IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21
IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 21
Indhold Sammenfatning 5 1 Integration gennem beskæftigelse 18 2 Integration gennem uddannelse 46 3 Integration i kommuner 64 Litteraturliste 74
5
Sammenfatning Job-boom til indvandrere 7 Nytilkomne indvandrere hurtigere i job 7 Konjunkturen berører alle 9 Mange indvandrere på kontanthjælp 1 Uforklarlige kommunale forskelle 11 Flere efterkommere fremover 11 Lav tilknytning til arbejdsmarkedet 12 Uddannelse giver job 13 Færre efterkommere har uddannelse 14 Få mandlige efterkommere har uddannelse 15 Flere efterkommere vil fremover have en uddannelse 15 Fald i praktikpladser 16
6
1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Job-boom til indvandrere Siden midten af 199 erne har der været en stor stigning i beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere. I 1996 var hver tredje indvandrer fra ikke-vestlige lande i job. I 29 er det mere end hver anden indvandrer, der er i job. Det svarer til, at beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget med 2 pct.point fra 33 pct. i 1996 til 54 pct. i 29 jf. figur 1 Figur 1 Flere ikke-vestlige indvandrere i job Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere, 16-64 år 6 5 4 3 2 1 6 5 4 3 2 1 KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. I samme periode steg beskæftigelsen for personer med dansk herkomst fra 75 til 78 pct. Indvandrere har bidraget positivt Indvandrere har således bidraget positivt til at mindske virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Siden 2 er ledigheden samtidig blevet væsentligt mindsket. Nytilkomne indvandrere hurtigere i job Tidligere var der klar sammenhæng mellem I 2 var der stor sammenhæng mellem det antal år, indvandrere havde opholdt sig i landet, og i hvor høj grad indvandrere var i job. Jo længere opholdstid i Danmark, jo større beskæftigelse, jf. figur 2. 7
Figur 2 Nytilkomne hurtigt i job 6 5 4 3 2 1 Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere, 16-64 år, pct., 29 2 29 < 1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år > 1 år I alt 6 5 4 3 2 1 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Stor stigning for indvandrere med <3 års ophold I 29 er andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande med under 1 års ophold i landet, der er i beskæftigelse, steget markant. Der er i 29 ikke stor forskel på andelen i job blandt indvandrere, der har opholdt sig henholdsvis 2-3 år og 6-1 år i landet. Nytilkomne indvandrere, der har opholdt sig under 1 år i landet, er i 29 langt oftere i job end i 2. På trods af stigende beskæftigelse, faldende ledighed og en forbedret integration af nytilkomne er 43 pct. af ikke-vestlige indvandrere stadig uden for arbejdsstyrken, jf. figur 3. 8
Figur 3 Flere ikke-vestlige indvandrere i job Ikke-vestlige indvandrere, 16-64 år 1 1 8 8 6 Uden for arbejdsstyrken 6 4 2 Ledige Beskæftigede 4 2 1981 1985 1989 1993 1997 21 25 29 KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Konjunkturen berører alle Den nuværende udvikling i beskæftigelsen skal ses i lyset af denne store beskæftigelsesfremgang for ikke-vestlige indvandrere siden 2. Det nuværende konjunkturtilbageslag berører således både ikkevestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk herkomst. Fuldtidsbeskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere er dog faldet mere end beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk baggrund fra 28 til 29, jf. tabel 1. Tabel 1. Indvandrere og efterkommere mest berørt Fuldtidsbeskæftigede, 16-64-årige 28 29 Fuldtidsbeskæftigelsesfrekvens Ændring 28-29 - Indvandrere fra ikke-vestlige lande 39,7 38,8 -,9 - Efterkommere fra ikke-vestlige lande 35,5 33,4-2,1 - Personer med dansk herkomst 64,5 64,1 -,4 KILDE: Danmarks Statistik (INDV1) og egne beregninger. Selv under konjunkturtilbageslag et kommer indvandrere i job I samme periode er beskæftigelsen dog øget for indvandrere, mens beskæftigelsen er faldet for personer med dansk herkomst. Således er antallet af fuldtidsbeskæftigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere øget med over 9 fuldtidspersoner fra 28 29, mens 9
Dagpenge Kontant- og starthjælp Revalidering Fleksjob Sygedagpenge Førtidspension fuldtidsbeskæftigelsen for personer med dansk herkomst er faldet med 2. fuldtidspersoner fra 28 til 29. Det er sket i en periode hvor er antallet af indvandrere og efterkommere steget med i alt 9.6 personer, mens antallet af personer med dansk herkomst er faldet med ca. 14. personer i samme periode. Nyledige indvandrermænd har sværere ved at finde job end nyledige mænd med dansk herkomst. Forskellen på andelen af indvandrermænd og mænd med dansk herkomst har dog ikke været mindre siden 22. Samtidigt er andelen af nyledige indvandrermænd, der finder job igen efter 3 måneder på niveau med sidst, der var konjunkturtilbageslag i Danmark i 22. For nyledige mænd med dansk herkomst er andelen, der finder job igen inden 3 måneder dog væsentlig lavere end sidst, der var konjunkturtilbageslag i Danmark. Mange indvandrere på kontanthjælp Indvandrere er overrepræsenteret på kontanthjælp Ikke-vestlige indvandreres lavere deltagelse på arbejdsmarkedet hænger sammen med, at indvandrere er overrepræsenteret på en række offentlige ydelser. Ikke-vestlige indvandrere er særligt overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet, hvor 2 pct. af kontanthjælpsmodtagerne mellem 16 og 64 år er indvandrere, jf. figur 4. Figur 4 Mange indvandrere på kontanthjælp Ikke-vestlige indvandrere af alle ydelsesmodtagere, 16-64 år, pct., 21 25 25 2 15 1 5 Andel af hele befolkningen, 16-64 år 2 15 1 5 KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 1
Uforklarlige kommunale forskelle Kommunerne spiller en væsentlig rolle i at medvirke til at få gjort flere indvandrere parate til arbejdsmarkedet og sikre, at der sker en matchning med ledige job. I Hørsholm, som har nogle af landets bedste rammevilkår, indgår 44 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken. På Lolland med nogle af landets dårligste rammebetingelser indgår 47 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, jf. figur 5. Figur 5 Stor forskel på erhvervsdeltagelse 8 Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, 16-64 år, pct., 29 8 7 Vallensbæk Billund Ishøj 7 6 6 5 Hørsholm Århus Lolland 5 4 Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår 4 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere efterkommere fremover 15. flere efterkommere i 25 Størstedelen af efterkommere fra mindre udviklede lande er under 15 år i 29. I 25 vil der være 15. flere efterkommere i den erhvervsaktive alder, jf. figur 6. 11
Figur 6 Flere efterkommere i fremtiden 2 Indv. og efterkommere fra mindre udviklede lande, 16-64 år, 1. pers. 29 25 2 16 16 12 12 8 8 4 4 Indvandrere Efterkommere KILDE: DREAM-modellen. I samme periode vil antallet af indvandrere falde med 5. personer. Efterkommere udgør dermed en større del af de unge, som virksomhederne skal rekruttere medarbejdere blandt. Lav tilknytning til arbejdsmarkedet Kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere tilknytning til arbejdsmarkedet end forældregenerationen, jf. figur 7. 12
Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Figur 7 Få efterkommere i arbejdsstyrken Andel i arbejdsstyrken, 16-64 år, pct., 29 1 8 6 4 2 1 8 6 4 2 Mænd Kvinder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrerkvinder har en relativt lav erhvervsdeltagelse. Kvindelige efterkommere henter således efterslæbet i forhold til mændene, men fælles for begge grupper er, at erhvervsdeltagelsen stadig er markant lavere end blandt personer med dansk herkomst. Mandlige efterkommere har stort set ikke øget deres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til mandlige indvandrere. Uddannelse giver job En dansk uddannelse er den bedste vej til et job på det danske arbejdsmarked for både efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk herkomst. Der er ingen forskel på efterkommeres og personer med dansk herkomsts erhvervsdeltagelse, når der er taget højde for om de pågældende her gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, jf. figur 8. 13
Figur 8 Uddannelse giver efterkommere job Andel 3-64-årige i arbejdsstyrken, pct., 29 Beskæftigede Ledige 1 8 6 4 2 1 8 6 4 2 Efterkommere Dansk fra ikke-vestlige herkomst lande Grundskole/gymnasial udd. Efterkommere Dansk fra ikke-vestlige herkomst lande Erhvervskompetencegivende udd. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Færre efterkommere har uddannelse Færre efterkommere har uddannelse Trods den markante betydning af uddannelse, så har godt kun hver anden efterkommer mellem 3-39 år taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den tilsvarende andel blandt personer med dansk herkomst er 76 pct., jf. figur 9. Figur 9 Færre efterkommere har en uddannelse Andel 3-39-årige, pct., 29 Uoplyst/ingen Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU + MVU LVU Dansk herkomst Ikke-vestlige efterkommere KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 14
Få mandlige efterkommere har uddannelse Efterkommere har et lavere uddannelsesniveau Både kvindelige og mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande har et lavere uddannelsesniveau end personer med dansk herkomst. Kvindelige efterkommere har i lighed med kvinder med dansk herkomst i højere grad taget en uddannelse end mænd. Blandt mandlige efterkommere fra Pakistan og Tyrkiet har mindre end hver tredje taget erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 1. Figur 1 Mange efterkommere uden uddannelse Andel 25-29-årige uden kompetencegivende uddannelse, pct., 29 Mænd Kvinder 7 6 5 4 3 2 1 7 6 5 4 3 2 1 Dansk herkomst Pakistanske efterkommere Tyrkiske efterkommere KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere efterkommere vil fremover have en uddannelse I 24 viser en fremskrivning, at en stort set lige stor andel af kvindelige efterkommere og kvinder med dansk herkomst har en videregående uddannelse, jf. figur 11. 15
Figur 11 Flere med videregående uddannelse Kvinder, andel af befolkningen, 16 år og derover, pct. Grundskole Gymnasium Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse 1 8 6 4 2 1 8 6 4 2 29 24 29 24 Dansk herkomst Efterkommere, mindre udviklede lande KILDE: DREAM-modellen og egne beregninger. Samtidig viser fremskrivningen af det samlede uddannelsesmønster hos kvinder, at i 24 vil kvindelige efterkommere have indhentet en væsentlig del af den forskel, der eksisterer i 29 på andelen, der har en kompetencegivende uddannelse blandt hhv. kvindelige efterkommere og kvinder med dansk herkomst. Mandlige efterkommere indhenter ligeledes mænd med dansk herkomst om end i noget mindre grad end sammenlignet med kvinderne. Fald i praktikpladser Konjunkturtilbageslaget i 28 har medført et fald i antallet af indgåede praktikpladser. Både personer med dansk herkomst og indvandrere og efterkommere er berørt af faldet i praktikpladser. Indvandrere og efterkommeres andel af det samlede antal praktikpladser, der indgås årligt falder en smule fra at udgøre 8 pct. af de samlede praktikpladser i 28 til at udgøre 7 pct. af praktikpladserne i 29. For indvandrere er det især mændene, der oplever en nedgang i antallet af indgåede praktikpladser fra 28 til 29. Det faldende antal praktikpladser på grund af konjunkturtilbageslaget medfører et stigende antal erhvervsskoleelever i skolepraktik. Det gælder også for indvandrere og efterkommere, hvor især indvandrerdrenge har oplevet en stor stigning i antallet i skolepraktik fra 28 til 29, jf. figur 12. 16
Figur 12 Flere drenge i skolepraktik Antal indvandrere og efterkommere i gang med skolepraktik Mænd Kvinder 4 4 3 3 2 2 1 1 27 28 29 KILDE: UNI-C Praktikpladssituationen (Erhvervsuddannelser) og egne beregninger. Flere praktikpladser i 1. halvår 21 Generelt er der i 1. halvår 21 indgået flere praktikpladsaftaler end i 1. halvår 29. Det kan hænge sammen med indførelsen af en forhøjelse af praktikpladspræmien i 29. Antallet af nye praktikpladser er dog ikke på niveauet for tilsvarende periode i 28. Stigning i indgåede aftaler gælder både for personer med dansk herkomst samt indvandrere og efterkommere. Især indgår mænd praktikplads aftaler i 21 Både for elever med dansk baggrund og elever med indvandrerbaggrund har mænd oplevet den største fremgang i antallet af indgåede praktikpladsaftaler fra 1. halvår 29 til 1. halvår 21. 17
1. Integration gennem beskæftigelse 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Et overblik 2 1.3 Flere indvandrere i job 24 1.4 Lav arbejdsmarkedstilknytning 25 1.5 Privat sektor driver vækst i job 3 1.6 Lidt bedre end nabolande 33 1.7 Danskkunsskaber afgørende 34 1.8 Mange får kontanthjælp 35 1.9 Få efterkommere i job 39 1.1 Effekt af ændrede konjunkturer 4 Appendiks 1.1 Definition af herkomstgrupper 44
19
1.1 Sammenfatning 52. flere i job siden 2 Siden 2 er der kommet 52. flere ikke-vestlige indvandrere i job. Andelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse er således steget fra 43 pct. i 2 til 54 pct. i 29. I samme periode er andelen af personer med dansk herkomst i beskæftigelse stort set uændret på 78 pct. Tre fjerdele af de nye job er skabt i den private sektor, hvor ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i forhold til deres andel af arbejdsstyrken. Det er særligt nytilkomne indvandrere, der nu i højere grad kommer i beskæftigelse end tidligere. Langt færre ledige Siden 2 er ledigheden samtidig blevet væsentligt mindsket. Den nuværende udvikling i beskæftigelsen skal ses i lyset af denne store beskæftigelsesfremgang for ikke-vestlige indvandrere siden 2. Det nuværende konjunkturtilbageslag berører således både ikkevestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk herkomst. Faldet i fuldtidsbeskæftigelsesfrekvensen er dog størst for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Selv under konjunkturtilbageslag et kommer indvandrere i job I samme periode er beskæftigelsen dog øget for indvandrere, mens beskæftigelsen er faldet for personer med dansk herkomst. Således er antallet af fuldtidsbeskæftigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere øget med over 9 fuldtidspersoner fra 28 til 29, mens fuldtidsbeskæftigelsen for personer med dansk herkomst er faldet med 2. fuldtidspersoner fra 28 til 29. Det er sket i en periode, hvor antallet af indvandrere og efterkommere er steget med i alt 9.6 personer, mens antallet af personer med dansk herkomst er faldet med ca. 14. personer i samme periode. Stor stigning i efterkommere fremover I 25 vil der være 15. flere efterkommere fra mindre udviklede lande, der er i den erhvervsaktive alder, end i dag. Efterkommere vil altså udgøre en større del af virksomhedernes rekrutteringsgrundlag de kommende år. 1.2 Et overblik 526. indvandrere og efterkommere 526. indvandrere og efterkommere bor i Danmark, heraf er 383. mellem 16 og 64 år. Det svarer til knap 11 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, jf. tabel 1.1. 2
Tabel 1.1 Et overblik over befolkningen 16-64-årige, 29 Indvandrere og efterkommere, heraf 1. personer Andel af befolkningen, pct. 383 1,8 Ikke-vestlige indvandrere 217 6,1 Ikke-vestlige efterkommere 3,9 Vestlige indvandrere 127 3,6 Vestlige efterkommere 8,2 Dansk herkomst 3.175 89,2 I alt 3.557 1 ANM: Se appendiks 1.1 for en opgørelse over lande, der indgår i gruppen af vestlige henholdsvis ikke-vestlige lande. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Knap 65 pct. af 16-64-årige indvandrere og efterkommere har en ikkevestlig baggrund. Flest indvandrere fra Tyrkiet og Irak Der er flest ikke-vestlige indvandrere fra Tyrkiet, Irak og Bosnien- Hercegovina. Blandt ikke-vestlige indvandreres børn efterkommerne i alderen 25-39 år, som er født og opvokset i Danmark, stammer knap tre ud af fire enten fra Tyrkiet, Pakistan eller Jugoslavien. Blandt de yngre efterkommere er der desuden mange med irakisk eller libanesisk baggrund. Boks 1.1. Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere er ofte opdelt i borgere fra ikkevestlige lande og vestlige lande. Vestlige lande ligner Danmark økonomisk, politisk og kulturelt. Rapporten anvender dog samtidig en opdeling på mindre og mere udviklede lande. Denne analyse omhandler indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande eller fra mindre udviklede lande. Indvandrere er ikke født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Se også appendiks 1.1. 21
Ikke-vestlige indvandrere omfatter både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, der har ophold i Danmark på grund af erhverv eller studie. Færre indvandrere Antallet af indvandrere i Danmark fra de ikke-vestlige lande stiger med 1-2 pct. per år. De sidste ti år har stigningstakten dog varieret meget. Derimod vokser antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder lidt hurtigere år for år, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Lavere vækst i antal indvandrere Årlig nettostigning, 16-64 år, 1. personer Indvandrere fra ikke-vestlige lande (Venstre akse) Efterkommere fra ikke-vestlige lande (Højre akse) 2 4 15 3 1 2 5 1 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2 23 26 29 KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Efterkommerne er i gennemsnit væsentlig yngre end den øvrige befolkning. Mere end 7 pct. af efterkommerne er 15 år eller yngre, jf. figur 1.2. 22
Figur 1.2 Få efterkommere i erhvervsaktiv alder 3 25 2 15 1 5 Andel ikke-vestlige efterkommere, pct., 29 3 25 2 15 1 5-5- årige 6-9- årige 1-15- årige 16-19- årige 2-24- årige 25-29- årige 3-39- årige 4 år eller derover KILDE: Danmarks Statistik (Folketal) og egne beregninger. 15. flere efterkommere i 25 Frem mod 25 vil antallet af efterkommere fra mindre udviklede lande stige med 15. personer. I samme periode vil antallet af indvandrere falde med 5. personer, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Flere efterkommere i fremtiden 2 Indv. og efterkommere fra mindre udviklede lande, 16-64 år, 1. pers. 29 25 2 16 16 12 12 8 8 4 4 Indvandrere Efterkommere ANM.: Se appendiks 1.1. for en opgørelse af lande, der indgår i henholdsvis gruppen af mere udviklede og mindre udviklede lande. KILDE: DREAM-modellen. 23
Efterkommere vil dermed udgøre en stigende andel af virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Det er derfor nødvendigt at have større fokus på, hvordan efterkommere klarer sig i uddannelsessystemet og efterfølgende på arbejdsmarkedet. 1.3 Flere indvandrere i job Stor stigning i beskæftigelsen Andelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse er steget fra 43 pct. i 2 til 54 pct. i 29, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Flere ikke-vestlige indvandrere i job Ikke-vestlige indvandrere, 16-64 år 1 1 8 8 6 Uden for arbejdsstyrken 6 4 2 Ledige Beskæftigede 4 2 1981 1985 1989 1993 1997 21 25 29 ANM.: Der er ikke korrigeret for en ændret opgørelsesmetode i 23. Erhvervsfrekvensen i forhold til 22 for indvandrere fra ikke vestlige lande er,7 pct. lavere efter den nye opgørelsesmetode, mens den er,4 pct. lavere for personer med dansk herkomst. Samtidigt er der databrud i 29, da den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik overgår til at anvende e-indkomst som datagrundlag. Ændringen berører således antallet af beskæftigede, der er lavere i 29 efter den nye opgørelsesmetode. 29 tallet er opgjort i november 28. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. I samme periode er beskæftigelsen for personer med dansk herkomst uændret omkring 78 pct. Den stigende beskæftigelse fra 2 til 29 svarer til, at 52. indvandrere fra ikke-vestlige lande er kommet i arbejde. I samme periode faldt antallet af personer med dansk herkomst i beskæftigelse med godt 53. personer. Beskæftigelsesfremgangen fra 2 til 29 har i høj grad gavnet kvindelige indvandrere. Således er 28. af de indvandrere, som kom i beskæftigelse fra 2 til 29 indvandrerkvinder. Det svarer til, at 24
Dansk herkomst Ikkevestlige indvandrere Dansk herkomst Ikke- vestlige indvandrere beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige kvinder er steget fra 34 pct. i 2 til 49 pct. 29. I samme periode har kvinder med dansk herkomst haft en stort set uændret beskæftigelsesfrekvens. Stadig mange uden for arbejdsstyrken Derimod er der stadig 43 pct. af ikke-vestlige indvandrere, der er uden for arbejdsstyrken. Vejen til større beskæftigelse går således primært gennem, at flere indvandrere bliver en del af arbejdsstyrken og dermed et synligt rekrutteringsgrundlag for arbejdsstyrken. 1.4 Lav arbejdsmarkedstilknytning Lavere arbejdsmarkedstilkny tning Ikke-vestlige indvandrere har en lavere arbejdsmarkedstilknytning end personer med dansk herkomst både blandt kvinder og mænd, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Få indvandrere i arbejdsstyrken Andel 16-64-årige i arbejdsstyrken, pct., 29 1 8 6 4 2 1 8 6 4 2 Mænd Kvinder KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Lav andel af indvandrerkvinder i arbejdsstyrken Selv om beskæftigelsesfremgangen fra 2 til 29 var høj for indvandrerkvinderne, så har kvindelige ikke-vestlige indvandrere stadig den laveste erhvervsfrekvens. 77 pct. af kvinder med dansk herkomst er i arbejdsstyrken, mens det er 51 pct. blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere. Den tilsvarende andel for henholdsvis mænd med dansk herkomst og mandlige ikke-vestlige indvandrere er 81 pct. og 63 pct. Blandt ikke-vestlige indvandrere er det altså fortsat en særlig udfordring at øge kvinders erhvervsdeltagelse 25
Store forskelle i arbejdsmarkedstilkny tningen på tværs af lande Landebaggrund afgørende for job På tværs af de 2 største indvandringslande er der store forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen. Indvandrerne fra de vestlige lande har et langt bedre fodfæste på arbejdsmarkedet end indvandrere fra ikkevestlige lande men der er bemærkelsesværdige undtagelser. Generelt klarer indvandrere fra asiatiske lande sig lige så godt som eller bedre end indvandrere fra vestlige lande. Mens indvandrere fra f.eks. Irak, Somalia og Libanon har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. figur 1.6. 26
Figur 1.6 Indvandreres erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens, 16-64 år, >3 års ophold, pct., 29 Ikke-vestlige lande Mænd Danmark Storbritannien Sri Lanka Vietnam Sverige Norge Tyrkiet Tyskland Thailand Pakistan Island Polen Afghanistan Marokko Kina Jugoslavien Bosnien-Hercegovina Iran Irak Libanon Somalia Vestlige lande Kvinder Danmark Thailand Sverige Polen Kina Tyskland Norge Vietnam Storbritannien Sri Lanka Island Iran Bosnien-Hercegovina Tyrkiet Jugoslavien Afghanistan Marokko Pakistan Somalia Irak Libanon 9 75 6 45 3 15 15 3 45 6 75 9 ANM.: I figuren indgår de 2 lande med flest indvandrere i Danmark. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kulturbaggrund har betydning Den store landespredning i andelen, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, tyder på, at kulturbaggrund og opholdsgrundlag spiller en stor rolle for arbejdsmarkedstilknytningen. 27
Fra 25 til 29 er det især indvandrere fra Somalia og Afghanistan, der har oplevet en stor fremgang til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mandlige indvandrere oftere en del af arbejdsstyrken I de fleste tilfælde har mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, ligesom mænd med dansk herkomst, en højere erhvervsdeltagelse end kvinderne fra de pågældende lande. Der er dog markant forskel på, hvor stor forskel, der er på erhvervsdeltagelsen for mandlige og kvindelige indvandrere, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Kultur afgørende for mænd og kvinder Forskel i erhvervsfrekvens for mænd og kvinder, 16-64 år, pct.point, 29 3 3 2 2 1 Forskellen mellem mænd og kvinder med dansk herkomst 1 Pakistan Afghanistan Iran Thailand -1-1 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger, Kultur spiller en afgørende rolle for erhvervsdeltagelsen på tværs af køn. Der er stort set ingen forskel på erhvervsdeltagelsen hos mænd og kvinder fra Thailand. Kvinder fra Thailand har endda en lidt højere erhvervsdeltagelse end thailandske mænd. Derimod har kvinder fra Pakistan og Afghanistan en meget lavere erhvervsdeltagelse end mænd. Alder afgørende for job Få ældre indvandrere arbejder Alder har stor betydning for indvandreres erhvervsdeltagelse. Mens der er ca. 16 pct.point forskel på ikke-vestlige indvandreres og personer med dansk herkomsts beskæftigelse blandt 16-24-årige, så er forskellen blandt 5-59-årige ca. 38 pct.point, jf. figur 1.8. 28
Figur 1.8 Mange unge indvandrere arbejder 1 Andel beskæftigede, 29 Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere 1 8 8 6 6 4 4 2 2 16-24 år 25-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-64 år KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Stor stigning for unge indvandrere Beskæftigelsen for 16-24-årige ikke-vestlige indvandrere er siden 2 steget med knap 14 pct.point. Den store stigning i beskæftigelsen for 16-24-årige kan indikere, at der er kommet en generation på arbejdsmarkedet, som i højere grad end tidligere har en tilknytning til arbejdsmarkedet, der ligner personer med dansk herkomst. De kommende år vil vise, om den nuværende gruppe af 16-24-årige fortsat vil have en højere beskæftigelse end ældre indvandreregenerationer, eller der alene er tale om stigende beskæftigelse blandt unge indvandrere. Ældre indvandrere modtager førtidspension Den lave beskæftigelse blandt ældre indvandrere kan hænge sammen med, at en stor andel af indvandrere over 5 år modtager førtidspension. Ældre indvandrere modtager førtidspension Stigning i antallet på førtidspension Andelen af 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere, der modtager førtidspension, er fra 2 til 29 steget fra 5 pct. til 1 pct. 29 pct. af 5-59-årige ikke-vestlige indvandrere modtager førtidspension mod 11 pct. af den samme aldersgruppe med dansk herkomst, jf. figur 1.9. 29
Figur 1.9 Mange indvandrere på førtidspension 7 6 5 4 3 2 1 Andel af befolkningen, pct., 29 Førtidspension Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Efterløn Dansk herkomst 5-59 år 6-64 år Ikke-vestlige indvandrere 7 6 5 4 3 2 1 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 4 pct. af 6-64-årige ikke-vestlige indvandrere modtog i 29 førtidspension, mens 14 pct. med dansk herkomst i aldersgruppen modtager førtidspension. Blandt 6-64-årige er knap 36 pct. af personer med dansk herkomst på efterløn. Tilsvarende er 22 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen. Kriterierne for efterløn og førtidspension er vidt forskellige, og det er derfor ikke en formel mulighed for, at efterløn og førtidspension kan substituere hinanden. Alligevel kan de mange førtidspensionister blandt 6-64-årige indvandrere hænge sammen med, at færre indvandrere end personer med dansk herkomst har optjent retten til efterløn. 1.5 Privat sektor driver vækst i job Indvandrere ansættes i det private erhverv 77 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er kommet i arbejde fra 2 til 29, er blevet ansat inden for det private erhverv. Dermed er knap 5 pct. af alle ansatte inden for den private sektor ikkevestlige indvandrere. Det er en stigning fra lidt over 3 pct. i 2, jf. figur 1.1. 3
Figur 1.1 Flest indvandrere i den private sektor 6 5 4 3 2 1 Ikke-vestlige indvandreres andel af alle beskæftigede, 16-64 år, pct., 29 2 29 6 5 4 3 2 1 Offentlig sektor Privat sektor ANM.: 2: Sektoropdelingen er baseret på brancher. Offentlige og personlige tjenester samt energi- og vandforsyning indgår som offentlig sektor, mens resten er privat sektor. Ekskl. uoplyst branche. 29: Der opdeles efter markedsmæssig og ikke-markedsmæssig produktion. Således inkluderes Offentlige selskaber m.v. i den private sektor. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 88. indvandrere i det private Det svarer til, at der er 88. ikke-vestlige indvandrere ansat inden for den private sektor. Set i forhold til ikke-vestlige indvandreres andel af arbejdsstyrken på 4,5 pct., er ikke-vestlige indvandrere derfor overrepræsenteret inden for den private sektor. Andelen af beskæftigede med indvandrerbaggrund er markant lavere i den offentlige sektor, hvor 3,5 pct. af de ansatte har ikke-vestlig indvandrerbaggrund i 29. Samlet set er 3 ud af 4 indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i arbejde, beskæftiget i den private sektor. Vietnamesere i industrien En stor andel af indvandrerne fra Afghanistan, Kina og Pakistan er beskæftiget inden for handel og transport branchen. Mens indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og Vietnam er beskæftiget i industrien m.m., jf. tabel 1.2. 31
Tabel 1.2 Andelen af beskæftigede indvandrere, 29, pct. Mange indvandrere arbejder med handel Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Industri, råstofudvinding og forsynings virksomhed Offentlig administration, sundhed og undervisning Øvrige Tyrkiet 1,4 37,8 14,1 21,6 25,1 Irak 2,1 43,1 11,6 22,2 21, Bosnien- Hercegovina 3,4 27,5 25,2 24,6 19,3 Libanon 3, 4, 1,2 26,6 2,2 Iran 1,5 31,1 12,5 33,7 21,1 Jugoslavien 3, 27,6 22,1 22,8 24,6 Pakistan,6 45,2 6,7 2,3 27,3 Somalia 1,2 26,9 1,9 29,7 31,3 Vietnam 2,2 3,7 37, 12, 18,2 Kina,4 46,6 7,4 15,8 29,7 Afghanistan 1,8 49, 12,6 21,2 15,4 Alle ikkevestlige indvandrere 1,8 31,5 15,1 24, 27,6 ANM.: Tabellen viser fordelingen af beskæftigede indvandrere fra udvalgte lande fordelt på brancher, dvs. at en række summer til 1 pct. F.eks. for indvandrere fra Tyrkiet viser tabellen, hvor stor en anden af de beskæftigede tyrkere, der er beskæftiget inden for forskellige brancher. F.eks. har 1,4 pct. af indvandrere fra Tyrkiet job inden for bygge- og anlægsbranchen og 37,8 pct. af tyrkerne har job i handel og transport. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De store forskelle mellem brancher kan blandt andet hænge sammen med beskæftigelsesstrukturen i de enkelte brancher. F.eks. er antallet af ikke-faglærte job større inden for f.eks. transport end inden for bygge- og anlægsbranchen, hvilket gør det sværere for bygge- og anlægsbranchen at ansætte ikke-vestlige indvandrere, da mange ikke har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Nye indvandrere kommer hurtigt i job Nytilkomne indvandrere hurtigere i job Beskæftigelsen er således steget kraftigt blandt indvandrere, der har opholdt sig i Danmark under 1 år. For indvandrere fra ikke-vestlige lande med mellem 1 og 3 års ophold er beskæftigelsen steget markant fra 2 til 29. I 29 er således mere end hver tredje indvandrer med under 1 års opholdstid i Danmark beskæftiget, jf. figur 1.11. 32
Figur 1.11 Nytilkomne hurtigt i job 6 5 4 3 2 1 Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere, 16-64 år, pct., 29 2 29 6 5 4 3 2 1 < 1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år > 1 år I alt ANM.: Se anm. til figur 1.4. Uoplyst opholdstid er medtaget i I alt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I 2 var der en tydelig sammenhæng mellem opholdstid og andelen, der var i beskæftigelse. I 29 er den sammenhæng mindre udtalt. Opholdstid har mindre betydning Det kan være et udtryk for, at opholdstid ikke længere har så betydning i forhold til beskæftigelse som tidligere. Det kan også være et udtryk for, at det er en anden type indvandrere, der får opholdstilladelse i Danmark i 29 end i 2. Udviklingen i de kommende år vil vise, om beskæftigelsen for grupperne med under 1 års ophold i Danmark vil fortsætte med at stige. Til sammenligning har indvandrere med over 1 års ophold kun haft en mindre fremgang i beskæftigelsen fra 2 til 29. Fremgangen i beskæftigelsen for indvandrere med under 1 års ophold skyldes altså ikke alene gode konjunkturer, da de må antages også at påvirke indvandrere med lang opholdstid. 1.6 Lidt bedre end nabolande Blandt nationale statsborgere har Danmark den næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens blandt EU 15-landene, kun overgået af Holland. Danmark i Indvandrerne med statsborgerskab fra et land uden for EU har i 33
Island Grækenland Portugal Italien Danmark Storbritannien Norge Spanien Holland Tyskland Sverige Frankrig Belgien midtergruppen for integration til job Danmark en lavere beskæftigelse end i indvandrere i Sydeuropa og på Island, men en højere beskæftigelse end i Holland, Norge og Sverige, jf. figur 1.12. Figur 1.12 Danmark i mellemgruppen Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere uden for EU, 15-64 år, pct., 29 8 8 6 4 2 6 4 2 ANM.: Opgørelsen omfatter indvandrere med statsborgerskab uden for EU-27. Opgørelsen er ikke sammenlignelig med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerdata, da Eurostats opgørelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor personer selv oplyser deres beskæftigelsesstatus. KILDE: Eurostat, Labour Force Survey. 1.7 Danskkundskaber afgørende Danskkundskaber en barriere Manglende danskkundskaber er sammen med manglende erhvervskompetencegivende uddannelse en afgørende kvalifikationsmæssig barriere for indvandreres muligheder på det danske arbejdsmarked, jf. Socialforskningsinstituttet (22). Chancen for at få vedvarende beskæftigelse er således fire gange større blandt dem, der taler bedst dansk, end blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere, der ikke, eller kun meget dårligt, taler dansk, jf. Socialforskningsinstituttet (26). Forbedring af danskkundskaber I de senere år er danskkundskaberne blandt indvandrere forbedret. I første halvår 2 var det kun knap hver anden indvandrer og efterkommer fra ikke-vestlige lande, som selv vurderede at have gode danskkundskaber. I 2. halvår 29 var andelen steget til knap tre ud af fire, jf. figur 1.13. 34
Figur 1.13 Danskkundskaber i bedring 1 Indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pct. Gode Hverken gode eller dårlige Har vanskeligheder 1 8 8 6 6 4 4 2 2 2. halvår 2 2. halvår 29 ANM.: Opgørelsen baserer sig på en egen vurdering af evnen til at tale, skrive og forstå dansk. KILDE: Catinét (21). Både en bedre integrationsindsats og en stigende gennemsnitlig opholdstid i perioden bidrager til forbedringerne af indvandreres danskkundskaber. 1.8 Mange får kontanthjælp Lav beskæftigelse hænger sammen med overrepræsentation på offentlige ydelser Den lave arbejdsmarkedstilknytning blandt ikke-vestlige indvandrere betyder, at 35 pct. modtager overførselsindkomst. Kun en mindre del heraf er ledige og dermed en del af arbejdsstyrken. Der er særligt mange indvandrere, der modtager kontanthjælp. 16-64- årige ikke-vestlige indvandrere udgør 6 pct. af befolkningen, mens de udgør 2 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 1.14. 35
Dagpenge Kontant- og starthjælp Revalidering Fleksjob Sygedagpenge Førtidspension Figur 1.14 Mange indvandrere på kontanthjælp Ikke-vestlige indvandrere af alle ydelsesmodtagere, 16-64 år, pct., 21 25 25 2 27.154 2 15 15 1 5 18.42 Andel af hele befolkningen, 16-64 år 837 12.937 2.24 26.233 1 5 ANM.: Dagpenge inkluderer både ledige og aktiverede. Kontant- og starthjælp inkluderer aktiverede og ledige modtagere. Fleksjob er ekskl. ledighedsydelse. Opgørelsen er fra 1. kvartal 21. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. 27. modtager kontanthjælp Det svarer til, at ca. 27. indvandrere modtager kontanthjælp. Heraf udgør kvinderne 57 pct. Indvandrere er i mindre omfang overrepræsenteret blandt arbejdsløshedsdagpengemodtagere. 3 pct. af kontanthjælpsmodtag erne parate til job Af de 27. indvandrere på kontanthjælp er 8.1 vurderet af jobcentrene til at være parate til at tage et job. Både for ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk herkomst er andelen, der er vurderet parate til at tage et job større for mænd end kvinder. 35 pct. af ikke-vestlige mandlige indvandrere er vurderet jobparate, mens andelen for ikke-vestlige kvindelige indvandrere er 26 pct., jf. figur 1.15. 36
Figur 1.15 Indvandrerkvinder mindre jobparate Andel på kontanthjælp vurderet jobparate, 16-64 år, 1. kv. 21 Mænd Kvinder 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Ikke-vestlige indvandrere Dansk herkomst ANM.: Kontanthjælpsmodtagere omfatter starthjælpsmodtagere og er opgjort som bruttoledige, dvs. inkl. aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Jobcentrene har vurderet kontanthjælpsmodtagere som arbejdsmarkedsparate, dvs. værende i matchkategori 1-3 eller straksmatch. Opgørelsen er for 1. kvartal 21. KILDE: Jobindsats.dk. Både indvandrermænd og kvinder er vurderet mindre jobparate end kvinder og mænd med dansk herkomst. Store landevariationer En årsag til, at indvandrere fra forskellige lande i forskellig grad er i beskæftigelse, er, at der er stor forskel på i hvilket omfang indvandrere fra forskellige lande modtager offentlige ydelser, jf. figur 1.16 37
Irak Somalia Jugoslavien Bosnien- Hercegovina Iran Tyrkiet Libanon Pakistan Vietnam Kina Danmark Figur 1.16 Store variationer i overførselsforbrug 6 5 4 3 2 1 Indvandrere, andel af hele herkomstgruppen, 16-64 år, pct., 29 Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Sygedagpenge Øvrige ydelser 6 5 4 3 2 1 ANM.: Opgørelsen er i fuldtidspersoner. Førtidspension er inklusiv skånejob. Kontanthjælp inkluderer både passive og aktiverede kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere. I figuren er udvalgt de ni største ikke-vestlige lande målt på antallet af indvandrere i aldersgruppen. Opgørelsen er foretaget i 29. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Nogle oprindelseslande især overrepræsenteret Over 45 pct. af indvandrere fra Irak, Somalia og Jugoslavien modtager en form for offentlig forsørgelse. Der er stor forskel på, hvilke ydelser indvandrere fra forskellige lande modtager. En stor andel af indvandrere fra Somalia, Irak og Libanon modtager kontanthjælp, mens især indvandrere fra Iran og Bosnien- Hercegovina modtager førtidspension. Der skal fokus på helbredsproblemer Indvandrere har større selvvurderet helbredsproblemer En årsag til, at flere indvandrere modtager kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension end personer med dansk herkomst, kan være, at indvandrere generelt selv vurderer deres helbred som dårligere end personer med dansk herkomst, jf. Center for Folkesundhed (28). Indvandrere vurderer oftere, at de har langvarige sygdomme end personer med dansk herkomst. Blandt kvindelige indvandrere er der en større andel med dårligt selvvurderet helbred end andelen hos indvandrermænd. Indvandrere står mindre til rådighed Mange indvandrere fra ikke-vestlige lande står ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. 48 pct. af ikke-vestlige indvandrere, der er ledige, svarer således ikke 38
ja til, at de vil have et arbejde, at de har søgt arbejde inden for de sidste 4 uger og at de er i stand til at overtage arbejde inden for de kommende to uger, jf. figur 1.17 Figur 1.17 Indvandrere mindre til rådighed Andel ledige, der reelt står til rådighed, 16-64 år, pct., 29 8 8 6 6 4 4 2 2 Ikke-vestlige indvandrere Dansk herkomst KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (AKU), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 1.9 Få efterkommere i job Siden 2 er der kommet ca. 12.8 flere efterkommere fra ikkevestlige lande i job. Det svarer til, at 65 pct. af 16-64-årige efterkommere er i job i 29. Efterkommere har lavere tilknytning til arbejdsmarkedet Efterkommere fra ikke-vestlige lande er født og opvokset i Danmark og har haft en dansk skolegang. Alligevel er efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet lavere end personer med dansk herkomst. Sammenlignet med indvandrere fra ikke-vestlige lande har kvindelige efterkommere en større arbejdsmarkedstilknytning end forældregenerationen, jf. figur 1.18. 39
Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Figur 1.18 Få efterkommere i arbejdsstyrken Andel i arbejdsstyrken, 16-64 år, pct., 29 1 8 6 4 2 1 8 6 4 2 Mænd Kvinder KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Mandlige efterkommere har stort set ikke øget deres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til mandlige indvandrere. Mandlige efterkommere ikke bedre end forældre Mandlige efterkommere har altså ikke en højere deltagelse på arbejdsmarkedet, selv om de både er født og opvokset i Danmark, og derfor har haft mulighed for at kvalificere sig til arbejdsmarkedet gennem dansk uddannelse i modsætning til indvandrere. Det vil derfor være en stor politisk udfordring de kommende år at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet for efterkommere fra ikke-vestlige lande. 1.1 Effekt af ændrede konjunkturer I løbet af de sidste 1 år er beskæftigelsesfrekvensen steget med over 1 pct.point. for ikke-vestlige indvandrere. Således er andelen af ikkevestlige indvandrere i beskæftigelse steget fra 43 pct. i 2 til 54 pct. i 29. Det svarer til 52. ikke-vestlige indvandrere. Til sammenligning har personer med dansk herkomst haft en stort set uændret på 78 pct. Både indvandrere og personer med dansk herkomst har dog haft et fald i beskæftigelsesfrekvensen under det nuværende konjunkturtilbageslag, jf. figur 1.19. 4
Figur 1.19 Konjunktur berører alle Beskæftigelsesfrekvens, 16-64 år, pct. Personer med dansk herkomst Indvandrere fra ikke-vestlige lande 8 8 6 6 4 4 2 2 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 ANM.: Se anm. til figur 1.4. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatik omfatter beskæftigelsesoplysninger frem pr. november i året før. Dvs. at oplysninger for 29 er indsamlet i november 28. Dermed omfatter faldet i beskæftigelsen fra 28 til 29 perioden fra november 27 til november 28. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Under det nuværende konjunkturtilbageslag er ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens faldet med 1,9 pct.point, mens beskæftigelsesfrekvensen er faldet med 1,6 pct.point fra 28 til 29 for personer med dansk herkomst. Ser man på udviklingen i beskæftigelsen frem til opgørelsestidspunktet sidst i november 28, så er indvandrere og personer med dansk herkomst under det nuværende konjunkturtilbageslag berørt stort set ens. En indikation af udviklingen i 29 kan Danmarks Statiststiks indikator for fuldtidsbeskæftigelse give. Fuldtidsbeskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere falder således mere end fuldbeskæftigelsesfrekvensen for personer med danskherkomst fra 28 til 29, jf. tabel 1.3. 41
Tabel 1.3 Indvandrere og efterkommere mest berørt Befolkningen og fuldtidsbeskæftigede, 16-64- årige 28 29 Ændring 28-29 Befolkningen - Indvandrere fra ikke-vestlige lande 217.329 223.343 6.14 - Efterkommere fra ikke-vestlige lande 3.8 34.448 3.648 - Personer med dansk herkomst 3.174.574 3.16.559-14.15 Fuldtidsbeskæftigelsesfrekvens - Indvandrere fra ikke-vestlige lande 39,7 38,8 -,9 - Efterkommere fra ikke-vestlige lande 35,5 33,4-2,1 - Personer med dansk herkomst 64,5 64,1 -,4 ANM.: Indikatoren er baseret på den første version af det Centrale Oplysningsseddelregister Danmarks Statistik modtager fra SKAT (marts versionen). KILDE: Danmarks Statistik (INDV1) og egne beregninger. I samme periode er antallet af indvandrere og efterkommere vokset med 9.6 personer, mens antallet af personer med dansk herkomst er faldet med 14. fra 28 til 29. Det sker samtidigt med, at antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere og efterkommere er øget med over 9 fuldtidspersoner, mens fuldtidsbeskæftigelsen for personer med dansk herkomst er faldet med 2. fuldtidspersoner fra 28 til 29. Andel af ledige indvandrere faldet Gennem de sidste 5 år er andelen af ledige ikke-vestlige indvandrere faldet kraftigt, jf. figur 1.2. 42
Figur 1.2 Indvandrere har højere ledighed Ledige som andel af arbejdsstyrken, 16-64 år, pct. Personer med dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere 2 2 16 16 12 12 8 8 4 4 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 ANM.: Se anmærkning til figur 1.19. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger Dog er ledigheden for indvandrere stadig lidt over tre gange større end for personer med dansk herkomst. Indvandrere har hidtil uanset konjunkturer haft et højere ledighedsniveau end personer med dansk herkomst. Både indvandrere og personer har oplevet en stigende ledighed under konjunkturtilbageslaget, jf. jobindsats.dk. Nyledige indvandrermænd har lidt sværere ved at finde job end mænd med dansk herkomst. Således fik 15 pct. af indvandrermænd fra et ikke-vestligt land, der mistede arbejdet, job igen, inden der var gået tre måneder. For mænd af dansk herkomst var det 23 pct. af de nyledige mænd, der fandt job igen efter senest tre måneder, jf. figur 1.21. 43
Figur 1.21 Ledige indvandrere finder ikke ligeså nemt job Andel mænd, der bliver selvforsørgende efter maks. 13 ugers ledighed, pct. Ikke-vestlige indvandrere Dansk herkomst 5 5 4 3 2 1 4. kvartal 22 4. kvartal 23 4. kvartal 24 4. kvartal 25 4. kvartal 26 4. kvartal 27 4. kvartal 28 4. kvartal 29 4 3 2 1 ANM.: Omfatter dagpengemodtagere. Personerne har mindst 4 ugers selvforsørgelse forud for ledighedsperioden. Ledighedsperioden er på mindst 4 ugers varighed og det efterfølgende krav til selvforsørgelse er mindst 4 uger. I 4. kvartal er andelen af nyledige, der bliver selvforsørget traditionelt lavere end i de øvrige kvartaler. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Forskellen på, hvor hurtigt nyledige indvandrermænd og mænd med dansk herkomst finder job, har dog ikke tidligere været mindre. Andelen af nyledige indvandrermænd, der finder job igen efter 3 måneder er på niveau med sidst, der var konjunkturtilbageslag i Danmark i 22. For nyledige mænd med dansk herkomst er andelen, der finder job igen inden 3 måneder dog væsentlig lavere end sidst, der var konjunkturtilbageslag i Danmark. Kvinder finder hurtigere job end mænd Forskellen er også indsnævret for nyledige kvinder med indvandrerbaggrund og kvinder med dansk herkomst. I 4. kvartal 29 fandt både kvinder med indvandrerbaggrund og dansk herkomst oftere job end mændene. Både nyledige kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande og med dansk herkomst fandt i 4. kvartal 29 oftere end dagpengemodtagere job, inden der var gået tre måneder. Appendiks 1.1 Definition af herkomstgrupper Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er født Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske 44
i Danmark statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Denne opdeling følger definitionerne fra Danmarks Statistik, jf. Danmarks Statistik. Ikke-vestlige indvandrere omfatter både flygtninge, familiesammenførte of indvandrere, der har ophold i Danmark på grund af erhverv eller studie. I rapporten fokuseres hovedsageligt på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Vestlige lande Ikke-vestlige lande Vestlige lande omfatter EU-landene, resten af Norden, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Fra 27 indeholder denne ikke længere Bulgarien og Rumænien. I befolkningsfremskrivningsprognosen DREAM er dog anvendt en lidt anderledes opdeling i mere og mindre udviklede lande. Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Mere udviklede lande omfatter alle europæiske lande. Desuden indgår landene USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand. Mindre udviklede lande omfatter alle øvrige lande. 45
2. Integration gennem uddannelse 2.1 Sammenfatning 48 2.2 Uddannelse giver job 48 2.3 Efterkommere i uddannelsessystemet 5 2.4 Fortsat få i erhvervsuddannelse 56 2.5 Voksen- og efteruddannelse 62
47
2.1 Sammenfatning Uddannelse betaler sig Især mandlige efterkommere uden uddannelse En kompetencegivende uddannelse giver job til både ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk herkomst. Tilsvarende har begge grupper job, der svarer til deres uddannelsesniveau. Virksomheder ansætter altså medarbejdere, der har en relevant uddannelse. Færre efterkommere fra ikke-vestlige lande har en kompetencegivende uddannelse end personer med dansk herkomst. Det er til trods for, at efterkommere også er opvokset i landet og har haft mulighed for at deltage i uddannelsessystemet. Særligt har mange mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke en kompetencegivende uddannelse. En fremskrivning viser, at i 24 vil en lige stor andel kvindelige ikkevestlige efterkommere og kvinder med dansk baggrund have taget en videregående uddannelse. Kvindelige efterkommere indhenter stor del af uddannelsesforskel Mandlige efterkommere gør mindre fremskridt I 24 vil kvindelige efterkommere således have indhentet en stor del af den forskel, der er i 29 til andelen blandt kvinder med dansk baggrund, der har en kompetencegivende uddannelse. I 24 skønnes det dog, at kvinder med dansk herkomst vil have den højeste andel med en kompetencegivende uddannelse. Mandlige ikke-vestlige efterkommere indhenter samtidigt noget af uddannelsesforskellen i forhold til mænd med dansk herkomst. I 24 er der dog fortsat en forskel på 24 pct.point, der har en kompetencegivende uddannelse blandt mænd. Nedgangen i antallet af nye praktikpladser berører både personer med dansk baggrund samt indvandrere og efterkommere under konjunkturtilbageslaget. Det begyndende stigende antal nye praktikpladsaftaler i 1. halvår 21 gavner dog også indvandrere og efterkommere. VEU er udbredt blandt indvandrere og efterkommere Både beskæftigede indvandrere og efterkommere anvender voksen- og efteruddannelse i stor udstrækning, og er særligt overrepræsenterede i voksen- og efteruddannelse på folkeskoleniveau. 2.2 Uddannelse giver job Uddannelse betaler sig Der er stort set ingen forskel på personer med dansk herkomst og ikkevestlige indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet, når der tages højde for forskelle i uddannelsesniveau, jf. figur 2.1. 48
Figur 2.1 Dansk uddannelse giver indvandrere job Andel 3-64-årige i arbejdsstyrken, pct., 29 Beskæftigede Ledige 1 8 6 4 2 1 8 6 4 2 Indvandrere fra Dansk ikke-vestlige herkomst lande Grundskole/gymnasial udd. Indvandrere fra Dansk ikke-vestlige herkomst lande Erhvervskompetencegivende udd. ANM.: Opgørelsen indeholder kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Færre uden uddannelse på arbejdsmarkedet Både indvandrere og personer med dansk herkomst uden en kompetencegivende uddannelse har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end indvandrere og personer med dansk herkomst med en dansk kompetencegivende uddannelse. Virksomheder ansætter altså medarbejdere, der har en relevant uddannelse, mens etnisk baggrund ingen rolle spiller. Den lavere erhvervsdeltagelse blandt indvandrere skyldes primært en for svag uddannelsesmæssig baggrund, så mange indvandrere ikke kan leve op til de kompetencekrav, som virksomhederne stiller til konkrete job. Job og uddannelse følges ad Både beskæftigede personer med dansk herkomst og indvandrere har job på kvalifikationsniveau, der modsvarer deres danske uddannelse. Således er 73 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande med en lang videregående dansk uddannelse lønmodtagere på et højt kvalifikationsniveau. For personer med dansk herkomst er andelen 72 pct., jf. figur 2.2. 49