Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad. Få en masse tips til, hvad du selv kan gøre for at bevare et godt klima for os mennesker og naturen omkring os. FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Vejr og klima påvirker os rigtig meget. Det bestemmer hvor vi bor, hvilket tøj vi går med, hvad vi spiser og hvor vi tager hen på ferie. I denne bog kan du læse om forskellige slags vejr. Du får at vide, hvordan der opstår skyer, regn, sne og storme. Så bliver du bedre til at forstå og forudsige vejret. ISBN 978-87-7857-709-2 FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER ATELIER
Bogens oplysninger er gennemgået af meteorolog L-G Nilsson. 2009 Berndt Sundsten och Jan Jäger samt B. Wahlströms Bokförlag, Forma Publishing Group AB 2009 Forlaget Atelier www.atelier.dk Oversat fra svensk af Ann Kragholm Alle rettigheder forbeholdt Tekst og idé: Berndt Sundsten Tegninger: Jan Jäger Layout: Jan Jäger og Berndt Sundsten Redaktør: Roger Carlson Repro: Done, Västerås ISBN 978-87-7857-709-2
Indhold Vejret og vores klima 2 Alt vejr afhænger af solen 3 Atmosfæren den vigtige skal 4 Hvordan dannes atmosfæren? 4 Hvor højt når vejret? 4 Atmosfæren er tynd 4 Atmosfærens forskellige lag 5 Vandet på jorden 6 Der bliver ikke mere vand 6 Vandets kredsløb 6 Vandet er livsvigtigt 7 Forskellige klimaer på jorden 8 Tempereret klima 8 Bjergklima 8 Polarklima 8 Tørt klima (ørkenområderne) 9 Tropisk klima 9 Havstrømmene og klimaet 10 Golfstrømmen 11 Årstiderne 12 Hvornår er forskellige årstider? 14 Lufttryk 15 Hvad er højtryk og lavtryk? 16 Lavtryk 15 Højtryk 15 Varme- og koldfronter 17 Koldfront 17 Varmfront 17 Hvordan kommer der skyer? 18 Solen er mor til alle skyerne 18 Nogle forskellige slags skyer 19 Vindene fra brise til tornado 20 Vindhastighed 20 Søbrise og landbrise 20 Nyttige vinde 20 Hvor meget blæser det? 21 Vinden når den er værst 22 - Storme og orkaner 22 - Cykloner 22 - Tornadoer (skypumper) 23 Vejr og uvejr 24 Torden 24 Regn 26 Dis og tåge 26 Smog 27 Dug 27 Frost 27 Underkølet regn 28 Hagl 28 Sne 29 Nogle fænomener 30 Nordlys 30 Regnbuer 31 Global opvarmning 32 Drivhuseffekten 32 Vi har brug for meget energi 34 Bliver jorden varmere? 34 Hvad sker der, hvis klimaet ændrer sig? 35 Balancen er vigtig 36 Hvad sker der, hvis temperaturen stiger? 37 Mennesket og vejret 38 Solen varmer og gør dig brun 38 Varme 39 Kulde 40 Lær at forudsige vejret 42 Mål som den professionelle 42 Forudsig vejret 43 Hvad fortæller skyerne? 44
Vejret og vores klima Har du nogensinde tænkt på, at vi taler temmelig meget om vejret? Vi siger noget om vejret så godt som hver eneste dag, og vejret bestemmer en hel del af, hvad vi gør. Eller hvordan vi gør det. De fleste begynder dagen med at kigge ud og spørge sig selv: Hvordan er vejret i dag? Få ting påvirker os så meget som vejret. Vejret bestemmer hvad vi tager på, hvor vi tager hen på ferie, hvilket tøj vi køber, hvordan vi bor, og hvad vi spiser. Vejret påvirker dig og alt, hvad der sker på jorden. Vi ved også, at der har været meget forskelligt vejr og klimaer gennem jordens levetid, fra meget varmt til meget koldt. Med vejr mener vi, hvordan luften er omkring os på en bestemt tid. Eksempelvis hvor varmt eller koldt det er, hvor fugtig luften er, om der er skyer på himlen, eller om det blæser eller er vindstille. Det er svært i forvejen at vide hvordan vejret bliver, så selv om vi har læst eller hørt vejrudsigten, kigger de fleste af os alligevel ud for at se, hvordan vejret er. Vejret kan også være meget forskelligt på forskellige steder, selv om de ligger nær hinanden. Det kan f.eks. være en slags vejr på den ene side af et bjerg og en helt anden slags på den anden side af samme bjerg. Mange mener at jordens miljø, klima og vejr påvirkes af, hvordan vi lever. Ved hvert emne i denne bog findes derfor et sparetip, som du kan følge, hvis du vil hjælpe med at beskytte miljøet og mindske vores energiforbrug. Gør du det, sparer du og din familie tilmed penge. SPARETIPPET Hvis du kan lide at drikke koldt vand, kan du stille en flaske med vand i køleskabet i stedet for at tænde vandhanen og lade vandet løbe, til det er koldt. 2
Alt vejr afhænger af solen Solen er kilde til alt liv på jorden og alt vejr. Solstrålerne giver jorden den energi (varme) som gør, at vi kan bo her, og at vi eksisterer. Jorden varmes af solens stråler. Allermest varmer de i troperne ved ækvator (en tænkt linje, som deler jorden i to halvdele, nordlige og sydlige halvkugle) og mindst i polarområderne (ved nord- og sydpolen). Det skyldes, at jorden er rund, og at solstrålerne rammer forskelligt på forskellige dele af jorden. Hvis du lyser med en lommelygte på en fodbold, kan du se, hvor forskelligt lommelygtens lys rammer boldens overflade. Præcis sådan rammer solens stråler jorden. Hvad der sker, når solstrålerne rammer jorden afhænger af, hvordan der ser ud der, hvor de rammer, og om strålerne kommer skævt eller lige mod jordens overflade. Er overfladen lys, reflekteres (spejles) meget af strålingen væk fra jorden, er overfladen mørk, bliver meget af varmen fra solens stråler i jorden. Der, hvor der ligger sne, reflekteres (spejles) cirka 80% af al stråling væk fra jorden igen. Derfor bliver man blændet, når solen lyser på den hvide sne. Derimod tager de grønne skove imod og beholder rigtig mange af solens stråler. Da solen ikke varmer lige meget overalt på jorden, bliver der ikke lige varmt på forskellige steder. Når atmosfæren forsøger at udjævne temperaturforskellene, opstår der vinde, det begynder at blæse. Temperaturforskellene gør også, at der dannes forskellige klimazoner på jorden. Eksempelvis er der et klima i bjergområder og et andet i ørkener. 3
Atmosfæren den vigtige skal Luften omkring jorden kaldes atmosfæren. Den består af forskellige gasser: Kvælstof, ilt og lidt kuldioxid. Atmosfæren er nødvendig for at vi kan leve her. Der er ingen helt klar grænse mellem rummet og atmosfæren. Hvordan blev atmosfæren dannet? Da jorden blev dannet for mange, mange år siden, var det utroligt varmt. Igennem lang tid blev atmosfæren dannet af gasser, som kom fra vulkaner og fra jordens indre. Senere blev en ny slags atmosfære dannet af vanddampe og forskellige gasser, men der fandtes ingen ilt (det vi skal bruge for at trække vejret). Gasserne gjorde, at en meget større del af varmen fra solen blev på jorden. De store mængder vanddampe dannede lidt efter lidt havene, og vandets kredsløb (se side 6) kunne begynde. Der var stadig næsten ingen ilt. Det var først efter, at den såkaldte fotosyntese begyndte, at der blev mere og mere ilt i vores atmosfære. Fotosyntesen er den proces, hvor planterne ved hjælp af sollys omdanner kuldioxid og vand til blandt andet ilt. De gasser, som får solvarmen til at blive på jorden kaldes drivhusgasser. De fungerer præcis som et drivhus, som slipper solens varmende stråler igennem og samtidig forhindrer den opvarmede luft i at forlade drivhuset. Kuldioxid, CO2, som findes i luften, når vi trækker vejret, er en gas, der består af kul og ilt. Selv planter trækker vejret og bruger kullet i luften til at opbygge sig selv. Hvis der kommer for meget kuldioxid i luften, bliver det lidt efter lidt varmere her på jorden. Det er det, som kaldes drivhuseffekten. Hvor højt når vejret? Hvis du nogen sinde har fløjet på ferie, ved du måske, at de fleste flyvemaskiner flyver i cirka 10.000 meters højde. De få skyer, som kan nå så langt op, er store tordenskyer, fjerskyer og skyslør. Atmosfæren er tynd Hvis du forestillede dig, at jorden var lige så lille som et æble, så ville troposfæren (den del af atmosfæren, som er nærmest jorden, se figuren til højre) ikke være tykkere end æblets skræl. Uden atmosfæren ville vi ikke kunne leve på jorden. Den kapsel af gas, som findes rundt om jorden, findes også rundt om mange andre himmellegemer. Hos planeten Venus er atmosfæren tyk og består af kuldioxid. Det betyder, at der er dobbelt så varmt der som i en ovn på højeste temperatur. På planeten Mars er der næsten in-gen atmosfære, og der er koldt som i en dybfryser. Uden atmosfæren ville der være minus 20 grader på jorden. 4 SPARETIPPET Lad ikke apparater stå på Standby, når de ikke bruges. Sluk i stedet på hovedkontakten. Hvis alle gør det, kan vi tilsammen spare masser af energi og penge.