Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til turen Nr. 47 307 Udviklet af: Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Peter Schyum Jensen Mercantec H.C.Andersensvej 7 8800 Viborg. Marts 2012

1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK Nr. 47 307 Mad til turen hører til den fælles kompetencebeskrivelse 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring. FKB en og uddannelsesmålene kan hentes på www.khru.dk under titlen Efteruddannelse. Nutidens fokus på livskvalitet og oplevelser gælder alle aldersgrupper, fra ung over middelaldrene til ældre. Et øget fokus på gruppers og individers særlige behov for et aktivt, sundt og oplevelsesrigt liv giver udfordringer for de institutionskøkkener, der dagligt sørger for disse gruppers og individers forplejning. Maden skal kunne kombineres med aktiviteter og ture ud af huset. Dette kursus giver inspiration og redskaber til kreativt at planlægge og håndtere produktionen og emballeringen af mad/måltider til alle former for ture og ekskursioner. Deltageren vil arbejde med tilberedning og emballering af måltider til turen, med forskellige destinationer og dertil knyttede faciliteter samt med servering og præsentation af egnede og appetitlige måltider for brugergrupper med vidt forskellige behov. Uddannelsens handlingsorienterede mål. Deltageren kan til forskellige brugergrupper planlægge og tilberede velsmagende, indbydende og ernæringsrigtigt mad, der er egnet til at tage med på tur, under hensyn til destination og brugernes forventede aktivitet. Med baggrund i brugernes destination kan deltageren udvælge egnet emballage og overholde egenkontrollen for den pakkede mad, så maden forbliver indbydende. Deltageren kan udarbejde simple anvisninger til madens videre håndtering. Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod faglært og ufaglært personale beskæftiget med madfremstilling til interne og eksterne brugere/kunder. Sammenhæng til TAK Uddannelsesmålet er relateret til tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltageren indenfor følgende TAK: TAK: Planlægning og produktion af hverdagsmad. Kompetence til at producere og emballere mad på baggrund af viden om tilberedningsmetodik, varekendskab, levnedsmiddelteknologi samt om sensorik, anretning og servering. Som der står beskrevet skal deltageren kunne understøtte forskellige brugergruppers aktivitet gennem fremstilling af ernæringsrigtige, velsmagende og indbydende tur-madpakker og madkurve. TAK: Samarbejde, kommunikation og videndeling i institutionskøkkener. Man skal have indsigt i kommunikation, samarbejde og videndeling i forhold til de personer, som skal håndtere konkrete produkter og måltider på turen. De medarbejdere, som har særlig kontakt med brugerne, skal have kendskab til brugergruppernes særlige behov og livssituation således, at det rigtige måltid naturligt kan integreres som en del af turen/ekskursionen. Side 2 af 19

2. Idéer til tilrettelæggelse af undervisningen. Da denne uddannelse er sammensat af teori, produktion og øvelser, som for nogle vil være helt ny viden, er det vigtigt, at man får kontaktet deltageren inden første kursusdag. Nedenstående forslag til en sådan kontakt kunne medføre at uddannelsesstedet er forberedt på de forskellige kompetencer deltageren kommer med, hvilket bør afstedkomme forbedret transfer, når deltageren kommer hjem igen. Til deltagerens egen mailboks fremsendes en velkomst brev hvor man kort beskriver uddannelsen samt evt. en deltagerliste. Ud fra beskrivelsen af uddannelsen og dets mål, bedes deltageren om følgende oplysninger: Deltagerens navn og uddannelse. Deltagerens forventning til kurset. Virksomhedens / lederens forventning til kurset. For at gøre uddannelsen og indholdet så relevant som muligt bedes du finde følgende oplysninger og sende dem til os senest en uge før kursus start. Spørgsmål: Hvilken målgruppe arbejder du dagligt med? Er der personer i målgruppen med særlige behov? Hvor ofte pakker dit køkken madkurve/madpakker eller lignende til konsum på andre destinationer? Hvilke forskellige destinationer er der tale om? Hvad vægter du mest i forhold til produkterne? Hvad er din opfattelse af de oplevelser brugerne har med Jeres produkter? Nævn i hvert fald to ting hvor du mener, at du gerne vil optimere processerne ved håndtering af madpakker/-kurve og lignende Nævn og/eller medbring min. 3 produkter som I typisk anvender til madkurve og lignende. Ovenstående kan ligeledes sendes til deltagerens leder, så denne er bevidst om deltagerens ønsker samt de mulige nye idéer og tiltag, som deltageren kan komme hjem med. Kursusprogrammet er sammensat af 3 sammenhængende dage som dels foregår i køkkenet, dels i et undervisningslokale. Side 3 af 19

Dag 1 Dag 2 Dag 3 8.00 Velkommen Præsentation Forventninger Rundvisning 8.00 - Teori: Hygiejne og ernæring 8.00 - Produktion af planlagt turmad - Emballering og nedpakning 9.30 10.00 - Råvarer og tilberedningsmetoder. - Udlevering af råvare liste. - Deltagerne planlægger dagens produktion. 11.30 9.30 10.00 - Besøg af emballage leverandør eller andet. 10.00 - Afgang til planlagt destination (maksimum afstand er 30 minutter) 10.30 - Ankomst, udpakning, forarbejdning og servering. 12.00 - Produktion af kolde og lune madpakker. - Brug af opskriftskort - Produktion til genopvarmning dag 3. 13.30 14.00 - Fortsat produktion - Anretning og servering af produkter. - Spisning og evaluering af retterne. 14.45 - Oprydning - Evaluering af dagen - Præsentation af i morgen. 12.00 12.30 - Planlægning af varmholdte og genopvarmede madkurve/- pakker. - Udarbejdelse af anvisninger til håndtering og servering af morgendagens turmad. 13.30 14.00 - Fortsat arbejde 11.45 - Spisning og evaluering - Oprydning og retur til uddannelsesstedet 14.00 - Oprydning af køkken - Viskvalitet - Afslutning og transfer 15.25 Farvel 15.25 Farvel 15.25 Farvel Side 4 af 19

Dag 1. Velkommen Præsentation af skole, underviser og deltagere Gennemgang af uddannelsens mål og indhold, herunder de fremsendte oplysninger fra deltagerne, således at der synliggøres interessefelter (forskellige som sammenfaldende). Deltagernes forventninger til kurset (dialog i forlængelse af ovenstående pkt.) Rundvisning til relevante faciliteter på skolen. Oplæg om råvarer og tilberedningsmetoder, herunder fx; Valg af råvarer i sæson. Valg af råvarer i forhold til ernæringsmæssige behov. Valg af råvarer i relation til arrangement/anledning og målgruppe. Valg af egnede råvarer til hhv. kold servering, lun servering, varm servering eller tilberedning på destinationen. Valg af råvarer i forhold til mulige tilberedningsmetoder. Efter et kort oplæg får deltagerne to og to et par refleksionsopgaver, hvor der ud fra en række oplysninger og en råvarekurv skal gives et bud på egnet, velsmagende og ernæringsmæssig korrekt madpakke, som senere skal produceres i køkkenet. (se opgave 1.1) De tænkte opskrifter/produkter noteres på opskriftkort, som kan anvendes i køkkenet. Køkkenpraksis: De planlagte madpakker produceres i to-mands-grupper som planlagt før pausen. De udfærdigede opskriftkort anvendes i produktionen og korrigeres evt. undervejs, hvis der foretages ændringer i produkterne. De færdige madpakke-produkter emballeres i den forhåndenværende mest velegnede emballage og udstyres med produktnavn, målgruppe og en kort forklaring i forhold til næringsindholdet. Produkterne byttes med andre grupper, som pakker ud, spiser og evaluerer produkterne. Evalueringen af produkterne kan eksempelvis tage afsæt i spørgsmålsark/fokuspunkter som anført. (Se opgave 1.2) Efterfølgende oprydning og rengøring. Evaluering af dagens aktiviteter. Hver kursist får 5-10 minutter med øvelsen skriv hurtigt. Her skal de hver især nedskrive hvad de har lært i dag; I. Hvilke emner er der blevet talt om? II. Har indholdet været relevant for dig? Hvorfor hvorfor ikke? III. Hvordan var niveauet? For let for svært? IV. Hvilke målpinde har vi berørt i dag? V. Hvordan kan du bruge dagens emner, når du kommer hjem? Kort præsentation af dag 2. Tak for i dag. Side 5 af 19

Dag 2. Hygiejne. Vi debatterer og opsummerer kritiske punkter i forbindelse med produktionen af madpakker, - kurve og lignende. Diskussionen foregår i plenum, men ud fra enkelte fokuspunkter stillet af underviseren. Emner som kan tages op er fx: Kolde retter med varieret transporttid og opbevaringsmuligheder. Lune retter med varieret transporttid. Retter til genopvarmning på destinationen. Varmholdte retter med varieret transporttid. Komponenter til hel- eller deltilberedning på destinationen. Egenkontrol under produktion samt evt. ved præsentation og servering. Kritiske råvarer. Ernæring. Kort oplæg og repetition af grundlæggende ernæring. Udgangspunktet kan være de energigivende næringsstoffer, som enkeltvis sættes i relation til et antal målgrupper (fra normalt spisende til særlige behov). For grupper med særlige behov kan mikro-næringsstofferne medtages. Oplægget tjener som værktøj til deltagerne, når de senere på dagen skal planlægge 3.dags produktion. Besøg af emballage-leverandør. Der præsenteres, studeres og besvares spørgsmål vedr. emballering og erfaringer med emballage, produktkvalitet, holdbarheder mv. Oplæg til planlægningsopgave; kort gennemgang af opgave (se opgave 2.1) Opgave: Grupper af to deltagere trækker en opgave til 3.dagens produktion og tur. Opgaverne er bygget op omkring planlægning og udførelse af varmholdte retter, retter til genopvarmning og retter, som færdigtilberedes på destination. Retter til genopvarmning er tilberedt på 1. kursusdag, således at tilstrækkelig nedkøling er mulig. Grupperne arbejder ud fra dessiner på den trukne opgave med planlægning af praksis, nedpakning og servering af produkter, herunder også anvisninger til evt. andenhånds modtagere mv. Fortsat arbejde med planlægning af 3. kursusdag. Kort opsummering på dagen og status på planlægningen. Evt. problemstillinger kan vendes i plenum. Hver kursist får 5-10 minutter med øvelsen skriv hurtigt. Her skal de hver især nedskrive hvad de har lært i dag; I. Hvilke emner er der blevet talt om? II. Har indholdet været relevant for dig? Hvorfor hvorfor ikke? III. Hvordan var niveauet? For let for svært? IV. Hvilke målpinde har vi berørt i dag? V. Hvordan kan du bruge dagens emner, når du kommer hjem? Tak for i dag. Side 6 af 19

Dag 3. Køkkenpraksis. Dagen starter med produktion af de planlagte måltider. De producerede komponenter emballeres og nedpakkes som planlagt. Evt. andre nødvendigheder findes/klargøres til at tage på tur med produkterne. Produktionen pakkes i bil til afgang. Køkken efterlades så vidt muligt i opryddet og delvis rengjort stand inden afgang. Afgang til destination. Destinationen skal ligge indenfor en afstand på max 30 minutter i bil. I dette tilfælde forudsættes at der er mulighed for at benytte komfur og ovn på destinationen. Ankomst destination. Grupperne pakker produktionen ud og klargør til servering. Grupperne serverer én ad gangen i nedenstående rækkefølge, således at alle grupper smager alle produkter. 1. Præfabrikeret og færdigtilberedt på destinationen; dvs. nogle emner tilberedes fra rå lige inden servering. 2. Varmholdt produktion; produkterne pakkes ud og serveringsartiklerne soigneres let inden servering, hvis dette er nødvendigt. 3. Genopvarmede produkter; produktionen sættes til genopvarmning efter ankomst til destinationen. Deltagerne evaluerer produkterne løbende under indtagelsen. Hertil kan optrykkes et antal evalueringsskemaer i stil med skemaet 3.1. Efterfølgende evalueres i plenum, således at... Oprydning efter spisningen og hjemtransport. Oprydning af rengøring af køkken. Evaluering. Evaluering af dagens aktiviteter. Viskvalitet Afslutning og transfer. Side 7 af 19

Forslag til opgaver og evalueringer: Opgave 1.1 refleksionsopgave. I nedenstående cases er skjult en række fokuspunkter, som deltageren skal være særlig opmærksom på ved løsning af opgaven. Opgaven kan startes med at understrege og definere de relevante og aktuelle fokuspunkter, således at der bliver et tydeligt omdrejningspunkt for både den teoretiske og senere praktiske løsning af opgaven. 1. 100 efterskoleelever skal på dagstur til foredrag om rygning og stofmisbrug. Arrangementet inkluderer en let frokost bestående af grov-sandwich med tun-mousse eller skinke/ost. Dertil serveres vand/saftevand. På hjemturen gør eleverne stop for at få eftermiddagskaffe og løbe et planlagt orienteringsløb med indlagte spørgsmål omkring foredraget. Efterfølgende skal eleverne indtage et tidligt aftensmåltid udendørs. Planlæg deres måltid; der skal være en form for efterret og på grund af elevernes fysiske aktiviteter er det forventeligt, at de gennemsnitligt kan indtage i omegnen af 3000 kj. Skolen forsøger at leve op til de 8 kostråd. Planlæg måltidet ud fra den givne råvareliste. Skriv opskriftkort med ca. mængder til produktionen. 2. Børnehaven skal på strandtur. Der er 35 børn i alderen 3-6 år ifølge med 5 voksne. Påregn at det er varmt. Der skal være mad til to mindre måltider, og den skal indtages på tæpper på stranden. Alle børnene er normalt spisende. Planlæg måltiderne ud fra den givne råvareliste. Skriv opskriftkort med ca. mængder til produktionen. 3. SFO en skal på forårsaften i det fri. Der er tilmeldt 56 børn i alderen 7-10 år. Turen går til en lejr tæt ved vandet og ligger i cykle-afstand til skolen, hvor børnene mødes. Det er kommunens kostpolitik at følge idéerne i det Ny Nordiske Køkken, så vidt dette er muligt. Turen starter klokken 16.00, mens spisningen først er programsat til klokken 18.30. Da måltidet er aftensmad, må der gerne være tilbud om lunt. Måltidet skal indtages ved borde og bænke i det fri. Planlæg måltiderne ud fra den givne råvareliste. Skriv opskriftkort med ca. mængder til produktionen. 4. Solhjem er et velrenommeret plejecenter med 34 glade beboere. Der er mange aktivitetstilbud og god deltagelse. Til den årlige Sankt Hans-udflugt har 28 beboere tilmeldt sig. Turen går til Hjerl Hede, hvor der vil blive serveret medbragt buffet til frokost. Hovedparten af beboerne er delvist underernærede, og en del af dem har diabetes. Måltidet indtages i det eksisterende picnic-område på Hjerl Hede. Planlæg måltidet ud fra den givne råvareliste. Skriv opskriftkort med ca. mængder til produktionen. Side 8 af 19

Råvare kurv opgave 1.1 Tun i vand/olie Bacon Lufttørret skinke Kyllingefilet Skinke/hamburgerryg Æg Hakket svinekød Hakket oksekød Skinkesmåkød oksesmåkød Mælk (sød-, let-, kærne-, mini-) Fløde Creme fraiche Fromage frais Græsk yoghurt Smør/plantemargarine Skæreost Grana Padano Cheddar Flødeost naturel Laksefilet eller lignende Torskefilet eller lignende Diverse krydderier Diverse meltyper Røde linser Kikærter Bulgur Cous-cous Perlespelt Pasta Ris (parboiled) Diverse eddiketyper Diverse olietyper Diverse andre (fx honning, rasp, sennep, tomatpuré, tomatketchup, tahin, oliven, soltørret tomat, mayonnaise, syltede agurker, kapers, chokolade, kakao, sukkertyper, husblas, sødestoffer, gær, bagepulver, maizena, kartoffelmel mv.) Grøntvarer i sæson Listen kan varieres efter årstid og målgrupper. Side 9 af 19

Opskriftkort opgave 1.1 Produktnavn Antal Dato Ingredienser: Metodik: Emballering og egenkontrol Side 10 af 19

Opgave 1.2 evalueringsopgave. Evaluering af madpakker. Ved modtagelse af madpakker fra andre grupper bør der straks være fokus på håndteringen og oplevelsen med disse. Nedenstående kan bruges som inspiration til vurdering af produkterne. Hvordan ser det modtagne produkt ud? Hvilken målgruppe retter det sig imod? Virker produktet interessant/appetitligt? Hvilke informationer giver emballagen? Hvordan vurderer du emballagens egnethed? Kan der anvendes andre emballeringer? Hvordan er udpaknings-venligheden? Hvordan præsenterer produktet sig efter udpakning? Hvad er din umiddelbare vurdering af produktet (sensorisk)? Produktets smag og samlede spiseoplevelse? Hvordan med mængden af mad? Hvordan er din vurdering af produktets ernæringsmæssige kvalitet sammenholdt med målgruppen? Rammer produktet målgruppen? Hvilke parametre spiller produktet på for at vække modtagerens interesse og lyst til at spise? Har du forslag til korrektioner til produktet? Har du forslag til anden emballeringstype til produktet? Brug evt. nedenstående skema til evaluering. Gør desuden en række korte noter, som kan returneres til produktionsgruppen sammen med en mundtlig feed back. Listen kan suppleres med egne spørgsmål. Side 11 af 19

Præsentationen af det modtagne produkt hvordan ser emballering ud. Virker den intakt, stabil og appetitlig? Point 1-5 Noter Virker emballagen rigtig til målgruppen? Virker emballagen velegnet til produktet? Emballagens oplysninger/behov for oplysninger. Fremgår indholdet af indpakningen, er der behov for information mv. Udpakningsvenlighed. Er produktet nemt at pakke ud eller skal den genovervejes? Er produktet intakt? Hvordan er din oplevelse af produktet overordnet set? Side 12 af 19

Sensorisk vurdering; hvordan er smage, konsistens, duft, synsindtryk mv. Synsindtryk Smag Duft Konsistens Hvordan er mængden? Hvordan vurderer du den ernæringsmæssige værdi i forhold til målgruppen? Rammer produktet målgruppen? Din samlede vurdering af produkt og emballering Side 13 af 19

Opgave 2.1 planlægnings- og refleksionsopgave. Planlægning af Mad til turen. I arbejder sammen to og to om løsningen af nedenstående opgave. Arbejd ud fra de givne dessiner med én af nedenstående opgaver og problemstillinger. 1. Efterskolen skal på ski-weekend i Norge. De 80 elever skal have mad med hjemme fra, tilberedt af køkkenet på efterskolen. Køkkenpersonalet skal dog ikke med på turen, så elever og lærere skal selv forestå opvarmning og servering af måltiderne. Eleverne er normalt spisende, men det er skolen politik, at forsøge at efterleve de gældende kostråd. Eleverne er vant til spændende retter med både dansk og etnisk inspiration sammensat med stort indblik i kulinarisk sensorik. Planlæg et varmt måltid til genopvarmning på destinationen. Der skal være mindst to komponenter i retten, som skal genopvarmes. Derudover må der være et eller flere kolde tilbehørskomponenter. Måltidet skal planlægges ud fra tilhørende råvareliste og skal produceres til 5 personer. Produkterne skal emballeres og nedpakkes til turen, og der skal udarbejdes vejledning til opbevaring, opvarmning og servering på destinationen. Evt. kritiske punkter skal imødegås. 2. Plejehjemmet Gammelnok skal fejre 100 års fødselsdag. Fødselaren ønsker sig en tur i det blå, hvor dagen kan fejres på behørig vis. Hun har lejet en selskabspavillon med udsigt til Silkeborgsøerne og bestilt plejehjemmet køkken til at lave en festlig buffet. Buffet-retterne skal medbringes hjemmefra, og der er ingen køkkenfaciliteter til rådighed på destinationen. Fødselaren har ønsket, at der skal være gode gammeldaws retter med både fisk, kød og dessert på buffeten. En del af beboerne er diabetikere bl.a. på grund af overvægt. Planlæg to varme komponenter til buffeten. Lav desuden evt. kolde tilbehørskomponenter. Udarbejd vejledning til udpakning og egenkontrol samt tilhørende information om retterne. Der skal ligeledes være mulighed for at se en overordnet ernæringsmæssig vurdering af retterne. Evt. kritiske punkter skal imødegås. Produkterne skal emballeres og pakkes til turen som varmholdt. 3. Beboerne på bostedet Landbo skal på tur i det fri med en mental-coach. Turen foregår til fods, og der skal medbringes mad til aftensmåltidet. Måltidet skal færdigtilberedes over bål eller alternativt i hytten, som er tilknyttet destinationen. Af hensyn til etniske minoriteter skal der være to varme komponenter at vælge mellem til måltidet. Det er bostedets kost-politik, at sund kost fremmer beboernes udvikling og funktioner. Dog er mange af beboerne kritiske overfor den sunde kost; mange har levet et liv, hvor fastfood og færdigmad har været et fast element, og de er utrygge og uvante med for mange nye råvarer og elementer. Der skal spændende og indbydende ting på bordet, før det vækker deres interesse. Planlæg produktionen af et solidt aftensmåltid, hvor de varme komponenter kan færdigtilberedes på destinationen. Der skal være tilhørende kolde komponenter. Der skal udarbejdes vejledning til færdigtilberedningen og serveringen af måltidet, ligesom evt. kritiske punkter skal imødekommes. Produktionen skal emballeres og pakkes så den kan medbringes på ryggen uden at tage skade eller fylde for meget. Side 14 af 19

Råvareliste til opgave 2.1 Mad til turen. Kalkunbryst Kyllingebrystfilet Hakket oksekød Oksetykkam Oksesmåkød Hakket kalv/flæsk Svinesmåkød Svinefilet Lammekølle Bacon Div. mel- og kornprodukter Mælk (sød-, let-, mini-, kærne) Fløde (div.) Creme fraiche (9-18-38%) Fromage frais Revet mozarella Grana Padano Cheddar Smør Butterdej Filodej Gær/bagepulver Div. tørrede bælgfrugter Div. ris og pasta Div. eddiker og krydderier Æg (friske) Cater-æg Div. olier (dog ikke dyre special-olier) Grøntvarer efter sæson (gartnerens dags-liste) Sukker Farin og lignende sukkervarer Sødemiddel Vanille Chokolade Kakao Evt. andre gængse kolonialvarer Side 15 af 19

Opgave 3.1 evalueringsopgave. Evaluering af Mad til turen. Ved spisning af de medbragte genopvarmede, varmholdte eller færdigtilberedte produkter fra andre grupper bør der straks være fokus på håndtering og oplevelse af maden/produkterne. Nedenstående kan bruges som inspiration til vurdering af produkterne. Hvordan ser det modtagne produkt ud? Hvilken målgruppe retter det sig imod? Virker produktet interessant/appetitligt? Hvilke informationer giver emballagen? Hvilke informationer giver vejledningen til håndtering af produktet? Hvordan vurderer du emballagens egnethed? Kan der anvendes andre emballeringer? Hvordan er udpaknings-venligheden? Hvordan præsenterer produktet sig efter udpakning? Hvor besværlig er håndteringen og færdiggørelsen af produktet? Hvad er din umiddelbare vurdering af produktet (sensorisk)? Har produktet tilegnet sig nogle skavanker ved emballering, transport og udpakning? (visuelt, smagsmæssigt mv.) Produktets smag og samlede spiseoplevelse? Hvor og hvordan er egenkontrol og fødevaresikkerhed tænkt ind? Hvordan med mængden af mad? Hvordan er din vurdering af produktets ernæringsmæssige kvalitet sammenholdt med målgruppen? Rammer produktet målgruppen? Kan målgruppen håndtere serveringen af produktet ud fra de givne dessiner? Hvilke parametre spiller produktet på for at vække modtagerens interesse og lyst til at spise? Har du forslag til korrektioner til produktet? Har du forslag til anden emballeringstype til produktet? Andre ting I er faldet over? Brug evt. nedenstående skema til evaluering. Gør desuden en række korte noter, som kan returneres til produktionsgruppen sammen med en mundtlig feed back. Listen kan suppleres med egne spørgsmål. Side 16 af 19

Præsentationen af det modtagne produkt hvordan ser emballering ud. Virker den intakt og stabil. Point 1-5 Noter Virker emballagen velegnet til produktet? Emballagens oplysninger/behov for oplysninger. Fremgår indholdet af indpakningen, er der behov for information mv. Hvordan er udpaknings-venligheden? Hvordan er brugervejledningen? Kan produktet håndteres ud fra de givne dessiner? Er vejledningen fyldestgørende? Er der behov for en anderledes vejledning? Hvis JA hvordan så? Er produktet intakt? Hvordan er din oplevelse af produktet (ved indtagelse) overordnet set? Side 17 af 19

Sensorisk vurdering; hvordan er smage, konsistens, duft, synsindtryk mv. Synsindtryk Smag Duft Konsistens Er der opstået smagsmæssige skavanker ved produktet? hvis JA hvilke? Hvordan er mængden? Hvordan vurderer I råvarernes egnethed til måltidet og formålet? Hvordan vurderer du den ernæringsmæssige værdi i forhold til målgruppen? Hvad bygger I denne vurdering på? Rammer produktet målgruppen? Vil de spise det? Kan produktet håndteres af den påtænkte målgruppe? Har du/i forslag til modificering af produktet? Din samlede vurdering af produkt og emballering Side 18 af 19

3. Afholdelsesformer Det er vigtigt at tage udgangspunkt i deltagernes faglige og praktiske færdigheder indenfor området således vil deltagerne opleve og se størst mulig anvendelse af den opnåede viden/færdigheder i deres daglige arbejde. Den teoretiske gennemgang kan underbygges af de workshops, der er udarbejdet. Det er altså vigtigt, at kurset bliver gjort virkelighedsnært for den enkelte. Dette kan bedst ske, hvis man som foreslået kontakter deltageren inden kurset for at få afstemt forventninger og kompetencer. Side 19 af 19