fysisk træning for at indlære teknik i rette fart. - Introduktion til træning af konkurrencespecifikke påvirkninger af løberen (trin Y-Ø på NOF-trappe). - Teknisk analyse skal introduceres. - Løberen skal kunne grundlæggende teknikker ved konkurrencefart. - Løberen skal i teknikken arbejde med sikkerhed, fart og automatisering (for at kunne håndtere et stigende spændingsniveau). - Teknisk analyse skal have en central rolle i den tekniske udvikling. - Trænersamtale (eller anden erfaren løber) om teknikken er vigtig. V-Ø - Benhård konkurrence. - Som juniorårene, men løberen skal nu have oplært færdigheder til at arbejde selvstændigt med teknikken. - Trænersparing er meget vigtig, men retter sig mere mod de fysisk/mentale dele af teknikken. 3.4 Teoretisk udgangspunkt. I analysen af orienteringsteknik hos 13-20-årige er det valgt primært at fokusere på planlægning og gennemførelse af det enkelte stræk. Der er opstillet følgende model for et stræk, symboliseret med figur 3.1. 8 Gruppeinddeling og udviklingstrin jf. Topsportsakademi Orientering, DOF, 2004. 9 Ved en senere juniorsatsning skal der arbejdes målrettet med alle tekniske færdigheder for de bedste, for senere at kunne arbejde mere konkurrencemålrettet. 10 Ved mesterskabssatsning skal der for de bedste arbejdes til Niveau 7, dvs mestre alle situationer.

Side 8 A B Vejvalgsudtagning Udløb Udløb-SSU Posttagningen Gennemførelse / fastholdelse Figur 3.1: Opdeling af orienteringsstrækket. Hver enkelt stræk er opdelt i 5 delelementer (se bilag 2 for yderligere beskrivelse): Vejvalgsudtagning/ strækplanlægning: Inden man løber fra posten har man planlagt et vejvalg og en plan for, hvordan man skal gennemføre dette. Udløb: Hvordan man kommer ud fra posten til første sikre checkpunkt. Udløb til SSU: Delen fra man er sikker på sit udløb og til SSU. Posttagning: Fra SSU til posten: Her skal posten spides. Fastholdelse og gennemførelse: Ved hvert enkelt stræk vurderes hvordan man har gennemført strækplanen (herunder vejvalg, se bilag 6 afsnit 2.1). Yderligere ses på følgende forskellige faser af banen og løbet: Post 1 og 2: Her sker der ofte bom, hvis koncentration eller nervøsitet ikke er på det rette niveau inden start. Første del: De første 3-5 stræk, hvor det gælder om at komme helt ind på kortet, og få en god rytme i sit løb. Anden del: Fra 5 stræk til trætheden melder sig. Tredje del: Fra trætheden begynder til målgang, hvor det er vigtigt at man holder koncentrationen og ikke begynder at slække på sin teknikudførelse, samt at man har en taktik for hvad man skal gøre ved træthed.

Side 9 I visse dele af analysen inddrages stræktype i analysen af den enkelte løbers præstation (se bilag 2 for oversigt og forklaring af forskellige stræktyper). Andre steder vil terræntype blive inddraget i analysen. 11 Ved at bruge ovenstående model ses bort fra andre momenter, herunder hvilken teknik løberne bruger hvornår, og om dette er den rigtige. Dette er en afvejning af, hvad der er realistisk at have med i en undersøgelse, så den ikke bliver for omfattende. Ovenstående fokus er valgt ud fra følgende overvejelser: Orienteringsløb handler om at komme hurtigst muligt fra post til post (set i et konkurrencemæssigt perspektiv). Ved udelukkende at fokusere på vejvalg og gennemførelse undgås indviklede udredninger af forskellige typer af orienteringsteknikker, og hvornår det vil være relevant at bruge dem. Succes er ofte afhængig af, om man har tænkt sig om, inden man forlader posten, og holder sig til sin plan undervejs på strækket. Det ønskes at inddrage relativt mange løbere i analysen. En simpel inddeling af strækket er for de fleste nemmere at forstå og forholde sig til, end hvis man spørger hvilken o-teknik de bruger. 11 Ud fra definitioner i Orienteringsteknik i Danmark 2, DOF, 1986, s. 6-23.

Side 10 4. ANALYSEDESIGN I dette afsnit beskrives dataindsamlingen til senere analyse. 4.1 Design af nyt analyseskema Med udgangspunkt i det teoretiske fokus beskrevet i afsnit 3.4 er der udarbejdet et nyt analyseskema. Dette for at få et skema, der indeholder kategorier, der svarer nøjagtigt til det valgte analysefelt. Indledningsvis skal løberen angive personlig data og løbsdata. Dernæst er det muligt at skrive kommentarer til forberedelsen til løbet. Analysen af selve løbet foregår i et strækskema. Her er det for hvert stræk muligt at notere mellemtid, samlet løbstid, og komme med en vurdering af sin præstation på de fem delelementer på hvert stræk. Endelig er der mulighed for at angive stræktype og kommentarer til strækket. I bunden af strækskemaet samles op på hele banen ved at summere antallet af stræk, hvor hvert delelement gik henholdsvis godt og dårligt. Denne summering kan overføres til en gennemførselsprocent for alle delmomenter for hele løbet, således at løberen kan få et samlet tal for, hvor godt løbet er gået. Dette kan løberen sammenligne fra løb til løb. Skemaet slutter med at løberen skal reflektere lidt over løbet, og notere hvad der var det bedste ved løbet, og hvilke erfaringer løberen kan tage med sig videre fra dette løb. Skemaet kan ses i bilag 2, hvor der er en vejledning til udfyldelse. Skemaet er vedlagt i to forskellige versioner. Det første er benyttet i projektets dataindsamling. Det anden er udviklet med henblik på fremtidigt brug. Ændringerne bygger på erfaringer under projektets dataindsamling, som gerne skulle føre til at skemaet er blevet mere klart og brugbart. Analyserne i dette projekt vil primært bruge informationen fra strækskemaet. De øvrige dele i analyseskemaet er medtaget, da det er målet, at skemaet skal kunne bruges af løbere og trænere i den daglige træning. Her opfattes disse elementer er meget anvendelige, og benyttes i arbejdet med den individuelle vejledning (afsnit 6).

Side 11 Ved brugen af analyseskemaerne er der en række områder, som løber og træner skal være opmærksom på. Udfyldelsen er udtryk for en løbers subjektive vurdering af, hvordan det er gået. Derfor skal man være meget forsigtig med at sammenligne skemaer på tværs af en løbergruppe, da to løbere ikke udfylder skemaerne ens. Ligeledes er der heller ikke to løb der er helt ens. Derimod er skemaerne gode til at belyse relative udviklinger i teknikken hos den enkelte løber over tid. Det endelige procenttal, som man kan få ud af skemaet, har derfor forskellige betydning for forskellige løbere, men skal sammenlignes med løberens procenttal fra tidligere løb. 4.2 Dataindsamling Dataindsamlingen er foregået på to forskellige måder. Til gruppeanalysen er det foregået ved, at der på to Junior-kurser og to Ungdom-2 kurser er indsamlet skemaer fra 10-20 løbere, der er udfyldt efter en af kursets træninger. En del af disse løbere har også udfyldt skemaer efter deltagelse i Nordjysk 2-dages og en TKC-træning i TKC Nordjylland. Dette har i alt givet 86 skemaer, som vil danne grundlag for analysen i afsnit 7. Til den individuelle analyse har to løbere udfyldt skemaet for 20 konkurrencer eller træninger. Analysen i afsnit 6 vil endvidere blive fulgt op af samtaler med de to løbere, samt skygning af den ene. 4.3 Erfaringer fra dataindsamling Præsentationen af analyseskemaerne er generelt blevet modtaget positivt hos løberne. For mange (især hos de yngste) var det første gang de stiftede bekendtskab med et analyseskema, og en struktureret måde at evaluere deres løb på. Dette betød at mange kom til at reflektere meget mere over deres løb, end de hidtil havde været vant til. Der har endda også været kommentarer om at udfyldelsen af skemaet har givet dem mere, end selve træningen. Enkelte løbere har taget skemaet til sig, og selv arbejdet videre med det i et regneark.

Side 12 5. OPBYGNING AF ORIENTERINGSMODEL I dette afsnit gives et bud på en måde at arrangere og følge op på teknisk træning, i forhold til analyseskeamets inddelinger samt overordnede betragtninger for orienteringstræning. Der gives ligeledes et bud på, hvorledes løberen kan optimere o- løbspræstationen, med sigte på resultatoptimering. 5.1 Intensitet på træningen i forhold til indlæring Opbygningen og indlæring af personlig orienteringsmodel tager lang tid, og kræver en stor indsats primært af løberen, men også fra træneren. Målet om den optimale præstation kan overordnet inddeles i nedenstående kategorier: Oplæring i processerne omkring orienteringsteknik. Træne/indlære orienteringsteknikker, så de bliver rutine ved konkurrencefart. Bruge de indlærte/rutineprægede orienteringsteknikker i konkurrence til resultatoptimering. Den optimale præstation er grundlæggende det løb, hvor teknik og fart er fuldstændig afstemt, og dermed ingen bom. Omvendt er dette løb ikke nødvendigvis det optimale resultatmæssigt, sandsynligvis fordi orienteringsprocessen med 100% sikkerhed er for tidskrævende. Det optimale løb vil derfor ofte være det løb, hvor kontrolleret offentsiv orientering med en accept af bomrisiko udføres. I dette løb vil der være svej (10-25 sek), og kunsten er at opdage disse svej inden de bliver til egentlige bom. I orienteringsmodellen skal der derfor være plads til ikke at have 100% kortkontakt, men samtidig skal evnen til at observere være meget høj. Er den det, vil den øvede løber hurtigt kunne finde tilbage på kortet, og korrigere. For at løberen kan opbygge tekniske færdigheder samt arbejde med personlig orienteringsmodel, gives følgende forslag til progression i den tekniske udvikling for den enkelte løber:

Side 13 1. Opbygning af teoretisk fundament for løberen. Præsentation af teori, herunder forenkling af teori med høj fokus på kvalitet i information til løberne fremfor kvantitet (bevidst begrænsning af informationer justeringsmuligheder af teknikken skal fremstå relativt enkle for løberen rettet mod praktisk anvendelse). Der arbejdes skiftevis med enkeltdele af teknikken (delmetode) og den samlede teknik (helmetode) øger indlæringspotentialet. 2. Bevidstgørelse af løberen for eksempel gennem analyseskemaer og tekniksamtale, men løberen skal ligge meget energi i processen fra erkendelse til handling. 3. Mestring til træning (lav til moderat løbsintensitet, lav stressintensitet). 4. Mestring til træning (høj løbsintensitet, lav stressintensitet). 5. Mestring til træning (høj løbsintensitet, høj stressintensitet) = konkurrencetræning (modeltræning) 6. Mestring til konkurrence + forskellige terræntyper Den enkelte løber skal dermed først flytte trin på udvikingstrappen, når færdigheden er indøvet ved konkurrencehastighed, ellers indlæres forkert teknik. Det er en vanskelig opgave med en løbergruppe på 10-15 løbere, at sikre den rette progression for den enkelte løber. 5.2 Justering af træningen efter træningsgruppens niveau Overordnet kan det være problematisk, at en løbergruppe har stor variation i alder og udviklingsniveau. Alligevel er det trænerens opgave og ansvar at have en fornemmelse af, hvor gruppens svage punkter er, og ud fra dette lave momenttræninger. Træneren kan opnå denne viden på forskellige måder med stigende arbejdsindsats (men samtidig kvalitet): Teoretisk/erfaringsmæssigt kendskab til udviklingsniveau for aldersgruppen. Snakke med de enkelte løbere efter træningen. Skygning af løberne i skoven (giver muligheden for at sammenholde det løberne fortæller med trænerens aktuelle observationer). Løberne udfylder evalueringsskema efter træningen, hvor de kort anfører, hvilken træningsform de selv synes de har behov for (tidsforbrug for løberen er maks. 2 min og evaluering afleveres til træningen). Suppleres med skygning. Løberne udfylder analyseskemaer til træning og konkurrence, og afleverer disse til træneren, der får muligheden for at få et samlet og detaljeret billede af gruppen styrker og svagheder. Suppleres med skygning.

Side 14 5.3 Hvordan justerer løberen intensiteten Orienteringsløb på højere niveau er systematisk og bevidst tankearbejde. Kun løberen beslutter, hvad der sker i skoven. Det er derfor helt centralt for løberen at være bevidst og aktiv i egen udvikling. Med et vedholdende arbejde med teknikken og orienteringsprocessen vil løberen opnå et højt niveau af automation, dvs konstant, automatisk tankearbejde. Orienteringsprocessen i skoven kan fremstilles efter nedenstående model (se figur 5.1). 12 Plan Vha. kortet Visualisering Terrænbillede Forventninger til hvad du skal se. Observationer Fra terrænet ventetid Figur 5.1: Model for orienteringsprocessen. Strækplan laves inden posten forlades. Ud fra kortets informationer visualiseres de terrænbilleder/genstande der er vigtige for en sikker og hurtig orientering, Man prøver at finde terrænobjekter, som modsvarer forventninger og indholdet af visualiseringen. Løberen skal være bevidst om hvad ventetiden benyttes til (fremadlæsning, fysisk optimering osv.). Når visualiseringen/forventninger stemmer overens med terræn skal intensiteten øges. Det er kun løberen, der kan foretage denne vurdering, men trænerens oplæg til træningen skal i høj grad tage hensyn til og vejlede de forskellige udviklingstrin, og dermed grundlæggende foreskelle i intensiteten på træningen. 12 Med inspiration fra materiale af Olli-Pekka Kärkkäinen med titlen Gå lige i posten Orienteringstræning.

Side 15 5.4 Typer af momenttræning i forhold til fejltyper Når det er konstateret, at en løber eller løbergruppe har problemer med et område af teknikken, skal der arbejdes detaljeret med dette område. Dette foregår med momenttræninger, som er meget velbeskrevne i litteraturen. Der er taget udgangspunkt i den danske bog Orienteringsteknik i Danmark 4 samt i den norske bog Orienteringsteknisk trening 14 samt internetversionen og videreudviklingen af sidstnævnte bog. Tabel 5.1 indeholder information om typer af momenttræninger, der er relevante i forhold til forskellige fejltyper. Typer af momenttræninger er velbeskrevne i litteratur, og derfor er der henvist til denne. Indsatsområdet for den enkelte løber, med analysemodellen, er ikke alderbetinget, men betinget af de fejltyper som analysereaultetet har vist. Dermed tages højde for de udviklingsmæssige forskelle, og træningen tilrettelægge ikke udelukkende på baggrund af alder. Beskrivelsen af momenttræninger er i DOFs Orienteringsteknik 2 beskrevet i følgende kategorier: Finorientering Grovorientering Trafiklysmetoden Glidende løb Bomteknik I NOFs litteratur Orienteringsteknisk trening er udviklingen beskrevet med udviklingstrin fra A-Ø. Træningseffekten af de forskellige trin er forsøgt placeret i forholde til de fejltyper, der arbejdes med i analysemodellen. Tabel 5.1 er således en vejledning til såvel træner som løber i at målrette træningsindsatsen mod en konstateret hyppig fejltype igennem analysearbejdet (jf. analyseskema bilag 2).

Side 16 Tabel 5.1: Oversigt over træningsmomenter for de enkelte dele af o-teknikken. Overordnet teknik Grov-o Farttilpasning Fin-o Fejlretning Flyd Projektets analysemodel Vejvalg Strækplan Udløb Udløb-SSU SSU-Post Gennemførelse Flyd Løbsdisponering Trænes med Delmetode Delmetode Delmetode Delmetode Delmetode Delmetode Helmetode Grundlæggende teknik 13 Glidende løb (glidende løb) Grov-o Trafiklys Fin-o Bomteknik NOF nivåstigen 16 14 15 G, U, T, Y-Ø (G), O, P Y-Ø (G), I, M, N, O, P, T, V, W, X Y-Ø O, S, T Y-Ø H, O, (P), Q, R, T Y-Ø I bilag 6 er gives en vejledning til at arbejde med de mentale og tekniske færdigheder, sat i forhold til de inddelinger, der er i analyseskemaet. Der er konkrete forslag til træningsindhold samt modelspørgsmål til at finde frem til eventuelle manglende fokusering i orienteringsprocessen. Y-Ø Y-Ø 13 Orienteringsteknik i Danmark 2, DOF, 1986. 14 Orienteringsteknisk trening, NOF,1991 15 NOF: http://www.orientering.no/trening/o_tekniske_trinn/o_tekniske_trinn.asp 16 Det er forudsat at løbergruppen fra 13-20 år er grundigt introducerede til trin A-F, herunder skovtilvænning, ledelinieorientering og løb væk fra ledelinierne, jf. Bilag 1.

Side 17 6. ANALYSE AF INDIVIDUELLE Denne del af opgaven omhandler teknikindlæring ved bruge af analyseskemaer i den individuelle vejledning af løberen. Der er arbejdet med et teknisk udviklingsforløb for 2 løbere, en D15-16 og en H17-18. 6.1 Beskrivelse af arbejdsprocessen Indledningsvis er der givet en grundig gennemgang af analyseskemaet, så løber og træner tolker udfyldelsen på tilnærmelsesvis samme måde. Ved projektstart for de to løbere er udleveret materiale svarende til bilag 2 samt figur 3.1. Arbejdsgangen har været som nedenstående: 1. Løberen udfylder analyseskemaer for ca. 10 vigtige løb. I denne proces dannes grundlaget for at starte en dialog mellem træner og løber. Løberen bevidstgøres ved selv at beskrive sin teknik. 2. Ud fra dette ses fejltendenser i orienteringen iht. afsnit 3.4 og bilag 2. Der tages en generel snak omkring orienteringsteknik iht. orienteringsmodellen beskrevet i afsnit 5. I forhold til fejlretning og idéer til træning er der udarbejdet vejledning til løber og træner (bilag 6). Yderligere indeholder samtalen følgende: De krav orienteringssporten stiller til såvel tekniske, mentale og fysiske færdigheder på løberens udviklingstrin. Dette for at finde ud af, hvor der ligger det største forbedringspotentiale for teknikken, f.eks. skyldes utilfredsstillende teknisk udførsel en dårlig fysisk form eller nogle mentale barrierer ved konkurrencer. Generel samtale om orienteringsteknik, herunder præsenteres løberen for forskellige måder at orientere på afhængig af detalje-

Side 18 ringsgraden i orienteringen. Yderligere snakkes om forskellige orienteringsteknikker (grov-o, fin-o, kompas osv.). Processen i skoven, dialogen og bevidstgørelsen skal gøres klart for løberen. Der er ikke noget der kommer af sig selv. Det kræver hårdt arbejde fra løberen, for at opnå en god og stabil orienteringsteknik. Ud fra denne 1. samtale aftales mellem løber og træner indsatsområder og målsætninger for teknikken indtil 2. samtale. 3. Løberen skygges ud fra følgende setup (dette er udført for D15-16 løber). 1.del: Retroaktiv orientering løber styrer skyggen. 2.del: Forventninger / visualisering Løber fortæller højt ved posten om planen til næste post (konkrete kontrolpunkter/terrængenstande). Ved næste post sammenholdes plan med det observerede. Indeholdte planen gode og tilstrækkelige/for mange punkter? 3.del: Løberen fortæller højt skift i orienteringsteknikken, f.ex grov-o til fin-o. SSU nævnes højt, og løberen stopper fysisk ved SSU. 4.del: Normal baneforløb, hvor løberen gennemfører teknikken 100% (dvs. nul bom ). Høj fokus på farttilpasning. Løberens egne forestillinger i forhold til egen teknik iagttages af træneren i skoven. Herved ønskes at opnå, at løberen også gennemfører den orienteringsteknik, som løberen selv har beskrevet. Ved skygningen opsamler træneren kommentarer fra løberen (enten skriftligt eller i hukommelsen), af de umiddelbare udtalelser løberen har til egen teknikgennemførsel. Ddette sammenlignes senere med de konklusioner løberen har ved udfyldelse af analyseskema. 4. 2. samtale, hvor løberen igen har udfyldt ca. 10 analyseskemaer. Grundlaget for denne samtale er nu 20 analyseskemaer samt skygning, og der er nu fra både løber og træner opbygget en god viden om løberens stærke og svage sider. Herefter fastsættes indsatsområder og målsætning for teknikken.

Side 19 Herefter kan pkt. 3 og 4 gentages indtil et tilfredsstillende niveau er opnået. Det er naturligvis sjældent, at en træner kan arbejde så detaljeret med en enkelt løber. Et godt alternativ er at løberne inddeles i 2-personers arbejdsgrupper. 6.1.1 Målet med arbejdsprocessen På dette tidspunkt i processen har løberen gjort sig vigtige erfaringer i skoven, og med grundig opsamling er disse erfaringer struktureret således, at løberen ved, hvor de primære forbedringspotentialer findes. Løberen vil ofte føle et større ejerskab og engagement til at arbejde seriøst med at få integreret en solid orienteringsteknik og dermed få automatiseret en personlig orienteringsmodel. Succeskriteriet for arbejdet er at løberen føler en sikkerhed overfor at kunne håndtere højt spændingsniveau i vigtige konkurrencer samt en sikkerhed i forhold til forskellige terræntyper i såvel Danmark som udlandet. Sidstnævnte tager flere år, men orienteringsmodellen skal gennemføres uanset terræntypen, blot modificeres efter de særpræg den konkrete terræntype/konkurrencetype indeholder. Dette velvidende, at enkelte terræntyper vil generere flere fejl end andre. 6.2 Resultater fra analysearbejdet på det individuelle plan Som nævnt er der arbejdet med 2 løbere efter ovenstående fremgangsmåde. Erfaringen er, at træneren får et meget præcist billede at løberens orienteringstekniske niveau, og der opleves en mere præcis og målrettet sparing med løberen. Yderligere er det erfaret, at løberen gennem dette arbejde, gør sig væsentlig flere overvejelser og tager mere initiativ til selvhjælp. Resultaterne fra arbejdet med de to løbere er præsenteret i efterfølgende afsnit 6.2.1 og 6.2.2, og det ønskes primært med fremstilling af resultaterne at opstille en arbejdsmetode, som andre trænere eller løbere kan benytte i træningsarbejdet. Der er i det følgende forsøgt at få de væsentligste dele af den individuelle samtale præsenteret. Der vil imidlertid være dele af samtalen, der ikke kan præsenteres, og den del vil nok være meget afhængig af trænerens indgangsvinkel og holdning til arbejdet med teknisk udvikling. 6.2.1 Case teknikanalyse for D15-16 løber Udgangspunktet for løberen er skift fra D13-14 (mlm.svære baner) til D15-16 (svære baner). Der har ikke været løbet svære baner til konkurrencer, udelukkende til træning (TKC + træningsløb).

Side 20 6.2.1.1 Resultat af første gennemgang af analyseskemaer og samtale I bilag 4 er data for første gennemgang af analyseskemaer. Resultatet for analyseskemaerne er suppleret med en samtale om teknik og forberedelsesrutiner. Dette danner grundlag for følgende analyseresultat: Skiftet fra 2003 til 2004 har forventeligt givet færre plusser og flere minusser. Dette er blot konstateret, og løbene fra 2003 er udelukkende brugt til en samtale om teknik og konkurrenceforberedelse. De største fejlprocenter er knyttet til kategorierne udløb-ssu og posttagning med henholdsvis 17 og 28%. De største fejlprocenter er knyttet til stræktyperne fin og grov med henholdsvis 35 og 32%. Det bemærkes at fejlprocenten for stræktypen vejvalg er faldet fra 32% til 17% fra 2003 til 2004 på trods af skiftet fra mlm.svære til svære baner. Generelt udføres en god forberedelsesrutine, men har ved øget spændingsniveau sværere ved at finde den gode orientering (som alle andre o- løbere). Ud fra analyseresultatet er det aftalt at der arbejdes med følgende områder indtil næste samtale. Bruge kompas ved hver post, så udløbet bliver sikkert og korrekt. Vejvalgsplanlægning, ud fra en forventning om, at større planlægning vil øge sikkerheden på såvel udløb-ssu og posttagning. Dette udføres ved at løberen ikke forlader posten uden at have en plan for hele det efterfølgende stræk. Stoppe undervejs på strækket hver gang der er tvivl om retningen, brug af kompas. Stoppe fysisk ved SSU, for derved at øge fokus på skiftet fra grov-o til fin-o (hvis dette er nødvendigt). Alternativt blot at oplære en øget sikkerhed i orienteringen. Stoppet er således ikke nødvendigvis en blivende del af løberens orientering, men i en indlæringsperiode benyttes dette som virkemiddel. Øve høj koncentration også ved træning, således at træningen bliver konkurrencetræning også på koncentrationssiden. Målsætning: Procenter for kategorierne vejvalg og udløb skal fastholdes under 10%. Procent for kategorien udløb-ssu skal ned på 10%. Procent for kategorierne posttagning og gennemførsel skal ned på 15%.

Side 21 6.2.1.2 Resultat af anden gennemgang af analyseskemaer I bilag 4 er data for anden gennemgang af analyseskemaer. I anden gennemgang har løberen et godt kendskab til udfyldelsen af analyseskemaerne samt større kendskab de faktorer, der påvirker orienteringspræstationen. Løberen har ved 2. gennemgang ikke fået udfyldt stræktypen, der sikrer at løberen tænker over orienteringsteknikken i forhold til den nødvendige detaljering i henhold til stræktypedefinitionerne (bilag 2). Den er således udfyldt af træneren for at få sammenhæng i analysen. I sammenligningen mellem 1. og 2. gennemgang af analyseskemaerne er der ikke taget specielle hensyn til terræntyperne. Baggrunden er, at orienteringsmodellen skal opbygges til fungere uanset terræntype (farttilpasning). Analyseresultatet kan ses i tabel 6.1: De største fejlprocenter er fortsat knyttet til kategorierne udløb-ssu og posttagning med henholdsvis 17 og 18%. De største fejlprocenter er knyttet til stræktyperne fin og vejvalg med henholdsvis 43 og 33%. Det bemærkes at fejlprocenten for stræktypen grov er faldet fra 32% til 23% fra 1. til 2. gennemgang. Løberen har forbedret forberedelsesrutinen. Arbejder med at finde rytmen ved højere stressniveau. Tabel 6.1: Opfølgning på målsætninger (tal i parentes er opnået procent). Område Målsætning 1. gennemg. Målsætning 2. gennemg. Status Vejvalg < 10% (6%) < 10% (3%) Målsætning fastholdt Udløb < 10% (12%) < 10% (10%) Målsætning opnået Udl.-SSU < 10% (17%) < 10% (17%) Målsætning ikke opnået SSU-post < 15% (26%) < 15% (18%) Målsætning ikke opnået Gennemf. < 15% (27%) < 15% (29%) Målsætning ikke opnået Det er af væsentlig betydning hvilke terræntyper, der er benyttet ved de 2 gennemgange af analyseskemaer. Fremadrettet målsætning:

Side 22 Procenter for kategorierne velvalg og udløb skal fastholdes under 10%. Procent for kategorien udløb-ssu skal ned på 10%. Procent for kategorierne posttagning og gennemførsel skal ned på 15% Udfyldelsen af skemaerne skal ske iht. vejledning (bilag 2). Fortsætte med teknikforbedringer, som er listet under gennemgang af analyseresultatet i 1. gennemgang. 6.2.1.3 Resultat af skygning Nedenstående (tabel 6.2) er de observationer som blev opnået ved skygning af løberen i Rold Øst / Jægersborg. Generelt var løbsområdet relativt detaljefattigt, hvilket resultatet i nogen grad bærer præg af. Tabel 6.2: Resultater af skygning af D15-16 løber. 1.del Indhold i skygningen Retroaktiv orientering - løber styrer skyggen. Resultat af skygningen - Mangler øvelse i at være bevidst omkring hvilke terrængenstande, der er vigtige for en sikker orientering (retningen opnås delvist med kompas og intuition). - Har svært ved at slippe stierne / store ledelinier, og i stedet benytte kurverne i orienteringen. 2.del 3.del 4.del Forventninger / visualisering Løber fortæller højt ved posten om planen til næste post (konkrete kontrolpunkter/terrængenstande). Ved næste post sammenholdes plan med det observerede. Indeholdte planen gode og tilstrækkelige/for mange punkter? Skift i orienteringsteknik / SSU Løberen fortæller højt skift i orienteringsteknikken, f.ex grov-o til fin-o. SSU nævnes højt, og løberen stopper fysisk ved SSU. Normal baneforløb Normal baneforløb, hvor løberen gennemfører teknikken 100% (dvs. nul bom ). Høj fokus på farttilpasning. - Opøvede/trænede evnen til at følge planen på hele strækket igennem træningen, hvor planen i starten blev ændret undervejs. - Planen indeholdt mere væk fra stierne / store ledelinier. - Nogle steder dog svært ved at finde terrængenstande til planen. - Bruger SSU meget aktivt. - Løb i denne terræntype primært grovorientering, men er bevidst om skiftet fra grov-o til fin-o. - Denne del af banen gik ikke optimalt. - Løb flere stræk uden plan. Generelt er det opfattelsen, at løberen kan udføre alle de vigtige teknikker indenfor orienteringsteknik, når de separeres ved en momenttræning og lavere intensitet. Der skal arbejdes med at få teknikken gennemført, når hun er både i trænings- og konkurrencesituationen, med det sammensatte o-løb.

Side 23 Skygningen gav ligeledes indtrykket af, at løberen arbejder meget målrettet med den rigtige teknik, og dermed er på rette vej mod den optimale præstation. Skygningen gav anledning til at tale om detaljering i teknikken på de forskellige strækdele, og dermed minimere tidsforbruget på grovorienteringsdelen af strækket. Som træner giver skygningen en sikkerhed for, at løber og træner refererer til det samme i o-teknikken, ved at gennemføre ovenstående skygningsprogram. Nu vil samtalen fremover være mere præcis, forhåbentlig med et godt udbytte for løberen. 6.2.2 Case teknikanalyse for H17-18 løber Udgangspunktet for løberen er 2.års H17-18, og har således løbet svære baner til konkurrencer i 4 sæsoner. Sæsonen 2003 var præget af manglende fysisk form (if. løberen), og dette er væsentligt bedre i 2004. 6.2.2.1 Resultat af første gennemgang af analyseskemaer og samtale I bilag 5 er data for første gennemgang af analyseskemaer. Resultatet for analyseskemaerne er suppleret med en samtale om teknik og forberedelsesrutiner. Dette danner grundlag for følgende analyseresultat: Et højere fysisk niveau har givet mere ro i orienteringen, hvilket umiddelbart kan ses med 2 løb i 2004 med meget høje plus-procenter på henholdsvis 91% og 84%. De største fejlprocenter er knyttet til kategorierne udløb-ssu og posttagning med henholdsvis 9 og 13%. De største fejlprocenter er knyttet til stræktyperne grov og vejvalg med henholdsvis 17 og 33%. Det bemærkes at fejlprocenten for stræktypen fin på nuværende tidspunkt er 6%, hvilket må betragtes som tilfredsstillende. Generelt er forberedelsesrutinen blevet bedre fra 2003 til 2004, bl.a. ved brug af trigger i startrutinen. Ud fra analyseresultatet er det aftalt at der arbejdes med følgende områder indtil næste samtale. Vejvalgsplanlægning, ud fra en forventning om, at større planlægning vil øge sikkerheden på såvel udløb-ssu og posttagning. Specifik metode til at få dette gennemført er ikke aftalt. Løberen er anbefalet at stoppe fysisk ved SSU, for derved at øge fokus på skiftet fra grov-o til fin-o.

Side 24 Det er aftalt at øve høj koncentration også ved træning, således at træningen bliver konkurrencetræning også på koncentrationssiden. Målsætning: Procenter for kategorierne vejvalg og udløb skal fastholdes på nuværende niveau, dvs. under 2%. Procent for kategorien udløb-ssu skal ned på 5%. Procent for kategorierne posttagning og gennemførsel skal ned på 10%. Til samtalen blev der snakket omkring afstand til vinderen af banen, som umiddelbart var mere end den forventelige fysiske forskel. Dette i relation til gennemførelsen af teknikken, og muligheden for at presse teknikken yderligere for at minimere tidstabet ved orienteringsprocessen. 6.2.2.2 Resultat af anden gennemgang af analyseskemaer I bilag 5 er data for anden gennemgang af analyseskemaer. I anden gennemgang har løberen et godt kendskab til udfyldelsen af analyseskemaerne samt større kendskab de faktorer, der påvirker orienteringspræstationen. I sammenligningen mellem 1. og 2. gennemgang af analyseskemaerne er der ikke taget specielle hensyn til terræntyperne. Baggrunden er, at orienteringsmodellen skal opbygges til fungere uanset terræntype (farttilpasning). Til brug ved 2. gennemgang af analyseskemaerne har løberen udfyldt for 3 løb. Dette er for få til at give et analyseresultat, der statistisk er anvendeligt. Alligevel er det forsøgt at se på fejltendenser for de udfyldte skemaer. Generelt er fejlprocenterne lave, og ligger på et tilfredsstillende niveau iht. de målsætninger, der er sat op ved 1. gennemgang. Der er målopfyldelse i alle kategorier, med undtagelse af vejvalg. Umiddelbart ser det ud som om, at der kan arbejdes på at gøre forberedelsen lidt mere eksakt og målrettet. Taktikken hurtigt, men sikkert.. og fart på hele vejen.. er nok typiske målsætninger/forventninger på aldergruppen (særligt drengene), men det er vigtigt at få defineret, hvad der ligger i begreberne. For alle 3 løb, som er udfyldt i 2. gennemgang, gælder det, at der ikke er tegnet vejvalg på kortene. Dette er en væsentlig mangel, og nok en af de vigtigste dele af evalueringen efter løbet. Løberen opfordres til at være grundigere med denne del, som skal ske sideløbende med udfyldelsen af analyseskemaet.

Side 25 Som den sidste iagttagelse noteres, at løbstiden i forhold til banevinderen med kendt løbsstyrke, umiddelbart er for stor. Dette skyldes umiddelbart, iht. udfyldelsen af analyseskemaerne, ikke tekniske vanskeligheder på banen. Men, som nævnt ved 1. gennemgang af skemaer, skal der givetvis arbejdes med at presse orienteringen, således at det fysiske tidstab minimeres. I sammenhæng med dette fysiske arbejde, ligger der en væsentlig målsætning og udfordring for løberen i at holde de lave fejlprocenter, mens fysikken optimeres.

Side 26 7. ANALYSE AF GRUPPER I dette afsnit benyttes analyseskemaerne til at analyse for en gruppe af løbere. Hermed undersøges om skemaerne kan være med til at give information om nogle generelle træk hos en bestemt gruppes orienteringsteknik. Herunder ses på om køn, alder eller terræntype har nogen betydning for løbernes fejltyper/steder. Eller om de enkelte fejltyper/steder skiller sig ud i forhold til hinanden. Målet med analyserne er at undersøge om der er forskel på en række parametre, både som helhed, men også mellem forskellige grupper (køn, alder, terræntype). Er der forskel i det samlede resultat for de forskellige fejltyper/steder på strækket? Er der dele af banen, der volder større problemer end andre? Bommes der mere på de to første poster end på hele banen, som helhed? Er der forskel mellem drengenes og pigernes resultater? Er der forskel mellem aldersgrupper? Bliver der bommet mere i klitterrænerne end i de andre terræntyper? Er der forskel mellem træning og konkurrence på fejlprocenten? 7.1 Metodiske overvejelser Tidligere i opgaven er det blevet fremhævet at man ikke kan sammenligne analyseskemaer for forskellige personer, da deres vurdering af hvad der er gået godt og dårligt vil være forskellig. Eksempelvis kunne man forestille sig at en 14-årig og en 20-årig ikke har samme opfattelse af, hvad der er en fejl. Et lille svaj vil for den yngste måske ikke blive vurderet som nogen fejl af betydning, hvorimod den ældste måske er meget kritisk overfor selv små fejl. Skemaet siger heller ikke noget om, hvor godt det reelt er gået. Det er kun løberens egen opfattelse af præstationen, der giver sig til kende i skemaet (dog angives egen tid og vindertid, hvilket kan give træneren et indtryk af præstationen). Igen kunne man forestille sig at to personer har løbet samme bane, men at den hurtigste måske har vurderet sit løb mere negativt end langsomste, selvom dette ikke stemmer overens med resultatet.

Side 27 På trods af ovenstående benyttes skemaerne med disse forbehold på tværs af personer. En måde at imødegå nogle af måleproblemerne på, er ved at have mange skemaer med i analysen. Der vil altid være nogen, der vurderer sin præstation hårdere end gennemsnittet, og andre lettere end gennemsnittet. Men har man skemaer nok med, vil disse to grupper sandsynligvis opveje hinanden, og dermed gøre analyseresultaterne anvendelige. Hvis man har tilstrækkelig mange skemaer med, skulle der også gerne vise sig et generelt mønster for hvor fejlene laves. Eller hvilke grupper der laver bestemte fejl oftere end andre. 7.2 Fakta om datagrundlaget Der er indsamlet i alt 86 analyseskemaer. Skemaerne stammer fra følgende træning og konkurrencer angivet i tabel 7.1. Tabel 7.1: Oversigt over dataindsamling. Begivenhed Alder Antal Løbsområde Terræntype 17 Løbstype og dato U2-kursus 13-16 17 Silkeborg Nordskov Nord- og østjylland Vejvalgstræning 22/11 2003 U2-kursus 14-16 12 Tranum Vestjysk klitterræn Træning 28/2 2004 Juniorkursus 30/11 2003 16-20 15 Tvorup Øst Vestjysk klitterræn Temposkifte træning Juniorkursus 16-20 16 Ølgryde Plantage Træning 31/1 2004 TKC Nord 16/3 2004 14-21 6 Hellum Siem Nord- og østjylland Kortdistance Træning Nordjysk 14-21 8 Ålbæk Vestjysk klitterræn Konkurrence 19 13/3 2004 Nordjysk 14-21 8 Tversted Vestjysk klitterræn Konkurrence 19 14/3 2004 Diverse 4 Træning 44 forskellige personer har været med i undersøgelsen, og har udfyldt et skema 1-6 gange. Deltagerne er fra 13-21 år gamle, med en gennemsnitsalder på 16,1. 33% (27 stk.) af de indsamlede skemaer fra piger og 66% (57 stk.) fra drenge. 70 (81,4%) skemaer er udfyldt efter træning og 16 (18,6%) efter konkurrence. 17 Terræntypen refererer til terræninddelinger i Orienteringsteknik 2. 18 1.del af o-teknisk test i TKC Nordjylland. 19 Nordjysk 2-dages.

Side 28 Fordeling på terræntype er: 17 o 24 (28%) fra Nord- og østjylland. o 17 (20%) plantage. o 45 (52%) Vestjysk klitterræn. 7.3 Databehandling og undersøgelsesparametre Alle skemaer er blevet lagt ind statistikprogrammet SPSS. Her er oplysningerne fra strækskemaet blevet omkodet til værdier der går fra 0-1. Dette er sket ved at et + har fået værdien 2, 0 værdien 1 og værdien 0. Herefter er disse værdier blevet lagt sammen, og delt med det maksimalt mulige pointtal, det er muligt at få i en kategori. Herved får man en værdi der svarer til 1 hvis man har + i alle felter og 0 hvis man har i alle felter. Herved opnås, at det er nemt at omtolke værdien til et procenttal for, hvor godt det er gået i forhold til det bedst mulige. 7.3.1 Input til statistikprogrammet Baggrundsparametre, herunder navn, alder, dato, antal år udøveren har løbet orienteringsløb, træning eller konkurrence og terræntype (østjysk, hede/plantage, klitterræn). Yderligere er følgende parametre undersøgt (se bilag 3 for beregningsgrundlag). Vejvalgudtagning/ strækplan Udløb Midtpå stræk Posttagning Gennemførelse Post 1 og 2 Første del af banen Midterste del af banen Sidste del af banen Samlet score 7.4 Analyseresultater De følgende undersøgelser vil bygge på sammenligninger af gennemsnit for de 10 undersøgelsesparametre. Sammenligningerne vil ske både for hele gruppen under et, ved at sammenligne undersøgelsesparametrene med hinanden, og for grupper, ved at sammenligne to forskellige gruppers gennemsnit på den samme parameter.

Side 29 7.4.1 Strækkets fem fejltyper/steder Af tabel 7.2 fremgår det at det kun er gennemsnitsværdien for udløbet, der er væsentlig forskellige fra de andre steder på strækket. Her ligger løbernes succesrate ca. 10%-point bedre end på de andre momenter (de opnår 87% af den maksimale score, mod 74-79% på de andre momenter). Dette viser at det ikke er med hensyn til udløb at løberne har de største problemer. Dette er ikke så overraskende, da udløbet også er den korteste del af strækkets delmomenter, og kun varer indtil første sikre kontrolpunkt efter posten (noget man ofte kan se fra posten). Tabel 7.2. Gennemsnit for de fem delmomenter. Parameter Gennemsnit Vejvalg 0,7946 Udløb fra post 0,8702 Midt på delstræk 0,7669 Posttagning 0,7447 Gennemførelse 0,7488 Figur 7.1 viser spredningen for de fem delmomenter. Den tykke sorte streg angiver medianværdien på de enkelte parametre, og boksen og den tynde streg viser spredningen. Her kan man se at alle parametrene trækker op mod værdien 1. Dette skyldes at det for løberne går mere godt end skidt, eller sagt på en anden måde at de er mere tilbøjelige til at sætte et plus i forhold til et minus. Endvidere kan man se at spredningen er mindre på kategorierne udløb og posttagning. Løberne præsterer på disse to dele mere ensartet end på de andre dele, hvor der er stor forskel på løbernes præstation.

Side 30 1,0,8 Gennemførselsprocent,6,4,2 0,0 N = 32 30 86 vejvalg 8 58 28 53 23 34 45 86 86 28 midt på delstræk gennemførelse udløb fra post posttagning 86 54 86 Figur 7.1: Oversigt over fordelingen på de fem delmomenter. Den tykke sorte streg viser medianen for parameteren, de røde bokse viser spredningen for de 25% af de udfyldte skemaer, der ligger nærmest medianen på hver side. Afstanden fra kanten af boksen og til de sorte endestreger viser spredningen for de 25% af skemaerne, der har en værdi, der ligger længst væk i forhold til medianen, til begge sider. O'erne udgør outliers, dvs. værdier, der ligger længere væk end forventet (bygger på en antagelse om at fordelingen på hvert parameter er normalfordelt). Alle outliers ligger under medianen, hvilket viser at der er løb, hvor enkelte momenter (især udløbet) er gået meget dårligere, end hvad der er det normale for alle de medtagne løb. 7.4.2 De fire dele af banen og samlet resultat Hvad angår de fire forskellige dele af banen, så er der jf. tabel 7.3 ikke noget tydeligt bevis på, at der bliver bommet mere på de to første poster end på andre dele af banen. Ligeledes heller ikke for at der bommes mere først eller sidst på banen, end der gøres midtpå eller generelt for hele banen. Gennemsnittet for alle dele ligger tæt omkring hinanden med en succesrate på 76-80%. Tabel 7.3: Gennemsnit for de forskellige dele af banen. Gennemsnit Post 1 eller 2 0,7669 Første 1/4-del af banen 0,7771 Midterste del af banen 0,7877 Sidste 1/4-del af banen 0,8009 Samlet score 0,7862

Side 31 7.4.3 Forskelle mellem køn Det viser sig at på alle undersøgelsesparametre scorer pigerne ca. 7-14%-point lavere end drengene (se tabel 7.4). Den største forskel mellem drenge og piger findes i kategorien midt på delstræk, hvor drengene scorer 14%-point bedre end pigerne, og den mindste forskel er i posttagningen, hvor pigerne kun scorer 6%-point under drengene. For de fire forskellige dele af banen, ligger pigernes succesrate på ca. 71%, hvor den for drengene ligger ca. 10%-point over. Denne forskel kan enten skyldes at pigerne er dårligere end drengene, eller også at pigerne vurderer deres indsats mere kritisk end drengene. Den individuelle analyse af hhv. en D15-16 løber og en H17-18 løber viser den samme tendens, at han generelt sætter flere plusser end hende (se afsnit 6). Men der må en nærmere analyse af pigernes og drengenes kriterier for udfyldelse til, for at man kan vurdere om dette holder for alle. Men alligevel er det en vigtig pointe at være opmærksom på, at denne forskel eksisterer. Tabel 7.4: Forskel mellem drenge og piger for alle parametre. Parameter Køn Antal Gennemsnit Vejvalg piger 29 0,7136 drenge 57 0,8358 Udløb fra post piger 29 0,8052 drenge 57 0,9032 Midt på delstræk piger 29 0,6757 drenge 57 0,8133 Posttagning piger 29 0,6959 drenge 57 0,7696 Gennemførelse piger 29 0,6881 drenge 57 0,7796 Samlet score piger 29 0,7181 drenge 57 0,8208 Post 1 eller 2 piger 29 0,7121 drenge 57 0,7947 Første 1/4-del af banen piger 29 0,7169 drenge 57 0,8077 Midterste del af banen piger 29 0,7247 drenge 57 0,8197 Sidste 1/4-del af banen piger 29 0,7205 drenge 57 0,8418 7.4.4 Forskelle mellem aldersgrupper. Hvis man deler løberne ind i to aldersgrupper, de 13-16 årige og de 17-21 årige, og undersøger disse to gruppers gennemsnit på de enkelte parametre (se tabel 7.5), viser det sig, at det kun er på vejvalg, at der en tydelig forskel mellem de to aldersgrupper. Her er der hele 10%-point fra de yngstes gennemsnit op til de ældstes. Dette stemmer meget godt overens med forventningerne, da vejvalgsorientering og planlægning ligger ret højt på niveaustigen (niveau U, se bilag 1).

Side 32 Ser man på figur 7.2, der viser fordelingen for de to grupper på variablen vejvalg, kan man se, at spredningen er langt større hos den yngste gruppe end hos den ældste (boksen er længere, og den strækker sig længere nedad). De ældstes præstation er mere ensartet, set i forhold til den yngste gruppe, hvor der er stor forskel i niveauet og præstationen indenfor gruppen. Dette er der ikke noget overraskende i, da der som nævnt tidligere er en meget uens udviklingslinie og erfaringsbasis hos denne aldersgruppe. Nogle er nået langt i deres aldersmæssige udvikling og har løbet orienteringsløb i mange år, mens andre kun har løbet i få år og måske endnu ikke har udviklet sig fuldt ud aldersmæssigt. Begge dele vil udligne sig internt i gruppen efterhånden som de bliver ældre. 1,0,8,6 84 23,4,2 Vejvalg 0,0 N = 32 30 53 13-16 år 33 17-21 år Aldersgruppe Figur 7.2: Median og spredning for de to aldersgrupper på parameteren vejvalg. For alle de andre parametre ligger de yngstes succesrate lige under den ældste aldersgruppes succesrate. Forskellene er dog ikke særlig tydelige. At forskellen ikke tydeligt findes, selvom der er en klar formodning om at de ældste er bedre end de yngste, hænger sandsynligvis sammen med den tidligere nævnte forskellighed i at vurdere, hvor stor en fejl er, for at den noteres som en fejl i skemaet. Derfor kan man også forsigtigt konkludere at den lille forskel, der kan konstateres, sandsynligvis dækker over en meget større reel forskel, hvis man havde målt tidstab i minutter. Tabel 7.5: Sammenligning af aldersgrupper på alle parametre. Parameter Aldersgruppe Antal Gennemsnit Vejvalg 13-16 år 53 0,7590

Side 33 Udløb fra post Midt på delstræk Posttagning Gennemførelse Første 1/4-del af banen Midterste del af banen Sidste 1/4-del af banen Post 1 eller 2 Samlet score 17-21 år 33 0,8518 13-16 år 53 0,8583 17-21 år 33 0,8892 13-16 år 53 0,7622 17-21 år 33 0,7745 13-16 år 53 0,7373 17-21 år 33 0,7567 13-16 år 53 0,7427 17-21 år 33 0,7585 13-16 år 53 0,7601 17-21 år 33 0,8044 13-16 år 53 0,7743 17-21 år 33 0,8091 13-16 år 53 0,7863 17-21 år 33 0,8244 13-16 år 53 0,7491 17-21 år 33 0,7955 13-16 år 53 0,7725 17-21 år 33 0,8080 7.4.5 Forskelle mellem klitterræn og andre terræntyper Til denne analyse er dataene fra løb i østjysk terræntype og løb i hede/plantage terræn blevet lagt sammen til en kategori, da de indsamlede skemaer fra løb i østjysk terræn primært stammer fra løbere under 16, og skemaerne fra løb i plantageterræn stammer fra løbere over 16. Derfor vil det kun være muligt at skelne om der er forskel mellem præstationerne i klitterræn set i forhold til præstationerne i andre terræntyper. Tabel 7.6 viser en sammenligning af gennemsnittene på hver enkelt parameter for de to terræntyper. Succesraten for de to terræntyper ligger meget tæt, uden at det er til at se nogen tydelig forskel i præstationerne for hvert enkelt moment.

Side 34 Tabel 7.6: Sammenligning af terræntype på alle parametre. Parameter Terræntype Antal Gennemsnit Vejvalg østjysk/plantage 41 0,7865 klitterræn 45 0,8020 Udløb fra post østjysk/plantage 41 0,8851 klitterræn 45 0,8566 Midt på delstræk østjysk/plantage 41 0,7787 klitterræn 45 0,7562 Posttagning østjysk/plantage 41 0,7444 klitterræn 45 0,7450 Gennemførelse østjysk/plantage 41 0,7404 klitterræn 45 0,7564 Første 1/4-del af banen østjysk/plantage 41 0,7685 klitterræn 45 0,7849 Midterste del af banen østjysk/plantage 41 0,8078 klitterræn 45 0,7693 Sidste 1/4-del af banen østjysk/plantage 41 0,7913 klitterræn 45 0,8097 Post 1 eller 2 østjysk/plantage 41 0,7854 klitterræn 45 0,7500 Samlet score østjysk/plantage 41 0,7917 klitterræn 45 0,7811 7.4.6 Træning og konkurrence. Der kan ikke findes nogen væsentlige forskelle mellem træning og konkurrence (jf. tabel 7.7). Dette kan skyldes, at der ikke ligger ret mange data fra konkurrenceløb til grund for analysen (kun 16 skemaer i alt). Der er dog næppe nogen tvivl om, at der har været en forskel i opladningen før en konkurrence i forhold til før en træning. Og kiggede man på tiderne, vil man sikkert også se, at der generelt er blevet løbet hurtigere i konkurrencen. Men denne forskel viser sig dog ikke i den måde analyseskemaerne efterfølgende er udfyldt på.

Side 35 Tabel 7.7: Sammenligning af konkurrence og træning. Parameter Løbstype Antal Gennemsnit Vejvalg træning 70 0,7834 konkurrence 16 0,8434 Udløb fra post træning 70 0,8714 konkurrence 16 0,8650 Midt på delstræk træning 70 0,7567 konkurrence 16 0,8116 Posttagning træning 70 0,7468 konkurrence 16 0,7356 Gennemførelse træning 70 0,7489 konkurrence 16 0,7484 Samlet score træning 70 0,7827 konkurrence 16 0,8013 Post 1 eller 2 træning 70 0,7657 konkurrence 16 0,7719 Første 1/4-del af banen træning 70 0,7705 konkurrence 16 0,8059 Midterste del af banen træning 70 0,7858 konkurrence 16 0,7959 Sidste 1/4-del af banen træning 70 0,7994 konkurrence 16 0,8075

Side 36 8. KONKLUSION 8.1 Konklusion på brug af det udarbejdede analyseskema Det er erfaringen at analyseskemaet, med en grundig instruktion, var let tilgængeligt for løberne. Behovet for en grundig instruktion var, nok ikke overraskende, størst for løbergruppen fra 13-16 år. Ligeledes er denne gruppe ikke så spørgelystne, og der kan derved ske udfyldning af analyseskemaet, som ikke er helt i overensstemmelse med hensigten. Mange i gruppen fra 13-16 år havde svært ved at definere stræktype, hvilket kan indikere, at der ikke er så stor bevidsthed omkring den benyttede o-teknik (løber delvist på intuition). Dette betyder imidlertid ikke, at løberen nødvendigvis bruger en forkert teknik. Her er således et indsatsområde for trænere i denne aldersgruppe. 8.2 Konklusion på det individuelle niveau. Analyse og vejledning af 2 løbere gav disse erfaringer: Ved gennemgang med løberen var opladning/forberedelsesdelen samt erfaringsopsamlingsdelen meget anvendelig til at snakke o-tekniske og mentale faktorer. Det var en god indgangsvinkel til at lære løbernes tanker. Det individuelle arbejde gav et godt indtryk af løberens svage og stærke sider og gjorde kommunikationen omkring o-tekniske og mentale faktorer præcis og målrettet. Løber og træner talte samme sprog, hvilket erfaringsmæssigt ikke kommer automatisk. Opsamling af 10 løb i et overordnet skema (bilag 4 og 5), med skematisk og grafisk fremstilling af fejltendenser i teknikken, gjorde indsatsområder tydelige. Erkendelsen fra løberen, om at der skulle ydes en indsats på udvalgte områder, var umiddelbar. Det er erfaringen at løberen gradvist gennem processen har taget mere ansvar over egen læring. Gradvist havde løberen selv præcise forslag til indsatsområder, og konkrete virkemidler. Dermed kan metoden give lø-

Side 37 beren et redskab til at arbejde selvstændigt med o-teknikken, hvilket er helt centralt i orienteringssporten med begrænsede træner- og lederressourcer. Arbejdsmetoden har stillet relativt store krav til løberen om udfyldelse af skemaer, indtegning af vejvalg og fokusering på forberedelse og evaluering. Det vil ikke være alle løbere, der med kvalitet vil kunne gennemføre dette. Dette fremgår også tildels af de 2 cases (afsnit 6.2.1 og 6.2.2). Skygning af løberen var meget betydningsfuld for det samlede resultat og forståelsen af løberens handlingsmønster. Det opstillede skygningsprogram gav vigtige informationer om løberens tanker og vaner. Et reduceret udviklingsprogram skal uden tvivl indeholde skygning som et vigtigt element. 8.3 Konklusion på gruppeniveau. Analyserne på gruppeniveau viser: At der er forskel på piger og drenges måde at udfylde skemaerne på. Pigerne scorer lavere end drengene på alle parametre. At gruppen af 13-16 årige har større problemer med vejvalgsplanlægningen end gruppen af 17-21 årige. Endvidere er der en tendens til at den yngste gruppe generelt klarer sig dårligere end den ældste gruppe, og at der er større forskel på præstationerne i den yngste gruppe, end i den ældste. At der laves færre fejl på udløbs-delen af strækket, end på de øvrige dele af strækket. At det på baggrund af denne opgaves materiale ikke er muligt at påvise forskelle i præstationerne mellem træning og konkurrence, mellem løb i klitterræner og andre terræntyper, og for de forskellige dele af strækket.

Side 1 Bilag 1 Maj 2004 NOF NIVÅSTIGEN Nivå 7: Ø Mestre uvante forhold Mestre alle situasjoner Æ Påvirking fra andre løpere Z Trøtthetstilpasning Y Konsentrasjon Nivå 6: X Videregående retningsløping Videregående orientering W Skrittelling V Videregående kurveorientering Nivå 5: U Langstrekk, veivalgsorientering Orientering I fart T Valg av teknikk eller terrengtype S Fartstilpasning R Postarbeid Q Forenkling av poster P Kartlesing i fart O Orientering i forkant N Karthusk M Forenkling av kartbilde Nivå 4: L Mer detaljert kurveorientering Kurveorientering K Orientere langs tydelige høyder J Høydekurveforståelse Nivå 3: I Grov retningsløping Planorientering H Finorientering med kompass G Gjøre enkle veivalg Nivå 2: F Orientere kartet ved hjelp av kompasset Vekk fra ledelinjene E Kutting mellom ledelinjer D Orientere etter ledelinjesystemer Nivå 1: C Avstikkere fra ledelinjer Ledelinjeorientering B Orientere etter enkle ledelinjer A Forstå karttegnene, orientere kartet

Analyseskema: Jan S. og Morten P. Bilag 2 Navn: Alder: Dato: Antal år løbet orientering: Træning/ Konkurrence: Banelængde: Løbstid: Hurtigste tid: Opvarmning: Koncentration/ opladning: Kommentarer til forberedelser: Taktik før løbet: Stræk Stræ ktid 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 + ialt ialt Løbs tid Vejvalg Ud løb Udløb SSU Postta gning Gennem -førelse Stræktype Årsag til fejl/ tidstab/ kommentarer Udfyldelse: Løbstid skal være samlet løbstid. Vurdering af Vejvalg, udløb, udløb-ssu, posttagning og gennemførelse kan vises med + (perfekt), 0 (nogenlunde), (dårligt), alt efter hvor godt det er gået. Stræktype udfyldes af løberen (under vejledning fra træneren). I det sidste felt er der plads til kommentarer angående årsag til fejl, hvor stort tidstabet var eller andre kommentarer. Gennemførelsesprocent (hvor mange af delelementerne gik godt, + i forhold til ): Det bedste ved løbet: Erfaringer lært ved dette løb:

Teknikanalyseskema Bilag 2 - udarbejdet i forbindelse med Diplomtrænerprojekt 2004 Navn: Dato: Din løbstid: Alder: Træning/ Konkurrence: Hurtigste tid: Antal år løbet orientering: Banelængde: Opvarmning: Koncentration/ opladning: Taktik før løbet: Kommentarer til forberedelser: Vejledning: (for uddybelse se detaljeret vejledning for udfyldelsen) Løbstid skal være samlet løbstid. Vurdering af Strækplan/vejvalg, udløb, udløb-ssu, posttagning og gennemførelse vises med: + (perfekt), 0 (nogenlunde), (dårligt) Stræktype udfyldes af løberen (under vejledning fra træneren) med kategorierne fin-o, grov-o, vejvalg og langstræk. I det sidste felt er der plads til kommentarer angående årsag til fejl, hvor stort tidstabet var eller andre kommentarer. Stræk Stræktid Løbstid Strækplan Vejvalg Udløb Udløb SSU Posttagning Gennemførelse Stræktype Årsag til fejl/ tidstab/ kommentarer s-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19- + ialt ialt Antal + ialt: stk. Antal mulige + (5 antal stræk): stk. Antal + i forhold til antal mulige: % Antal ialt: stk. Antal mulige (5 antal stræk): stk. Antal i forhold til antal mulige: % Det bedste ved løbet: Erfaringer lært ved dette løb:

Side 1 Bilag 2 Maj 2004 1. VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF ANALYSESKEMA Analyseskemaet udfyldes ud fra følgende anbefalinger. Navn, antal år løbet orientering, løbstid, alder, dato, træning/konkurrence, banelængde, hurtigste tid kræver ikke yderligere forklaringer, men udfyldes hver gang. Inden du udfylder skemaet for selve løbet skal du vurdere din koncentration/opladning, kommentarer til forberedelse og taktik før løbet. Kolonne Beskrivelse Opvarmning Lavede du opvarmning? Var den tilstrækkelig? Hvor lang tid (ca.)? Koncentration / Hvordan var din koncentration umiddelbart inden start? Var din opladning tilstrækkelig? opladning Var der nogle faktorer der gjorde dig ukoncentreret inden start, hvilke? Hvis du ikke har gjort dig nogle særlige tanker inden løbet, så anfør dette. Kommentarer til forberedelser Hvordan har dine forberedelser været (fysisk, teknisk, mentalt)? Anfør hvis du har trænet noge specifikt til dette løb. Hvis du ikke har gjort dig nogle særlige tanker inden løbet, så anfør dette. (du kan overveje at lave en fast rutine med at udfylde denne del umiddelbart inden træningen/konkurrencen (evt. aftenen før), for at finde den optimale opladning (opbygge erfaringer)). Taktik før løbet Har du lagt en taktik? Kunne du holde taktikken? Hvis du ikke har gjort dig nogle særlige tanker inden løbet, så anfør dette. (du kan overveje at lave en fast rutine med at udfylde denne del umiddelbart inden træningen/konkurrencen (evt. aftenen før), for at finde den optimale opladning (opbygge erfaringer)). Stræktid Tiden på strækket Løbstid Samlet tid på banen Vejvalg Vejvalgsudtagning. Her skal du vurdere din evne til at planlægge strækket inden du forlader posten. Udløb Vurder her din evne til udløbet fra posten. Udløb - SSU Fremad mod næste post. Delen fra man er sikker på sit udløb og til SSU. På denne del gælder det om at komme hurtigst og sikrest fra A til B. Primært her det gælder om at fastholde og gennemføre sit vejvalg. Hvor stor sikkerhed løber man med her? Hvordan gør man når kortet slippes? Hvor mange punkter bruger man i sin orientering frem mod SSU? Posttagning Fra SSU til posten, dvs ofte finorientering. Vurder her din evne til at foretage nødvendige temposkift, hvis terrænet kræver det. Gennemførelse Fastholdelse og gennemførelse: Dette element er gældende for hele strækket. Vurder om du var i stand til at holde fast i din plan? Ændrede du din plan undervejs med fejl til følge?

Side 2 Bilag 2 Maj 2004 Kolonne Stræktype Beskrivelse Ved udfyldelsen af skemaet vurderes stræktypen efter nedenstående retningslinier. Dette har til formål at opøve evnen til at se vejvalgsmuligheder, samt tilpasning af teknikken i forhold til en bestemt stræktype. Finorienteringsstræk Kan ikke forenkles (ingen større opfang undervejs). Kræver at der læses mange detaljer for at komme sikkert frem. Er oftest kortere end 400 m. Grovorienteringsstræk Lige på-vejvalget er oplagt, og der benyttes store markante opfang undervejs på strækket. Strækket kan forenkles. Oftest ½-1 km langt. Vejvalgsstræk Flere vejvalgsmuligheder både lige på og udenom. Lige på-vejvalget er besværligt pga. f.ex en bakke eller tæthed. Der skal være reel tvivl om hvilket vejvalg der er hurtigst. Længde oftest ½-1 km. Langstræk Defineres som et vejvalgsstræk, men er ofte længere end 1,5 km. Der skal være mere end 2 forskellige vejvalg (ellers er det transportstræk). Årsag til fejl / tidstab / kommentarer Noter her hvad årsagen var til fejlen. Var du ukoncentreret? Løb du med andre løbere? Kunne du ikke gennemføre planen? Var du træt? Var du stresset? Yderligere kan du opstille målsætninger for dit arbejde med teknikken, herunder antal fejl (gennemførelsesprocent) eller f.ex antallet af for en bestemt fejltype (vejvalg, udløb, udløb-ssu, posttagning, gennemførsel). Sidst vurderes det bedste ved løbet samt erfaringer opnået ved løbet. Formålet med dette er at opbygge en erfaringsbank, hvor det er den korrekte udførsel af teknikken og få den rette følelse frem ved det perfekte o-løb (oplevelsen af flow).

Side 1 Bilag 3 Maj 2004 1. UNDERSØGELSESPARAMETRE TIL GRUPPEDEL Følgende parametre er lagt ind i statistikprogrammet. Baggrundsparametre: Navn Alder Dato Antal år udøveren har løbet orienteringsløb Træning eller konkurrence Terræntype: Østjysk, hede/plantage, klitterræn Undersøgelsesparametre: Vejvalgudtagning/ strækplan: Samlet mål for hele kolonnen vejvalg fremkommet ved at summere alle værdier i kolonnen og dividere med postantallet gange to. Udløb: Samlet mål for hele kolonnen udløb fremkommet ved at summere alle værdier i kolonnen og dividere med postantallet gange to. Midtpå stræk: Samlet mål for hvordan det er gået midtpå strækket. Fremkommet ved at summere alle værdier i kolonnen Udløb-SSU og dividere med postantallet gange to. Posttagning: Samlet mål for hvordan det er gået med posttagningen. Fremkommet ved at summere alle værdier i kolonnen Posttagning og dividere med postantallet gange to. Gennemførelse: Samlet mål for hvordan det er gået med gennemførelsen af strækplanen. Fremkommet ved at summere alle værdier i kolonnen Gennemførelse og dividere med postantallet gange to.

Side 2 Bilag 3 Maj 2004 Post 1 og 2: Mål for om man har bommet en af de første to poster. Fremkommet ved at summere rækkerne for de første to poster og dividere med det maks mulige antal point (5x2x2). Første del af banen: Den første del er fastsat til de første 25% af banen, her opgjort i poster. Igen summeres værdierne for posterne og deles med antallet af poster på den første del x 5 x 2. Midterste del af banen: Ca. 50% af banen. Ligger mellem den først og sidste del af banen. Opgjort udfra samlet postantal. Værdierne for posterne på denne del af banen summeres og deles med antallet af poster på denne del x 5 x 2. Sidste del af banen: Den sidste del er fastsat til de sidste 25% af banen, opgjort udfra samlet antal poster. Igen summeres værdierne for posterne og deles med antallet af poster på den sidste del x 5 x 2. Samlet: Denne variabel måler hvor godt det er gået på banen som helhed. Fremkommet ved at summere samtlige felter og dele med samlet postantal x 5 x 2.

Bilag 4 1. gennemgang af analyseskemaer D15-16 Dato Konkurrence Stræk Antal Antal fejltype/sted (antal med minus) Stræktype (antal med fejl/minus) Træning Antal fin grov vejvalg lang plus minus vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf. fin grov vejv. lang 15-03-2003 Nordjysk 2 dages stk 11 1 8 2 0 45 2 0 0 0 1 1 0 0 1 0 Vester Thorup % - 9% 73% 18% 0% 82% 4% 0% 0% 0% 9% 9% 0% 0% 50% 0% 18-04-2003 Påsken, 2.etape stk 11 0 9 2 0 47 2 0 1 0 0 1 0 0 1 0 Nedergård % - 0% 82% 18% 0% 85% 4% 0% 9% 0% 0% 9% 0% 0% 50% 0% 19-04-2003 Påsken, 3 etape stk 12 3 8 1 0 31 8 1 2 3 1 2 2 2 0 0 Palsgård % - 25% 67% 8% 0% 52% 13% 8% 17% 25% 8% 17% 67% 25% 0% 0% 10-05-2003 KUM stk 16 2 10 4 0 50 10 2 3 1 2 2 1 2 1 0 Mols Bjerge % - 13% 63% 25% 0% 63% 13% 13% 19% 6% 13% 13% 50% 20% 25% 0% 24-08-2003 JFM stk 14 4 7 3 0 43 18 2 0 5 5 6 2 2 2 0 Silkeborg S. % - 29% 50% 21% 0% 61% 26% 14% 0% 36% 36% 43% 50% 29% 67% 0% 14-09-2003 DM-Klassisk stk 11 0 7 4 0 34 2 0 0 0 2 2 0 2 0 0 Hammel Skov % - 0% 64% 36% 0% 62% 4% 0% 0% 0% 18% 18% 0% 29% 0% 0% 28-02-2004 U2-kursus stk 19 11 8 0 0 60 10 1 0 2 3 4 1 3 0 0 Tranum % - 58% 42% 0% 0% 63% 11% 5% 0% 11% 16% 21% 9% 38% 0% 0% 13-03-2004 Nordjysk 2 dages stk 13 3 8 2 0 38 10 0 1 1 6 2 Ålbæk % - 23% 62% 15% 0% 58% 15% 0% 8% 8% 46% 15% 0% 0% 0% 0% 14-03-2004 Nordjysk 2 dages stk 13 4 7 2 0 39 8 0 1 1 4 2 2 2 1 0 Tversted % - 31% 54% 15% 0% 60% 12% 0% 8% 8% 31% 15% 50% 29% 50% 0% 16-03-2004 TKC-træning stk 12 3 8 1 0 19 21 2 3 4 5 7 2 5 0 0 Hellum Siem % - 25% 67% 8% 0% 32% 35% 17% 25% 33% 42% 58% 67% 63% 0% 0% 24-03-2004 TKC-træning stk 17 4 10 3 0 43 13 1 3 4 1 4 2 3 1 0 Ålum/Fussingø % - 24% 59% 18% 0% 51% 15% 6% 18% 24% 6% 24% 50% 30% 33% 0% Gennemsnit 2003, mellemsvære baner 67% 10% 6% 7% 11% 14% 18% 28% 17% 32% 0% Gennemsnit 2004, svære baner 53% 18% 6% 12% 17% 28% 27% 35% 32% 17% 0% Gennemsnit 2004, hele perioden 60% 14% 6% 10% 14% 21% 22% 31% 24% 24% 0%

Bilag 4 1. gennemgang af analyseskemaer D15-16 Fejltyper 2004 70% 60% 50% 40% 30% U2-kursus 2004 N2dg, lørdag 2004 N2dg, søndag 2004 TKC Hellum 2004 TKC Ålum 2004 20% 10% 0% vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf.

Bilag 4 1. gennemgang af analyseskemaer D15-16 Dato Konkurrence Træning Kommentarer til forberedelse (koncentration / opladning) 15-03-2003 Nordjysk 2 dages Ikke særligt koncentreret ved start, klat taktik (udenom). Vester Thorup 18-04-2003 Påsken, 2.etape Fysisk frisk, mentalt klar. Nedergård 19-04-2003 Påsken, 3 etape Palsgård 10-05-2003 KUM Mols Bjerge 24-08-2003 JFM Høj koncentration, mentalt klar. Jagtstart, højere stressniveau Høj koncentration ved start, fysisk tændt. Vigtig konkurrence, øget stressniveau. Mentalt og fysisk klar. Silkeborg S. 14-09-2003 DM-Klassisk Teknik rimelig, fysik dårlig, teknik/mental niveau falder ved lavere fart Hammel Skov 28-02-2004 U2-kursus Tranum 13-03-2004 Nordjysk 2 dages Ålbæk 14-03-2004 Nordjysk 2 dages Tversted 16-03-2004 TKC-træning Hellum Siem 24-03-2004 TKC-træning Ålum/Fussingø Pressede teknikken, ingen særlig koncentration. Træning uden stress. God koncentration. Gode forberedelser. God koncentration. Solid taktik inden løbet. God koncentration. Solid taktik inden løbet. Lav koncentration. Ingen speciel forberedelse. God taktik inden start. Lavt stressmoment. Ikke nogen speciel koncentration. God taktik - løbe eget løb. Relativt højt stressniveau - samlet start.

Bilag 4 1. gennemgang af analyseskemaer D15-16 Fejltyper, gennemsnitstal 30% Antal stræk med fejl [%] 25% 20% 15% 10% 5% 0% vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf. Fejlfrekvens pr. stræktype 40% 35% Antal stræk med fejl [%] 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% fin grov vejv. lang

Bilag 4 2. gennemgang af analyseskemaer D15-16 Dato Konkurrence Stræk Antal Antal fejltype/sted (antal med minus) Stræktype (antal med fejl/minus) Træning Antal fin grov vejvalg lang plus minus vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf fin grov vejv. lang 18-03-2004 TKC-træning stk 12 3 8 1 0 47 5 0 0 2 0 3 0 3 0 0 Hellum Siem % - 25% 67% 8% 0% 78% 8% 0% 0% 17% 0% 25% 0% 38% 0% 0% 01-04-2004 TKC-træning stk 14 2 9 3 0 46 3 0 1 0 1 2 1 0 1 0 Rold Nørreskov % - 14% 64% 21% 0% 66% 4% 0% 7% 0% 7% 14% 50% 0% 33% 0% 04-04-2004 DM-Lang stk 16 1 10 5 0 38 26 2 3 5 7 9 1 3 5 0 Stråsø % - 6% 63% 31% 0% 48% 33% 13% 19% 31% 44% 56% 100% 30% 100% 0% 08-04-2004 Påskeløb, 1etape stk 12 1 11 0 0 38 5 0 1 1 1 3 0 3 0 0 Gyttegård % - 8% 92% 0% 0% 63% 8% 0% 8% 8% 8% 25% 0% 27% 0% 0% 09-04-2004 Påskeløb, 2etape stk 13 2 10 1 0 35 13 0 1 4 4 4 1 3 0 0 Frederikshåb Vest % - 15% 77% 8% 0% 54% 20% 0% 8% 31% 31% 31% 50% 30% 0% 0% 10-04-2004 Påskeløb, 3etape stk 14 2 11 1 0 38 11 0 1 3 3 4 2 1 1 0 Frederikshåb Øst % - 14% 79% 7% 0% 54% 16% 0% 7% 21% 21% 29% 100% 9% 100% 0% 18-04-2004 C-løb stk 13 1 12 0 0 38 9 1 2 1 2 3 0 3 0 0 Skive Plantage % - 8% 92% 0% 0% 58% 14% 8% 15% 8% 15% 23% 0% 25% 0% 0% Gennemsnit i perioden 60% 15% 3% 9% 17% 18% 29% 43% 23% 33% 0%

Bilag 4 2. gennemgang af analyseskemaer D15-16 60% 50% Antal stræk med fejltype/sted [%] 40% 30% 20% TKC-træning TKC-træning DM-Lang Påskeløb, 1etape Påskeløb, 2etape Påskeløb, 3etape C-løb 10% 0% vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf.

Bilag 4 2. gennemgang af analyseskemaer D15-16 Dato Konkurrence Træning 18-03-2004 TKC-træning Hellum Siem 01-04-2004 TKC-træning Rold Nørreskov 04-04-2004 DM-Lang Stråsø 08-04-2004 Påskeløb, 1etape Gyttegård 09-04-2004 Påskeløb, 2etape Frederikshåb Vest 10-04-2004 Påskeløb, 3etape Frederikshåb Øst 18-04-2004 C-løb Skive Plantage Kommentarer til forberedelser (koncentration / opladning) Høj koncentration. God fart, ikke stoppe så meget op. Ikke nogen forberedelse. Forberedt mig mentalt ved at kigge på kort og tænke banen igennem. Fysisk afslappet. Styre tempoet fra start til slut. Temposkift... Var rimelig koncentraret ved start. Set på kort. Visualiseret mig igennem banen. Løbe sikkert. Husk SSU. Var afslappet og koncentreret ved start. Masser af svand. Sætte tempoet langt ned ved indløb til posten. Ikke tage så mange chancer. Meget koncentreret ved start, prøvede at slappe af. Tænkt løbet igennem, og forberedt på jagtstart. Satse på at hente, og så løbe rigtig hurtigt og knap så sikkert. Vil i Top3. Ikke noget særligt. Husk SSU - altid!

Bilag 4 2. gennemgang af analyseskemaer D15-16 Fejltyper, gennemsnitstal 35% Antal stræk med fejl [%] 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf. Antal stræk pr. stræktype med fejl [%] 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fejlfrekvens pr. stræktype fin grov vejv. lang

Bilag 5 1. gennemgang af analyseskemaer H17-18 Dato Konkurrence Stræk Antal Antal fejltype/sted (antal med minus) Stræktype (antal med fejl/minus) Træning Antal fin grov vejvalg lang plus minus vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf fin grov vejv. lang 15-03-2003 DM-Lang 2003 stk 25 10 7 7 1 6 21 0 0 3 8 10 2 2 5 0 Fanø Midt % - 40% 28% 28% 4% 5% 17% 0% 0% 12% 32% 40% 20% 29% 71% 0% 18-04-2003 KUM 2003 stk 19 3 9 7 0 22 5 0 1 0 3 1 0 2 1 0 Mols Bjerge % - 16% 47% 37% 0% 23% 5% 0% 5% 0% 16% 5% 0% 22% 14% 0% 19-04-2003 Estisk 4dg. 2003 stk 19 5 10 4 0 21 7 0 1 3 1 2 0 2 3 0 % - 26% 53% 21% 0% 22% 7% 0% 5% 16% 5% 11% 0% 20% 75% 0% 10-05-2003 JFM 2003 stk 24 9 11 4 0 29 6 0 0 2 1 3 1 0 2 0 Silkeborg Sønderskov % - 38% 46% 17% 0% 24% 5% 0% 0% 8% 4% 13% 11% 0% 50% 0% 24-08-2003 DM-Kort 2003 stk 15 9 6 0 0 30 7 0 0 2 3 2 3 1 0 0 Rømø Nørreland % - 60% 40% 0% 0% 40% 9% 0% 0% 13% 20% 13% 33% 17% 0% 0% 14-09-2003 DM-Klassisk 2003 stk 26 1 14 11 0 38 9 1 1 3 2 2 0 1 4 0 Frijsenborgskovene % - 4% 54% 42% 0% 29% 7% 4% 4% 12% 8% 8% 0% 7% 36% 0% 11-10-2003 DM-Nat 2003 stk 18 1 10 7 0 37 5 0 0 2 2 1 0 1 2 0 Folehave % - 6% 56% 39% 0% 41% 6% 0% 0% 11% 11% 6% 0% 10% 29% 0% 13-03-2004 N2dg, lørdag 2004 stk 23 2 14 7 0 105 5 0 0 0 3 2 0 3 0 0 Ålbæk % - 9% 61% 30% 0% 91% 4% 0% 0% 0% 13% 9% 0% 21% 0% 0% 14-03-2004 N2dg, søndag 2004 stk 25 7 12 6 0 105 7 1 1 2 1 2 0 2 2 0 Tversted % - 28% 48% 24% 0% 84% 6% 4% 4% 8% 4% 8% 0% 17% 33% 0% 16-03-2004 TKC-træning stk 14 0 8 6 0 19 6 0 0 1 3 2 0 2 1 0 Hellum Siem % - 0% 57% 43% 0% 27% 9% 0% 0% 7% 21% 14% 0% 25% 17% 0% Gennemsnit i perioden 39% 7% 1% 2% 9% 13% 13% 6% 17% 33% 0%

Bilag 5 1. gennemgang af analyseskemaer H17-18 45% 40% 35% Antal stræk med fejltype/sted [%] 30% 25% 20% 15% DM-Lang 2003 KUM 2003 Estisk 4dg. 2003 JFM 2003 DM-Kort 2003 DM-Klassisk 2003 DM-Nat 2003 N2dg, lørdag 2004 N2dg, søndag 2004 TKC-træning 10% 5% 0% vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf.

Bilag 5 1. gennemgang af analyseskemaer H17-18 Dato Konkurrence Træning 15-03-2003 DM-Lang 2003 Fanø Midt 18-04-2003 KUM 2003 Mols Bjerge 19-04-2003 Estisk 4dg. 2003 10-05-2003 JFM 2003 Silkeborg Sønderskov 24-08-2003 DM-Kort 2003 Rømø Nørreland 14-09-2003 DM-Klassisk 2003 Frijsenborgskovene 11-10-2003 DM-Nat 2003 Folehave 13-03-2004 N2dg, lørdag 2004 Ålbæk 14-03-2004 N2dg, søndag 2004 Tversted 16-03-2004 TKC-træning Hellum Siem Kommentarer til forberedelser (koncentration / opladning) Løbe sikkert. Ingen kommentarer. Kendte ikke terrænet. Undgå bakker. Løbe sikkert i høj fart. Ingen kommentarer. Løbe stærkt. Brugte min trigger inden start. Gik igennem min taktik. Løbe sikkert ind til posten, men ellers fuld knald. Koncentration: Fint, ingen problemer. Bruger trigger ved bip i 2 startboks. Løbe sikkert. Fuld fart.

Bilag 5 1. gennemgang af analyseskemaer H17-18 Fejltyper, gennemsnitstal Antal stræk med fejl [%] 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf. Antal stræk pr. stræktype med fejl [%] 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fejlfrekvens pr. stræktype fin grov vejv. lang

Bilag 5 2. gennemgang af analyseskemaer H17-18 Dato Konkurrence Stræk Antal Antal fejltype/sted (antal med minus) Stræktype (antal med fejl/minus) Træning Antal fin grov vejvalg lang plus minus vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf fin grov vejv. lang 15-03-2003 Spring Cup Klassisk stk 24 4 16 4 0 86 3 1 0 0 1 1 1 0 1 0 Rude Skov % - 17% 67% 17% 0% 72% 3% 4% 0% 0% 4% 4% 25% 0% 25% 0% 18-04-2003 DM-Lang stk 25 3 17 4 1 93 11 0 0 2 4 5 1 2 2 0 Stråsø / Sdr. Vosborg % - 12% 68% 16% 4% 74% 9% 0% 0% 8% 16% 20% 33% 12% 50% 0% 19-04-2003 C-løb stk 19 1 18 0 0 84 3 1 0 1 0 1 0 2 0 0 Skive Plantage % - 5% 95% 0% 0% 88% 3% 5% 0% 5% 0% 5% 0% 11% 0% 0% Gennemsnit i perioden 78% 5% 3% 0% 4% 7% 10% 19% 8% 25% 0%

Bilag 5 2. gennemgang af analyseskemaer H17-18 25% 20% Antal stræk med fejltype/sted [%] 15% 10% Spring Cup Klassisk DM-Lang C-løb 5% 0% vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf.

Bilag 5 2. gennemgang af analyseskemaer H17-18 Dato Konkurrence Træning 15-03-2003 Spring Cup Klassisk Rude Skov 18-04-2003 DM-Lang Stråsø / Sdr. Vosborg 19-04-2003 C-løb Skive Plantage Kommentarer til forberedelser (koncentration / opladning) Hurtigt, men sikkert. Set på kort og gennemgået taktik flere gange. Løbe i en tilpas fart hele banen + holde hovedet koldt. Fart på hele vejen.

Bilag 5 2. gennemgang af analyseskemaer H17-18 Fejltyper, gennemsnitstal 12% Antal stræk med fejl [%] 10% 8% 6% 4% 2% 0% vejv. udløb udl.-ssu postt. gennemf. Antal stræk pr. stræktype med fejl [%] 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fejlfrekvens pr. stræktype fin grov vejv. lang

Side 1 1. ORIENTERINGSMODEL / ANALYSEVÆRKTØJ Følgende er arbejdspapirer for den enkelte løber og træner til det videre arbejde med analyse og forbedring af orienteringsteknik. Uanset hvilken indgang du har til teknikanalysen er det væsentligt at arbejde med den personlige orienteringsmodel indenfor følgende områder: Fejltyper på orienteringsstrækket (jf. analyseskemaet). Fejl på forskellige stræktyper (jf. vejledning til analyseskemaet). Arbejde med tankeprocesserne og disciplinen i din orienteringsmodel. En række af nedenstående anbefalinger skal være en central del af træningsmiljøet, men det er vigtigt selvstændigt at søge udvikling og optimere på egen orienteringsmodel. Der er i den følgende fundet stor inspiration i materiale skrevet af Olli-Pekka Kärkkäinen med titlen Gå lige i posten Orienteringstræning. Dette er suppleret og tilrettet til den aktuelle analysemetode. At analysere orienteringsteknik indeholder en række aktiviteter: Orienteringsanalyser kombineret med stræktidsanalyser. Tørtræning 1 i samarbejde med træner/makker. Mundtlig/skriftligt at beskrive konkurrencepræstationen vejvalg, planer, visualisering/forventninger. Analyse af forskel i tider på en bane, som gennemløbes 2-3 gange (orienteringsteknisk analyse). Skygning (træner eller erfaren løber). Beskrivelse af alle tanker der påvirker orienteringsprocessen (i samarbejde med træner eller anden løber). 1 Fra Løber/Træner håndbog i Topsportakademi Orientering (skrevet af Jakob Ødum): Udnyt muligheden for tørtræning gennem banelægning og vejvalgsplanlægning på løbskortet og lignende terræner. Metoden er at lægge en bane og hurtigt beslutte sig for vejvalgene, og dernæst visualisere sig selv gennemføre dem systematisk ved brug af den rigtige teknik og taktik. Lad tankeprocessen ligne konkurrencesituationen så meget som muligt. Undlad at dvæle for længe ved hvert stræk eller baneforløb men planlæg i stedet en ny bane. Her skal der samtidig lyde en lille advarsel: De baneforløb man konstruerer og de overvejelser man gør sig ved skrivebordet er jo netop konstruktioner. Du skal derfor være opmærksom på ikke at låse sig fast på nogle bestemte traceer på kortet.

Side 2 2. FEJLTYPER PÅ ORIENTERINGSSTRÆKKET Der tages udgangspunkt i analyseskema med opdeling af orienteringsstrækket i følgende dele: Strækplan og vejvalg Udløb fra posten Fra udløb til SSU Fra SSU til post (posttagningen) Samlet gennemførelse (helheden) 2.1 Strækplan og vejvalg Strækplanen, herunder vejvalg skal oftest foretages inden posten forlades for at sikre en fejlfri gennemførelse af strækket. 2.1.1 Vejvalg Nedenstående er definitioner og vigtige overvejelser for vejvalget. Vejvalg er hvilken vej man løber på strækket. Kort vejvalg er ofte godt vejvalg (stræk- og terrænafhængig). Hvilke andre kriterier har et godt vejvalg: o Hurtigst o Sikrest o Kraftbesparende (løbsdisponering) Vejvalget starter fra posten (erfaren o-løber) Fundering af vejvalg er først aktuel, når du sikkert kan gennemføre vejvalget (opbygning af o-tekniske basiskundskaber) En klar vejvalgsbeslutning er vigtig. Vær fleksibel ved fejlorientering kan et nyt vejvalg blive aktuelt! Vejvalg trænes også ved skrivebordet (se bredt på strækkene). 2.1.2 Strækplan En del af strækplanen indeholder gennemførelsen af vejvalget, men ligeledes taktiske overvejelser i forhold til egen teknik samt mere konkurrencespecifikke påvirkninger i skoven (løb i grupper, afslutning på stafetter mm).

Side 3 Strækplan = hvordan gennemfører jeg mit vejvalg? Hvad betyder vejvalget i praksis? Hvad skal du se i terrænet og hvilke terrængenstande skal du følge? Strækplanen hænger sammen med visualiseringen af terræn! Hvor høj skal intensiteten være i forskellige dele af strækket (grov/fin)? Du skal finde de enkle og vigtige ting på strækket (evt. med alternativ indtegning af vejvalg / tørtræning). Du skal i samarbejde med din træner/makker checke hvor god din planlægning er f.ex: o Du kan skrive din plan ned, og din makker vurderer det skrevne. o Du kan løbe med din makker og højt fortælle din plan undervejs på løbet. Årsager til problemer med dårlige planer er ofte: at du har alt for travlt. du kan/vil ikke planlægge godt nok, og prøver at spare tid. 2.1.2.1 Modelspørgsmål hvis du har problemer med at lave en strækplan: Lav en masse øvelser med forskellige kort ved skrivebordet Stil følgende spørgsmål: o Kan du direkte få en idé til vejvalg? o Hvis der ikke findes en oplagt rute, kan løsningen være lige på. Kan du holde retningen? Hvordan? o Kan du finde de enkelte ting på strækket? o Har du problemer i en speciel terræntype eller på specielle stræk? o Tager det for lang tid at lave en strækplan? Hvad gør du så? 2.1.2.2 Modelspørgsmål hvis du har problemer med gennemførelsen af planen: Kan du planlægge godt nok? (fører din planlægning til bomfrit stræk?) Hvordan bestemte du dig for vejvalget? Hvordan lavede du strækplanen? Kan du forklare hvor du har været? Planlægger du hele strækket på en gang, eller undervejs? Er din plan dårlig i begyndelsen/midt på/i slutningen af strækket? Kan du, har du overskud til og gider du visualisere fremad? Bruger du hele synsfeltet til observering? Er du aktiv / aggresiv nok til at observere? Hvad ser du, hvad ser du ikke? Kan du bruge de rigtige ting?

Side 4 2.1.3 Hvordan trænes planlægning Diskussioner ved skrivebordet for at garantere forståelsen Planlægningsøvelser ved bord, med overhead og i terræn. Korthusk Tørtræning En kort bane alene med en båndspiller/makker, alle tanker beskrives hele tiden mundtligt på båndet/til makkeren. Ordentlig planlægning ved skrivebordet, gennemførsel i terræn. Træne observationsevnen ved at løbe samme stræk/bane med mere og mere fart, og dermed bemærke ændringer i typen af observationer. Hermed kan evnen til at udvælge de rigtige terrængenstande på strækket opøves (terrænspecifik). 2.1.4 Hvordan trænes forventninger/visualisering At løbe stræk og snakke hurtigt igennem hvordan forventninger/visualisering fungerede. Forventninger/visualisering på langtur, alt skal med. Korthusk Stjerneløb med kun kort ved centerpost Løb med kortskitse (selv tegne) Kortpromenade i et meget detaljeret terræn alt fra kortet skal læses. 2.1.4.1 Modelspørgsmål hvis du har problemer med visualisering/observationer. Laver du tilstrækkeligt mange observationer? Hvordan bliver din plan til forventninger (visualiserede)? Hvordan visualiserede du fremad? Hvad med de observationer, som man ikke har forventet/visualiserede? Hvad så du i terrænet? Hvornår vidste du hvor du var? Kunne du, eller var du kun heldig? 2.2 Udløb fra posten Udløbet fra posten kan være afgørende for sikkerheden i gennemførelsen af strækket (godt begyndt er halv fuldendt). I Danmark kan vi ofte slippe af sted med et sløset udløb pga. den relativt simple orientering i en stor del af vores terræner. Kommer vi til nordisk terræn er det ikke ualmindeligt, at et bom startes allerede i udløbet fra posten.

Side 5 Derfor er det vigtigt at arbejde med denne del i orienteringen, således at orienteringsmodellen indeholder automatiserede tankehandlinger i denne fase af strækafviklingen. 2.2.1 Hvordan trænes udløbet fra posten Udløbet fra posten er direkte afhængig af planlægningen. Ingen plan fører til tilfældig udløb. Er du presset i orienteringen (eksempelvis til en stafet) skal du som minimum benytte kompasset for guide for dit udløb. Har du imidlertid ikke planlagt udløbet har du således tidligt på strækket begrænset dine muligheder for vejvalg på den resterende del af strækket. Således kan det kort konkluderes, at ikke planlagt udløb, ofte vil være årsag til fejl på den resterende del af orienteringstrækket, og derfor: Stå stille ved posten og få kontrol over dit udløb. Udtag om nødvendigt en kompaskurs for at sikre dit udløb. 2.3 Fra udløb til SSU Denne del af orienteringsstrækket er ligeledes tæt knyttet til planlægningen af strækket, og indeholder grovorientering. Har du ingen plan, ved du ikke hvad du skal se efter i terrænet, og du orienterer ikke på forkant. Det er meget nemmere at få øje på de markante og enkle terrængenstande, hvis du på forhånd har lagt en plan derfor. Yderligere er det vigtigt at du er god til at forenkle kortet, og dermed ikke gå ned i detaljerne undervejs på grovorienteringsdelen. Det tager alt for lang tid. 2.3.1 Hvordan trænes delen fra udløbet til SSU Solid planlægning, jf. 2.1.3. Optræne evnen til at få forventninger og visualisering til at stemme overens, jf. 2.1.4. Ved planlægningen skal SSU fastlægges og overholdes, evt. med fysisk stop i skoven for mentalt at sikre overgangen til finorientering. 2.4 Fra SSU til posten (posttagningen) Denne del af orienteringsstrækket er naturligvis helt central. Ofte vil det være nødvendigt at finorientere fra SSU til posten (flere steder i DK kan man dog fortsætte med grov-o). 2.4.1 Hvordan trænes posttagningen Nedenstående er metoder til at forbedre evnen til at lave gode indløb til posten.

Side 6 Indgang til posten, stop ved sidste sikre udgangspunkt, god visualisering og indlæsning af alle terrænobjekter omkring posten. Gennemgang af hjælpemidler (kompas, definitioner). Benyttes hjælpemidlerne tilstrækkeligt. Korttegning (kortforståelse og arbejde med detaljerne). Læse/observere alle terrængenstande på kortet i et detaljeret terræn. Linieløb uden kompas i et detaljeret terræn på kurvekort. Generelt træninger på kurvekort for at træne observationer fra topografien/kurvebilledet. Træning: Tørtræning med forenkling af kortbillede, strækanalyser, Postpluk. Perlekædeløb. Linieløb. Korthusk (korte stræk). 2.4.1.1 Modelspørgsmål ved problemer ved posttagningen: Du har ikke tilstrækkelig klar opfattelse (visualisering) af postens omgivelser og derfor har du ikke planlagt din orientering helt frem til posten. Du kan ikke styre dig til posten, fordi du ikke ved hvilke ting, du skal søge/se i synsfeltet. God visualisering, jf. 2.1.4. 2.5 Samlet gennemførelse (helheden) Den samlede gennemførelse er summen af de foregående opdelinger af orienteringsstrækket. Det er her konkurrencefærdighederne indøves, og det kan vurderes om det optimale præstation er opnået. 2.5.1 Hvordan trænes den samlede gennemførelse (helheden) Korte o-tekniske træninger med høj løbsintensitet og god koncentration. Langtur på stier med korte intensive dele med nogle hurtige poster i terrænet. Baner med tempoveksling, korte dele med høj fart. O-træning med successivt højere fart. Specifik o-teknisk forberedelsestræning til en konkurrence med ekstra krævende lang bane og mange poster. Stafettræning med fuld fokusering på eget arbejde. Rytmevekslingsbane med varierende og forskellige o-tekniske og taktiske krav.

Side 7 I svær terræn gradvis højere fart, og dermed at finde og optimere personlig orienteringsmodel. 2.5.1.1 Modelspørgsmål hvis du generelt har problemer med at få flyd i orienteringen Lavede du dårlig orientering, selvom du ikke lavede fejl? Hvad gjorde du, da alt ikke gik efter planen? På hvilke steder tænkte du forkert/dårligt/slet ikke? Hvad tænkte du ikke på, gad ikke tænke på eller kunne ikke tænke på? Kan du de rigtige ting? o Bruger du dem under konkurrence? o Gider du gøre alt det du skal?

Side 8 3. FEJL PÅ FORSKELLIGE STRÆKTYPER Yderligere gives retningslinier for arbejde med orienteringsteknikken i relation til fejlhændelser på følgende strækdefinitioner: Fin-o Grov-o Vejvalgsstræk Langstræk Hvis du ud fra analysen har erfaret at du har mange fejl på en bestemt stræktype kan det have flere årsager: Omstillingen til netop den stræktype (f.ex fra grov-o til fin-o) er ikke god nok. Se efter sammenhæng. Alternativt håndterer du ikke de tekniske krav, der er til stræktypen godt nok, og du må arbejde med strækket som helhed ud fra de vejledninger der er i forrige kapitel. Hvis du ser på det rent tidsmæssige, og dermed din stræktid i forhold til bedste tid på strækket. Hvis der her er for stor procentmæssigt (i forhold til din målsætning), så er der flere mulige årsager: Måske har du ikke registreret fejl på strækket, men du er alligevel for lang tid efter bedste tid. Dette kan indikere, at du ikke kan håndtere den nødvendige teknik hurtigt nok. Umiddelbart er det naturligvis positivt, at du ikke begår fejl, men det er vigtigt at presse teknikken til træningen, for at kunne håndtere rette teknik i rette fart iht. konkurrenceresultatet. Kan du se med mellemtiderne at der er en bestemt terræntype (tæthed, klit osv.), hvor du typisk mister tid, kan det være nødvendigt at opsætte specifikke træningsmål for netop denne terræntype. Bemærk at et tidstab her også kan skyldes fysisk styrke i tung terræn.