Kommunernes Netværk 2015

Relaterede dokumenter
Kommunernes Netværk for medarbejdere på Teknik- og Miljøområdet

kommunernes Netværk 2016

KOMMUNERNES NETVÆRK 2018

KOMMUNERNES NETVÆRK 2018

KOMMUNERNES AFFALDSNETVÆRK

kommunernes Netværk 2017 for medarbejdere på Teknik- og Miljøområdet

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Strategiplan Miljø- og Energiplanlægning

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats

BRN. Strategi

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

UDVIKLINGSPOLITIK

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Professionelle netværk, der skaber udvikling, resultater og relationer. Bedre netværk. Bedre resultater. Netværk

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

VIDEN, NETVÆRK OG VÆRKTØJER TIL TOPLEDERE OG DRIFTSANSVARLIGE

Kerneydelserne i Miljø udgøres af følgende opgaver:

strategi for Hvidovre Kommune

Bilag 3A: Oplæg til organisering og involvering UDKAST 31. januar 2019

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen

Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Humanconsult. powered by. hartmanns

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

GG strategi 27. juli Forord

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Notat om borgerinddragelse

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium

Turisme som udviklingsstrategi. Velkommen

Inspirationskatalog. Introduktion

Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

PLANER OG PROCESSER. Planer og processer En status v/berit Mathiesen, Chefkonsulent, KL

Drøftelse og godkendelse af erhvervsstrategi Aalborg Bygger Bro

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

DIEH strategi Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Turisme Business Region North Denmark

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019

Program for velfærdsteknologi

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD

OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK. Vi hjælper ledere, specialister og deres virksomheder med at udvikle sig gennem et fortroligt netværk.

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

Vil du arbejde videre med dit brand?

Program for 'Natur & Miljø 2013 Den nationale konference om natur og miljø' UDKAST

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Udviklingsstrategi 2015

Etablering af Business Region North Denmark.

Spørgeskemaundersøgelse om kommunernes ønske til arbejdet i projektet Bedre brug af åbne data

Forum for social innovation. Netværk og viden til nye velfærdsløsninger

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2014 (version )

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

Ny skole Nye skoledage

Realiseringsplan Marts 2019

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

Sikkerhedsprogrammet - Agenda

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Region Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger

Landsbyerhvervsklynger

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Nedsættelse af 17.4 udvalg med fokus pa Landdistrikter og Landdistriktsudvikling

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)

DE NYE ERHVERVS SERVICEMÅL FOR BYG OG MILJØ eller TEKNISK FORVALTNING? KTC MILJØ overvejelser

Transkript:

Netværk 2015 - for medarbejdere på teknik- og miljøområdet Invitation til Kommunernes Netværk 2015 I 2015 fortsætter Kommunernes Netværk på teknik- og miljøområdet, hvor over 80 kommuner de seneste år har været medlemmer af et eller flere netværk. Dermed fortsættes indsatsen for at styrke videndelingen og dialogen mellem kommunerne. Medlemskab for Kommunernes Netværk gælder for ét år ad gangen. Husk derfor at din kommune skal meldes ind i netværkene igen for 2015. Kommunernes Netværk udgør en faglig ramme, der skaber rum for sparring og erfaringsudveksling mellem kommunerne samt tematisering af aktuelle faglige udfordringer og løsninger. Netværkene faciliteres af KL Teknik og Miljø. I netværkene tager vi udgangspunkt i de nyeste nationale og kommunale tiltag, og du kommer tæt på de nyeste udviklingsspor i forhold til blandt andet lovgivningen på dit område - samtidig med at du får mulighed for at give din mening til kende. Inspiration og dialog er udgangspunktet for netværkene. Inspirationen får du fra faglige oplæg fra forskere, konsulenter og relevante projekter i kommunerne, statslige styrelser mv. I netværkene sætter vi fokus på nye tendenser, løsninger og udveksling af gode erfaringer og cases. Dialogen giver dig mulighed for sparring og debat med kolleger fra andre kommuner gennem struktureret erfaringsudveksling. Dialogen finder primært sted til møderne, men tanken er, at netværkene samtidig kan være med til at skabe faglige kontakter på tværs af kommuner. Derudover har KL en Dialogportal for de enkelte netværk, hvor medlemmerne løbende har mulighed for at sparre med hinanden mellem møderne. Kommunernes Netværk er medlemmernes netværk med KL som mødeleder. Det stiller ikke kun krav til KL, men også de enkelte medlemskommuner i forhold til netværksmødernes forløb. Netværkene er et forum, hvor der kan hentes inspiration og information, men det er også et sted, hvor de enkelte medlemmer kan biddrage med deres perspektiver på temaer, udfordringer og løsninger. Jo større engagement des større fælles udbytte. I netværkene trækkes der ofte på blandt andet relevante ministerier og styrelser. Netværkene er værdifulde redskaber i forhold til at få nationale input omkring nye udviklingsspor på teknik- og miljøområdet samtidig med, at netværkene styrker KL s viden om, hvad der rører sig i kommunerne. Med venlig hilsen KL Teknik og Miljø Læs mere om netværkene og meld din kommune ind på kl.dk/netvaerk

Affaldsnetværk Netværket er målrettet ledere og medarbejdere, der arbejder som myndighed med affald og med ressourcernes rolle i den grønne omstilling. Rollen som myndighed, planlægger og facilitator på affaldsområdet er en væsentlig del af kommunernes kontakt til både borgere og virksomheder. Ressourcestrategi, modernisering af forbrændingssektoren, affaldsplaner, affaldsordninger, regulativer, gebyrregler, digitale løsninger, tilsyn og håndhævelse: Er disse områder en del af din dagligdag med sagsbehandling og strategisk planlæg ning? Så meld kommunen ind og bliv en del af Kommunernes Affaldsnetværk. I netværket deler du og dine kollegaer ideer, viden og erfaring, og vi peger på de centrale udfordringer og får derigennem god sparring til at løse kommunens opgaver med affald og ressourcer. Netværksmøderne vil blive planlagt efter, hvad der står højt på den kommunale og den nationale dagsorden. Oplagte emner for møderne i 2015 er implementering af ressourcestrategien med fokus på mere genanvendelse og mindre forbrænding af affald, evaluering af de politiske aftaler fra 2007 og 2011. ny regulering, herunder fx nye regler om bygge- og anlægsaffald, vil også se dagen lys. Over de næste par år vil der ske en revision af affaldsreglerne i EU. Dette gælder en række affaldsdirektiver, fokus på integration af cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet i kommuner Du kan selv være med til at bestemme, hvad der skal på dagsordenen - det kræver blot du melder dig ind. www.kl.dk/affaldsnetvaerk Anders Christiansen T 3370 3411 ach@kl.dk

Digitaliseringsnetværk Netværket er målrettet ledere og medarbejdere, der arbejder med digitalisering indenfor teknikog miljøområdet. Netværket er nyoprettet og etableret efter kommunalt ønske fremsat på de workshops, som KL afholdt som led i arbejdet med en ny fælleskommunal digital strategi. Du kan deltage uanset, om du har en digitaliseringsrolle med udgangspunkt i en teknisk sagsområde, eller du primært arbejder med digitalisering. Netværket vil give deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer om digitaliseringsprojekter i deres kommuner, og der vil fra KL blive formidlet viden om fælleskommunal og fællesoffentlig digitaliseringsstrategier og -projekter. Til netværksmøderne vil der blive inviteret nøglepersoner i offentlig digitalisering. Der vil også blive talt om erfaringer med digitalisering indenfor teknik og miljø i Europa og globalt. Vi planlægger 3 hovedtemaer i 2015: Den fælleskommunale digitale strategi og den nye fællesoffentlige strategi Selvbetjeningsløsninger på det tekniske område Datakvalitet og big data hvordan bringes kommunale data i spil strategisk? www.kl.dk/digitaliseringsnetvaerk Jens Ole Back 3370 3971 job@kl.dk

Energinetværk Netværket henvender sig til dig, der arbejder med energiplanlægning på et strategisk niveau eller som en del af din daglige sagsbehandling. Energinetværket havde et succesfuldt første år, hvor 53 kommuner deltog og delte erfaringer og viden. På netværket går vi i dybden med de energifaglige områder, som optager kommunerne. Energinetværket er målrettet medarbejdere, som i det daglige beskæftiger sig med energi- og varmeplanlæg ning men også jer som arbejder mere koordinerende med den lokale klimaindsats og omstilling af energien. Interesserer du dig for CO2-målsætninger, kommunernes energiforbrug, potentialet for energibesparelser hos borgere og virksomheder eller omstillingen til vedvarende energi så er Energinetværket måske noget for dig. På netværket deler vi erfaringer, udpeger udfordringer og får faglig ballast til at løse de daglige opgaver. Indholdet på netværksmøderne vil blive tilrettelagt efter, hvad der står højt på den kommunale og nationale dagsorden. På møderne vil der altid være sidste nyt fra KL, hvor vi forsøger at samle op i forhold til aktuelle dagsordener og fortæller om vores samarbejde og til tider forhandlinger med de statslige parter. www.kl.dk/energinetvaerk Birthe Rytter Hansen 3370 3330 brh@kl.dk

Fundraisingnetværk Netværket henvender sig til dig, der arbejder med fundraising og som trænger til ny viden og dialog med kommunale kollegaer. Tendensen til at bruge hel- eller deltidsfundraisere i kommunerne er stigende. Men spørgsmål om intern organisering, tværkommunale indsatser, den gode dialog med fondene og samarbejde med organisationer og borgergrupper presser sig på blandt fundraiserne, som ofte sidder alene med opgaven i kommunen. EU-projekter fylder en stor del for flere og ansøgningsprocedurer kan være svære at gennemskue. Input fra omverdenen er centralt for fundraisingnetværket. Netværket er henvendt både til de erfarne fundraisere og til dem som er helt nye i rollen men det er erfaringsdelingen mellem medlemmerne, som er omdrejningspunktet for netværket. I 2014 har netværket arbejdet med, hvordan de kunne bruge hinanden til at projektudvikle. Det fortsætter vi med i 2015. www.kl.dk/fundraisingnetvaerk Birthe Rytter Hansen 3370 3330 brh@kl.dk

Industrinetværk Netværket henvender sig til dig, der arbejder med virksomheder, miljøgodkendelser og tilsyn - både sagsbehandlere og ledere. Gode miljøgodkendelser, dialogbaseret tilsyn og effektiv håndhævelse er blandt kommunernes værktøjer til både at sikre en høj miljøbeskyttelse og sikre et godt samarbejde med de lokale virksomheder. I netværket drøfter vi aktuelle udfordringer og udveksler erfaringer om best practice, så de kommer alle til gode i netværket. Vi tager fat i ny lovgivning, både når der er nyt på vej, som vi kan bidrage med input til, og når nye regler skal implementeres. Netværket vil have fokus på udmøntningen af regeringens vækstpakker fra 2014. Her vil der særligt ske ændringer i forhold til miljøgodkendelser, hvor målet er at reducere sagsbehandlingstiden igennem en digital anmeldelses-platform kombineret med forhåndsdialog. Vækstdagsordenen styrker forventningerne til kommunernes erhvervsservice og smidighed i forhold til reguleringen af virksomhederne. Vi vil drøfte, hvad det betyder for vores sagsbehandling og lade os inspirere af hinandens praksis. På møderne vil vi veksle mellem spændende oplæg fra eksterne fagpersoner, inputs og drøftelser med Miljøstyrelsen, nyt fra KL, samt workshops og diskussioner om konkrete udfordringer. www.kl.dk/industrinetvaerk Susanne Lykke Jakobsen 3370 3302 syj@kl.dk

Klimatilpasnings- og Vandsektornetværk Netværket er målrettet projektledere og andre nøglepersoner i kommunen, som arbejder med klimatilpasning eller opgaver knyttet til forsynings selskaberne. På netværksmøderne vil der generelt være to spor. Et hovedspor om klimatilpasning, samt et vandsektorspor, hvor vi vil dykke ned i henholdsvis spildevand, vandforsyning eller grundvandsbeskyttelse. Klimatilpasningsplanerne er nu skrevet og politisk behandlet i hele landet. I 2015 bliver der derfor fokus på, hvordan planerne realiseres og forankres. Herudover skal klimatilpasningsaftalen, og dermed medfinansieringsordningen, fra 2012 evalueres. Netværket vil arbejde med, hvordan de gode projekter gennemføres, og hvordan forskellige udfordringer løses i den sammenhæng om det handler om valg af tekniske løsninger, finansiering, forankring i forvaltningen, samarbejdet med forsyningsselskabet, juridiske udfordringer eller dialogen med borgerne. Vi vil også se på, hvordan vi takler de nuværende usikkerheder, mens vi venter på ny lovgivning I 2015 vil vi stå med en ny politisk aftale om revidering af vandsektorloven, som skal udmøntes i konkret lovgivning og værktøjer. Vi vil i netværket følge op på aftalen og drøfte implementeringen. Hvilke perspektiver ligger der i aftalen og hvordan vil den blive udmøntet, bliver nogle af de spørgsmål, vi vil sætte spot på. Vi vil i netværket drøfte oplæg til ny lovgivning og følge eventuelle udvalgsarbejder. I vandsektorsporene vil vi herudover tage andre aktuelle emner op i forhold til spildevand og drikkevand, fx igangsættes et udvalgsarbejde om den gode spildevandsplan og ny vandforsyningslov. Som vanligt vil vi på møderne invitere aktuelle oplægsholdere til at inspirere os. I vil høre nyt fra KL og få mulighed for at drøfte aktuelle problemstillinger med både os og fagpersoner fra Miljøministeriet. Endelig vil vi bruge tid på erfaringsudveksling og workshops. På klimatilpasningssporet vil vi beskæftige os med implementering af klimatilpasningsplanerne og evalueringen af klimatilpasningsaftalen og medfinansieringsordningen. Vi vil prøve at tilrettelægge møderne, så de vil være relevante ikke kun for kommunens projektleder, men også for andre fagkollegaer fra fx vejafdelingen, plankontoret, miljøsagsbehandlingen eller ejendomsadministrationen. På sporene for spildevand, vandforsyning og grundvandsbeskyttelse, vil vi tage fat i aktuelle problemstillinger, ny lovgivning, samt betydningen af en ny vandsektorlov-aftale. www.kl.dk/klimaogvand Susanne Lykke Jakobsen 3370 3302 syj@kl.dk

Landbrugsnetværk Netværket henvender sig til ledere og medarbejdere, der arbejder med godkendelser af- og tilsyn med landbrug. Kommunerne kommer til at udgøre det offentliges ansigt, når landbruget i de kommende år skal til at spille en stadig større rolle i at løfte samfundets opgaver. Regering og Folketing vil skabe større vækst i landbrugserhvervet, løfte klimadagsordenen og sikre vandmiljøet, og kommunernes medarbejdere bliver afgørende for at samfundet og erhvervet kan nå sine mål. I landbrugsnetværket vil vi udveksle de gode erfaringer og idéer fra det daglige arbejde, så de kommer alle i netværket til gode, og vi vil holde snor i de forandringer, der sker for kommunerne og for landbruget. Reguleringen af landbruget skal fra 2016 overgå til at være emissionsbaseret i overensstemmelse med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Det kommer til at betyde store forandringer i det regelgrundlag som kommunerne skal arbejde efter, og i netværket vil vi følge udviklingen tæt. Vi vil desuden forfølge flere politiske bud på hvilken rolle kommunerne skal spille i fremtidens landbrug. www.kl.dk/landbrugsnetvaerk Kristoffer Slottved 3370 3255 ksl@kl.dk

Miljøjuranetværk Netværket henvender sig til kommunale miljøjurister og medarbejdere, der har gennemgået KL s Miljøjurauddannelse. I netværket stiller vi skarpt på de aktuelle juridiske problemstillinger inden for teknik- og miljøområdet. Netværket får på møderne input fra juridiske eksperter fra både det private og det offentlige. Her tager vi os tid til juridisk nørderi - og netværket får en mulighed for at få juraen og den praktiske verden til at passe sammen. Netværket har tidligere kun været henvendt til kommunale miljøjurister men er nu også åbent for deltagere, som har gennemgået KL s Miljøjurauddannelse. Temaerne afhænger helt af, hvad der er på den kommunaljuridiske dagsorden. De vil i høj grad tage udgangspunkt i de temaer, som deltagerne i KL s Miljøjurauddannelse er blevet undervist i. På hvert møde tager vi faglige temaer op, men vi vil også beskæftige os med mere overordnede juridiske perspektiver, som fx generel forvaltningsret, kommunalret og EU-ret. Vi viderefører desuden miljø juranetværkets gode tradition med at medbringe egne sager - og få netværkets input til løsninger. www.kl.dk/miljojurister Anders Christiansen 3370 3411 ach@kl.dk

Vand- og Naturnetværk Netværket henvender sig til projektledere og andre nøglepersoner i vand- og naturindsatsen. I 2015 skal indsatsen fortsætte. Samtidig skal planerne for perioden 2016-2021 planlægges. Statens indsatsprogram for vandplanernes 2. periode kommer i høring samtidig med at 1. periodes vandplaner bliver vedtaget. Også statens naturplaner kommer i høring. Desuden skal kommunerne i andet halvår af 2015 udarbejde naturhandleplanerne for perioden 2016-2021. Netværket vil i 2015 derfor fortsat fokusere på projektimplementering indenfor Natura 2000, vandløb og vådområder. Vi vil både se på de gode løsninger og de konflikter og dilemmaer der gør, at man bliver nødt til at vælge en ringere løsning. Planlægningen af den nye periode vil få en særlig plads. Det gælder både involvering og samspil med lodsejere og politikere - og med statslige styrelser, vandråd og grønne råd. Det gælder også håndtering af usikkerheder - når der endnu ikke er fuld klarhed over de nye planers mål, virkemidler og finansiering. Høring af statens indsatsprogram for vandplaner og Natura 2000-planer Naturplan Danmark og dens betydning for vand- og naturindsatsen Udarbejdelse af naturhandleplaner for 2. periode og vandhandleplaner for 1. periode Lodsejerdialog og dialog med andre interessenter. www.kl.dk/vandognatur Troels Garde Rasmussen 3370 3803 trr@kl.dk

Vej- og Trafiknetværk Netværket er målrettet chefer og medarbejdere med ansvar for vej, trafiksikkerhed og trafikplanlægning. På netværksmøderne bliver I inspirerede, får den nyeste viden og diskuterer konkrete emner med kolleger og eksperter. Netværket diskuterer og deler viden om nye trafik- og infrastrukturtiltag med udgangspunkt i spændende oplæg. Oplægsholderne kommer både fra staten, fra vigtige aktører og fra os selv, når der er en plan/idé/projekt vi ønsker at diskutere med ligesindede. Netværket vil som noget nyt fokusere på konkrete løsninger med on site besigtigelser af nye løsninger i by og på land. State-of-the-Art-projekter, som kan inspirere. Trafik og infrastruktur på tværs af kommunegrænser - nemmere, hurtigere og billigere? Vi vil se på hvordan kommunerne får mest gavn af timemodellen. De politiske udspil og hvad de kommer til at betyde for kommunerne, og hvilke kommunale behov de afføder. Trafikplanlægning og nye smartcityløsninger. www.kl.dk/vejogtrafiknetvaerk Nikolaj Sveistrup 3370 3431 nis@kl.dk

Åben Land og Landdistriktsnetværk Netværket er det samlende netværk for udviklings medarbejdere, planlæggere, landdistriktskoordinatorer, og andre der arbejder med landdistrikternes vilkår. Netværket tager afsæt i en række problemstillinger, der knytter sig til det åbne land såsom funktionstømning, fraflytning og forfaldne bygninger, men også udvikling af natur- og kystturisme, generel udvikling af de stedbundne potentialer på både et praktisk og et strategisk niveau. Udvikling og omstilling i yderområderne er højt på dagsordenen i det kommende år. På nationalt niveau kigges der på rammerne for udvikling i planloven og naturbeskyttelsesloven. Det handler om landzonelovgivningen, lokalplanlægningen i det åbne land, den nye kystforsøgsordning, udfordringer med strandbeskyttelseslinjen, kystnærhedszonen og by og erhvervsudvikling i det åbne land generelt. I netværket opdateres du på de nyeste nationale initiativer og beslutninger. Udvikling i landdistrikterne kræver at vi som myndighed engagerer os i nye typer partnerskaber med lokale frivillige, foreninger og andre med ressourcer og lyst til at bidrage. Dette åbner både for nye muligheder men også nye udfordringer. Ofte er der også tale om indsatser som går på tværs i kommunen og involverer både planlæggere, udviklere, naturmedarbejderne osv. I netværket deler vi erfaringer og inspirerer til, hvordan man arbejder med nye partnerskaber. Fra 2015 starter den nye LAG periode, og vi inviterer derfor alle LAG-engagerede med i netværket. Et nyt stort udviklingsprojekt i regi af Realdania, KL, Naturstyrelsen samt By, bolig og landdistriktsministeriet sætter fokus på udviklingen af nye udviklingsstrategier og indsatser i de demografisk mest sårbare kommuner. Erfaringer og viden fra projektet Yderområder på forkant bliver et tilbagevende tema i 2015. Derudover planlægges der ad hoc og i samarbejde med deltagerne, men temaerne vil bl.a. omfatte: Nye rammevilkår for planlægning i det åbne land Udviklingsstrategier i demografisk sårbare kommuner Samarbejde på tværs, indenfor og udenfor kommunen www.kl.dk/aabenland Berit Mathiesen 3370 3727 bem@kl.dk