Nr. 5 11. marts 2009 midt nyt FOTOS: JØRN GADE, KOMMUNIKATION Udvid rammerne for innovation - Flyt dig! X-factor-dommeren Thomas Blachman var blandt oplægsholderne ved MidtLab s konference om innovation. Dyrk det originale og bliv noget særligt Verden er foranderlig. Og rigtig meget i verden er blevet forandret inden for meget kort tid så det kan være svært både som medarbejder og som firma og organisation at følge med og at skabe det nye, som rykker og giver mening, produkter og arbejdspladser i morgen. MidtLab, Region Midtjyllands innovative laboratorium, har som mål at støtte nytænkning i regionen og har i den forbindelse en tæt kontakt til en række erhvervsvirksomheder og undervisnings- og forskningsmiljøer, der meget gerne vil gå nye veje. MidtLab afsluttede projektet Teknologibaseret Brugerdreven Innovation med konferencen Flyt dig! mandag den 9. marts. Hospitaleplan til folkelig debat med sundhedsministeren side 5-6 Tid til kerneydelser - og mindre spild side 7-12 Exdellence Center i Silkeborg side 14-15 It ta r hånd om deres nye medarbejdere side 18-19 Region Midtjylland Kommunikation Skottenborg 26 8800 Viborg
Mens man ved andre konferencer kan blive bedt høfligt om at slukke sin mobil, bad arrangørerne i stedet om at deltagerne sms ede deres begrundelse for ikke at gi sig i kast med nyt. Sms din holdning Til stede ved konferencen var repræsentanter for en række virksomheder og forskningsmiljøer. De blev præsenteret for spændende oplægsholdere og en lille workshop, hvor to firmaer fik afprøvet deres vilje til at lade sig rykke og tage imod nye input. Tulip Food Company, slagterikoncernen med hovedsæde i Randers, og den fynske legepladskoncern Kompan stillede op med såvel pølsevogn og medarbejdere samt ikke mindst udfordringen om at inddrage konferencens deltagere. I forvejen har netop de to gjort brug af blandt andet innovative, nytænkende kræfter som Idéværkstedet fra VIA University College i Horsens. Her har man for og i samarbejde med dets studerende udviklet nye redskaber, så man får hurtigere og lettere tilbagemeldinger om eksempelvis brugerholdninger. Det kan ske og blev afprøvet på konferencen med her og nu svar på sms er fra mobiltelefoner. Mens det således er vanligt, at deltagere ved møder bliver mindet om at slukke deres mobiltelefoner, så blev de på Flyt dig! -konferencen bedt om i starten at tage mobilen frem og sende en sms om, hvad der i deres virksomhed og afdeling bremser for innovation og nye tanker. Det samme centrale spørgsmål kan vel også stilles til regionens medarbejdere? Mad og leg og stjerneskør professor Tulips pølser og pølsevogne er på mange måder noget meget dansk og for de fleste noget uforanderligt. Men i stedet for at læne sig konservativt tilbage har virksomheden stillet sig den opgave at udvikle den danske pølse trods sundhedsbølger og finanskriser. Tilsvarende ønsker Compan at udvikle det legende element i deres anerkendte legepladsudstyr i stedet for at læne sig vuggende tilbage. Begge virksomheder ved at det er vigtigt at inddrage deres brugere for at kunne flytte grænser og have salgbare produkter i fremtiden. Kewin Warvick, professor i cybernetics ved University of Reading i England, er kendt som manden, der i begyndelsen af 90 erne udviklede en robot med en række menneskelige sanser. Den type robotter ses i dag Tulip Pølser / Danish Crown bruger ny teknologi for at udvikle nye salgbare produkter. midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 2
Det gamle elværks turbinehal i Århus lagde rammer til afslutningskonferencen om Teknologibaseret Brugerdreven Innovation. blandt andet som bomberydder-robotter, der kan noget uden at sætte menneskers liv i fare. Senere tænkte Warwick på, hvordan ny teknik kunne bruges positivt for og af mennesker lidt tættere på, så han lod en lille chip indoperere i sin arm, så ellers låste døre på hans universitet automatisk åbnede sig, hans computere af sig selv sagde god morgen, mr. Warwick og andet behageligt. I dag er chips skudt ind i katte og andre husdyr virkelighed. Fra computernetværk til nerver Senere blev en særlig chip af Warwicks chip indopereret i hjernen hos en person med Parkinsons sygdom. Med denne kunne invaliderende anfald standses, da der viste sig en række neurologiske sammenhænge, der indtrådte Læs mere om før anfaldene. Teknik, som kan tænkes udviklet og Teknologibaseret Brugerdreven Innovation brugt i forbindelse med andre invaliderende hjernelidelser. på: http://www.tbinnovation.dk/ Men her stoppede Kevin Warwick s eksperimenter ikke. Han ønskede at sætte computerne og de elektroniske chips i en konkret forbindelse med menneskets neuralenervebaner. Det skete, da han lod en lille chip indoperere i sin underarm. I første omgang så underarmens og håndens bevægelser kunne sættes til at styre en kunstig arm. I den gale videnskabsmands hjerne blev forsøgene udviklet, så også hans hustru fik opereret en neural chip ind i sin arm. Lyder det vildt, så skal dertil lægges, at Kevin Warwick er en formidabel oplægsholder, som fik de ellers så fremtidsorienterede innovationsfolk til både at gyse og grine. Et scoop fra arrangørerne i MidtLab at få en sådan person på programmet. Styrk din innovative X-factor Afslutningen på Flyt dig! var et oplæg fra musikeren, komponisten og ikke mindst X-factor-dommeren Thomas Blachman, som i over en time provokerede og talte som et vandfald. Jeg taler før jeg tænker og får på den måde sat noget i gang. Sådan er det også med min musik. Jeg er også ordblind og skal se det og høre det for mig, før jeg ved, om det er rigtigt. Englænderen Kevin Warvick lod i begyndelsen af 90 erne en lille chip indoperere i armen... det var bare begyndelsen midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 3
X-factor-dommer Thomas Blachman lod sig før han gik på scenen med sit talkshow undervise af VIA University College i Horsens om hvilke muligheder, der er for en simpel brugerafstemning lader sig gøre. Det er urmennesket i mig. Hvis jeg kommer til at sige noget forkert her, skal jeg være den første til at dementere det Thomas Blachman tror ikke meget på, at vi blot kan masseproducere innovatorer. Det er en skræmmende tanke at tro det, når højest en promille har den særlige evne og det særlige talent. Men det talent for det ene eller det andet kommer, når vi giver det plads når vi hver for sig finder ned til vores værdier: Tal med jeres børn, gør dem stolte, lød det fra Blachman, som blev citeret for, at vi alle burde nøjes med en 4-dages arbejdsuge og så i stedet skulle have en dags obligatorisk undervisning livet igennem: - Visionerne kommer ikke af sig selv. Blachman tror og håber, at der må komme et generationsoprør, som får samfundet og det rodløse Danmark tilbage i førerfeltet, så den eneste fællesnævner ikke længere bliver de gode gamle dage. Ordene de rigtig mange ord genererede en række tanker - hos Flyt dig! -tilhørerne, der snart var enige og snart var uforstående eller uenige. Men Blachmans vilje til at turde tage stilling og tale imod var meget mere end et underholdende pust, der sendte konferencens deltagere ud og tilbage til virkeligheden. jga kort om regionen Hospitalsledelse blogger på intranettet Folketingstilsyn på besøg hos BUC Kongelig ros Inden længe vil du kunne komme i direkte dialog med ledelsen for Hospitalsenheden Silkeborg. Hospitalsledelsen får nemlig sin egen blog på dets intranet. Formålet med bloggen er at give debatten på hospitalsenheden et mere personligt præg samtidig med, at den giver mulighed for at stille direkte spørgsmål til hospitalsledelsen. Det er hospitalsledelsen, som står for indlæggene på bloggen, men det er tanken, at grundlaget for indlæggene skal være spørgsmål fra medarbejderne. Der vil blive lagt nye indlæg på hver 14. dag, og der vil som udgangspunkt ikke blive redigeret eller censureret i spørgsmål og kommentarer. For at kunne stille spørgsmål eller kommentere skal du dog identificere dig med navn og efternavn. Klippet fra personalebladet under kitlen, Hospitalsenheden Silkeborg, nr. 04 / 2009 16. marts kommer Folketingets 71-tilsyn på besøg i Region Midtjylland, hvor de skal besøge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center BUC i Risskov. 71-tilsynet består af ni medlemmer af Folketinget, der skal føre tilsyn med den administrative frihedsberøvelse; det vil sige behandlingen af blandt andet tvangsindlagte psykiatriske patienter, demente, der bliver tilbageholdt på et plejehjem, og tvangsanbragte børn. De ni folketingsmedlemmer har denne gang bedt om at besøge BUC i Risskov. Du kan læse mere om 71-tilsynets arbejde på Folketingets hjemmeside: http://www.folketinget.dk/baggrund/00000038/00567472.htm Det skriver Kort og Klart - nyhedsbrev for Psykiatri og Social, 6. marts 2009 Fortjenstmedaljen i sølv er netop blevet tildelt Annette Kløjgaard Jensen, plejer ved Regionscenter Viborg; Ellen Gerda Juul Schou, sygeplejerske ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, samt til Johanne Kathrine Østergård Nielsen, sygehjælper på Regionshospitalet Herning. midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 4
Hospitalsplan til skarp debat på borgermøder FOTOS: HENRIK BRØNS Interessen var stor for at møde sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og regionsrådsformand Bent Hansen (S), da de to tirsdag i sidste uge var værter for borgermøder i Holstebro og Skejby. Begge steder men ikke mindst i Holstebro - var de to politikere skydeskiver for en lang række kritiske spørgsmål fra borgere og ansatte ved Regionshospitalet. Det var to meget forskellige møder, sundhedsministeren og regionsrådsformanden stillede op til tirsdag aften. Begge steder var regeringens planer for fremtidens sygehuse på dagsordenen, men både tilhørerne og spørgsmålene viste hver deres tilgang til emnet. Mens der slet ikke var plads til de ca. 700 deltagere i Mejdal Hallen i Holstebro, hvor borgerne fyldte både cafeteria, foyer og endda stod ud på vejen, En sundhedsminister og en regionsrådsformand. var der masser af siddepladser til overs i auditoriet i Skejby, hvor det andet møde fandt sted. Begge steder understregede sundhedsministeren, at hans vision for et godt sundhedsvæsen var samling af specialer på færre enheder, så de akutte patienter vil få en mere kvalificeret behandling. Øvelse gør mester, og derfor skal lægerne have et større befolkningsunderlag at arbejde med. Alt andet vil føre til ringere kvalitet, også for borgerne i de tyndt befolkede Holstebros borgmester Arne Lægaard var blandt dem, egne af landet, mener han. der blandede sig i debatten. Du er rejsende i falsk tryghed, sagde han flere gange til Esther Jakobsen fra Thyholm, der har gået foran i kampen for at bevare hospitalet i Holstebro. Den behandling I skal have, skal være lige så god, som den de får i Århus. Og det får I ikke på de små sygehuse, understregede ministeren. For at sikre trygheden også der, hvor der bliver langt til det nærmeste akuthospital lagde Jakob Axel Nielsen samtidig vægt på, at de lokale behandlingstilbud bliver udbygget med lægehuse, skadeklinikker og et akutberedskab, hvor der maksimalt må gå 15 minutter før ambulancerne er fremme. Jeg ved godt, Bent Hansen skriver det ned i regnskabet, hver gang jeg siger det. Og det bliver også dyrt. Det kræver blandt andet flere ambulancestationer. Det er jeg godt klar over, sagde sundheddsministeren. midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 5
Vi har sagt nej til at bygge et nyt sygehus i Gødstrup, fordi vi synes, det er fjollet at bygge noget nyt fem kilometer uden for Herning, hvor der er en god bygningsmasse og en fornuftig placering. Og ja løbet er kørt for Holstebro, sagde Jakob Axel Nielsen i følge Dagens Medicin, 06.03.09 Sygehuse til fremtiden I sine visioner for fremtidens sygehuse lagde ministeren vægt på, at der er tale om ambitiøst byggeri, der er bæredygtigt og lever op til fremtidens krav. Således ser han Vestdanmarks flagskib: Det Nye Universitetshospital i Århus placeret blandt verdens 10 eller 20 bedste sygehuse og medicinske forskningsmiljøer. Den udmelding var der dog nogen skepsis til blandt forsamlingen i Århus. Bent Hansen lagde ud med at referere, hvordan statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved et besøg i Skejby i oktober 2007 havde lovet 80 90 mia. kr. til nyt sygehusbyggeri. Et beløb, der nu er svundet ind til 25 mia. Regionsrådsmedlem Bjarne Schmidt Nielsen (S) konstaterede, at med det beløb, regeringen havde givet til byggeriet af Det Nye Universitetshospital, var der ikke råd til at bygge hverken bæredygtigt eller fleksibelt, så man kan leve op til fremtidens krav. Er det virkelig sundhedsministerens ambitionsniveau?, spurgte han. Men Jakob Axel Nielsen fastholdt, at ambitionsniveauet var det samme. Hans eksperter sagde bare noget andet end regionens eksperter. Piller plan i stykker Et andet regionsrådsmedlem, spidskandidat for Venstre, Anne V. Kristensen, undrede sig over, at regeringen først udstikker retningslinjer, så regionerne med knofedt og hårdt arbejde kan sætte en akutplan sammen. Hvorefter samme regering piller planen i stykker ved kun at satse på dele af den (DNU og Viborg), så den ikke længere hænger sammen. Til det henviste Jakob Aksel Nielsen til næste runde, hvor de sidste 10 mia. kr. af regeringens 25 mia. til hospitalsbyggeri skal deles ud. Også Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd (DSR) var repræsenteret ved mødet i Århus. Fra den regionale lægeforenings side understregede formanden for koordinationsforum, Susanne Scheppan, at Lægeforeningen bakker op om samling af akutmodtagelser på færre enheder og 15 minutters responstid. Men foreningen ser helst akutbilerne bemandet med anæstestilæger. Sygeplejerske på Århus Universitetshospital, Skejby, og bestyrelsesmedlem af DSR i Region Midtjylland, Ronny Andersen, var bekymret for kvaliteten af det offentlige sundhedsvæsen. Vores vision er at satse på et offentligt sundhedsvæsen, og vi er bekymrede for, om man forventer en mindre del af aktiviteten skal foregå i det offentlige, når man satser så lidt på udbygningen, sagde han. Når vi kommer med 25 mia. kr. og eksempelvis kræftpakker, så er det da fordi, vi ønsker et godt offentligt sundhedsvæsen, forsikrede Jakob Aksel Nielsen, men tilføjede, at han var pragmatisk i forhold til, hvor patienterne bliver behandlet. Blot finansieringen af sundhedsvæsenet sker over skatterne. midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 6
Nej til it-problemer, kontrolsystemer og andre tidsrøvere Tid til kerneydelser, tid til nærvær og til meningsfuldt arbejde FOTO: JØRN GADE Af Flemming Witt, Birthe Jensen og Louise Rosendahl Iversen, konsulenter ved Arbejdsgange & Logistik, Center for Kvalitetsudvikling, og Gitte Skov, udviklingskonsulent på Århus Universitetshospital, Skejby. Baggrund og formål Undersøgelsen Tid til Kerneydelsen er et pilotprojekt, som er blevet gennemført på Århus Universitetshospital, Skejby i samarbejde med Arbejdsgange & Logistik, Center for Kvalitetsudvikling. Baggrunden for undersøgelsen er en igangværende diskussion om det tiltagende tidsforbrug på administrative opgaver. Læger og sygeplejersker efterlyser mere tid til kerneydelsen, hvilket har givet anledning til at undersøge følgende: Overlægers og sygeplejerskers fordeling af tidsforbrug på arbejdsopgaver Tidsforbrug på kerneydelser Tidsforbrug på ikke-kerneydelser Definition af kerneydelsesbegrebet Opgaveglidning, prioritering, optimering Undersøgelsen har til formål at tilbyde aktuelle data samt udtalelser om oplevede forhold som baggrund for videre diskussion. 6 basissygeplejersker, 1 afdelingssygeplejerske og 5 overlæger fra Nyremedicinsk Afdeling C og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I har deltaget i projektet. Projektet Tid til Kerneydelsen er gennemført i vinterhalvåret 2008/ 2009. Deltagerne har på baggrund af strukturerede dagbøger selv registreret tidsforbrug af opgaver samt vurderet opgaven som kerneydelse/ikke-kerneydelse. Et tværfagligt konsulentteam bestående af en økonom, en sygeplejerske og en antropolog har gennemført observationsstudier af deltagerne samt afholdt to workshops. Formålet med de to workshops har været at diskutere emner som opgaver, tidsforbrug, begrebet kerneydelse og opgavefordeling ud fra det indsamlede datamateriale. Tidsforbrug og den kontekstafhængige kerneydelse Figur 1 (næste side) illustrerer tidsforbruget fordelt på arbejdsopgaver og er indsamlet ud fra både dagbogsregistreringerne og observationsstudierne. Tallene viser blandt andet, at de deltagende sygeplejersker samlet bruger 34 % af deres tid på specifik sygepleje, hvilket er i tråd med resultater fra andre lignende undersøgelser. Som det fremgår af figur 2, så bruger overlægerne 34 % af deres tid på stuegang. Undersøgelsen viser endvidere, at administrativt arbejde fylder 12 % af arbejdsdagen for sygeplejersker og 7 % for overlæger. Ud fra det registrerede tidsforbrug har deltagerne vanskeligt ved at vurdere, hvor meget tid de reelt anvender på kerneydelsen. Baggrunden for dette er, at kerneydelsen defineres ud fra konteksten, og dermed ikke er en konkret afgrænset størrelse. Eksempelvis vurderer overlægerne, at det er en kerneydelse at følge en patient til røntgenundersøgelse, hvis det er en kompliceret patient, men ikke hvis det skyldes mangel på andet personale. For sygeplejerskerne er det en kerneydelse at hente en midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 7
FOTO: JØRN GADE Teamet bag rapporten, foran hospitalet, hvor de gjorde deres arbejdsstudier - fra venstre Louise Rosendahl Iversen, Gitte Skov og Flemming Witt. Overordnede opgaver der af deltagerne ikke betragtes som kerneydelser: Håndtering af it og teknik Rengøring Diverse serviceopgaver (ex: tømning af opvaskemaskine, opfyldning af varer, kopiering, hente, bringe, lede efter mv.) Koordineringsopgaver, som ikke omhandler patientforløbet på sygehuset (ringe til, henvise til, rykke for, bestille osv.) Registrere i kontrolsystemer udelukkende for kontrollens skyld samt godkende ligegyldige/ikke relevante analysesvar Sekretærarbejde (ex: printe, faxe) speciel pude til en patient med et særligt behov, men ikke hvis det er en pude, der hører under generelt opfyldningsarbejde på den enkelte stue. Som en hovedregel beskriver deltagerne kerneydelser som aktiviteter, der giver god mening i forhold til patientbehandlingen eller patientplejen. Kerneydelsesbegrebet er dermed vanskeligt at generalisere og konkretisere i forhold til at opstille konkrete opgaver og aktiviteter. Hvad er ikke en kerneydelse? Undersøgelsen peger dog samtidig på, at det er muligt at opnå enighed om en række overordnede arbejdsopgaver, som falder uden for deltagernes fagområde, og dermed også tager tid fra kerneydelsen. Daglige irritationsmomenter er problemer med it og elektroniske systemer i forhold til logon, netværk der går ned under brug af epj, elektroniske systemer med for mange unødvendige godkendelses/sikkerheds-popups. Afbrydelser, omvendt opgaveglidning og ventetid Undersøgelsen giver et billede af faggrupper, hvor afbrydelser i udførslen af opgaver er en indgroet og ureflekteret del af arbejdskulturen. Eksempelvis afbrydes en over- FIGUR 1: Sygeplejerskernes tid fordelt på alle opgaver Orientering om patient Andet Anden koordinering Diverse opgaver Pauser Personalerelateret arbejde Kommunikation m patient/pårørende Stuegang Vejledning internt Administrativt arbejde Specifik sygepleje 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Tidsforbrug i procent midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 8
læge 42 gange i løbet af sin dagvagt med spørgsmål, som i mange tilfælde lige så godt kunne være stillet til andre eller i andre fora. Afbrydelserne er betinget af en samarbejdskultur, hvor man som læge og sygeplejerske forventes at være tilgængelig og koordinerende på alle tidspunkter. Afbrydelser skal dog også ses i relation til arbejdsgange, der ofte kræver hurtig omstilling, omkoordinering og ændringstiltag. Dette kan resultere i en fragmenteret dagsrytme, der igennem afbrydelser vænner personalet til at reagere i stedet for at organisere. Andre undersøgelser viser også, at afbrydelser har betydning for patientsikkerheden. FIGUR 2: Overlægernes tid fordelt på alle opgaver Visitation Pauser Registrering Dedikerede ansvarsområder Undervisning/supervision Administration og møder i øvrigt Konference Diverse opgaver Stuegang 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Tidsforbrug i procent Afbrydelserne er også et udtryk for ansvarsfølelse, samarbejdsvilje og imødekommenhed, idet koordinering og oplæring også betragtes som en kerneydelse. Især overlægerne påtager sig naturligt rollen som afdelingens bagstopper, der sørger for den daglige driftsmæssige afvikling. Denne ansvarsfølelse udvikler sig til en form for omvendt opgaveglidning, hvor overlægerne oplever, at det er svært for dem at prioritere i forhold til deres faglige kompetence. Eksempelvis løses ukomplicerede lægefaglige opgaver, såsom referatskrivning og godkendelse af blodprøver, af overlæger. Disse opgaver kunne løses af sygeplejersker, sekretærer eller reservelæger, men primært pga. personalemangel er de der ikke til at varetage disse opgaver. Prioritering og fordeling af arbejdsopgaver kræver god koordinering, hvilket midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 9
En vigtig konklussion på undersøgelsen af forbruget af tiden til kernydelser er, at hver afdeling diskuterer sig frem til hvad der er afdelingen og dens ansattes konkrete kerneydelser. også kan resultere i meget ventetid faggrupperne imellem. Det medfører ofte spildtid, dobbelte og afbrudte arbejdsgange. Venter eksempelvis en sygeplejerske på en overlæge til at gå stuegang, befinder hun sig i en kunstig venteposition og gætterier om en anden arbejdsopgave skal startes, eller om hun kan nå at gå til pause. Meget af tiden går således på at holde sig ledig i forhold til, hvornår overlægen har mulighed for at gå stuegang. Opgaveglidning er det muligt? Opgaveglidning eller opgavebytning er et emne deltagerne oplever en vis resignation omkring, da der ses en tendens til at alle værger sig og føler de har nok at lave. Dog når de frem til forskellige forslag, der fagligt skal/kan varetages af andre. De deltagende overlæger mener, at særligt dokumentations- eller administrationsopgaver som f.eks. referatskrivning og kopiering bør laves af sekretærer. Kliniske opgaver som f.eks. at anlægge venflon og akutte EKG kan laves af sygeplejersker. Sygeplejersker vil gerne have flere kliniske opgaver, men det kræver at de kommer af med nogle andre. Eksempler på disse opgaver er service- og rengøringsopgaver, som efter sygeplejerskernes opfattelse bør laves af serviceassistenter eller en slags husmor (udvidet servicefunktion). De ønsker servicefunktionen tilknyttet sygehuset på samme vis som portørcentralen, da tilknytningen betyder større engagement, ansvarsfølelse og samarbejdsmuligheder. Vejen frem Et centralt spørgsmål at stille i forhold til undersøgelsens resultater er: Hvad skal der til for at skabe mere tid til kerneydelsen? Nedenstående beskriver temaer og indsatsområder, der kan optimere tid til kerneydelsen: En øget tværfaglig forståelse sikrer bedre udnyttelse af ressourcer og opgavefordeling. Et større fokus på den enkelte faggruppes kernekompetence sikrer at de udnyttes optimalt. Forandring i form af arbejdsgange og/eller fordeling af arbejdsopgaver starter hos frontlinjepersonalet. En arbejdsopgave kan ikke altid defineres som kerneydelse eller ikke-kerneydelse, da den er afhængig af konteksten, som også konstant forandrer sig. Forbedring af it og elektroniske systemer sikrer at arbejdsopgaver understøttes og optimeres. Et højere fokus på arbejdskultur og især de ukritiske forstyrrelser sikrer bevidsthed omkring afbrydelser, hvordan de influerer på arbejdsmiljøet, og hvordan de øger forvirring og forsinkelser. midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 10
Center for Kvalitetsudvikling, Arbejdsgange & Logistik består af seks medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund - en sygeplejerske, en lægesekretær, en antropolog, en jurist og to økonomer. Enheden har følgende hovedopgaver: At være katalysator for effektivitetsfremmende projekter. At opsamle og formidle viden omkring forbedring af arbejdsgange og logistik med henblik på skabelse af øget effektivitet og kvalitet. At deltage i udviklingsprojekter eller selv tage initiativ til udviklings-projekter med henblik på at skabe rum for forbedring af effektiviteten og kvaliteten. At være med til at sikre den bedst mulige udnyttelse af kompetencer inden for effektiviseringsområdet i en koordineret indsats med regionens andre videnscentre. Enheden har været involveret i omkring 50 opgaver, der omhandler arbejdsprocesser og logistik på hospitalerne, i psykiatrien og på det administrative område. Det drejer sig eksempelvis også om: Kobling mellem patientsikkerhed og arbejdsgange for psykiatrien i Horsens og lokalpsykiatrien i Silkeborg Effektivisering af visitationsprocessen ved it-opgaver på Regionshospitalet Horsens Oprydning og systematisering af depoter og skabe på børneafdeling, Regionshospitalet Randers Gennemgang af arbejdsgange med klargøring af journaler, henvisning, visitering og booking til ambulant behandling indenfor urologien for Regionshospitalet Randers Optimering af vare- og sengeflow på Regionshospitalet Viborg Workshop om Lean i praksis med ca. 200 deltagere fordelt på fire halve dage Indførelse af forbedringstavle på en række hospitaler i Region Midtjylland. Undersøgelsen danner grobund for en videre diskussion af kerneydelser og ikkekerneydelser. I forhold til det administrative arbejde oplever deltagerne ikke at tidsforbruget på administration har taget overhånd. Deltagerne har ikke noget imod administrative opgaver, så længe disse opgaver er patientrelaterede og giver god mening. En forudsætning er dog, at de rigtige administrative værktøjer skal være til stede og være velfungerende, samt at afdelingsog hospitalsledelsen systematisk vurderer personalets involvering i diverse administrative opgaver. Deltagerne fortæller i forhold til den administrative byrde at: dampen er taget af tromlen (citat overlæge), og at de oplever sygehusledelsen har taget de seneste års kritik til sig. Iværksættelse af nye administrative tiltag bliver overvejet nøje. Ligeledes roses ledelsen for at være et velfungerende filter mod krav fra det politiske system. Sæt fokus på arbejdskulturen Undersøgelsen har været afgrænset til to afdelinger med deltagelse af få repræsentanter fra to faggrupper overlæger og sygeplejersker, men har til trods for dette haft et helhedsorienteret perspektiv. Tidsregistrering giver sammen med observationer og workshopdiskussioner et nu-anceret og underbygget billede af den faktiske hverdag, og er med til eliminere myter, generaliseringer, og forudindtagede opfattelser. Tid til kerneydelsen har givet deltagerne forståelse for hinandens hverdag og opgaver, samt indsigt i hvilken arbejdskultur de som faggrupper befinder sig i. Metoden og resultaterne giver følgende konkrete anbefalingstiltag de enkelte afdelinger kan arbejde videre med: midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 11
Arbejdsgangsanalyser: En projektgruppe med repræsentanter for alle faggrupper bør nedsættes. - Arbejdsgangsanalyser er nødvendig for at kortlægge de enkelte ar-bejdsgange som eksempelvis stuegang og andre it baserede arbejdsgange med henblik på at reducere spildtid, dobbelte og afbrudte arbejdsgange. I forhold til at identificere og løse generelle/konkrete it-problemer er det en stor fordel at involvere frontpersonalet. Et værktøj til dette kan være en forbedrings/implementeringstavle, der kan fungere som katalysator for processen. - Arbejdsgangsanalyser er også nødvendige i forhold til at se på opgaveglidning. Analysen giver indsigt i hver enkelt faggruppes arbejdsopgaver, og hvordan grænserne imellem dem kan flyttes, således at serviceopgaver kun varetages af servicepersonale. Sygeplejersker kan derefter påtage sig kliniske opgaver, som læger laver i dag. Patientforløbsbeskrivelser: - Patienter og pårørende stiller krav til det sammenhængende patientforløb. For patienten er det vigtigt at opleve, at de forskellige sektorer, afdelinger og fagpersoner formår at arbejde sammen om planlægning af forløbet, videregivelse af information og inddragelse af patienten. For at få viden om, hvad de enkelte patientgrupper lægger vægt på i deres forløb, vil det ofte være relevant at inddrage patienternes viden og erfaringer. Dette kan gøres ved hjælp af forskellige dataindsamlingsmetoder. Kultur for ukritiske forstyrrelser: Nedbringelse af forstyrrelser kræver fokus på arbejdskulturen på den enkelte afdeling. Tiltag som eksempelvis vil ikke forstyrres veste og posters kan være med til at skabe en bevidsthed og synlighed omkring forstyrrelser og afbrydelser. Analysens resultater giver grund til vidensdeling med andre afdelinger. Dermed dannes et yderligere solidt analysefundament på tværs af afdelinger i forhold til at lave forbedringstiltag og dermed sikre mere tid til kerneydelsen. kort om regionen Mulighed for tjenestefrihed Sygeplejersker og læger, der har 4-års kontrakt med det danske forsvar om at stå til rådighed for internationale missioner, har mulighed for at få tjenestefri fra deres daglige arbejde i de perioder, de er i udlandet. Det er det centrale i en ny aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Sundhedskartellet. Når en ansat er blevet indkaldt til forsvarstjeneste, skal han eller hun ved lov underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest 2 uger efter, at indkaldelsen er modtaget. Danske Regioner har vurderet, at 4-års kontrakterne ikke må betyde fravælgelse af ansøgere til en ledig stilling. Der skal således laves en samlet vurdering af de enkelte ansøgeres kvalifikationer mv. til jobbet. Klippet fra NYHEDSBREV fra Hospitalsledelsen Vest midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 12
Stor interesse for muligheder i fremtidens hospital Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital i Århus, DNU, har sammen med Rådgivergruppen DNU I/S inviteret interesserede til konferencen DU har ideen vi har projektet, mandag den 16. marts. Ved tilmeldingsfristens udløb var der fuldt hus med 163 tilmeldte. Vi glæder os meget til at præsentere DNU-projektet for mange af områdets innovative miljøer og personer, siger hospitalsdirektør Villy Helleskov. Formålet med konferencen er, at Det Nye Universitetshospital gerne vil vise innovationsmiljøer, forskere og private firmaer, hvilke muligheder for innovation og udvikling som projektet for DNU åbner op for, og på denne måde iværksætte en endnu bredere proces. DNU rummer et enormt potentiale for at generere nye ideer. Det er ikke sikkert, at vi har dem alle sammen selv internt, selv om der både i Projektafdelingen og i Rådgivergruppen af arkitekter og ingeniører er samlet rigtigt mange spidskompetencer. På den her måde forsøger vi at lægge nogle af de mere komplekse udfordringer, et så stort projekt har, frem for andre kloge hoveder, så de kan tænke lidt med. Og hen ad vejen opstår der så måske nye ideer, Hospitalsdirektør Villy Helleskov. der kan gavne projektet, samfundet og patienterne, siger ser frem til fortælle om og høre eksterne eksperter komme med flere bud. Villy Helleskov. Foruden workshops om temaerne Hvordan trimmer vi byggeprocessen, Fremtidige arbejdsmetoder, Menneskelige relationer på hospitalet og DNU i samfundet vil deltagerne kunne høre oplæg ved professor Flemming Besenbacher, leder af Interdiciplinært Nanoscience Center ved Aarhus Universitet, institutleder Michael Mullins, Arkitektur og Design på Aalborg Universitet, og direktør Trine Winterø, Med- Tech Innovations Center. kort om regionen Generalforsamling nu med portvin! Personaleforeningen ved Regionshuset Viborg indkalder sine medlemmer til den årlige generalforsamling nu på tirsdag den 17. marts, kl. 16 i kantinen. Og for de medlemmer, der dukker op, er der efterfølgende et særligt portvinsarrangement samme sted og samme dag kl. 18.00. For at deltage i den sidste og mere vinøse del af arrangementet skal man ikke bare være medlem af personaleforeningen, men også have tilmeldt sig. jga midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 13
Center of Excellence en ny måde at tænke hospital på! Vi har allerede haft den første patient i Center of Excellence! Sådan lyder det fra hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen i Silkeborg. Han fortæller her om, hvad vi egentlig skal med det der center, og hvad det vil betyde for medarbejderne. Af Dorte Hangst, informationsmedarbejder, Hospitalsenheden Silkeborg Hvis svaret er Center of Excellence, hvad er så spørgsmålet? Spørgsmålet er, hvordan sikrer vi, at sundhedsvæsenet til stadighed har de rigtige ydelser. Vi ved, at vi skal udvikle metoder, som er tættere på borgerne og på deres hverdag. Det handler blandt andet om, at vi har data, der viser, at man, når man er syg, kommer sig bedre og hurtigere, hvis man kan blive undersøgt og behandlet uden en lang indlæggelse. Hele den udvikling fra indlæggelse til ambulant har vi set inden for kirurgien specielt ortopædkirurgien og vi er nu også på vej til det på det medicinske område. Samtidig kan vi udnytte personaleressourcerne meget bedre ved at omlægge til dagtid og ambulant aktivitet. Det bliver vores helt særlige forpligtelse at varetage den opgave på en systematisk og struktureret måde, og vi får ro til at gøre det, fordi vi ikke samtidig skal håndtere en masse akutte patienter. Hvad vil det betyde for medarbejderne? Det er vigtigt at pointere, at de kompetencer vi har i huset lige nu, vil vi stadig have brug for. Vi har ikke brug for andre typer medarbejdere end dem vi har, men vi har brug for, at man kan se perspektiverne i det nye. Det er samtidig også utrolig vigtigt, at det ikke bare bliver opfattet som et lægernes Center of Excellence, men det bliver noget, som giver mening for alle medarbejdere i huset. Vi står midt i en proces, hvor vi ikke har alle svarene på rede hånd, men vi skal være med til at udvikle dem. Det vil appellere til, at man kan se nye muligheder. En overskrift for det kunne være en kultur, hvor man har innovation og udvikling som fokus, og det er jo heldigvis ikke noget nyt på HSI. Hvordan får resten af sundhedsvæsenet gavn af Center of Excellence? Vi er et eksperimentarium for Region Midtjylland og for hele Danmark. Vi prøver nye metoder af og via vores dokumentation vores erfaring med, hvad der virker i praksis, kan det blive udbredt til resten af sundhedsvæsenet. Hvornår har vi patient nr. 1 i et Center of Excellence forløb? Det har vi allerede! Et eksempel er, at de praktiserende læger allerede nu på daglig basis har mulighed for at komme i kontakt med speciallægerne fra Medicinsk Afdeling, Ortopædkirurgisk Afdeling og Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling og få enten en kollegial rådgivning eller en aftale om en hurtig udredning af deres patienter. Dette tilbud om hurtig ambulant udredning bliver udbygget fra den 1. april, hvor vi overtag- midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 14
Nyt indhold i kendte Silkeborg rammer. er hele Kjellerup-området fra Skive. Generelt set kan man sige, at vi allerede har mange af elementerne i den palet af tilbud, som skal indgå i Center of Excellence, og vi skal nu i gang med at strukturere de forskellige indsatser. Hvilke udfordringer skal overstås først? Det er utrolig vigtigt, at Center of Excellence bliver forankret i hele huset som en måde vi arbejder på. Det indebærer, at vi arbejder meget bevidst med dokumentation og med nogle konkrete behandlingsprotokoller. Det skal være en kultur, som præger hele huset. Lige nu sprudler det frem med ideer, og vi skal sørge for, at der er fremdrift, og at vi får de rigtige ideer taget op. Helt konkret handler det om at få organiseret det på en måde, så vi gør tingene i den rigtige rækkefølge. Af den grund har vi har vi netop ansat en projektleder. Hvad med resten af huset, som ikke skal være Center of Excellence? Det er i virkeligheden på det punkt, at Center of Excellence kommer til at stå sin prøve, for det skal være en samlet vision for hele huset. Alle afdelinger vil have elementer af Center of Excellence. Jeg vil godt understrege, at Center of Excellence ikke er et nedskæringsprojekt, men et udviklingsprojekt, hvor vi på en række områder - hvor vi ved, at der kommer stor efterspørgsel - har de rette, alternative ydelser: hurtig udredning og behandling og indsatser over for kroniske patienter. Beskriv hvordan et forløb for en typisk patient forløber før og efter Center of Excellence hvor er de mest markante ændringer? Hvis vi tager den patient, som i dag bliver indlagt kl. 23 efter vagtlægen har været ude hos vedkommende, og hvor hjemmeplejen måske også er involveret, så vil et muligt scenarie se sådan her ud: Vagtlægen starter med at ringe til visitatoren på hospitalet for at drøfte de forskellige muligheder. Det kan for eksempel være en ambulant tid næste morgen, hvor vi kan køre et fuldt undersøgelsesprogram igennem. Et andet eksempel kunne være i dagtiden, hvor den praktiserende læge kan drøfte en patient direkte med en speciallæge fra Center of Excellence, og vedkommende får en tid samme dag eller dagen efter. Det er et eksempel på en akut indlæggelse, der i stedet er blevet til et planlagt ambulant forløb. Taget fra personalebladet under kitlen, Hospitalsenheden Silkeborg, nr. 04 / 2009 midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 15
Nye centre vil styrke kvaliteten af de sociale tilbud Centerchef Søren Johnsen, Center for Børn, Unge og Specialrådgivning. Centerchef Lars Kjeldgaard, Center for Voksensocial. Med det nye år har vi taget hul på en helt ny organisering af psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland. Siden årsskiftet har vi fået en ny psykiatri- og socialledelse. Samtidig har de hidtidige driftsområder for henholdsvis Voksensocial og Børn, Unge og Specialrådgivning fået status af selvstændige centre, hvor CVOS er en fusion mellem det gamle Voksensocial og socialpsykiatrien. For medarbejderne i de to centre har det betydet en del omvæltninger med nye opgaver, kollegaer og ledere. Fælles for både gamle og nye medarbejdere i de to centre er, at de har engageret sig i den nye organisation. Med den nye centerstruktur har vi et stort ønske om fortsat at udvikle kvaliteten og fagligheden på de sociale tilbud. For at fortsætte denne udvikling er det vigtigt at sikre smidigheden og effektiviteten i de to centres interne organisering. Derfor har vi valgt at inddrage medarbejderne i opbygningen af de to centre, som efter vores opfattelse styrker medarbejdernes engagement og opbakning til det nye. Den høje, faglige kvalitet, der hidtil har kendetegnet regionens sociale tilbud til borgerne, vil blive videreført i 2009. Det indebærer, at vi fortsat vil udvikle vores pædagogiske metoder. Det betyder også, at vi fortsat vil tilbyde de bedst mulige opholds- og aktivitetstilbud, baseret på den nyeste viden inden for området. Analysearbejder er fx i gang omkring ventelister og akut-funktion på voksenområdet, ligesom et employer branding-projekt er i støbeskeen, videokonferenceudstyr skal tages i brug, og Den Danske Kvalitetsmodel på socialområdet ser dagens lys. De to centre har indledt samarbejde omkring overgang fra barn til voksen, og vi forventer, at der i 2009 vil blive sat flere skibe i søen, hvor vi på tværs af de to centre vil samarbejde om forskellige temaer. Vi vil også i 2009 fastholde det tætte samarbejde med henholdsvis Regionspsykiatrien, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Endelig glæder vi os til at være med til at bidrage og skabe en ny social strategi, der skal tegne regionens socialområde de kommende år. Vi er overbeviste om, at vi i de to nye centre er rustet til at møde de udfordringer, som venter i 2009 og årene fremover. Det skriver centerchef Lars Kjeldgaard, Center for Voksensocial (CVOS) og centerchef Søren Johnsen, Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS) i den nyeste udgave af PS nyhedsbrev midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 16
WALK-UP også patienterne (og ansatte) skal røre sig Det er sundt at være aktiv især for patienter er det særlig vigtigt at røre sig under en indlæggelse. I den forbindelse har fotograf Suste Bonnén har lavet nogle inspirerende plakater til patienter om at bevæge sig mere. Vi opfordrer afdelinger og afsnit til at benytte sig af tilbuddet om at hænge plakaterne op synlige steder, hvor patienterne færdes. Plakaterne kan rekvireres kvit og frit på www.walk-up.dk. I forbindelse med plakaterne Tab for alt ikke lysten til er der udgivet en bog WALKat gå. Jeg går mig hver UP så går det bedre skrevet dag det daglige velbefindende til og går fra Bente Klarlund Pedersen. af professor overlæge dr.med. enhver sygdom. Jeg har Bogen er illustreret med Suste gået mig mine bedste Bonnéns fotos og matcher tanker til, og jeg kender plakaterne. Bogen henvender ingen tanke så tung, at sig primært til svækkede og man jo ikke kan gå fra syge personer. Bogen kan frit den. hentes på www.walk-up.dk. Søren Kierkegaard, 1847 Man kan også bestille et oplag af bogen. Prisen afhænger af oplagets størrelse. Det skriver Nyhedsbrev nr. 10 / 2009 fra Hospitalsledelsen Vest. Det kan tilføjes at kampagnen med bog og plakater er udarbejdet i et samarbejde mellem Rigshospitalet og TrygFonden. Og ligeledes at vi regionale medarbejdere, hvis vi ikke motionerer på anden vis, selvfølgelig også bedre kan holde os sunde og friske blot ved at gå. NIP-data og InfoRM smelter sammen jga Vigtige sundhedsdata er efter et større og intensivt forarbejde på vej til at blive samlet. Det drejer sig om data fra det Nationale Indikator Projekt (NIP) som på individniveau nu integreres i Sundhedsvisningen på InfoRM. Den nye funktionalitet markeres ved et arrangement mandag den 16. marts ved Kvalitet og Sundhedsdata, kl. 12-13 i Blok C, 1. sal. Her vil de nye muligheder blive demonstreret, ligesom der vil blive informeret nærmere om de videre perspektiver ved de nye muligheder. Til arrangementet er inviteret repræsentanter fra hospitalerne, de berørte folk fra administrationen - herunder Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed samt Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Århus Universitetshospital. jga midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 17
FOTO: JØRN GADE I den nye udgave af It-afdelingens interne It-Nyt, 9. marts 2009, fortælles om, hvordan regionens It-afdeling har taget hånd om den gode modtagelse af nye kolleger. Selvom der er stor forskel mellem regionens forskellige afdelinger og stabe, så er nye tanker om en god start altid positiv: Hvordan vil du gerne modtages? It tager hånd om nye medarbejdere Mere fokus på introduktionen af nye medarbejdere giver bedre tid og plads til at præsentere It. Den øgede information bliver rost af nyansatte, der blandt andet er glade for at få sat ansigter på nøglepersoner i organisationen. Seks timers introduktion til en ny arbejdsplads kan lyde af meget, men det er ikke desto mindre virkeligheden, når nye ansigter i RM It skal introduceres. Vi har kun kørt et formelt introkursus siden efteråret 2008, og der varede det kun halvanden time, forklarer Lone Stoffer Bekker. Hun er kompetencekonsulent i It-stab, og har været med til at udvikle introkurset til den form, det har i dag. Baggrunden for, at introduktionsdagen kom på dagsordenen var i første omgang, at en af Lone Bekkers kollegaer i It-stab oplevede et stigende behov blandt nye medarbejdere for mere generel information om RM It. Vi tog handsken op og lavede en standard for, hvem der skulle tale på et intromøde, og hvilke informationer der er vigtige at få, forklarer Lone Bekker. Behovet for mere information bunder i, at It-afdelingen er et svært sted at komme til, da der i øjeblikket foregår store forandringer for alle medarbejdere. De store omorganiseringer på eksempelvis driftsområdet betyder, at nye medarbejdere ikke har noget tydeligt billede af, hvilken organisation de er blevet ansat i. Derfor vurderede Lone Bekker og hendes kolleger, at både generel information om organisationen og mere nuanceret information om de enkelte afdelinger var vigtig. Nogle af de ord, man skal vænne sig til, når man kommer til en organisation som RM It, er ESDH, MEDudvalg, ØS2000 og Service Desk. Derfor har Lone Bekker også sikret, at der ud over it-chefen også er repræsentanter fra Service Desk, økonomifunktionen i It-stab og MEDudvalget på introkurserne. Det betyder, at de nye folk møder mange af de personer, som de skal have kontakt med i deres dagligdag, men som de ikke nødvendigvis deler kontor med, forklarer Lone Bekker. Få sat ansigt på chefen Det lange introduktionskursus får rosende ord med på vejen fra de Lone S. Bekker fra It-stab er facilitator på introduktionsdagen i It. midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 18
medarbejdere, der var til stede den 12. januar 2009. Det var første gang, at mødet varede en hel dag. En af de nye medarbejdere fortalte, at det var en grundigere introduktion, end han havde fået i mange private virksomheder. Det var rart at få at vide, for vi har virkelig gjort meget ud af, at alle skal føle sig vel modtaget og vel informeret, fortæller Lone Bekker. Erna Larsen, der er ny sekretær i It-stab, var også med på mødet den 12. januar, og hun mener også, at tiden blev udnyttet optimalt. Vi møder jo it-chefen og lederne fra forskellige afdelinger, og det betyder, at man føler sig værdsat. Jeg fik en følelse af, at ledelsen i It tager sig tid til at møde de nye medarbejdere, og det er vigtigt, synes jeg. Langt mellem afdelingerne En anden af grundene til, at det er så vigtigt med en god introduktion og få sat ansigt på it-chefen er, ifølge Lone Bekker, at RM It er en ny organisation, der er spredt ud over et stort geografisk område. Det betyder, at mange medarbejdere føler, at itledelsen er lidt usynlig i dagligdagen. Det stiller derfor også store krav til den enkelte medarbejder, hvis RM It skal opnå målsætningen om at fungere som én samlet itafdeling både fagligt og socialt. Vi forsøger at opbygge en god fællesskabsfølelse og et godt arbejdsklima. Det starter med introduktionsdagen, hvor nye medarbejdere møder nogle af deres nye kollegaer fra mange forskellige grene af organisationen, siger hun. Især arbejdsklimaet betyder meget, og forhåbentligt kan introduktionsdagen være med til at vise nye medarbejdere, at It er en organisation i forandring, men som samtidig forsøger at tage sig godt af medarbejderne. En anden af de ting, der bliver vægtet højt på introduktionsdagen, er netop at fortælle nye medarbejdere om RM mission, vision og værdigrundlag og RM It s målsætninger. Der er også afsat tid til, at de nye folk kan sætte ord på, hvordan det er at være ny i It. Ud over selve introduktionskurset har It-stab også lavet en opfølgningsplan for nye medarbejdere, hvor der er skemalagt opfølgningssamtaler med den enkelte. Næste introduktionsdag er planlagt til starten af marts, og Lone Bekker ser frem til at møde et nyt hold it-medarbejdere. Kort om introduktionsdagen Introduktionsdagen bliver afholdt cirka én gang om måneden, alt efter hvor mange nye medarbejdere, der bliver ansat. Det er planen, at introduktionsdagen skal afholdes på de forskellige adresser i It. Indtil videre har den kun været afholdt i Viborg og Århus. Der skal være mellem otte og 15 nye medarbejdere, før der bliver afholdt et intromøde http://www.it.intranet.rm.dk > Nyheder og info > It s nyhedsbrev > 9 marts > Introdag i It midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 19
Koncert ved informationsaften om angst Guitaristen Kaare Norge, der selv tidligere har lidt af angst, er gået i samarbejde med PsykInfo og Psykiatrifonden om at udbrede kendskabet til sygdommen. Torsdag den 19. marts giver han koncert i Århus i forbindelse med en informationsaften om angst. Den prisbelønnede klassiske sologuitarist, der netop har udgivet en ny cd, er i marts på turné og tager i den forbindelse del i Psykiatri- Omkring 350.000 mennesker i Fondens oplysningsindsats Landsindsatsen mod Angst med koncerter i Danmark lider af angst. Og ca. Århus, Aalborg og København. dobbelt så mange vil få angst For nogle år siden oplevede jeg selv angst og kom efter en omfattende på et eller andet tidspunkt i behandling ud på den anden side. Derfor ved jeg, hvor altoverskyggende livet. Alligevel er angst omgærdet af uvidenhed og tabuer. om sygdommen, både for en selv og for ens nærmeste, fortæller Kaare og ødelæggende angst kan være, og hvor vigtigt det er med information De færreste ved, at angst kan Norge om baggrunden for samarbejdet med PsykInfo og Psykiatrifonden. behandles med gode resultater. Århus-koncerten foregår i Sankt Lukas Kirke, Ingerslev Boulevard, Århus Det ønsker PsykiatriFonden torsdag den 19. marts, kl. 19.30. at ændre med oplysningsindsatsen Landsindsatsen mod Århus, indleder med en introduktion om angst. Chefpsykolog Nicole Rosenberg, Klinik for Angst- og Tvangslidelser, Angst, der har til formål at Tilmelding til koncert og introduktion sker via PsykInfo, udbrede viden om angst, og psykinfo@psykiatri.aaa.dk eller tlf. 7789 3234 på hverdage kl. 12-15. hvordan vi håndterer sygdommen, hvis den rammer os selv Carl Nielsen, går til Landsindsatsen mod Angst. Overskuddet fra koncerterne, hvor der spilles værker af bl.a. Chopin og eller en af vores nærmeste. Læs mere om PsykInfo s tema-aftner på www.psykinfo.dk kort om regionen Svensker Den svenske stjernekirurg Torbjörn Holm opererer i øjeblikket på Kirurgisk Afdeling P ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Under sit ophold fungerer han som overlæge på gæsteopererer i forbindelse med for eksempel tarmkræft, hvilket er hans speciale. Den 55-årige Torbjörn Holm afdelingen, hvor man blandt andet udfører kolorektal kirurgi. Det vil sige kirurgi i tarmen i Århus er uddannet i Stockholm og arbejder til daglig på Karolinska Universitetssygehus. Han betragtes som en af de dygtigste kolorektal-kirurger i Skandinavien. Afdeling P er den bedste i Skandinavien inden for kolorektal kirurgi. De har en bred vifte af kompetencer og et højt antal patienter, siger han som sit valg af at afprøve og virke i Århus. Under sit ophold i Danmark håber han at kunne dele nogle gode erfaringer med sine århusianske kolleger. Dels håber jeg, at jeg kan bidrage med nogle af mine kompetencer, først og fremmest når det drejer sig om lokalt avanceret kolorektal cancer. Og dels håber jeg at kunne lære af de kompetencer, som de har her, siger Torbjörn Holms, der som mål med opholdet også ønsker at skabe et længerevarende samarbejde mellem de svenske og de danske kolorektalkirurger på forsknings- og uddannelsesområdet. midt nyt nr. 5, 11. marts 2009 20