Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8 Trafiksikkerhed 11 Forbedringer på vej 14 Ballerup Kommune blev i 2009 udnævnt til Årets Cykelby som en naturlig følge af flere års konsekvent prioritering af cykeltrafikken. I kommunens cykelpolitik er visionen klar: I Ballerup vælges cyklen frem for bilen, som det foretrukne middel til lokal transport til arbejde, skole, fritid og rekreative arealer. Folkesundheden i Ballerup løftes af cyklisme. Udover cykelpolitikken har Ballerup Kommune også udarbejdet en cykelhandlingsplan, der udmønter de ambitiøse målsætninger i konkrete handlinger, der kommer kommunens mange cyklister til gavn. Cykelregnskab 2010 er den første samlede opgørelse af hvordan det står til med cykeltrafikken i Ballerup Kommune. Cykelregnskabet spiller en vigtig rolle som opfølgning på cykelpolitikken og cykelhandlingsplanen og giver vigtige pejlinger på, hvilke effekter kommunens indsatser har, og hvordan de kommende udfordringer ser ud. Cykelregnskabet giver et godt indblik i de vilkår, Ballerup Kommune tilbyder kommunens cyklister, samt den aktuelle udvikling i antallet af cyklister, trafikuheld m.m. Samtidig tegner cykelregnskabet et billede af cyklisternes adfærd og ikke mindst deres tilfredshed med forholdene for cyklister i kommunen. Ballerup Kommune vil gerne være en endnu bedre cykelby. Cykelregnskabet er et vigtigt redskab til at prioritere nye indsatser og forbedre de eksisterende indsatser. Derfor vil vi også udarbejde et nyt cykelregnskab ca. hvert 2. år. Metode og datakilder Cykelregnskabet er til dels baseret på data fra en borgerpanelundersøgelse om cykelforhold, som Ballerup Kommune gennemførte i juni 2010. 636 borgere har svaret på undersøgelsen. Udgivet 2010 af: Ballerup Kommune Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 44 77 20 00 E-mail: balkom@balk.dk Cykelregnskabet er udarbejdet i samarbejde med COGITA A/S Fotos: Ballerup Kommune. Ballerup Kommune har gennemført en uheldsanalyse baseret på politiregistrerede uheld i perioden 2002-2006 og en skolevejsanalyse, som omfatter alle kommunens skoler. I alt 1128 elever besvarede undersøgelsen. Både uheldsanalysen og skolevejsanalysen findes i Baggrundsrapport for Vej- og Trafiksikkerhedsplanen 2008-2012. Derudover anvender cykelregnskabet en kortlægning af kommunens cykelrutenet og cykelparkering fra 2010 og cykeltællinger, som ligeledes er gennemført i 2010. CYKELREGNSKAB 2010
Status Cykelstinettet Ballerup Kommune har ca. 46 km cykel- og gangstier. Hertil kommer ca. 11 km vej med tilhørende cykel- og gangarealer (tidligere amtsveje). Der er fem rekreative cykelruter (oplevelsesruter) i Ballerup Kommune: 25 kilometerruten som løber gennem det meste af kommunen, Sct. Jacobsruten (16 km), som bl.a. kommer forbi Sømosen og Skovlunde Bypark, Kilderuten (12 km) som bl.a. løber forbi Måløv kirke, Søndergård og Grantoftegård samt en Mountainbikerute (8 km). Endelig er der en særlig børnerute på ca. 5 km, som er særlig egnet til de små cyklister. Både Sct. Jacobsruten og Kilderuten er skiltet. Derudover er der tre regionale cykelruter, som løber gennem kommunen henholdsvis regional cykelrute nr. 65, 67 og 69. Cykelparkering I Ballerup Kommune er der 27 steder med offentlig tilgængelig cykelparkering. Heri er ikke medregnet privat cykelparkering i forbindelse med beboelser og virksomheder, ligesom cykelstativer opstillet af butikker og andre mindre muligheder for at parkere cyklen ikke er medregnet. De fleste parkeringspladser er placeret på steder, hvor der færdes mange mennesker, fx S-togsstationer, Ballerup Rådhus og Borupgård Gymnasium. Alle offentlige cykelparkeringspladser er i 2010 blevet registreret og kvalitetsvurderet med henblik på at forbedre standarden for cykelparkering. Fig. 1: Cykelstinettet i Ballerup Kommune. BALLERUP KOMMUNE 3
Nøgletal for trafik DTU-transports undersøgelse af danskernes transportvaner viser, at 17% af alle ture i Ballerup Kommune i 2007-2009 blev foretaget på cykel. Bilen er med 55% af alle ture den mest benyttede transportform i Ballerup, mens gang indtager en 2. plads med 18%. Kollektiv trafik tegner sig kun for 6% af alle ture. 55% Fig. 2: Cykelparkering i Ballerup Kommune. Cykeltællinger 18% 17% Ballerup Kommune har i april og maj 2010 gennemført cykeltællinger på udvalgte steder med henblik på at kortlægge trafikbelastningen. Grafen nedenfor illustrerer, hvor mange cyklister, der er talt på de udvalgte strækninger. Da det er første gang, der udarbejdes et cykelregnskab, er der ikke noget sammenligningsgrundlag. Gang Cykel Personbil Kollektiv Andet Fig. 4: Valg af transportmiddel i 2007-2009 fordelt på alle ture i Ballerup Kommune. På de korte ture (dvs. ture under 5 km) er cyklens andel noget højere og udgør således 25%. 6% 4% 466 344 466 261 344 Cyklens andel af ture til/fra arbejde eller uddannelse i Ballerup Kommune er på 14%, hvis man ser bort fra cyklisternes bopæl og alene ser på, hvordan de kommer til arbejds- eller uddannelsessted beliggende i Ballerup. Ballerup Boulevard 151 Bybjergvej Bybuen Klakkebjerg Kratvej Malmparken Cyklens andel er 25%, hvis man ser på hvordan personer bosat i Ballerup Kommune kommer til arbejds- eller uddannelsessted, uanset hvor arbejds- eller udannelsessted ligger. Den store forskel kan skyldes, at virksomhederne i Ballerup Kommune har medarbejdere fra et stort opland, og at lange pendlerrejser ofte foretages i bil. Fig. 3: Antal cyklister på udvalgte strækninger pr. døgn.i maj/ juni måned. I forhold til hvor langt borgerne i Ballerup Kommune cykler, viser de seneste opgørelser, at de i gennemsnit cyklede 1,8 km om dagen i perioden 2007-2009. 4 CYKELREGNSKAB 2010
Transportvaner i Ballerup Kommune Ballerup Kommune gennemførte i foråret 2010 en undersøgelse blandt tilfældigt udvalgte borgere i kommunen. Formålet var at undersøge borgernes cykelvaner og holdninger til kommunens indsats på cykelområdet. Biler i familien I Ballerup Kommune er der lidt færre familier med adgang til bil end på landsplan. Således er det ifølge Danmarks Statistik ca. 56% af familierne i Ballerup, som har bil til rådighed, mens det er 59% på landsplan. Denne fordeling har ligget stabilt i de sidste mange år. 56% Ballerup 59% Fig. 5: Familier med bil til rådighed i 2010. Kilde: Danmarks Statistik. Bilrådigheden i Ballerup er forholdsvis høj sammenlignet med andre storkøbenhavnske forstadskommuner, fx Albertslund, Gladsaxe eller Glostrup. Til gengæld er bilrådigheden lav sammenlignet med en række nordsjællandske kommuner, fx Furesø og Egedal, hvor bilrådigheden er på henholdsvis 67% og 78%. Blandt de borgere, som har deltaget i borgerpanelundersøgelsen, har betydeligt flere bil eller adgang til bil. Således angiver 87% af svarpersonerne, at de har bil eller adgang til bil. DK Hvad bruges bilen til De hyppigste grunde til brug af bil i Ballerup Kommune er ifølge Borgerpanelundersøgelsen transport til og fra arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter. 26% af svarpersonerne bruger bilen dagligt, når de skal til og fra arbejde, 40% brugen den på ugentlig basis når de skal til og fra fritidsaktiviteter og 64% bruger den ugentligt i forbindelse med indkøb. Derimod er der næsten ingen af respondenterne, som anvender bilen til transport til og fra uddannelse. Hele 90% svarer, at de aldrig bruger bilen til dette formål, eller at spørgsmålet ikke er relevant for dem. 13% For fornøjelsens skyld 3% 40% Til/ fra fritidsaktiviteter 7% 13% Bringe/ hente børn 5% 64% Til/ fra indkøb 15% 2% Til/ fra uddannelse 0% Til/ fra arbejde 18% 26% Ugentligt Dagligt Fig. 6: Borgernes brug af bil fordelt på hyppighed og formål. BALLERUP KOMMUNE 5
Hvor ofte benyttes cyklen Deltagerne i borgerpanelundersøgelsen er blevet spurgt, hvor ofte de benytter cyklen. 38% Besvarelserne viser, at næsten 4 ud af 10 cykler dagligt, mens knap 3 ud af 10 cykler et par gange om ugen. Det svarer til, at 66% af borgerne i Ballerup Kommune cykler mindst et par gange om ugen. Kun 8% af borgerne cykler aldrig. 28% 14% 12% 8% I forhold til aldersgrupper er det de 18-29 årige som cykler mest, mens de 60-64 årige cykler mindst. Generelt falder hyppigheden hvormed man cykler med alderen, hvilket der ikke er noget overraskende i. Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældnere Fig. 7: Hvor ofte borgerne i Ballerup cykler. Aldrig/ ikke relevant Hvor langt cykles der Det er især på ture under 10 km, at cyklen anvendes som transportmiddel. Naturlig nok benyttes cyklen mindre, i takt med at afstanden stiger. De korte ture (under 5 km) benyttes især, når børnene skal bringes eller hentes i skole eller institution, når der skal handles eller man skal til fritidsaktiviteter. Transport til og fra uddannelse skiller sig ud ved, at der er en relativ stor procentdel, som cykler mere end 16 km for at komme til og fra uddannelse. KM pr. gang Til/ fra arbejde Til/ fra uddannelse Til/ fra indkøb Bringe/ hente børn Til/ fra fritidsaktiviteter Cykling som motion/ sport 0-5 km 38% 28% 89% 95% 74% 17% 6-10 km 27% 19% 10% 2% 17% 23% 11-15 km 10% 8% 1% 1% 5% 17% 16-20 km 9% 22% 0% 2% 1% 13% 21 km 15% 22% 0% 0% 0% 26% Ingen/ ikke relevant 1% 2% 0% 1% 3% 4% Fig. 8: Hvor langt der cykles (km pr. gang). 6 CYKELREGNSKAB 2010
Hvad benyttes cyklen til Cyklen bruges især til transport til og fra arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter. Således angiver 32% af respondenterne i borgerpanelundersøgelsen at de bruger bilen dagligt, når de skal til og fra arbejde, 39% bruger den på ugentlig basis når de skal til og fra fritidsaktiviteter og 40% bruger den ugentligt i forbindelse med indkøb. Cykling som motionsform er også ganske populært og benyttes af 39% dagligt eller ugentligt. Årsag til valg af cyklen som transportmiddel Dem som cykler mindst en gang om måneden, er i borgerpanelundersøgelsen blevet bedt om at angive årsagerne til, at de vælger cyklen frem for at benytte andre transportmidler. Godt 8 ud af 10 cyklister angiver, at de cykler, fordi det er sundt. Der er især folk over 30, der peger på sundhed som årsag til at vælge cyklen. Lidt over halvdelen af cyklisterne cykler, fordi det er miljøvenligt og billigt. Kun 4% cykler fordi, cyklen er deres eneste tilgængelige transportmiddel. Sund 82% Som motion/ sport 9% 30% Miljøvenlig Billig 51% 55% Til/ fra fritidsaktiviteter 13% 39% Fleksibel Tidsbesparende 25% 40% Bringe/ hente børn 7% 9% Bekvem 13% Til/ fra indkøb 20% 40% Pålidelig Min eneste tilgængelige 4% 10% Til/ fra uddannelse 2% Trafiksikker 2% Til/ fra arbejde 14% 32% Fig. 10: Grunde til at cyklisterne vælger cyklen. Ugentligt Dagligt Fig. 9: Borgernes brug af cykel fordelt på hyppighed og formål. Årsag til fravalg af cyklen som transportmiddel Deltagerne i borgerpanelundersøgelsen (med undtagelse af dem, som cykler dagligt) er også blevet spurgt om, hvad der er de vigtigste grunde til, at de ikke cykler mere, end de gør. Dårligt vejr er den primære årsag til, at cyklisterne ikke cykler mere end de gør. Det angiver lidt over halvdelen af cyklister. Den næstmest nævnte grund til at lade cyklen stå er, at andre transportmidler er hurtigere, hvilket næsten halvdelen angiver som årsag. BALLERUP KOMMUNE 7
45% af cyklisterne angiver lange afstande til destinationen som grund til at fravælge cyklen, mens ikke mindre end 42% angiver bekvemmelighed som årsag. Kun 2% angiver dårlig fremkommelighed for cykler i Ballerup som grund til at vælge et andet transportmiddel. Det kan tolkes således, at det ikke er dårlige forhold for cyklister, som afholder borgerne fra at vælge cyklen. Hvad kunne motivere til at cykle mere Hvad kunne motivere cyklisterne til at cykle mere? Det er alle deltagerne i borgerpanelundersøgelsen (med undtagelse af dem som cykler dagligt) blevet spurgt om. Ingen af de nævnte forhold 55% Heller ikke ringe trafiksikkerhed afholder borgerne fra at cykle. Kun 9% afstår fra at benytte cyklen på grund af ringe trafiksikkerhed. Bedre trafiksikkerhed Bredere cykelstier Flere cykelstier Bedre belysning på cykelstierne Kombination med anden transport 18% 14% 14% 11% 11% Dårligt vejr 53% Aflåst/ sikker cykelparkering 11% Andet er hurtigere 48% Mulighed for omklædning/ bad 9% For lang afstand 45% Bedre overblik over cykelstierne 7% Bekvemmelighed 42% Mere cykelparkering 5% Cyklen er for ufleksibel 18% Bedre skiltning 4% Ingen af de nævnte forhold 16% Cykeltyveri/ cykelhærværk Svært at kombinere med anden transport Trafiksikkerheden Ingen mulighed for omklædning/ bad Cykelparkeringsforhold Mangler overblik over cykelstierne Manglen på skiltning Manglen på cykelstier 10% 9% 9% 7% 6% 6% 4% 3% Fig. 12: Hvad kunne motivere til at cykle mere. Ikke mindre end 55% angiver, at ingen af de i undersøgelsen nævnte forhold kunne få dem til at cykle mere. Der ligger dermed en betydelig udfordring i at motivere flere borgere i Ballerup til at cykle mere. Dårlig fremkommelighed Fig. 11: Grunde til at cyklisterne ikke vælger cyklen. 2% Bedre trafiksikkerhed for cyklisterne kunne få 18% til at cykle mere, mens flere og bredere cykelstier kunne få 14% til at cykle mere. Til gengæld er det kun 5% af de adspurgte som mener, at flere cykelparkeringspladser kunne motivere dem til at cykle. 8 CYKELREGNSKAB 2010
Skolebørns transportvaner Ballerup Kommune gennemførte i 2007 en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens skoler for at kortlægge hvordan eleverne i 4., 7. og 9. klasse kom til skole og aktiviteter efter skole. Samlet set er cyklen det suverænt mest benyttede transportmiddel, når eleverne skal i skole. Næsten 7 ud af 10 elever benytter normalt cyklen som transportmiddel, når de skal fra deres hjem til skole. Gang benyttes af ca. en fjerdel af eleverne, mens bil samt bus og tog kun benyttes af nogle få procent af eleverne. 68% 24% 4% 3% Gang Cykel Bil Bus/ tog Fig. 13: Skolebørns transport til skole (alle klasser). Undersøgelsen viser, at de mest cyklende elever er dem i 4. klasse. 75% af disse elever cykler normalt til skole. Eleverne i 7. og 9. klasse cykler lidt mindre, men til gengæld er der flere af dem, som går til skole. Igen er cyklen det foretrukne transportmiddel med en andel på 66%. Gang benyttes af 22%, mens bil og bus samt tog fortsat kun benyttes af nogle få procent. Der er altså stort set ingen forskel på valg af transportmiddel til skole og aktiviteter efter skole. 66% Det er positivt, at så mange børn cykler til skole, dels fordi det giver dem daglig motion og dels fordi gode cykelvaner i høj grad grundlægges i barndommen. 22% 5% 7% Skolebørnene blev også spurgt, hvordan de blev transporteret til aktiviteter efter skole, fx SFO, sport eller besøg hos venner.* Gang Cykel Bil Bus/ tog Fig. 14: Transport til aktiviteter efter skole (alle klasser). * Elever som tager direkte hjem efter skole, er ikke medregnet. BALLERUP KOMMUNE 9
Tilfredshed og kendskab Tilfredshed med forholdene for cyklister Borgerpanelundersøgelsen viser en forholdsvis høj tilfredshed med forholdene for cyklister i Ballerup Kommune. Der er generelt tilfredshed med fremkommeligheden på cykelstierne, muligheden for at kombinere cykling med andre transportformer, antallet af cykelstier og deres vedligeholdelse. Der er dog en del cyklister, som angiver glasskår på cykelstierne som et problem. Det tyder på, at der er et potentiale for forbedringer på disse områder. Flere giver også udtryk for, at det er svært at finde rundt på Ballerups cykelstier. Undersøgelsen viser også, at det især er de 18-29 årige, som ikke er helt tilfredse med lyskrydsenes indretning, mens folk over 60 mener, at snerydningen på cykelstierne kunne være bedre. Generelt er forskellene mellem aldersgrupperne ikke særligt store. Fremkommelighed 73 Ønsker til trafikforhold Antallet af cykelstier Kombinere med anden transport Cykelstiernes vedligeholdelse Cykelstiernes renholdelse Skiltning til cykelstierne Belysning på cykelstierne Forholdene for cykelparkering 67 67 66 64 62 60 57 I 2006 gennemførte Ballerup Kommune en undersøgelse af borgernes oplevelse og holdning til trafikforholdene i kommunen. Undersøgelsen omfattede borgere generelt og ikke kun cyklister. Undersøgelsen viser, at der var generel tilfredshed med trafikforholdene ( 60-70 % er tilfredse). Lyskrydsenes indretning Snerydning på cykelstierne Fig. 15: Tilfredshed med forholdene for cyklister (index 0-100). Tilfredsheden med cykelparkering, lyskrydsenes indretning for cyklister og snerydning på cykelstierne er derimod ikke helt så høj. 51 56 Hele 89% efterspørger mere hensynsfuld kørsel. 79% ønsker kortere rejsetid med offentlig transport og ca. to tredjedel vil have flere cykelstier. Kun omkring halvdelen af de adspurgte borgerne er tilfredse med trafiksikkerheden, hvilket tyder på, at der er et potentiale i forhold til at forbedre trafiksikkerheden. Mere hensynsfuld kørsel 89% Kortere rejsetid med kollektiv transport 79% Flere cykelstier 67% Bedre p-forhold ved Ballerup Station 55% Flere hastighedsdæmpende foranstaltninger for biler uden for bymidten 53% Bedre parkeringsforhold for cyklister i Ballerup bymidte 52% Fig. 16: Borgernes vigtigste ønsker til trafikforholdene i Ballerup Kommune. 10 CYKELREGNSKAB 2010
Trafiksikkerhed Uheld I perioden 2002-2006 er der i alt registreret 548 uheld i Ballerup Kommune. Der er registreret personskade i 107 uheld og materielskade i 441 uheld. Cirka en tredjedel af uheldene med personskade involverede lette trafikanter. Især 2006 var præget af et relativt højt antal ulykker herunder personskader, som inkluderer to dræbte. Kendskab til cykelfaciliteter 108 Gode faciliteter for cyklister er et vigtigt led i 84 82 99 103 bestræbelserne for at få flere borgere til at cykle. 68 Men faciliteterne har kun en effekt, hvis folk har kendskab til dem. Borgerpanelet er derfor blevet 28 23 26 19 32 20 spurgt, om de har kendskab til forskellige cykelfaciliteter i Ballerup Kommune. Undersøgelsen viser, at der er et højt kendskab til muligheden for at tage cyklen med S-toget og aflåst parkering på forskellige stationer. Der er også et højt kendskab til Store Cykeldag, som Ballerup Kommune arrangerer. Omkring halvdelen kender de regionale cykelruter, mens lidt under halvdelen kender kommunens rekreative cykelruter. Der burde derfor være et potentiale for at øge kendskabet til de regionale og rekreative cykelruter. 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Personskade Materielskade Fig. 17: Udviklingen i antal uheld 2002-2007 fordelt på person- og materielskade. Udviklingen betyder, at Ballerup Kommune endnu ikke lever op til Færdselssikkerhedskommissionen målsætning om, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekommende skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 set i forhold til 2005 (hvilket svarer til 7 uheld med personskade i 2012). Dog faldt det samlede antal uheld i 2007, men ikke nok til at nå målsætningen. Kendskab til cykelfaciliteter i Ballerup Ja Nej Vidste du, at man kan få sin cykel gratis med S-toget? 86% 14% Vidste du, at man kan parkere sin cykel på aflåst p-plads på Skovlunde, Malmparken, Ballerup og Måløv Station? 75% 25% Kender du Store Cykeldag? 72% 28% Kender du de regionale cykelruter, som løber gennem Ballerup Kommune? 49% 51% Kender du vores rekreative cykelruter, Sct. Jacobsruten og Kilderuten? 40% 60% Kender du websitet Ballerup.dk/cykelby? 13% 88% BALLERUP KOMMUNE 11
Sammenlignet med de øvrige kommuner i det tidligere Københavns Amt ligger antallet af uheld pr. 10.000 indbygger lidt under gennemsnittet i Ballerup Kommune. 10 2 8 1 7 13 De 107 uheld med personskade, som er registeret 2002-2006, har medført 128 personskader. Af de 128 er to blevet dræbt, 47 er kommet alvorligt til skade og 79 er kommet lettere til skade. I 2007 steg antallet af alvorligt tilskadekommende og 1 blev dræbt på trods af, at det samlede antal uheld faldt. 18 16 13 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Lettere tilskadekommende Alvorligt tilskadekommende Dræbte Fig. 18: Antal uheld 2002-2007 fordelt på alvorlighedsgrad. 9 10 22 15 7 Fig. 16: Kort over uheld i Ballerup Kommune. 12 CYKELREGNSKAB 2010
Anvendelse af cykelhjelm Cyklisternes oplevelse af tryghed i trafikken Cykelhjelm kan reducere antallet af hovedskader ikke mindst de alvorlige. Derfor er det vigtigt, at så mange cyklister som muligt anvender cykelhjelm. Deltagerne i borgerpanelundersøgelsen er blevet spurgt, hvor ofte de anvender cykelhjelm. 41% bruger ofte cykelhjelm, mens 39% aldrig bruger cykelhjelm. Ca. en tredjedel af dem som cykler dagligt, bruger aldrig cykelhjelm. Der er altså et betydeligt potentiale for at få flere til at bruge hjelm. 41% 39% Oplevelsen af utryghed, når man færdes på cykel i trafikken, kan have betydning for, hvor ofte man benytter cyklen, og om forældre lader deres børn cykle til skole. Borgerpanelet er derfor blevet spurgt, hvor ofte en række forhold giver anledning til oplevelse af utryghed i trafikken. Topscoren er knallerter, som jævnligt til ofte giver anledning til oplevelse af utryghed. Herefter følger lastbiler, busser, personbiler og huller i cykelstierne som årsager til utryghed. Derimod giver manglen på cykelstier og belysningen på cykelstierne ikke anledning til utryghed i væsentlig grad. Undersøgelsen viser, at de mindst trygge er de 18-29 årige efterfulgt af de 60-64 årige. For begge gruppers vedkommende er det især knallerter, som er årsag til utrygheden. 7% 8% 5% Ofte Jævnligt Ind i mellem Sjældent Aldrig Fig. 19: Hvor ofte cyklisterne bruger cykelhjelm. Knallerter Lastbiler 55 59 Undersøgelsen viser også, at andelen af cyklister som bruger cykelhjelm ofte eller jævnligt, stiger med antallet af hjemmeboende børn. Fx bruger 44% af svarpersonerne uden hjemmeboende børn aldrig cykelhjelm, mens det kun er 27% af dem, som har tre hjemmeboende børn. Busser Personbiler Huller i cykelstierne Lyskrydsenes indretning for cyklister Manglende renholdlse af cykelstier Fodgængere 39 38 37 50 50 49 Andre cyklister 37 Manglen på cykelstier 35 Belysning på cykelstierne 34 Fig. 20: Årsager til utryghed for cyklister (indeks 0-100). BALLERUP KOMMUNE 13
Forbedringer på vej Ballerup Kommune vil også i årene fremover arbejde for at fremme cyklisme i kommunen gennem både store og små projekter. Et af de store projekter, som Ballerup Kommune deltager i, er Bycirkelsamarbejdet. Projektet er et samarbejde mellem 4 kommuner i Frederikssundsfingeren Ballerup, Egedal, Frederikssund og Herlev om at give cyklisterne stadig bedre vilkår og dermed bidrage til at udvikle Hovedstaden og Øresundsregionen som cykelregion. Samarbejdet, som løber frem til begyndelsen af 2012, indebærer bl.a. udarbejdelse af et forslag til en fælles cykelstrategi, planlægning af cykelrutenet, demonstrationsprojekter og markedsføring af Frederikssundfingeren som fremtidens cykelfinger. Der skal også udvikles en cykelruteplanlægger for hele Frederikssundfingeren med tilhørende hjemmeside, ligesom erfaringer og ideer skal formidles bredt til borgere, virksomheder osv. Ballerup Kommune er ikke kun opmærksom på de store projekter, men arbejder løbende på at forbedre forholdene for cyklisterne i kommunen på mange forskellige måder. Det sker bl.a. ved etablering af overdækket cykelparkering ved busstoppesteder på Skovvej og Ring 4, så det bliver mere attraktivt at tage cyklen til busstoppestedet, og samtidig skabes bedre kobling mellem cykling og kollektiv transport. Ved Ballerup Byvej skal der etableres en ny stitunnel, ved Ågerupvej anlægges der cykelbaner, og ved Mileparken skal der laves afmærkning af cykelbaner i begge vejsider fra kommunegrænsen til Herlev og frem til Ballerup Boulevard. Endelig planlægger kommunen skiltning af udvalgte cykelruter, så det bliver endnu nemmere for cyklisterne at finde vej. Ballerup Kommune deltager desuden i projekt Cykelsuperstier, som er et samarbejde mellem 18 storkøbenhavnske kommuner og Region Hovedstaden. Formålet er at få flere til at pendle på cykel over længere strækninger frem for at tage bilen ved at etablere såkaldte cykelsuperstier, som forbinder boligområder og arbejdspladsområder på tværs af Storkøbenhavn, så det dermed bliver mere attraktivt at pendle på cykel. Børn og unges transportvaner er et særligt tema for Ballerup Kommune. Således arbejdes der på at få alle kommunens skoler til at udarbejde en trafikpolitik, og i første omgang er det besluttet at starte med Hedegårdsskolen i form af pilotprojektet Trafikpolitik på Hedegårdsskolen. Kommunen er allerede i gang med at indsamle baggrundsviden for at undersøge, hvilke forudsætninger de enkelte skoler har for at arbejde med trafikpolitik. CYKELREGNSKAB 2010 14