INKLUSION EKSKLUSION I ET LÆRINGSPERSPEKTIV Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Februar 2012
ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle? Et samfund, der ikke er drevet af fordomme mod bestemte grupper, men som giver lige muligheder for alle? Et samfund, der holder sindet åbent for nye måder at gøre tingene på, og som er udadvendt, globalt orienteret og imødekommende? Et sådant samfund er et inkluderende samfund. (Institut for menneskerettigheder, www.menneskeret.dk, 2008)
EN INKLUDERENDE MENTOR Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem mod at blive selvbestemmende på kvalificeret vis. ( Den reflekterende mentor, s. 14)
INKLUSION Inklusion som politisk vision: visionen er det inkluderende samfund, der praktiserer global ansvarlighed for alle mennesker i udsatte positioner. Styringsredskabet er internationale regler og konventioner, nationale love og lokale politikker. FN resolutioner, Salamancaerklæringen, handicapkonventionen mm. Disse visioner ændrer og udfordrer:
INKLUSION Inklusion som pædagogik og didaktik: et dannelsesperspektiv hvor de sociale fællesskaber påtager sig et ansvar for at skabe deltagelsesmuligheder for de enkelte individer. Styringsredskabet er pædagogisk refleksion og kontinuerlig praksisudvikling. Det vil påvirke:
INKLUSION Inklusion som erfaring: en individuelt oplevet erfaringshorisont og et kollektivt reservoir af fortolknings- og handlemuligheder = mulighedsbetingelser. Hansen (2008): De ønsker med dette kostskoleliv at danne baggrund og mulighed for nogle særlige livserfaringer og særlige fællesskaber og undervisningsformer, der har det til fælles, at de åbner for erfaringer, oplevelser og indsigter af mere eksistentiel, folkelig og almendannende karakter.
MENTOR OG INKLUSION I uddannelsessystemet er mentor og mentorordninger blevet etableret som strategi mod frafald og eksklusion. Globaliseringsrådet: Fremgang, fornyelse og tryghed, (2005) Undervisningsministeriet: Handlingsplan for at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. (2006) Handlingsplan om social beskyttelse og inklusion (2006-2008) Udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne (2006) Ny lov for erhvervsuddannelser (lov nr. 561 af 6 juni 2007 kap. 9 53: skolen skal stille mentor til rådighed for elever, der har behov for støtte og vejledning. ) Bekendtgørelse af lov om udd. Og erhvervsvejledning (2008) (kap. 2 5: skal elever i 9. klasse, der skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne, få bistand fra en mentor )
SOCIAL INKLUSION Meningen med mentorskaber er at hjælpe disse unge; unge med forskelligartede komplekse problematikker, som står i en marginal position ift. samfunds-institutioner som uddannelse og arbejdsmarked og evt. fritidsliv, familieliv og andre dele af samfundet, med at udvikle de kompetencer som inklusion i samfundet fordrer!
SOCIAL INKLUSION.elevens evner og handleberedskab til at afkode og indgå i fællesskaber på en konstruktiv måde. Der er tale om en forståelse af hvordan fællesskabet er skruet sammen og en handledygtighed på baggrund af denne forståelse. (Kabat, Kim 2007) At opøve disse kompetencer kræver en læring i at aflæse og afkode den kontekst, man er i: Hvordan er man her? Hvad gør man her? Hvad er målet (meningen)? Hvordan ser midlerne ud? Hvor henter jeg ressourcerne? Hvilke positioner er det muligt for mig at indtage? Hvordan positionerer de andre sig?
SOCIAL EKSKLUSION (Jørgen Elm Larsen: Udenfor-indenfor) I begyndelsen af 90 erne introduceredes social eksklusion i EU politik som et bredt begreb, der skulle synliggøre nye former for fattigdom, nye opdelinger i samfundet og nye dimensioner ved den sociale ulighed. Social eksklusion blev således en slags samlebetegnelse for fænomener der antages at true samfundets sammenhængskraft; modstykket til social eksklusion er deltagelse eller inklusion. (Halvorsen, 2000)
SOCIAL EKSKLUSION Def. på social eksklusion: Social eksklusion er en kompleks og multidimensional proces. Den involverer mangel på eller nægtelse af ressourcer, rettigheder, goder og services og manglende mulighed for at deltage i de normale, sociale relationer og aktiviteter, som majoriteten af befolkningen har til rådighed og adgang til, enten på det økonomiske, sociale, kulturelle eller politiske område. Det påvirker både individets livskvalitet og retfærdigheden og sammenhængskraften i samfundet som helhed. (Levitas et. al., 2007:9)
SOCIAL EKSKLUSION Et individ er socialt ekskluderet, hvis det kan karakteriseres af 3, 4 eller 5 af flg. forhold: Er relativt økonomisk fattig (i år 2000 inddrages målet relativ fattig). Har få eller ingen sociale relationer Har en ringe eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter Har en ringe eller ingen deltagelse i fritidsaktiviteter og/eller har et dårligt helbred.
TENDENSER Øget fokus på at skabe individuelle løsninger (mentorordninger!) Individtilpasning frem for institutionsforandring Øget arbejdsmarkedsrelatering En stabil restgruppe på 20 %
ARISTOTELES DIFFERENTIEREDE VIDENSBEGREB ET ANALYTISK REDSKAB Menneskets kropslige, følelsesmæssige eksistens, deres bekymringer og engagement i verden, har stor betydning for, hvilke tanker de udvikler og tiltrækkes af. For Aristoteles er VIDEN grundlæggende knyttet til det menneskelige intellekt (nous), der kan forstås som en art intuitiv fatteevne, der gør det muligt for mennesket at (be)gribe deres omverden, men dette intellekt er kropsbundet og dermed fundamentalt knyttet til følelseslivet. Derfor tager intellektet så at sige form af den type aktivitet som det rettes imod og indgår i.
ARISTOTELES 3 AKTIVITETSFORMER PRAXIS: dvs. gøren, hvor intellektet rettes mod, hvordan situationer i det sociale liv håndteres. POIESIS: dvs. frembringelse, hvor intellektet rettes mod, hvordan ting og resultater skabes. THEORIA: dvs. filosofiske spekulationer og videnskabelige betragtninger, hvor intellektet rettes imod, hvad noget er og leder efter forklaringer på, hvorfor der eksisterer bestemte sammenhænge mellem fænomener.
UDVIKLING AF EN SOCIALT INKLUDERENDE FAGLIGHED Mentor befinder sig altid i en praksis, der kræver brug af dømmekraft (Fronesis); de kan altid begynde at filosofere over de forudsætninger, som de tænker og handler ud fra (SOFIA); de ligger, i større eller mindre omfang inde med videnskabeligt funderede forklaringer, som de kan forsøge at begrunde (EPISTEME); og de indgår altid i en fysisk verden, hvor de er dybt afhængige af deres tekniske og metodiske know how (TECHNE) Samspillet mellem de 4 vidensformer er afgørende i udviklingen af en socialt inkluderende faglighed.
SOCIALT INKLUDERENDE FAGLIGHED Visionen om retten til deltagelse og social inklusion indebærer at professionelle (mentorer) på individ-, gruppe- og institutionsplan vedvarende: A) Overvejer og afvejer dilemmaet individ/fællesskab på baggrund af et princip om, at alle har ret til at deltage i betydningsfulde/-bærende fællesskaber.
SOCIALT INKLUDERNDE FAGLIGHED 2 B) er opmærksomme på de, der kontinuerligt indgår i udsatte positioner i institutioners fællesskaber og imødegår hindringer for deltagelse ved at eliminere uretfærdige og faglige illegitime, ekskluderende mekanismer i institutionens hverdag. C) tager ansvaret for at udvikle og udvide mulighederne for, at alle, ud fra forskellige positioner, får adgang til at deltage og opleve deres deltagelse som meningsfulde bidrag i fleksible fællesskaber.
SOCIALT INKLUDERENDE FAGLIGHED 3 D) konkret respektere, at de enkelte selv skal tage initiativ til, have ønske om eller som minimum billige tiltag, der har til hensigt at forandre dets marginale eller udstødte position, til en mere sikker og varig position præget af højere grad af deltagelse. (Pedersen, 2008)
SPØRGSMÅL TIL ROLLESPIL TIRSDAG AFTEN. Ud fra forskellige positioner drøftes i grupper: Det anbefales at højskolerne og FFD nøje overvejer fordele og ulemper. Hvis man vælger den gruppe af unge, der er tættest på at blive motiverede, er der ikke behov for de store ændringer. Men vælger man de grupper af unge, der er længst væk fra motivation til uddannelse, bør det overvejes, hvordan man kan sikre: At der er et beredskab af bl.a. professionelle behandlere, som er parate til at støtte de unge. At mentorerne bliver klædt på til at håndtere denne gruppe af unge. At man indretter højskolen og højskolens aktiviteter og regler, så den kan rumme de unge, som måske ikke er vant til at følge regler eller som kan have problemer med at aflæse sociale kontekster. (ulla Højmark Jensen, 2009, evaluering og dokumentation., s. 56)