Startdato Aug 2015 Slutdato Dec 2015 Antal måneder 6 mdr. [x ] dansk eller [ ] engelsk

Relaterede dokumenter
PARTNERSKABSINDSATS (under kr.)

CISUs STRATEGI

Strategi Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Referat fra generalforsamling 30. marts 2017

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

Udkast #3.0 til CISUs strategi

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Et kærligt hjem til alle børn

Forbrug pr. år: dkk (Samlet beløb delt med antal år)

Viva Danmark. Strategi

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

XIS ÅRSBERETNING 2015

ANSØGNING F4: KURSER

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Forord. På vegne af Byrådet

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Seksuelle rettigheder og reproduktiv sundhed for oprindelige folk i Peru

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Øvrige tilskud til projektet fra Socialstyrelsen

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Vejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter

V XIS 2 0 1ÅRSBERETNING 4

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

God programledelse. Netværk

Tidsplan skal redegøre for igangsættelse, afslutning og de vigtigste aktiviteter.

Ansøgningsskema. Bemærk venligst:

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Total kr kr. Total til rådighed kr kr.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Retningslinjer for tilskud fra CISUs pulje "Volontør i Verden" (Udkast til UM )

Bilag 1: Ansøgning til Socialministeriet

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Generelle oplysninger

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

Indstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012.

Vejledning til ansøgning for pulje vedr. sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Den nære psykiatri i Midtjylland

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Direktionens årsplan

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Trin-for-trin: Sådan indsendes en ansøgning til CISU online

Årsrapport for lokale aktionsgrupper

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.3 Ledelse

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Direktionen. Aftale Rev. 7/1-08

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem Rollefordeling mellem sekretariat, Bevillingskonsulent og Bevillingsudvalg.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

International strategi for Det Danske Spejderkorps

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

Hvis der er indgået en partnerskabsaftale for projektet, kan den vedhæftes her.

SAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM PÅ NØRREBRO. Boligforeningen AAB fsb Vibo Lejerbo Boligselskabet AKB, København Hovedstadens Almennyttige

Transkript:

J.nr. (udfyldes af CISU) 1. Forside CIVILSAMFUNDSPULJEN PARTNERSKABSINDSATS (under 500.000 kr.) Titel på indsatsen Den danske ansøgende organisation Evt. andre danske partner(e) Programforberedelse LA Axis E-mail: nb@axisngo.dk Navn: Niels Boe E-mail: Kontaktperson for indsatsen nb@axisngo.dk Peru: Pachatusan,, Munay Lokal partnerorganisation: Taquile, Kallpa, Tarea, (hvis flere partnere indsættes flere rækker nedenfor) Formabiap. Bolivia: CETM, Apprende 6390 US$ Undtaget fra BNI cap pga indsats for oprindeligt folk 2550 US$ Startdato Aug 2015 Slutdato Dec 2015 Antal måneder 6 mdr Ansøgt beløb 250.487 DKK Er der tale om en genansøgning? [ x] Nej [ ] Ja Hvis ja, angiv j.nr.: Ønskes svarbrev på (vælg ét sprog) Ønskes Bevillingsudvalgets notat om ansøgningen på (vælg ét sprog) [ x] dansk eller [ ] engelsk [x ] dansk eller [ ] engelsk Resumé (maks. 10 linjer som skal skrives på dansk også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk): Partnerskabskonference, som bygger videre på dels den afholdte partnerskabskonference i efteråret 2014 dels på det organisatoriske arbejde i Axis, som har fokus på overgang til programmodalitet. Indsatsen skal planlægge overgangen fra projekter på bilateral aftalebasis til integreret programindsats, afklare rollefordelingen mellem partnerorganisationer og Axis indsats for på den måde at målrette kapacitetsopbygningen begge steder, forstærke/initiere metoder og principper for samarbejde på tværs af komponentindsatser under programmodaliteten og danne konsensus om fremtidige indsatsområder. 5.4.2015 Dato Axis Nørrebrogade 52C, 2200 Kbh N Sted Ansvarlig person (underskrift) NIELS BOE Sekretariatsleder Ansvarlig person og position (blokbogstaver) CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.)

2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Axis er en dansk ngo grundlagt i 1995, der har fokus på uddannelse, og arbejder i Bolivia, Peru og Ghana. Axis arbejder ud fra en vision om et globalt samfund, hvor alle mennesker har lige rettigheder til, i og igennem uddannelse, og hvor alle er aktive medborgere med lige mulighed for at deltage i demokratiske, sociale, økonomiske og kulturelle beslutningsprocesser. Formålet med Axis arbejde tager sit udgangspunkt i organisationens mission om at: Uddannelse er en rettighed og en forudsætning for bæredygtig demokratisk udvikling både individuelt og kollektivt. Uddannelse er et af de væsentligste midler til udryddelse af fattigdom og undertrykkelse. Uddannelse kan åbne op for kendskab til og opnåelse af andre rettigheder. Den tilgang til uddannelse Axis arbejder inden for er uddannelse, der prioriterer demokratisk dannelse, refleksion og handlekompetence, byggende på deltagernes egen viden og behov. Det aktive medborgerskab fremmes ved at støtte borgere i at blive kan-vil-tør-gør-mennesker". Uddannelsesaktiviteterne skal være baseret på lighed i forhold til køn, race, etnicitet, reproduktiv sundhed og religion. Axis har erfaring med rettigheds-fremmende projekter, hvor fokus er at udvikle nye innovative modeller og metoder, der opfylder seksuelle, reproduktive samt uddannelsesmæssige rettigheder, som anvendes til fortalervirksomhed lokalt og/eller nationalt. De faglige indsatsområder består af: interkulturel og tosproglig undervisning, grundskole-undervisning, Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder (SRSR) og ungdomslederuddannelse. Gennem samarbejde med partnere i Syd fokuserer Axis på at tilføre partnerskabet værdi ved at styrke partneren administrativt, organisatorisk, fagligt og som aktiv i fortalervirksomhed. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Ingen A.3 Den lokale organisation Deltagerne i konferencen i Latinamerika vil være Axis 7 latinamerikanske samarbejdspartnere: Fra Peru: 1. PACHATUSAN, 2. TAREA, 3. FORMABIAP (Formación de Maestros Bilingües de la Amazonia Peruana), 4. Comunidad Campesina de Taquile, 5. KALLPA Fra Bolivia: 6. CETM (Centro de Estudios y Trabajo de la Mujer), 7. APPRENDE (Associación para la Prevención de Emberazos no Deseados). Eftersom indeværende ansøgning omhandler en konference, er spørgsmålet om de enkelte organisationers forankring i det lokalsamfund, hvor indsatsen skal foregå ikke relevant. Alle organisationerne, på nær TAREA og Kallpa, arbejder til dagligt i andre lokalsamfund end der, hvor konferencen vil foregå. Alle partnerorganisationer er naturligvis dybt forankrede i de lokalsamfund som udviklingsprojekterne foregår i. Konferencens overordnede tema er Axis som programorganisation. Dette indebærer, at vi skal tænke i nye samarbejds- og organiseringsformer. Programorganisationsarbejde er et nyt tema for såvel Axis som for vores partnere. Konferencen vil bygge videre på de diskussioner og de overvejelser, Axis allerede har gjort sig i forhold til at arbejde inden for en programmodalitet samt de tidligere afholde partnerskabsarrangementer. A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver PACHATUSAN Axis og PACHATUSAN har samarbejdet, siden PACHATUSAN blev etableret som organisation i CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 1

1998. PACHATUSAN arbejder ud fra en målsætning om at sikre en uddannelse af kvalitet til børn af oprindelige folk i de fattigste områder i Cuzco regionen. Et flertal af PACHATUSANs medlemmer har 20-30 års erfaring fra ledende stillinger i undervisningssektoren og har arbejdet med undervisning af børn og voksne, udarbejdelse af faglige curricula, udvikling af undervisningsmaterialer og videreuddannelse af lærere. Projektet Skolehaver Moray, som blev igangsat i 2004, var det første projektsamarbejde mellem organisationerne. Begge parter har undergået store organisatoriske forandringer siden projektets start, og begge er vokset med samarbejdet. Blandt styrkerne ved samarbejdet er den gensidige udveksling af viden og erfaringer, som bidrager til en løbende videreudvikling af metoder og tilgange. Der har dog også været en række udfordringer i samarbejdet blandt andet i forhold til at sikre en fælles forståelse af, hvad det vil sige at være en NGO og se mulighederne i netværkssamarbejde. Samarbejderne har fokus på produktion og uddannelse, unge og medborgerskab samt EIB. TAREA Axis og TAREA har samarbejdet om et udviklingsprojekt i Ayacucho siden 2012, TAREA blev grundlagt i 1974 og er siden vokset til at blive en af de mest betydningsfulde NGO er inden for uddannelse. TAREA er kendt for sin mangeårige indsats inden for tosproget, interkulturel og demokratisk uddannelse, og har som mål at sikre en langsigtet kvalitativ udvikling af uddannelsessystemet med fokus på kulturelle og uddannelses rettigheder i en plurikulturel kontekst. Organisationen deltager i en lang række nationale tænketanke og har en lang række andre partnere og blandt andet derfor har samarbejdet med Axis, som traditionelt har en tættere deltagelse i implementeringen af sine projekter end andre, været en udfordring, - omend en positiv og givende udfordring, som begge partner har lært meget af. I forbindelse med denne partnerskabsansøgning vil TAREA fungere som værtsorganisation og dermed stå for det logistiske arbejde omkring konferencen. Samarbejdet har fokus på unge og medborgerskab og EIB. FORMABIAP (Formación de Maestros Bilingües de la Amazonía Peruana ) Kontakten mellem FORMABIAP og Axis blev etableret i 2007, hvor organisationerne udviklede og formulerede et projektkoncept omhandlende tosproglig interkulturel undervisning (TIU) i Iquitos i Peru. FORMABIAP blev etableret i 1990, er en nationalt betydningsfuld aktør indenfor uddannelse i relation til seminarieundervisning og efteruddannelse, research og udvikling af TIU-metoder (Tosproget Interkulturel Undervisning) og styrkelse af de oprindelige befolkningsgruppers kapacitet og ledelse. Samarbejdet er karakteriseret af gensidig læring: FORMABIAP bidrager med sin viden omkring TIU, oprindelige folk og den geografiske, sociale og kulturelle kontekst, mens Axis bidrager med metoder og værktøjer til at styrke arbejdet med deltagerorienteret pædagogik. Arbejdet med ligestilling og interkulturalitet er blevet udviklet i fællesskab. Udfordringerne i samarbejdet har især centreret sig om de praktiske udfordringer, der eksisterer når projektarbejdet foregår langt fra selve Iquitos by. Axis mere direkte deltagelse i projektsamarbejdet (sammenlignet med FORMABIAPS andre partnere), opleves af organisationen som en stor styrke. I relation til et evt. program vil også FORMABIAP blive en central strategisk partner med deres indflydelse på den nationale debat og lovgivning ift. EIB og oprindelige folks rettigheder. Samarbejdet har fokus på EIB, medborgerskab og Produktion og uddannelse. KALLPA Samarbejdet mellem KALLPA og Axis er relativt nyt, og blev formelt indledt i marts 2012, hvor KALLPA deltog i Axis partnerskabskonference i Cuzco. På dette tidspunkt havde der imidlertid allerede været gentagne møder mellem organisationerne - dels i København, dels i Lima. KALLPA blev dannet i 1990, og arbejder ud fra en vision om et demokratisk samfund med livskvalitet for børn og unge. Dette indebærer at styrke deres sundhed, uddannelse, beskæftigelse, at gøre dem i stand til at udøve deres ret til deltagelse i det peruanske samfund samt styrke deres seksuelle og reproduktive rettigheder. Organisationen er en stærk og erfaren ngo indenfor SRSR (seksuelle rettigheder og reproduktiv sundhed), har et godt omdømme og en god dækning i hele Peru - med kontorer i 5 regioner. Gennem aktivt netværkssamarbejde deltager KALLPA i samarbejde CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 2

med andre organisationer om temaer vedrørende SRSR, udsatte børn og unge, kvinder og oprindelige folk i de tre regioner. Efter sidste års konference har der været flere samarbejder mellem KALLPA og TAREA i Peru samt CETM og Pro Joven i Bolivia. Samarbejdet har fokus på SRSR og unge og medborgerskab. Comunidad Campesina de TAQUILE og Munay Taquile Axis har arbejdet på Taquile og med taquilenerne siden 1995 og har vigtige erfaringer med samarbejde med øens institutioner. Som en del af projekterne blev øens turistorganisation Munay Taquile oprettet som afslutning på første fase af Axis samarbejde med øen. Munay Taquile arbejder for at fremme sociale forhold og den kulturelle identitet på øen, og fungerer som øens kulturelle og turistmæssige institution underlagt øens autoriteter Axis er den eneste ngo, der har fået indbyggernes tilladelse til at arbejde på øen, idet indbyggerne anser Axis for en pålidelig samarbejdspartner med et stort kendskab til øens kultur og traditioner samt et solidarisk forhold til øens indbyggere. Samarbejdet har fungeret godt men der har også været udfordringer undervejs grundet skift i ledelsen af Munay Taquile, skift i borgmester, årlig rotationsordning af autoriteter, m.m. Det er lykkedes at fastholde projektets målsætninger gennem de organisatoriske skift. Samarbejdet omkring turismen på øen er nu i sin afsluttende fase. Axis og Taquiles autoriteter har nu igangsat indledende samtaler om muligheden for at fortsætte samarbejdet med henblik på den almene uddannelse på øen. Her ser vi Axis-netværkets mange partnere som centrale. De første kontakter er etableret mellem Taquile og fx PACHATUSAN. Samarbejdet har fokus på EIB, bæredygtig turisme og organisationel styrkelse. APPRENDE (Associación Para la Prevención de Embarazos no Deseados ) Samarbejdet mellem Axis og APPRENDE har eksisteret siden maj 2010. Da projektet Pro Joven var i sit sidste år begyndte Axis daværende samarbejdspartner SAAB at gå i opløsning. APPRENDE overtog rollen som Axis partner i projektet, og dette samarbejde er siden fortsat og uddybet gennem en anden fase. APPRENDEs vision er at fremme en kultur af forebyggelse gennem undervisningsinitiativer og pædagogiske metoder, så bolivianerne udøver deres seksualitet ansvarligt, sundt og uden risiko". Samarbejdet har været udbytterigt for såvel Axis som APPRENDE, der begge tilfører ny viden og konkrete erfaringer fra arbejdet med SRSR. APPRENDE støtter samarbejdet med sin stærke administrative ekspertise, sin store faglige styrke inden for det kliniske felt ift. SRSR, sit kontekstuelle kendskab og erfaringer med SRSR-arbejde. Axis deltagelse har tilført et strategisk fokus på uddannelse og pædagogik i seksualundervisningen samt udvikling af undervisningsforløb baseret på videnskabelige undersøgelser. Samarbejdet har haft karakter af udveksling af viden og erfaringer, kapacitetsopbygning og er baseret på gensidig tillid og ønsket om at udbygge relationen. Samarbejdet har fokus på SRSR i en EIB-kontekst. CETM (Centro de Estudios y Trabajo de la Mujer) Axis og CETM har samarbejdet siden 2010 og implementerer nu det andet fælles projekt. CETM, grundlagt i 1986, er en af de etablerede NGO er i Cochabamba i Bolivia. CETM arbejder med en vision om at mindske undertrykkelse og diskrimination af kvinder. I organisationens første år var omdrejningspunktet oplysningsarbejde rettet mod den urbane del af Cochabamba-regionen, men fra 1990 udvidede CETM dette arbejde til også at omfatte landområderne i regionen. Samarbejdet imellem de to organisationer har været præget af stor tillid og åbenhed. CETM bringer til samarbejdet viden om og erfaring med arbejdet med køn, uddannelse og produktion og har stort kontekst kendskab. Axis tilfører partnerskabet viden fra andre projekter om produktion og læring og dialogbaserede participatoriske undervisningsmetoder. Samarbejdet har fokus på EIB og produktion og uddannelse. Hvordan den planlagte partnerskabsindsats vil udvikle relationen mellem partnerne Axis partnere i Latinamerika repræsenterer forskellige typer af organisationer: Nogle har en betydelig størrelse, mange forskellige aktiviteter og solid erfaring med udviklingsprojekter. Andre er relativt små, med mindre erfaring og færre aktiviteter. Det betyder, at de organisatoriske udfordringer partnerne oplever, kan variere. Det er vigtigt, at disse organisatoriske forskelle kan rummes i CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 3

en evt. ny organisering af Axis arbejde, og at de enkelte organisationer kan se sig selv som en del af en evt. programtilgang. Partnerskabsaktiviteten skal sikre, at alle inkluderes og høres i processen. Det styrker både relationen mellem Axis og de enkelte partnere og partnerne imellem. Selvom der er tale om forskellige organisationer med hver deres udfordringer og fokusområder, har de også meget tilfælles - temaer som uddannelse, SRSR, uddannelse & produktion og ungdomslederarbejde. Der er således mange potentielle samarbejdsflader. Hidtil har samarbejdet mellem partnerne været forholdsvis ad hoc præget uden nødvendigvis at være tænkt ind som en del af en overordnet programstrategi. Partnerskabskonferencen i juni/juli 2014 viste, at der var opbakning fra parterne for at overgå til program. Mange konkrete samarbejder (ca. 80) blev indgået som en slags pilot, ligesom der blev dannet en række netværk. Konferencen viste også, at samarbejde/netværk skal formaliseres for at blive effektivt og at den fremtidige rolle af Axis koordinatorerne (frivillige projektmedarbejdere i Axis kaldes koordinatorer) i netværkssamarbejdet skal afklares. B. BAGGRUNDSANALYSE B.1. Relevansen af partnerskabsindsatsen I foråret 2014 blev det besluttet at Axis skal arbejde for i primo 2016 at overgå til programmodalitet. Siden er der igangsat en del arbejde, hvor det helt overvejende har været organisering af Axis således at arbejdet fortsat kan foregå via primært frivillig arbejdskraft, som hidtil har været omdrejningspunktet i projektarbejdet. De overordnede strategier og arbejdsområder er ved at være færdigformuleret. Den interne organisering er ligeledes ved at være skabt konsensus omkring gennem adskillige fælles koordinatormøder, om end mange spørgsmål stadig er uafklarede. De uafklarede punkter omfatter blandt andet Governance (fordeling af budgetrammer for projektintervention, godkendelse/monitering, rækkevidde af koordinator autonomi) Indsatser på tværs af projektinterventioner og rammer for samarbejde på tværs. Herunder involvering af partner i tværgående samarbejder. Strategisk styring af programmodalitet i forhold til skærpelse af indsatsområder. Den foreløbige plan for programorganiseringen omfatter et målhierarki (ikke at forveksle med organogram) i) Development Objective: Young people, indigenous people and women in Bolivia, Peru, Ghana and Sierra Leone receive quality education, which empowers them to claim their rights to, in and through education. ii) Component level. Component 1: Overall capacity building (dvs især hos parterne og målgruppen, men også Axis kapacitet til at yde add-on) Component 2: Local and regional advocacy Sub-component 2: International advocacy iii) Intervention level. Project objectives specific for each partner's development intervention. Axis' projekter dækker for nuværende fire indsatsområder: Sexual and Reproductive Health and Rights Intercultural bilingual education Youth participation in democratic life Integrated Technical education Processen hen imod overgangen til programorganisation har imidlertid også henledt opmærksomheden på, at indsatsområderne er fraktionerede. Axis skal derfor også arbejde hen imod, gennem programmodaliteten at skærpe indsatsområderne til et mere sammenhængende felt, hvilket i høje- CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 4

re grad muliggør effektiv udnyttelse af tværgående synergier og samarbejder. Det er nødvendigt at drøfte med partnerne, hvad indsatsområderne potentielt kan være. Under programmodaliteten er det tanken at Axis' bestyrelse fordeler et hovedbudget til partnerskaberne (projekterne) men at koordinatorer og partnere vil have en relativt høj autonomi med hensyn til eksekvering af midlerne. Dette bevirker at superviserende og støttende organer i Axis kommer til at operere på en anden måde, samt at partnerne og koordinatorerne vil have et andet ansvar end tidligere. Et af de helt afgørende punkter til afklaring er hvorledes samarbejdsprocesser skal forløbe med partnerne og målgrupperne (og partnerne i mellem). Dette punkt kan ikke afklares uden en diskussion med parterne og opnåelse af konsensus, vedrørende processer, roller og ansvar, hvilket er hovedformålet med konferencen. B.2 Hvilken sammenhæng indgår indsatsen i? Konferencen finder sted i Lurin syd for Lima, Peru, og varer 4 dage. Partnerskabsaktiviteten skal forstås som en del af en organisatorisk proces hen imod en ny organiseringsform af Axis arbejde, hvilket også involverer Axis samarbejde med de lokale partnerorganisationer og organiseringen af dette arbejde. Hensigten er at involvere partnerne aktivt i dette arbejde og derved styrke og fastholde det lokale engagement og ejerskab samt den faglige kvalitet af arbejdet. Relevansen af partnerskabsaktiviteten er således i første omgang begrundet i organisatoriske forhold. B.3 Hvordan er partnerskabsindsatsen blevet forberedt? Indsatsen ligger delvist i forlængelse af partnerskabskonferencen i juni/juli 2014, hvor der blev skabt konsensus om fortsættelse af samarbejdet i en programmodalitet. Her blev der skabt konsensus om fortsættelse af samarbejdet i en programmodalitet. Igennem efteråret 2014 har Axis-udsendte koordinatorer og sekretariatsansatte under projektbesøg i Latin Amerika diskuteret det videre arbejde frem mod programaftale og de muligheder dette indebærer. Programmodaliteten skal også omfatte de afrikanske lande. Foreløbig er der kun et projekt (i Ghana) i Afrika, idet projektet i Sierra Leone er omformuleret i forhold til det oprindelige formål, på grund af udbruddet af Ebola. De Afrikanske lande skal indtænkes anderledes i Programmet på grund af geografisk distance og sprogbarriere, men metoder og indsatsområder vil blive de samme, som omfattes af programmets indsatsområder og projekter vil befrugte hinanden via Axis mellemkomst. Dette har vi igennem 2014 haft en løbende dialog med Afrika-partnerne om. Kallpa er praktisk organisator af partnerskabskonferencen. De stiller logistisk hjælp til rådighed ligesom de står for en første sammenskrivning af konferencens aftaler og diskussioner. Kallpa vil, i tæt samarbejde med Axis udsendte, facilitere konferencen. C. PARTNERSKABSINDSATSEN C.1 Formål og forventede processer Partnerskabskonferencen er et afgørende skridt for at Axis kan overgå til programmodaliteten. En række interne organisatorisk og arbejdsprocesser er ved at falde på plads gennem en række strategiske møder på alle niveauer i Axis. CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 5

Møderne har ført frem til et punkt, hvor flere beslutninger skal tages sammen med partnerne og fælles forståelser skal skabes. Partnerskabskonferencen skal: 1. Overgangsproces til Programmodalitet. Aftale med parterne, hvorledes løbende og planlagte projekter kan overgå til programmodaliteten, med hensyn til administration (regnskab/budgetkontrol og ledelse), projektaktiviteter og kommunikation mellem parterne og koordinatorerne. 2. Roller og ansvar i programsamarbejde. Skabe konsensus om roller og ansvar, således at Axis med tydelighed kan udvikle egen kapacitet inden de områder, hvor Axis yder en signifikant add-on i forhold til projektarbejdet. En afklaring af hvad parterne ønsker af ydelser fra Axis. 3. Tværgående netværkssamarbejder mellem partnere. Forstærke og institutionalisere de samarbejder/netværk, som allerede blev initialiseret ved forrige konference, samt udvikle planer for strukturerede tværgående samarbejde til direkte støtte for projekterne. 4. Skærpelse af indsatsområder på sigt. Diskutere og om muligt skabe konsensus om at Axis på sigt sammentænker og fokuserer sine indsatsområder med henblik på effektiv udnyttelse af programmodalitetens muligheder for tværgående samarbejder og vidensudveksling. C.2 Deltagere I konferencen deltager 4 repræsentanter fra Axis samt 2 fra hver af Axis 7 partnere i Latinamerika: CETM og APPRENDE fra Bolivia og PACHATUSAN, FORMABIAP, Munay Taquile, TAREA, og KALLPA fra Peru. Der lægges vægt på, at der både deltager medarbejdere, som er involveret i den konkrete projektimplementering samt ledelsesrepræsentanter. Dette med henblik på at få så mange forskelligartede input som muligt og sikre lokal forankring på forskellige organisatoriske niveauer. Der tilstræbes desuden en ligelig kønsmæssig fordeling blandt deltagerne. Fra Axis deltager såvel bestyrelsesrepræsentant som sekretariatsrepræsentant samt yderligere 2 repræsentanter for Axis frivillige projektkoordinatorer. C.3 Metode og arbejdsform Forud for konferencen planlægges og implementeres logistik i form af internat, invitationer, billetter, forplejning osv. Desuden planlægges indholdet af konferencen yderligere i detaljer, og drejebog udarbejdes i samarbejde med KALLPA og facilitator. Efter konferencen udarbejdes en opsamling, og aftaler og dokumenter skal rundsendes til hver partner. Partnerskabsaktiviteten består af en 4-dages konference og er sammensat af fire workshop. Workshopformen er valgt for at skabe størst mulig indflydelse og ejerskab for partnerne. Den overordnede ramme og indhold for workshoppene er lavet at Axis mens de nærmere detaljer bliver planlagt sammen med KALLPA. C.4 Aktivitetsplan og konkrete produkter Konferencen består af følgende fire workshops: Ad 1. Overgang til programmodalitet. Workshoppen forventer at producere: Nedskrevet plan for hovedprincipperne for projektovergang til programmodalitet, med hensyn til budget, administration, statusrapporter og kommunikation med koordinatorer, for hver partner. CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 6

Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Trin 6: En kort participatorisk aktivitet (en slags opvarmning inden for temaet) hvor deltagere fra forskellige organisationer taler kort med skiftende andre deltagere om, hvad de husker om programmodaliteten og hvordan de forestiller sig at det kan påvirke deres egne projekter og mulighed for samarbejde med andre organisationer. En opdatering fra Axis om, hvad en programaftale indebærer og hvordan rammen og de grundlæggende forventninger/krav fra CISUs side evt. har ændret sig siden partnerskabskonferencen i sommeren 2014. Gruppeaktivitet: deltagere fra samme organisation diskuterer om der er ændringer i programrammen/-forventninger, som påvirker deres måde at tænke deres egen organisations rolle i et evt. programsamarbejde. Identificering af problemer med overgang til programmodalitet for projekter i drift. Præsentation af gruppearbejde i plenum. Diskussion af fælles ønsker om funktionalitet og nødvendige funktionsadskilte kontrolprocedurer (bl.a. sikkerhed-, kvalitet- og risikoaspekter). Gruppearbejde om anbefalinger til model for overgang til programmodaliteten på skæringsdatoen til program. Konsensus i plenum om hovedprincipper for overgang på skæringsdatoen og hovedprincipper for administrative procedure under programmodaliteten. Ad 2. Roller og ansvar i programsamarbejde. Workshoppen forventes at producere: Konsensus-dokument om roller, der kan arbejdes videre med i Axis og som endeligt vil danne en del af grundlaget for programansøgningen. Trin 1: Trin 2: Trin 3: Gruppeaktivitet: deltagere fra samme organisation formulerer de vigtigste mål/karakteristika af og ressourcer i deres projektsamarbejde med Axis, og som de ser som nødvendige at føre videre i et programsamarbejde. Mål/karakteristika fra alle projekterne skrives op. Blanding af plenum og gruppe: sammenligning (på tværs af organisationerne) af projekternes mål/karakteristika og de ressourcer (viden og kompetencer) de har brug for. Skitser til roller og ansvar for partnerne og Axis. Gruppearbejde og plenum diskussion om hvilke ressourcer (viden og kompetencer) de skitserer roller kræver og forslag til hvorledes disse udvikles; både individuelt, bilateralt i samarbejde med Axis og multilateralt i tværgående samarbejder mellem partnerne. Ad 3. Tværgående netværkssamarbejder mellem partnere. Workshoppen forventes at producere: Nedskrevne rammebetingelser og mål for netværkssamarbejder. Vi forventer at de frivillige samarbejder (som blev igangsat efter forrige partnerskabskonference) naturligt vil fortsætte i en formaliseret form, når programarbejdet går i gang, og/eller det bliver lettere løbende at påpege muligheder. Institutionaliseret tværgående samarbejde omkring indsatsområder og metoder vil primært have udgangspunkt i Axis initiativ og er typer af samarbejder der direkte sigter på programformålet. Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Præsentation af hvorledes eksisterende samarbejder har bidraget til samarbejdet, og hvad de tror deres egen organisation har bidraget med. Gruppearbejde om hvorledes tværgående samarbejder kan bidrage til de ressourcer som blev identificeret i WS 2. Prioritering af de erfaringer, viden og kompetencer som organisationerne kan bidrage til et evt. programsamarbejde med, og dem man gerne vil opdyrke til det fremtidige samarbejde. Udarbejdelse af to dokumenter: (1) med rammebetingelser og mål for netværkssamarbejder; (2) med de roller og kompetencer som Axis arbejder videre med som en del af programsamarbejdet. Ad 4. Skærpelse af indsatsområder på sigt. CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 7

Workshoppen forventes at producere: Konsensusdokument om fremtidige indsatsområder, som vil indgå i den videre organisatoriske udvikling i Axis og som endeligt vil danne del af grundlaget for programansøgningen. Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Trin 5: Præsentation fra organisationerne om de udviklingsproblemer som de arbejder med og som de fremadrettet prioriterer. Gruppearbejde og plenum diskussion om prioritering og sammenhænge mellem problemstillinger. Gruppearbejde og plenum diskussion om forslag til nye indsatsområder. Plenum diskussion om indsatsområderne i lyset af hvorledes disse kan styrkes i de tværgående samarbejder. Diskussion af hvorledes de fremtidige indsatsområder kan befrugte hinanden. Konsensus om, hvilke indsatsområder, der på sigt skal arbejdes frem i mod. Aktivitetsplan fremgår af Bilag G. C.5 Forudsætninger og risici En vigtig forudsætning for at partnerskabskonferencen kan blive gennemført med succes er, at centrale aktører fra hver organisation har mulighed for at deltage. Det forventes dog, at det ikke vil blive et problem, da konferencen er planlagt med en klar tidsramme og i tæt dialog med partnerne. Flere partnere er således allerede i gang med forhåndsudvælgelse af deltagere. En anden vigtig forudsætning for konferencens succes er, at deltagerne møder motiverede, forberedte og åbensindede op til konferencen. Heller ikke her forventer vi at støde på udfordringer, eftersom erfaringerne fra sidste partnerskabskonference og partnernes positive udmeldinger i forhold til at deltage i en ny konference tyder på en stor interesse i at konferencen skal blive en succes. D. ORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Ansvars- og opgavefordeling i partnerskabsindsatsen Ansvarsfordelingen mellem den danske organisation og den lokale samarbejdspartner. I planlægningsfasen er Axis hovedansvarlig for at konkretisere og tilrettelægge konferencens form og indhold, herunder at strukturere de enkelte arbejdssessioner og workshops og at udarbejde et program for konferencen. Værtsorganisationen, KALLPA, bidrager med kommentarer og input til programmet undervejs. En repræsentant for sydpartnerne fungerer som facilitator og inddrages tæt i forberedelsen af konferencen. Axis og værtsorganisationen er i fællesskab ansvarlige for at der udarbejdes udførlige noter under konferencen. Værtsorganisationen KALLPA sørger for at samle og renskrive alle skriftlige materialer, som bliver produceret under konferencen. Efter konferencen er Axis ansvarlig for at udarbejde et første udkast til en endelig programorganisering. Dokumentet udarbejdes på dansk og oversættes til spansk. Som værtsorganisation er KALLPA ansvarlig for al logistik i forbindelse med afviklingen af konferencen, herunder bookning af lokale, forplejning, transport mv. Ansvarsfordeling hos den/de lokale partnere CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 8

Værtsorganisationen KALLPA er en stærk og erfaren organisation. KALLPA har et godt omdømme og god dækning i hele Peru. Organisationen har den fornødne kapacitet til at arrangere konferencens praktiske og logistiske aspekter. For at sikre den mest effektive planlægning og afvikling af det logistiske arbejde omkring konferencen vil en person i KALLPA blive frikøbt i 2 måneder (1½ måned før konferencen og ½ måned efter konferencen) til specifikt at forestå planlægningen og afviklingen af konferencen, herunder bestilling af rejser, indlogering, forplejning, udarbejdelse af skriftligt materiale til brug på konferencen etc. samt arbejde ift. den lokale revision. Denne person vil ligeledes have ansvar for at tage noter undervejs i konferencen og at samle og renskrive det skriftlige materiale. KALLPAs administration vil også få tilført budget til økonomistyring og forberedelse af lokal revision. Ansvarsfordeling hos Axis Axis har nedsat en gruppe bestående af tre personer fra bestyrelsen til at forestå det indledende arbejde med konferencen. Niels Boe (sekretariatsleder) indgår på vegne af Axis samarbejdsaftale med KALLPA og udarbejder kontrakter for det lokale arbejde. Axis pædagogiske arbejdsgruppe assisterer med viden om metoder i forbindelse med selve afviklingen af konferencen. Fra Axis forventes Niels Boe (sekretariatsleder) og Jon Clausen (formand for bestyrelsen), samt 2 projektkoordinatorer at deltage i selve konferencen. Niels Boe og Jon deltog begge i partnerskabskonference i 2014 og vil kunne sikre kontinuiteten i det allerede igangsatte samarbejde. Derudover spiller de begge en central rolle i arbejdet omkring Axis som mulig programorganisation. Efter konferencen vil det være de fire Axis-udsendte repræsentanters opgave at samle erfaringerne fra konferencen i et første udkast til en programorganisering samt at rapportere tilbage til det fortsatte arbejde i Axis bestyrelse og hos Axis mange frivillige. D.2 Erfaringsopsamling undervejs og efter afslutning I afsnit C.4 er der angivet resultaterne af konferencen. Resultaterne af 1) præsenteres i første omgang på et af de samlede koordinatormøder (koordinatorer fra alle interventionsområderne, som bliver en vital del af Axis' fremtidige organisation) med henblik på forberedelse af arbejdsprocesser og -form ved overgangen til programmodalitet. Koordinatormødet skal tillige, med udgangspunkt i konferenceresultatet, påpege, hvilke styrende instrukser, der skal udarbejdes, og hvilke processer, der skal overlades til partnerne/koordinatorernes autonome område. Resultaterne af 2, 3 og 4 indgår i den videre strategiske udvikling af Axis i retning af programmodalitet; især med hensyn til præcisering og effektivisering af Axis' add-on i udviklingsinterventionerne og initiering af tværgående samarbejder mellem partnerne. Partnerskabskonferencen er udgør ikke en isoleret aktivitet, men er nødvendig for den fortsatte organisatoriske udvikling hen mod programmodaliteten. E. OPLYSNING E.1 Planlægges oplysningsarbejde i Danmark i forbindelse med partnerskabsindsatsen? Partnerskabskonferencen giver ikke anledning til særskilt oplysningsaktivitet i Danmark. CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 9

3. Budgetresumé Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i Bilag C Budgetskema og vedlægges ansøgningen. OBS: Husk at udfylde alle fem regneark hvis relevant. Se også Vejledning om opstilling af budget på www.cisu.dk. Nedenfor skal der angives et resumé af hovedposterne i budgettet på følgende måde: Udfyld ark 1-4 i Bilag C Budgetskema budgetresuméet vil så automatisk fremgå af ark 5. Dette skal kopieres fra Bilag C og indsættes nedenfor. Budgetresumé: valuta Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra Civilsamfundspuljen og andre bidrag) 250.487 DKK Heraf er bidrag fra Civilsamfundspuljen 250.487 DKK Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta 113.858 0 DKK Soles Peruanos Angiv anvendt kurs 2,2 DKK = 1 Sol Hovedbudgetlinjer: Samlet budget Heraf Civilsamfundspuljen Finansieringsplan 1. Aktiviteter 182136 182136 0 2. Investeringer 0 0 0 3. Udsendte medarbejdere 0 0 0 4. Lokale medarbejdere 19000 19000 0 5. Lokal administration 4500 4500 0 6. Projekttilsyn 0 0 0 7. Ekstern evaluering 0 0 0 8. Oplysning i Danmark (maks. 3 % af 1-7) 0 0 0 9. Budgetmargin (min. 6 % og maks. 10 % af 1-8) 20464 20464 0 10. Projektudgifter ialt (1-9) 226100 226100 0 11. Revision i Danmark 8000 8000 0 12. Subtotal (10 + 11) 234100 234100 0 13. Administration i Danmark (maks. 7 % af 12) 16387 16387 0 14. Total 250487 250487 0 Heraf andre finansielle bidrag CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 10

4. BILAG OBLIGATORISKE BILAG Følgende bilag skal indsendes både pr. post og elektronisk: A. Organisationens stamdata (udfyldes af den danske organisation) B. Organisational Fact Sheet (udfyldes af den lokale organisation det må gerne fremsendes i en kopieret/scannet version) C. Budgetformat Følgende bilag angående den danske organisation skal indsendes pr. post: D. Organisationens vedtægter E. Seneste årsberetning F. Senest reviderede årsregnskab (underskrevet af revisor og organisationens ledelse/bestyrelse) OBS: Såfremt den danske organisation skønner, at det forventede årlige forbrug i Civilsamfundspuljen overstiger 5 mio. kr., skal ansøgningen vedlægges en oversigt over det forventede, fremtidige forbrug for den kommende treårige periode. SUPPLERENDE BILAG (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: Bemærk: Alle bilag skal fremsendes i hard copy i 3 eksemplarer (Bemærk: Ingen blade, bøger, avisudklip eller ringbind men kopi af relevante uddrag af disse). CIVILSAMFUNDSPULJEN Partnerskabsindsats (under 500.000 kr.), rev. januar 2015 11