Espergærde Gymnasium og HF. Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch med rapport

EG Resultatkontrakt 2014 15 med rapport 2014 / 2015 Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch med rapport

EG Resultatkontrakt 2014 15 med rapport Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for rektor Henrik B. Bæch. Bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF har besluttet, at der udarbejdes resultatkontrakt for rektor for perioden 1.8.2014 31.7.2015. Rammen for rektors resultatkontrakt fastsættes til maksimalt 140.000 kr., på baggrund af skolens elevtal, som i perioden er 1000 1999. Bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF, har på møde d. 27/5 2014 besluttet, at der udarbejdes resultatkontrakt for rektor på 140.000 Kr. Indsatsområderne for rektor er fremkommet som en drøftelse mellem rektor og bestyrelsen efter gældende retningslinjer. Resultatopgørelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af rektors indsats og redegørelse for de vedtagne områder. Resultatkontrakterne for den øvrige ledelse er delegeret til rektor efter gældende retningslinjer, og vil følger samme model som rektors kontrakt, således at der bliver tale om en kaskademodel for alle kontrakterne. Rammer Undervisningsministeriet har i brev af 27.06.2013 bemyndiget bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF til at indgå resultatkontrakt med institutionens ledelse. Ligeledes fastsætter brevet rammen for rektors resultatkontrakt til 140.000, mens rammerne for den øvrige ledelse formuleres som et niveau, der afspejler institutionens hierarki og målenes karakter. Indsatsområderne for rektor fastsættes ud fra en basisramme og en ekstraramme. Basisrammens indsatsområder besluttes af bestyrelsen og afspejler institutionens udfordringer. Ekstrarammens indsatsområder skal indeholde krav om markante resultater som fører til synlige ændringer for institutionen og skal bl.a. indeholde en målsætning om en målrettet indsats mod frafald samt Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. Der er ingen krav vedrørende indsatsområderne for den øvrige ledelse, men bestyrelsen kan beslutte at anvende samme model for den øvrige ledelse, som der anvendes for rektor.

EG Resultatkontrakt 2014 15 med rapport Indsatsområder for rektor Basisramme: 100.000 kr. 1. Implementering af udviklingsstrategi (25 %). Beskrivelse: Al udvalgsarbejde forholder sig dokumenteret til EG s strategi. Mål: Målet er, at der udvikles en ny funktionsbeskrivelse for udviklingsarbejdet. Funktionsbeskrivelsen skal sikre, at arbejdet i udvalg er funderet i strategien for skolen, således at ressourcerne der anvendes i udvalgsarbejdet er med til at understøtte opnåelsen af strategien, og således at udvalgsarbejdet udgør handlingsplaner for strategien. Resultatet: Resultatet opgøres som den samlede procentvise opnåelse af nedenstående punkt. Alt udvalgsarbejde initieres med udgangspunkt i EG s strategi. Dette dokumenteres ved, at udvalgene skriftligt forholder sig til, hvordan de hver især understøtter strategien. Rapport: Al udvalgsarbejde startede med en debat om, hvordan det enkelte udvalg forholder sig til strategien, med udgangspunkt i værdierne. Udvalgene har herefter medtaget sammenhængen med strategien i deres kommissorierne, hvorfor de opnåede resultater således understøtter skolens strategi. En skriftlig redegørelse for hver enkelt udvalgs kommissorium og resultater findes i bilag 1. 2. Medarbejderudviklingssamtaler (25 %) Beskrivelse: Udvikling af et nyt koncept for MUS. Mål: Målet er en strategisk anvendelse af MUS, hvor samtalerne tager udgangspunkt i strategien, således at fremtidige udviklingsaktiviteter er målrettet øget faglighed, øget engagement og/eller øget rummelighed. Dette kan være med henblik på øget kvalitet i eksisterende opgaver, eller øget kvalitet via nye opgaver. Resultatet: Resultatet opgøres som den samlede procentvise opnåelse af nedenstående to ligestillede punkter. Overpræstation i det ene punkt kan udligne underpræstation i det andet. Udvikling af en ny spørgeramme, der tydeligt sætter krav til en vurdering af udviklingsmulighederne for den enkelte, i forhold til at bidrage til understøttelse af strategien. En skriftlig afrapportering af årets MUS, hvor udviklingsaftaler er sat i relation til strategien. Rapport: Det nye MUS koncept er opbygget således, at det ud over den enkeltes undervisningspraksis og den enkeltes trivsel, også skal medtage medarbejderens arbejde

EG Resultatkontrakt 2014 15 med rapport med skolens strategi. Yderligere medtager konceptet et fælles ønske på EG (fremkommet via MUS og MTU) om at få et MUS koncept med gensidigt forpligtende aftaler, der følges ordentlig op på. Det betyder, at konceptet arbejder med et årshjul (og ikke blot en enkelt samtale hvert andet år), og at indholdet af spørgerammen vil udvikle sig i takt med skolens arbejde med strategien. Årshjulet forefindes i bilag 2.1 og spørgerammen til det kommende skoleår i bilag 2.2. I skoleåret 2014 15 har vi kørt med det eksisterende MUS koncept, men har yderligere medtaget spørgsmål omkring strategien i spørgerammen. Efterfølgende har hver leder samlet op på sine egne MUS referater, med henblik på at fremdrage aftaler i forhold til strategien. Opsamling på aftaleområder er lagt i bilag 2.3. 3. Udvikling af tættere ledelse (25 %). Beskrivelse: Ledelsen og medarbejdere ønsker et tættere samarbejde. Mål: At øge antallet af samarbejdsrelationer mellem ledelse og medarbejdere. Resultatet: Resultatet opgøres som den samlede procentvise opnåelse af nedenstående tre ligestillede punkter. Overpræstation i nogle punkter kan udligne underpræstation i andre. Den samlede Ledelse deltager i mindst to i teammøder pr studieretning (28 møder i alt) samt mindst et klassemøde pr studieretning (28 møder i alt). Hver enkelt leder overværer mindst to undervisningslektioner (14 undervisningslektioner i alt). Alle udvalg har ledelsesrepræsentation. Rapport: Alle studieretninger har nu fået en ledelsesrepræsentant tilknyttet, med henblik på at øge samarbejdsrelationerne mellem ledelse og medarbejdere. Samarbejdet har dels ført til øget gensidig forståelse for muligheder, rammer og vilkår omkring studieretningsarbejdet, men det har også gjort studieretningerne mere operationelle at få tilført ledelsesbeføjelse. I hver studieretning, har den tilknyttede leder været til mindst to studieretningsmøder, samt til mindst et klassemøde. Hvilke ledere der er tilknyttet hvilke studieretninger fremgår af nedenstående skema. I forbindelse med MUS har ledelsen været med til undervisningen hos mindst to af de medarbejdere de har haft MUS med. Besøgene har været præget af en god stemning, og idet der har været gensidig opmærksomhed på udvalgte fokuspunkter, har de kunnet bruges direkte i forbindelse med MUS. Hvilke lærere der har haft besøg af hvilke ledere fremgår af nedenstående skema. Alle udvalg har fået ledelsesrepræsentation. Udvalgenes har af pædagogisk råd fået beføjelse til at udføre deres beslutninger som etårige forsøg. Denne beføjelse har

EG Resultatkontrakt 2014 15 med rapport ledelsesrepræsentationen været med til at understøtte. Hvilke ledere der er tilknyttet hvilke udvalg fremgår af nedenstående skema. Studieretninger Undervisningsbesøg Udvalg HB A SI, ÅB CO2 og FU PP B, C og HF TM AT, HF og Intro SE F og V AK, FS, HF, HØ, KI, Trivsel og U.V.diff. KN, KS, MH, NH, NV, PJ, RY, SN, TD, TN LH N, L, E og U NL, MM, AD og HM Ny Nordisk, Int. og Lektie PG D og T CH, BA og KA Skriftlighed og Sprog JS J, K og M VA, DA, LR og KJ AP, Trivsel og Design 4. Elevtrivsel (25%). Beskrivelse: Udvikling af tiltag til fremme af elevtrivslen. Mål: I løbet af kontraktperioden har ledelsen implementeret tiltag til forbedring af elevtrivslen inden for hvert af de tre følgende områder nævnt i Elevtrivselsundersøgelsen (ETU). De er udvalgt da det er punkter med højt prioritering der scorer lavt i forhold til organisering og ledelse. 123. Ledelsen på uddannelsen tager forslag fra eleverne/kursisterne seriøst 124. Skolen er konsekvent overfor useriøse elever/kursister 118. Uddannelsens ledelse Resultatet: Resultatet opgøres som den samlede procentvise opnåelse af nedenstående tre ligestillede punkter. Overpræstation i nogle punkter kan udligne underpræstation i andre. En forbedring på 3 % point i ETU 2014 sammenlignet med ETU 2012 vedrørende punkt 123. En forbedring på 3 % point i ETU 2014 sammenlignet med ETU 2012 vedrørende punkt 124. En forbedring på 3 % point i ETU 2014 sammenlignet med ETU 2012 vedrørende punkt 118. Rapport: Formålet med punktet er at sikre, at eleverne bliver hørt i forhold til de udviklingsområder de påpeger der er på EG via elevtrivselsundersøgelserne. En af de udviklinger de har ønsket, er at ledelsen tager forslag fra eleverne seriøst. Det har vi understreget er tilfældet ved en skærpet inddragelse i en allerede elevinddragende organisering. Dels har vi fast ledelsesrepræsentation til det ugentlige elevrådsmøde, hvor vi opfordre eleverne til at komme med gode idéer til områder de mener vi bør ændre/gøre

EG Resultatkontrakt 2014 15 med rapport noget ved på EG. Her understreger vi, at vi gør det til en dyd, at realisere så mange af elevrådets gode idéer som overhovedet muligt. Vi har også elevrepræsentation i alle udviklingsudvalg. Her lægger vi vægt på, at eleverne indkaldes til samtlige møder, at de høres til møderne, og at de ad denne vej gør deres indflydelse gældende. Eleverne får ikke fravær i forbindelse med disse møder. Endelig har vi opfordret eleverne til at komme med indlæg til morgensamlingerne, hvilket der er blevet taget godt imod. Ca. halvdelen af alle indlæggene til morgensamlingerne er nu fra eleverne. Eleverne ønsker, at skolen er mere konsekvent overfor useriøse elever. I den forbindelse har vi strammet fraværsprocedurerne, således at vi nu på månedlig basis opgør fraværet, og sender brev til alle med mere end 10% fravær. Hvis næste måling ikke viser et fald i fravær, sendes en skriftlig advarsel, som fungerer som en sidste advarsel inden man udmeldes ved fortsat øget fravær. Dette meget rigide system har ført til, at vi på nuværende tidspunkt hører til blandt de gymnasier med den laveste fraværsprocent. Der kan være private årsager til, at en elev får lov at fortsætte trods højt fravær. Men det er få elever, og det er i en argumenteret forventning om, at deres fravær igen falder på et tidspunkt. I elevtrivselsundersøgelsen, bliver eleverne spurgt til deres samlede vurdering af ledelsen. Her havde EG en lavere vurdering af den samlede ledelse end landsgennemsnittet. I den forbindelse har ledelsen øget antallet af elev ledelsesrelationer. Ledelsen er nu med til alle elevrådsmøder, ledelsen er med i de fleste elevudvalg, morgensamlingerne er genindført, der er ledelsesrepræsentanter til alle elevfester, og endelig har vi har oprettet (eller vi deltager i) en række virtuelle relationer så som det virtuelle elevråd, EG radio, den virtuelle studiecafé, græsbalsudvalget med flere. Den samlede forbedring på de tre punkter er i gennemsnit 7%, der fordeler sig som vist i nedenstående tabel. EG Landsgns. Fremgang Fremgang Punkt i MTU 2014 2014 EG landsgns. Ledelsen tager elevforslag seriøst 74 66 9 1 Konsekvens overfor useriøse elever 63 59 2 1 Uddannelsens ledelse 73 70 11 1 Samlet gennemsnit 70 65 7 1 Både i forhold til 2012, men også i forhold til landsgennemsnittet, går EG væsentlig mere frem, ligesom EG nu placerer sig bedre end landsgennemsnittet på alle tre punkter. I forbindelse med konsekvens over for elever går vi kun 2% point frem, hvilket er et skridt på vejen uden at være imponerende. Det kan formodentlig opnås bedre resultater ved en øget kommunikation til eleverne om skolens praksis, da få elever med et tilladt højt fravær fylder meget i diskursen om fravær. Yderligere kan det undersøges, om konsekvens

EG Resultatkontrakt 2014 15 med rapport overfor useriøse elever i højere grad handler om andre ting end fravær, som f.eks. laissez faire i undervisningssituationen. Ekstraramme: 40.000 kr. 5. Fravær (50 %) Beskrivelse: Der ønskes en fastholdelse af, eller et fald i, den lave fraværsprocent for både fremmøde og skriftlighed. Mål: Målet er en opretholdelse af skolens lave fraværsprocenter, såvel som høje gennemførelsesprocenter fra skoleåret 2012/2013. Resultatet: Resultatet opgøres ud fra statistikker ved sammenligning mellem skoleåret 2014/2015 med skoleåret 2013/2014. Den samlede procentvise opnåelse af nedenstående to ligestillede punkter vurderes. Overpræstation i det ene punkt kan udligne underpræstation i det andet. En fraværsprocent for fremmøde der ikke ligger under niveauet for skoleåret før. En fraværsprocent for skriftlighed der ikke ligger under niveauet for skoleåret før. Som beskrevet i punkt 4, har vi skærpet arbejdet med fravær, sådan at ingen, som vi ikke har lavet individuelle aftaler med, kan have mere end 10% fravær. Yderligere melder vi meget tidligt ud, så en uheldig udvikling i fravær hurtigt kan forbedres. Det betyder, at vi endnu engang har været i stand til at sænke det samlede fravær: Klasse Fravær 2013-14 (procent) Fremmøde Fravær 2014-15 (procent) Fravær 2013-14 (procent) Skriftligt Fravær 2014-15 (procent) 1g 6,48 5,92 4,74 3,92 2g 7,28 7,26 6,49 5,15 3g 8,14 8,57 7,7 7,52 1 HF 9,85 7,83 10,78 11,93 2 HF 18,4 12,15 26,92 18,66 HF samlet 13,38 9,79 17,04 15,17 Gym. samlet 7,22 7,14 6,16 5,35 Hele EG 7,54 7,28 6,56 5,75 Fraværet i fremmøde faldt på samtlige parametre undtagen 3.g. Fremmødet er især steget på HF hvilket er tilfredsstillende, da fremmødeprocenten på er væsentlig lavere end på STX. Samlet er fraværet i fremmøde faldet med 3,45%, mens fraværet alene på HF er faldet med 26,83%. Fraværet i skriftlighed faldt markant på samtlige parametre undtagen 1.HF.

EG Resultatkontrakt 2014 15 med rapport Fraværet i skriftlighed faldt samlet med 12,35%. Alt i alt er det samlede fald i fremmøde og skriftligt fravær på 7,9%. 6. Skriftlighed (50 %) Beskrivelse: Der ønskes en øget brug af skrivemoduler til fremme af de skriftlige kompetencer hos eleverne ved ny skriftlighed, således at mest mulig læring opnås med de ressourcer der afsættes til skriftlighed. Mål: Målet er en øget læring i forhold til de skriftlige kompetencer, ved øget undervisning i skriftlige kompetencer i alle fag med en skriftlig dimension. Resultat: Resultatet opgøres som den samlede procentvise opnåelse af nedenstående punkt. Alle fag med skriftlig dimension omlægger mindst 10% af deres elevtid til skrivemoduler. Rapport: Skriftlighedsudvalget har arbejdet med ny skriftlighed, med henblik på at understøtte omlægningen fra traditionel skriftlighed til ny skriftlighed. Det betyder, at en del af elevernes skriftlige hjemmearbejde, nu skal laves under lærerens vejledning på skolen. På denne måde, øges undervisningen i hvordan man laver skriftligt arbejde. Dette kræver, at lærere i fag med skriftlig dimension, omlægger en del af elevernes elevtid (elevernes tid til skriftligt hjemmearbejde) til skrivemoduller på skolen. Jo flere skrivemoduller, jo mere undervisning i skriftligt arbejde, men også jo mindre tid til selvstændigt at prøve kræfter med det skriftlige arbejde for eleverne. I år var målet at anvende mindst 10% af elevtiden som skrivemoduller. Der er sidste år blevet afholdt 676 skrivemoduler. Og den samlede planlagte elevtid er på 7890 timer. Dvs. at der samlet har været omlagt 676x95min/7890x60minx100% = 13,6%.

EG Resultatkontrakt 2014 15 med rapport Om resultatkontrakten Der vil i kontraktperioden være løbende dialog mellem rektor og formand om status for målopfyldelsen. Resultatopfyldelsen for et punkt skal være på mindst 40% før det respektive punkt udløser resultatløn. Bestyrelsesformanden og næstformanden fastsætter målopfyldelsesprocenten, på baggrund af rektors tilbagemeldinger og forelægger efterfølgende resultatet for den øvrige bestyrelse. Ved delvis opnåelse reduceres procenten i relation hertil. Efter d. 31/7 2015 bortfalder kontrakten uden varsel. Justeringer af kontrakten kan finde sted ved væsentlige og indgribende ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået hvis begge parter er enige herom. Resultatkontrakten offentliggøres på skolens hjemmeside og rektor orienterer SU. Dato: Bestyrelsesformand Thomas Lykke Pedersen Rektor Henrik B. Bæch Den samlede målopfyldelsesprocent er af formand og næstformand sat til: Næstformand Kirsten Birkving Formand Thomas Lykke Pedersen

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi Implementering af udviklingsstrategi AT-udvalget 2014-15: Udvalget tog på det første møde udgangspunkt i skolens strategi og værdier. Hovedfokus i året arbejde i AT-udvalget har været implementering af ministeriets reviderede AT-vejledning, samt innovation i AT. To områder som begge knytter til skolens strategi om at styrke fagligheden og engagement. Udvalget har således arbejdet med følgende kommissorier - Implementering af den nye AT-vejledning, herunder revision af skolens AT-synopsisvejledning og indarbejdelse af innovationsopgavemuligheden i denne vejledning. - Skabe fælles forståelse for hvad innovation er i AT- og stx-sammenhæng på en måde så fagenes teori og metode naturligt fastholdes. - Inspirere lærere til at udvikle og gennemføre konkrete AT-forløb med innovation, herunder planlægge kursus efter behov og facilitere videndeling og erfaringsudveksling. Rapporteringsdel: Udarbejdet en skriftlig gennemgang af ændringerne i AT-vejledningen, og hvad det betyder for undervisningen i AT på EG. Afholdt lærerkursus om innovation med oplægsholdere fra Rysensteen- og Sankt Annæ Gymnasium. Faciliteret at skolens 2g-klasser får mulighed for at arbejde med innovationsopgave i forbindelse med AT6-årsprøveforløbet og efterfølgende gennemført en lærerevaluering af forløbet. Denne evaluering tages op i næste år AT-udvalgsarbejde. Revideret skolens elevvejledning for udarbejdelse af synopsis, så den tager højde for den ændrede AT-vejledning. Samt tilføjet et grundigt afsnit om innovation (B-opgaven i Ministeriets eksamensopgave). Deltaget i redigeringen af skolens retningslinjer for samtlige AT-forløb, så de nu findes i en lærer og elev-version på skolens skrivemetro. HF-udvalg 2014-15: Udvalget tog på det første møde udgangspunkt i skolens strategi og værdierne faglighed, rummelighed og engagement. Udvalgets arbejde handler både om faglighed (gøre eleverne studieegnede), rummelighed i forhold til en meget mangfoldig elevgruppe og engagement i forhold til, at undervisningen i HF er udfordret af at eleverne kommer med meget forskellige forudsætninger og motivation for at tage uddannelsen. Kommissorium: - Den nuværende tilrettelæggelse af HF-tænkt forfra skal tilpasses den kommende HF-årgang (2015) uden tilskud af eksterne udviklingsmidler.

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi - Tilpasse informationsmaterialet om HF-uddannelsen - Udvikle HF-kulturen på EG og styrke uddannelsen mhp. på igen at få to HF-spor fra 2015 eller 2016. Rapportering: Udvalget har i samarbejde med lærerne fra HF-tænkt-forfra igangsat et udviklingsforsøg som bygger videre på det bedste fra HF-tænkt forfra. Projektet indeholder følgende elementer: Heldagsskole med indlagt lektiemodul midt på skoledagen med fokus på skriftlighed og læsefærdigheder i fagene. Herunder også tættere inddragelse af læsevejleder og studievejleder Forsat arbejde med innovation, hvor innovation tager udgangspunkt i elevernes egne netværk som en del af Projekt Karriere. Tæt lærersamarbejde om tilrettelæggelse med fast møde modul hvor alle hf-lærere hver 2. uge. Fokus på styrket SSO-vejledning (flere vejledningsmøder og deadlines stilladsering) Fokus på fravær hurtigere indsats/konsekvens fra studievejledningen og ledelsens side. Gennemført innovationsprojekt hvor eleverne fik til opgave at brande HF i forbindelse med åbent hus på EG Introudvalget 2014-15: Udvalget tog på det første møde udgangspunkt i skolens strategi og værdier. Udvalgets arbejde tager udgangspunkt i rummelighed som forudsætning for engagement og faglighed. Udvalgets arbejde ligger i forlængelse af det omfattende udviklingsarbejde der har været sat i gang de sidste par år omkring etablering af en god klasserumskultur fra skolestart med inddragelse af tutorelever fra ældre klasser. Udvalgets kommissorium: - Evaluerer årets introforløb gennem spørgeskema til elever og deltagende lærere samt efterfølgende møde med elever og lærere. Og på den baggrund udvikle og justere forløbet frem mod 2015. - Udvikle ideer til at der fastholdes fokus på den gode klasserumskultur efter selve introforløbet er afsluttet ved bl.a. fortsat at inddrage tutoreleverne. - Afholde kursus om konfliktløsning for klasseledere og andre interesserede lærere. - Drøfte og planlægge afholdelse af kursus for kommende klasseledere til 2015 Rapportering: Udvalget har evalueret sidste års forløb via spørgeskema til klasselederne og til alle 1g/1hf-elever, som har dannet grundlag for tilrettelæggelsen af dette års introforløb. Introkurset er med LINK for klasseledere og tutorer er blevet udviklet så det mere målrette retter sig med introforløbets udfordringer og sådan at der allerede i maj etableres et

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi samarbejde mellem klasseledere og tutorer. Ligesom tutorerne fik et særskilt kursus i teambuilding. Introforløbet er blevet udviklet og præciseret yderligere, så det nu består af 5 moduler, hvor klasseledere og/eller tutorerne har ansvaret for aktiviteterne, og hvor der er udarbejdet en grundig beskrivelse af hvert modul. Farvefesten er blevet omlagt til farvecafe efter forhandlingerne med tutorerne mv. Konceptet har fået en lidt blandet modtagelse, men er på rette vej i forhold til skoleledelsens ønske om at nedtone fest (og alkohol-delen). CO2-udvalget Udvalget tog på det første møde udgangspunkt i skolens strategi og værdier. Udvalgets arbejde tager udgangspunkt i engagement og faglighed, idet udvalget engagerer sig i miljøet og hvordan EG kan være med til at forbedre det, samt bidrager undervisningen fagligt med anvendelsesorienterede emner. Kommissorium for CO2 udvalg - Udarbejde forslag til reduktion/optimering af skolens energi- og ressourceforbrug - Formidle resultater af arbejdet til elever og ansatte - Udvikle idéer til hvordan der på EG kan skabes en større fælles ansvarlighed for et bæredygtigt miljø - Bistå med hjælp vedrørende fakta om skolens energiforhold i forbindelse med undervisningsforløb om dette Afrapportering Projekt renovering af skolens varmecentral har fyldt meget. Der har været forskellige muligheder i spil, så som el-producerende gasfyr (reducerer elforbrug), jordvarme eller varmepumper. CO 2 -udvalget har besluttet, det vil være fornuftigt at reducere skolens forbrug af fossilt brændsel, så valget faldt på varmepumper. Varmepumperne og et nyt backup gasfyr er etableret, og CO 2 -belastningen ved varmepumpe-løsningen vil reducere gasforbruget fra i dag 60.000 m 3 til et estimeret forbrug på 10.000 m 3. CO 2 besparelsen er solgt for 249.000 kr. Skolen har en meget høj recirkuleringsgrad af papir, pap, metal og elektronik affald. CO 2 -udvalget har undersøgt muligheden for også at recirkulere al plastik emballage krus og service. Dette projekt viste sig dog at være urealistisk. Udskiftning til LED i N-huset vil ske i kommende sommerferie på baggrund af elevberegninger lavet i forbindelse med NV i 1f se nedenfor. Der er opsat el forbrugs log på samtlige klasselokaler i N-huset så elbesparelser kan visualiseres når vi skifter alm. rør ud med LED. Elever fra CO 2 -udvalget har screenet hele bygningen med henblik utætte vinduer og punkterede ruder vha. skolens termografi-kamera. Vinduerne renoveres i den kommende sommerferie.

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi Det eksisterende regnvandsanlæg benytter kun regnvand fra halvdelen af skolens tag, og den nedgravede regnvandstank når aldrig at blive fyldt op. CO 2 -udvalget har derfor undersøgt muligheden for at opsamle regnvand fra hele skolens tag ved en ekstra rørføring fra skolens sydøstlige samlebrønd. Rørføringen forventes gennemført når de nødvendige tilladelser er givet. 1f elever har brugt skolens energiforhold som emnet for deres NV-forløb, der er foregået som et innovationsforløb. Nogle elever har bl.a. lavet en destruktiv analyse af skolens mure, andre har lavet energiberegninger på belysning. Eleverne har samarbejdet om deres projekter med energiteknolog-studerende fra Københavns Erhvervs Akademi. CO 2 -udvalget er aktører i udformningen af Helsingør Kommunes mobilitetsplan se nedenfor. For at kvalificere CO 2 -udvalgets input til kommunen i form af beregninger og statistikker har 1f arbejdet med Unge, sundhed og cykling til skole i AT3 i matematik og biologi. DONG Energy har lavet en film om Espergærde Gymnasiums CO 2 -udvalg som de bruger som den gode historie til at få andre institutioner til at komme i gang med energieffektivisering. Filmen er sendt ud til alle DONG Energys erhvervskunder. CO 2 udvalget var til klimapartner møde i Tivoli med DONG Energy, hvor filmen om Espergærde Gymnasium også blev vist. CO 2 udvalget var til nytårskur i klimapartnerskabsnetværket hos Siemens, hvor EG igen blev fremhævet som det gode eksempel. Mødets fokus var på CSR. I forbindelse med Helsingør Kommunes arbejde på en mobilitetsplan blev CO 2 udvalget indbudt til at deltage i en workshop og et efterfølgende møde for at gøre kommunen grønnere. CO 2 -udvalgets forslag til Helsingør Kommune fokuserer på bedre cykle forhold og sikker skolevej mht. offentlig transport, idet CO 2 -udvalget har stillet forslag om flytning af busstoppested ved gymnasiet samt rykning af Mørdrup trinbræt. Skriftlighedsudvalget 2014-15: Udvalget tog på det første møde udgangspunkt i skolens strategi og værdier. Udvalgets arbejde medtænker rummelighed ved at arbejde anderledes med skriftlighed, - derved får vi flere elever med. Udvalget medtænker faglighed idet vi arbejder med og udfordrer flere sider af fagligheden. Udvalget medtænker Engagement, idet lærernes engagement smitter af på eleverne. Udvalgets kommissorium: - Opfølgning og fortsat udvikling af evalueringsformer, herunder IT-baserede - I fællesskab med eleverne: rammer og normer for skriftlighed (afleveringer) - Fortsat inspiration til øget brug af skrivemoduler - Udvikling af skriveportal - Synliggørelse af skriftlighed som andet end afleveringer. Afrapportering:

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi - udvalgets medlemmer (lærere) præsenterede forskellige former for IT-baserede evalueringsformer, padlet, screen-cast-omtaic, easy-correct. Basis for intern efteruddannelse næste år. - Normerne for skriftlighed findes allerede. Udvalget planlagde en strategi for udbredelse heraf, således at lærere og elever indgår en kontrakt. Det blev besluttet, at dette arbejde skal pågå hvert år ved skoleårets begyndelse. - Der anvendes flere og flere skrivemoduler. - Udvikling af skriveportal har haft udvalgets hovedfokus og er kommet godt i mål hermed. Alle relevante faggrupper med skriftlig dimension har bidraget til skriveportalen/ skrivemetroen. Se venligst resultatet. - Synliggørelse af skriftlighed som andet end afleveringer bliver hovedfokus for udvalgets arbejde næste år. Sprogudvalget/AP-udvalget 2014-15: Udvalget tog på det første møde udgangspunkt i skolens strategi og værdier. Udviklingen af den store sprogdag/ filmfestival for alle 2. fremmedsprog i 2.g afspejler således værdierne rummelighed, faglighed og engagement. Se nedenfor. Udvalgets kommissorium: - Fortsat styrket AP-samarbejde, konkret: - to planlagte møder i august 2014 for at styrke samarbejde og videndeling - aftale om afprøvning af nyt materiale - Synliggørelse af sprog som praktisk kompetence og dannelseselement, konkret: - Deltagelse i DM i sprog, september-oktober 2014 - Kortfilm/videoer om protest for 2. fremmedsprog 2.g på halv sprogdag september 2014 - Sprogpædagogik på fælles lærerdagsorden 2014-2015 - Sprogs status i studieretningerne. - Arbejde for at få oprettet sproglig studieretning Afrapportering: De aftalte møder afholdtes. AP: Nyt materiale blev afprøvet og indkøbt til alle skolens 1.g klasser til skoleåret 2015/2016. Styrket samarbejde og videndeling i gruppen af årets AP-lærere. Derudover har skolens nye konferencesystem givet mulighed for endnu mere videndeling og faglig udvikling fra august 2015.

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi Om sprogudvalgets øvrige arbejde kan det siges, at man her valgte at lægge fokus på udviklingen af en stor sprogdag/filmfestival for alle 2. g elever (fransk, italiensk, spansk, tysk - dog ikke kinesisk) Filmfestivalen afspejlede skolens værdier på denne måde: rummelighed, idet alle elever havde mulighed for at arbejde på deres niveau. Faglighed ved at anvende fagligheden i en anderledes kontekst og engagement, idet processen i høj grad var lagt ud til eleverne. DM i sprog og sprogs status i studieretninger er hovedfokus for udvalgets arbejde i skoleåret 2015/2016. Og mht. AP: evaluering af det nye materiale og dets muligheder Trivselsudvalget 2014-2015 Udvalget tog på det første møde udgangspunkt i skolens strategi og værdier og blev enige om at holde fast i det værdisæt, vi arbejdede med året før og som bygger på nedenstående, hvor især engagement og rummelighed er i fokus. - Alle elever og medarbejdere engagerer sig i skolens samlede aktiviteter og udvikling baseret på et tæt og åbent tillidsfuldt samarbejde. - Alt samarbejde på EG er præget af åbenhed, indflydelse og gensidig respekt for at skabe optimal læring og udvikling af EG i forhold til skolens værdier og mission. Udvalgets kommissorium: - Fortsat forbedring af fysiske arbejdsforhold, fysisk trivsel - Opgradering af fagdepoter - Opgradering af lærerværelse: kunst og akustik - Personalearrangementer: - DHL (august) - Tur til Hven (september) - Efterårsarrangement (faggruppebaseret) - Musikquiz ( februar) - Forårsarrangement - Personalefrokost i spisepausen sidste dag før efterårsferien, vinterferien og påskeferien - (Julefrokost og sommerfrokost arrangeres fortsat af faggrupper.) - Andre fokuspunkter: fortsat opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø Afrapportering: Fysisk arbejdsmiljø: - Flere fagdepoter og mødelokaler er blevet renoverede - Akustikken på lærerværelset er forbedret og lærerværelset har fået nye kunstværker Gennemførte personalearrangementer: - DHL

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi - God-feriefrokoster - Efterårstur til Hven, forårstur til Helsingør med historisk byvandring - Musikquiz - Badmintonturnering - Kronborgstafetten - Vinsmagning - Påskearrangement med familier Psykisk arbejdsmiljø: - Ny fejringskultur er etableret - Der er taget hul på arbejdet omkring mobning i SU - SU har arbejdet med personalepolitikken i forbindelse med sygdom(bi) - MUS er blevet anvendt til at opfange eventuelle udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø Æstetik- og designudvalget (underudvalg under trivselsudvalget): Kunst på skolen Deponeringer og donationer fra Statens Kunstfond til ophængning rundt omkring i bygningen Skulptur i æblegården Unikt og meget udbytterigt samarbejde med Kunstfonden, der fortsætter. SoNA Avantgardgruppen SoNA på Torvet, også formidlet gennem Kunstfonden. En anderledeshed som var god! Kunst på lærerværelset Indkøbt aktuel, international fotokunst til redesign af lærerværelset mm. Beskrivelser og introduktioner til værkerne Personlig kontakt med kunstnerne Ny æstetik og nyt design i bygningen samt ny grafik og digital profil Samarbejde med ATWTP om nye koncepter der skal ajourføre EG s visuelle udtryk: Farvekatalog, gardiner, døre, vægge, emblemer, logoer mm. Hertil redesignet hjemmeside. Fortsætter i skoleåret 2015-2016. Udsmykning af klasselokale Elevudsmykning / vægmaleri i H101 Undervisningsdifferentieringsudvalget 2014-2015 Udvalget tog på det første møde udgangspunkt i skolens strategi og værdier. Udvalgets arbejde knytter sig især til skolens centrale værdi om faglighed og i særdeleshed ønsket om at den enkelte elev skal rykkes mest muligt fagligt uagtet elevens udgangspunkt. Udvalget er nystartet som en udløber af, at vi sidste år havde et udvalg der arbejdede med bedre undervisning. I forhold til

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi dette havde udvalget fokus på undervisningsdifferentiering med det mål at favne det brede elevoptag. Udvalgets opgave var i første omgang at sætte sig ind i feltet både teoretisk og praktisk med udgangspunkt i gode erfaringer fra EG og fra andre skoler. Her startede vi med at inddrage vores pædagogikumkandidater, som netop havde beskæftiget sig med UVD. Vores kommissorium rummede mange aspekter, men vi valgte at lægge fokus på nedenstående: - Elevaktiverende arbejdsformer, herunder brug af cooperativ learning - Inddrage faggrupperne, fx ved faggruppens medlemmer byder ind med relevante forløb, øvelser og opgaver der duer. - Fokus på de tre store opgaver: dho, sro og SRP - Organisering af supervision i relation til undervisningsdifferentiering, fx den vellykkede opgave/arbejdsform - Inddrage faggrupperne, fx ved faggruppens medlemmer byder ind med relevante forløb, øvelser og opgaver der duer Afrapportering : - En eftermiddag med pædagogikumkandidaterne, som tog afsæt i deres arbejde med UVD. - En halv pædagogisk dag med oplæg af Nicholas og efterfølgende workshop i faggrupperne - Start på vidensdeling om undervisningsdifferentiering i faggrupperne(materiale fra den pædagogiske dag) - I skoleåret 2015-2016 deltager 30 lærere i supervision, hvor de enkelte teams kan arbejde videre med og have fokus på undervisningsdifferentiering. - Næste skoleår ønsker vi at blive endnu mere konkrete og arbejde med diff. ift de store skriftlige opgaver(dho, sro og SRP), særligt hvordan vejledningen og evt. opgave- og problemformuleringer kan undervisningsdifferentieres ift. ambitioner, elevtyper og fagligt niveau. Studiecafé- og fraværsudvalget 2014-2015 Kommissorium Værdier: - Via trivsel og engagement vil vi optimere studiemiljøet for at sikre en høj faglighed. - Alle er bevidste om at man går på EG for at styrke sin faglighed. - Vi prioriterer initiativer der kan højne fagligheden i undervisningssituationen Konkrete tiltag: - Studievejledningen og ledelsen (LH) kan visitere elever til studiecaféen. - Vi skal fortsat have eksterne oplægsholdere til eksamensteknik. - Den virtuelle studiecafé styrkes yderligere rent fagligt og ressourcemæssigt. - Det skal strammes - så 10% fravær automatisk giver advarsel.

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi - Generel evaluering af EG s fraværsregler i samarbejde med elevråd og studievejledning. - Benchmarking ved morgensamling fribilletter til næste fest til den klasse der har det laveste fravær, samt den klasse der har rykket sig mest. Afrapportering: - Studievejledningen og LH har visiteret elever til studiecaféen - Vi har haft eksterne oplægsholdere i eksamensteknik både til vinter- og sommereksamen - Den virtuelle studiecafé er blevet styrket og differentieret. - Der har været en konstant holdningsbearbejdelse på vores morgensamlinger og via digital kommunikation mv. - Stramning foretaget i samarbejde med elevrådet. Ud over at 10% fravær automatisk udløser advarsel, så vil over 25% fravær kunne udløse en straks udmeldelse af EG (efter en skriftlig advarsel), hvis det vurderes at eleven ikke passer sin skolegang. Det gælder både mundtligt og skriftligt. - Eleverne skal ikke kunne se deres samlede fravær - så der ikke spekuleres i det. Jes arbejder på det. - Elever med under 0,3% i fravær fik gratis adgang til julefesten. Internationalt udvalg 2014-2015 Kommissorium Følgende punkter skal behandles og implementeres i skoleåret 2014/2015. Dette med afsæt i de overordnede værdier faglighed og rummelighed. Værdier: - Vi styrker fagligheden gennem en høj grad af anvendelsesorientering og oplevet meningsfuld undervisning - I den faglige dannelse indgår globalt udsyn og internationalisering. Konkrete tiltag. - Der skal udarbejdes og fremlægges en Internationaliseringsstrategi, som vil være den pædagogiske og faglige retningspil for fremtidige tiltag på internationaliseringsfronten. - Der skal fremsættes et konkret forslag for PR om en flytning af studieturen fra 3g til 2g. Fra uge 39 til uge 17. - Der skal udarbejdes klare rammer for afviklingen af udvekslingsrejser mv. Det samlede beløb til studierejser og udvekslingsrejser på de tre år må stadig ikke overstige 8000 kr. Afrapportering: - Nye og eksplicitte retningslinjer for sprogrejser, idræts-ekskursioner og udveksling, drøftet på PR-møde og vedtaget. (link: https://docs.google.com/document/d/1fmkntqrnwo-w3poawlbt0kmywzy2ru6bg HOddPElIIg/edit#heading=h.xa0gbo92be06 ) - Majken og Anne har startet internationalt korps af elever. Det konkrete produkt af dette er:

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi 1. Et antal elever der stiller sig til rådighed ude i klasserne, hvor de kan fortælle om ophold i udlandet. 2. Arrangement af tværkulturel madaften med studerende fra Krogerups internationale linje. 3. Gimmick Valentins ønsker der skal hænges op på skolen i det kommende skoleår. 4. 12 elever på kulturudvekslingsophold i England april 2015. 5. IK-eleverne har endvidere startet en idébank op, der skal komme med inputs med det videre arbejde med det internationale på EG. - Vi har via vores samarbejde med Crossing Borders afholdt daglang Global Day - Can I come kombineret om en Workshop om den syriske flygtningekrise, hvor udvalgte samfundsfagsklasser deltog i et rollespil. - Gennem dette samarbejde har Hanne og Sophie haft hvert et psykologihold på besøg på Krogerup-højskole, hvor fokus var på det psykologiske aspekt af et kulturmøde. - Flytning af studietur fra 3g til 2g blev afvist ved afstemning i PR. Hensynet til elevernes modenhed og sprogrejserne var hovedargumenterne for ikke at flytte studierejsen. Ny Nordisk Skole 2015-2016: Følgende punkter skal behandles og implementeres i skoleåret 2014/2015. Dette med afsæt i de overordnede værdier engagement og rummelighed. Værdier. - Alle engagerer sig i den enkelte elevs læring og trivsel, med udgangspunkt i elevens aktuelle niveau. - Vi udvikler og afprøver nye tiltag inden for undervisning, herunder anvendelsen af ny teknologi. - Vi prioriterer initiativer der kan højne fagligheden i undervisningssituationen Konkrete tiltag. - Fortsat samarbejde om forløb og ekskursioner i mellem tysk- og franskfaggrupperne på gymnasiet og i folkeskolerne - MUNior - EGMUN for folkeskoleelever fortsættes og styrkes, så eleverne fra folkeskolerne oplever det som et par dages konkret praktik på EG. - Koncert for folkeskoleeleverne. - Vi vil inden for Ny Nordisk Skole skabelonen, skabe en forandringsteori (handleplan) for en bedre overgang fra folkeskolen til gymnasiet. - Vi vil komme med en samlet rapportering til undervisningsministeriet. Afrapportering: - Der er afholdt fællesforløb med udvalgte folkeskoleklasser i tysk og fransk. Her i blandt ekskursioner. - MUNior blev styrker med over 40 deltagene folkeskoleelever og 50 elever fra EG. Samarbejde med Hellebæk, Humlebæk m.fl.

Bilag 1: Implementering af udviklingsstrategi - Vi afholdte Stjerne for en aften - koncert mandag d. 2. februar på Torvet for folkeskoleelever. - Forandringsteori blev udviklet i samarbejde med Espergærde skolerne. - Ikke muligt da Ny Nordisk er blevet skrottet, men vi har oprettet vores eget udvalg Samarbejde med folkeskolerne som vil arbejde videre med samme forandringsteori og øge samarbejdet med de omkringliggende folkeskole.

Bilag 2.1 MUS årshjul MUS koncept for EG 2015 og frem Forandret MUS koncept i 2015 2016 MUS og MUS opfølgning er et af de områder i MTU en fra 2014 der ønskes forbedret. Vi skal kunne se den røde tråd i vores arbejde, hvor vi både agerer som individer med egen læringspraksis og som individer i organisationssammenhænge med fælles indsatsområder (MUS kan derfor også udvides til samtaler med faggrupper, klasseteams, studieretningsteams, osv.). Formålet med at vi udvikler og afprøver et nyt koncept for MUS er at imødekomme ovenstående behov, og at vi som skole samtidigt arbejder aktivt på at få udviklet de nødvendige kompetencer, både de som er nødvendige for den enkelte lærer og de som er nødvendige for EG som organisation. Kompetencerne kan både være indenfor det daglige arbejde såvel som indenfor udviklingsområder. Baggrundsmaterialet til MUS i forhold til den individuelle undervisningspraksis kommer fra evalueringer samt input fra den enkelte medarbejder (bl.a. via svar på udsendte spørgsmål). Baggrundsmaterialet til MUS i forhold til organisatoriske indsatsområder kommer fra MTU og ETU, evalueringer, APV, samarbejdsudvalget, miljøarbejdsgruppen og lignende. Disse input bearbejdes på ledelsesseminaret i marts og præsenteres på årets sidste PR møde i maj. Der arbejdes med indsatsområder i udvalg (organisatorisk) men fremover altså også i MUS (individuelt). Grundet OK13 har vi haft stort set alle til MUS i år, men fremover ønsker vi at arbejde i en to årig periode, hvor de formaliserede samtaler finder sted det første år. Se årshjul for MUS.

Bilag 2.1 MUS årshjul Årshjul for MUS Nedenstående årshjul kører i to tempi. Halvdelen af medarbejderne vil have MUS 1 og 2 i lige år den anden halvdel i ulige år. MUS 1 September/oktober Fokus: Egen undervisningspraksis samt EG s fælles indsatsområder. Forberedelse til samtalen: 3 uger før samtalen sender leder forberedelsesskema ud (elektronisk) med tilhørende indsatsområder (årets og dem fra året før), f.eks. uv diff, supervision, it, kommunikation, e.l. Det er nu medarbejderens ansvar at tage stilling til alle indsatsområderne men at prioritere imellem dem, så samtalen om udviklingsområder kan tage udgangspunkt i medarbejderens prioriteringer. 1 uge før samtalen har medarbejderen udfyldt forberedelsesskemaet elektronisk. Samtalen: Egen undervisningspraksis. Samtalen omkring egen undervisningspraksis tager udgangspunkt i medarbejderens egne behov, samt nogle spørgsmål der knytter an til årets indsatsområder og strategi. Det kunne f.eks. være: Hvad vil du foretage dig på baggrund af dine evalueringer? Hvordan deler du din viden og erfaringer? Hvordan bidrager du til tværfagligt arbejde? Hvordan undervisningsdifferentierer du? EG s indsatsområder: Samtalen omkring skolens indsatsområder tager udgangspunkt i medarbejderens egne behov, samt nogle spørgsmål der knytter an til årets indsatsområder (f.eks. kvalitet) og strategi. Det kunne f.eks. være: Hvordan bidrager du til udviklingen af skolens indsatsområder? Hvordan kan jeg som leder støtte dig og dine idéer i den sammenhæng? Emnerne i samtalen kan behandles ved inddragelse af formål og succeskriterier. Der kan successivt snakkes om (kompetence)udviklingsønsker/behov. Aftaler: Da der er tale om en udviklingssamtale, bør følgende aftales: Hvilke (om nogen) tiltag omkring teoretisk udvikling (efteruddannelse, kurser, konferencer o.l.) i relation til egen undervisningspraksis og i relation til organisatoriske indsatsområder? Hvad skal foretages (konkrete praktiske tiltag) inden MUS 2 i undervisningen, både i relation til egen undervisningspraksis og eventuelt i relation til de organisatoriske indsatsområder? Hvordan afrapporteres ovenstående (forslag: Et eller andet sted på lærerens kompetenceside evt. blot i aftalepapiret = MUS referatet)? Hvornår afrapporteres ovenstående (senest 14 dage inden MUS 2, da det danner grundlag for denne)?

Bilag 2.1 MUS årshjul Evt. besøg i undervisningen Oktober til marts MUS 2 Marts Løbende dialog April septemberseptember (året efter) Eventuel aftale om supervision. I givet fald: o Hvilke foci (max. 2?) skal der lægges i supervisionen? o Hvornår skal der superviseres (i god tid før MUS 2, så den superviserede kan nå at drage erfaring af supervisionssamtalen)? Fokus: Feedback på et eller to nøje udvalgte områder. Forberedelse til besøg: Læreren og lederen aftaler hvilke områder der skal være i fokus. Læreren planlægger undervisning der illustrerer det der sættes fokus på. Besøg: Lederen overværer et halvt helt moduls undervisning. Umiddelbart efter lektionen gives der feedback på opmærksomhedsområderne. Aftale: Der aftales hvordan der arbejdes videre på opmærksomhedsområderne. Fokus: Opsamling på arbejdet med det i MUS 1 aftalte, samt medarbejderens generelle trivsel Forberedelse til samtalen: 1 uge før samtalen har medarbejder og leder afrapporteret i forhold til det i MUS 1 aftalte i forberedelsesskemaet (MUS 1 referatet) elektronisk. Samtalen: Drøftelse af arbejdet med det i MUS 1 aftalte ved gennemgang af det afrapporterede i MUS 1 referatet. Samtale om medarbejderens generelle trivsel. Ingen formelle møder. Medarbejderen opfordres dog stadig til at drøfte udvikling, problematikker mm. med nærmeste leder. Kollegial supervision kan også være en mulighed i denne periode. Fokus: lederen sørger for at holde sig orienteret om evalueringer, studieplaner mm.

Bilag 2.2. MUS Spørgeramme Kære medarbejder på EG Nedenstående forberedelsesskema danner udgangspunkt for vores aftalemus. I samtalen kommer vi til at tale om din egen undervisningspraksis samt skolens indsatsområder. Jeg vil derfor bede dig om at tage stilling til indsatsområderne og prioritere imellem dem, så den del af samtalen som omhandler udviklingsområder tager udgangspunkt i dine prioriteringer. Men først skal vi tale om kerneydelsen. I år er vores indsatsområder følgende: Kommunikation Supervision Brug af IT i undervisningen Undervisningsdifferentiering Kvalitet Videndeling AftaleMUS Egen undervisningspraksis: 1) Hvad kunne du tænke dig at tale om i forbindelse med din undervisning? 2) Hvad vil du foretage dig på baggrund af dine evalueringer? 3) Hvordan deler du din viden og erfaringer? 4) Hvordan undervisningsdifferentierer du/bruger du undervisningsdifferentiering og i så fald, hvordan? EG s indsatsområder: 1) Hvordan bidrager du til udviklingen af skolens indsatsområder? 2) Hvordan kan jeg som leder støtte dig og dine idéer i den sammenhæng? Trivsel: 1) Når vi laver trivselsundersøgelser, f.eks. MTU/APV, hvad svarer du så? 2) Er der områder, hvor vi kan være behjælpelige? Udviklingsmål: 1) Hvilke ønsker har du til udvikling i relation til din egen undervisningspraksis?

Bilag 2.2. MUS Spørgeramme 2) Hvilke ønsker har du til udvikling i relation til skolens indsatsområder? 3) Hvad er succeskriterierne for dine udviklingsmål? Kommende aftaler: Dato for kig ind i undervisningen samt foci i undervisningen Dato for opfølgningsmus Efteruddannelse, kurser, sparringspartner mm. OpfølgningsMUS Hvordan er det gået med de udviklingsmål, du satte for din undervisning? Hvordan er det gået med de udviklingsmål, som tog afsæt i skolens indsatsområder? Er det udviklingsopgaver, du vil arbejde videre med?

Bilag 2.3 MUS aftaler 2014/2015 MUS aftaler i 2014 15 i relation til strategien. Gennemgangen af årets MUS referater viser, at der især er aftalt udvikling indenfor og arbejde med fire hovedområder i relation til strategien. Det drejer sig om følgende områder: Skriftlighed: Omkring skriftligheden udføres et omfangsrigt arbejde, der ikke nødvendigvis fører til tilsvarende omfangsrig læring. Der er derfor arbejdet intensivt med udvikling af omlagt skriftlighed, både i skriftlighedsudvalget og i udvalgte faggrupper. Endvidere er der udarbejdet en skriftlighedsmetro, med henblik på at forenkle skrivearbejdet, både ved at samle papirer omkring skrivning, men også ved en øget stilladsering omkring de skriftlige afleveringer. Evaluering: Der er et udtalt ønske om at gå fra summativ til formativ evaluering. I den forbindelse har vi haft foredrag om emnet og der er sat forsøg i gang med karakterfri afleveringer, samt et øget fokus på handleplaner på baggrund af evalueringer. Alle disse emner (og flere til) skal et udvalg i det kommende skoleår arbejde videre med. Faglig udvikling: Udviklingen i faggruppearbejdet har især koncentreret sig om videndeling, f.eks. via fælles mapper med opgaver, undervisningsforløb mm. I forhold til en bredere faglig udvikling, har en af faggrupperne meldt sig til ministeriets FIP (faggruppeudvikling i praksis), og det er tanken at resten af faggrupperne også tilmelder sig i takt med udbuddet. Teamudvikling: I indeværende år, har EG udviklet på teampapiret, der præciserer klasse og studieretningsteamenes arbejde. Ledelsen har været med til teammøder, og har drøftet mange af teamets opgaver og vilkår for samme. Dette arbejde fortsætter til næste skoleår. De fire ovenstående hovedområder er karakteriseret ved, at der er tale om mange medarbejderes arbejde på enkelte områder. Ud over de fire hovedområder arbejdes der på en lang række andre områder med relation til strategien, men her er tale om enkelte medarbejderes arbejde på mindre områder. Det er naturligvis lige så vigtigt, at dette strategiske arbejde udføres, men arbejdet er for omfattende at afrapportere. Det fremgår imidlertid af MUS referaterne.