Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen
Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises på grundlag af læringsmål i alle grundskolens fag og emner Hvordan kan ledere og vejledere fremme læringsmålstyret undervisning? Vi peger på fem vigtige tiltag
1. Elevernes læringsudbytte fremmes, hvis ledelsen har vedvarende og tydeligt fokus på Undervisningens kvalitet Elevernes læringsudbytte Elevernes læringsudbytte vurderes i forhold til læringsmålene Undervisningens kvalitet vurderes ud fra, hvor godt den understøtter alle elevers læring
Hvordan? Det kan gøres ved at ledelsen efterspørger og rammesætter en praksis hos lærere og pædagoger, der løbende evaluerer undervisningskvalitet og elevernes læringsudbytte har det fokus i de løbende drøftelser med lærere og pædagoger, forældre og elever giver resursepersoner/vejledere m.v. til opgave at have fokus på evaluering af læringsudbytte og undervisningskvalitet selv foretager observationer og giver feedback til lærere og pædagoger om undervisningskvalitet og elevernes læringsudbytte hvis altså lederen har den didaktiske kompetence til at gøre det
2. Ledelsen bidrager til at skabe fælles forståelse af hvad læringsmålstyret undervisning er hvilken betydning læringsmålstyret undervisning har for elevernes læringsudbytte
Læringsmålstyret undervisning er styret af mål for elevernes læringsudbytte er løbende optaget af at dokumentere og vurdere elevernes læringsudbytte i forhold til målene har læringsmål, der er klare og tydelige for eleverne inddrager eleverne i vurdering af deres eget læringsudbytte efterspørger feedback fra eleverne på, hvordan undervisningen fremmer deres læring
Relationsmodel for læringsmålstyret undervisning Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring
Hvorfor læringsmålstyret undervisning? Det vi ved om betydningen: Elevernes læring fremmes af tydelige og forståelige fælles læringsmål som eleverne i fællesskab og sammen med læreren tager på sig og engagerer sig i at nå som er grundlaget for lærerens feedback til eleven på elevens læringsresultater som inviterer eleverne ind i medbestemmelse, om hvordan målene bedst kan nås som involverer eleverne i evalueringen af, om målene er nået som formuleres på forskellige niveauer af målopfyldelse, som giver passende læringsudfordringer for alle elever
Omsætning af de fælles læringsmål til forskellige niveauer af målopfyldelse og understøttet af variation i undervisningen giver mulighed for at skabe progression i elevernes læring (hvad skal læres undervejs i forløbet for at nå til de endelige læringsmål) giver mulighed for at undervisningsdifferentiere (flere niveauer af målopfydelse og forskellige veje til at nå målene) giver læreren mulighed for at give tydelig feedback til eleverne om deres læringsresultater undervejs i læreprocessen understøtter udvikling af elevernes læringskompetence ved at eleverne får skærpet opmærksomhed på egen læring
Betydningen for elevernes læringsudbytte af læringsmålstyret undervisning skal være klar På den ene side: læringsmålstyret undervisning, der lever op til de nævnte kriterier, fremmer markant elevernes læringsudbytte På den anden side: mange lærere har vanskeligt ved at gå fra emne- og aktivitetsstyret til læringsmålstyret undervisning
Vores erfaring fra forsøg i foråret 2014: Lærerne er udfordret: Svært at styre ud fra mål, hvis man er vant til at styre ud fra emner og aktiviteter Vanskeligt at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål, der kan evalueres lærerens faglige og didaktiske ekspertise Vanskeligt at formulere klare kriterier for målopfyldelse og forskellige niveauer af målopfyldelse
Den fælles forståelse af betydningen af læringsmålstyret undervisning Ledelsen skal gå foran i klargøring af hvorfor udviklingen af læringsmålstyret undervisning er vigtig Dialogen herom må ud i alle hjørner Klare mål for elevernes læring skal være i fokus hos alle Vejledere skal være resurser i udviklingen af læringsmålorienteret didaktik Ledelsen skal understøtte at lærere og pædagoger selv formulerer og vedligeholder forståelsen af betydningen Hvis ikke det sker, kommer forandringen ikke til at ske
3. Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger med fokus på læringsmålsstyret undervisning Fælles kurser, seminarer, workshops kan være værdifulde, men vi kan ikke undvære professionelle læringsfællesskaber, hvis læringsmålstyret undervisning skal udvikles på skolerne
Udvikling af undervisningskvalitet og elevernes læringsudbytte gennem læringsfællesskaber Vi træder ikke ind i opgaven som lærere med fuldt færdig professionel kompetence Derfor er vedvarende læring i og med arbejdets udførelse en vital funktion ikke mindst når væsentlige forandringer gennemføres Læringsfællesskab som forpligtende samarbejde mellem professionelle i form af kollegial videndeling fælles erfaringsopsamling kollegial støttet refleksion
Karakteristiska ved professionelle læringsfællesskaber 1. Fælles afklaring om den professionelle opgave og visioner for virket 2. Fokus på den værdi indsatsen har for dem, der skal bruge den 3. Reflekterende dialoger mellem kollegaer 4. Afprivatisering af praksis åbenhed og fællesskab 5. Samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering
Teamsamarbejde som professionelt læringsfællesskab Fælles forberedelse af undervisningen Kollegiale besøg Kollegial feedback Fokusundervisning Det er veje til selviagttagelse og fælles refleksion med fokus på elevernes læringsudbytte og undervisningskvalitet
En grundmodel for læringsfællesskabet 1. I fællesskab identificeres og formuleres et udviklingsbehov 2. Udviklingsbehovet omsættes til en praktisk handling, en aktion, et eksperiment 3. Aktionen, eksperimentet iværksættes under observation fra kollega/kollegaer 4. Observationer og erfaringer udveksles og analyseres i en reflekterende samtale 5. Bearbejdning af erfaringer fører til identifikation og formulering af nyt udviklingsbehov Emnenavn
Reflekterende vejledning og teamsamarbejde Vejlederens rolle i professionelle læringsfællesskaber handler om at facilitere reflekterende vejledning Facilitering af reflekterende vejledning indebærer almindeligvis mindst tre-fire deltager Når fokus er på læringsmålstyret undervisning er det optimalt, at læringsfællesskabet er faglærere 27. februar 2015 Emnenavn
4. Gode organisatoriske rammer for udvikling af læringsmålstyret undervisning Der er rum og rammer for læreres og pædagogers samarbejde lokaler, arbejdspladser, kommunikationssystemer, praktiske rutiner Skolens rammer understøtter en læringsmålorienteret didaktik godt fysisk og æstetisk undervisningsmiljø, tryghed og tillid, der er rutiner om årsplaner, elevplaner, undervisningsplaner Rammer for inddragelse af vejledere som resurser for den enkelte lærer/pædagog og for team er klare Ledelsen skal skabe tryghed og tillid for den enkelte lærer/lærerteam om, at rammerne nok skal komme i orden og hvis ikke, bliver der taget hånd om det
5. Synlige resurser til rådighed for udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelsen tilvejebringer de resurser, som er nødvendige for at gennemføre udviklingen og nå målene tidsresurser, læremidler m.v. Strategisk resursebrug der prioriteres så den langsigtede forandring understøttes Ikke nødvendigvis nye resurser - måske omfordeling af resurser - men resurser til det skal være synlige for lærere og pædagoger
Sammenfatning af de fem tiltag, der kan fremme læringsmålstyret undervisning. Ledelsen skal 1. understøtte konstant fokus på elevernes læringsudbytte og undervisningens kvalitet 2. skabe en fælles forståelse af betydningen af forandringen 3. sikre kompetenceudvikling af lærere og pædagoger med fokus på læringsmålstyret undervisning 4. rammesætte forandringen organisatorisk 5. tildele forandringen synlige resurser