Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren er hjertets normale sammentrækning sat ud af funktion. Den normale sammentrækning styres af sinusknuden som via elektriske impulser sikrer ensartede sammentrækninger af hjertets forkamre. Ved atrieflimren opstår der impulser forskellige steder i forkamrene udenfor sinusknuden, som giver en række hurtige og uregelmæssige sammentrækninger af forkamrene. Atrieflimren forekommer enten som anfald eller som en vedvarende tilstand i hjertet. Hvorfor får man atrieflimren? Årsagen til atrieflimren kan være sygdomme i hjertets klapper, følgetilstande efter en blodprop, forhøjet blodtryk og forhøjet stofskifte. Det er dog kun hos en mindre del af alle patienter, man finder en forklaring på atrieflimren.
Hvilke symptomer kan man få? Det hyppigste symptom er fornemmelse af den hurtige og uregelmæssige hjertebanken, men også træthed, åndenød, nedsat kondition eller ubehag i brystet kan forekomme. Mange personer med atrieflimren oplever dog ingen symptomer. Hvilke undersøgelser foretages? Der tages altid et elektrokardiogram (EKG), hvor det kan konstateres om der er tale om atrieflimren. Derudover er der en række andre relevante undersøgelser der kan være relevante, men som afhænger af omstændighederne. Dette kan bl.a. være ultralydsundersøgelse af hjertet (EKKO) Blodprøver incl. stofskifteprøver Røntgenbillede af hjerte/lunger Hjertebåndoptager Hvordan behandler man atrieflimren? Behandling af atrieflimren er hos nogle et forsøg på at opnå en almindelig regelmæssig rytme, hos andre må man acceptere den uregelmæssige rytme, og i stedet regulere hastigheden af hjerterytmen, Der er derfor flere forskellige former for behandling af atrieflimren. Medicinsk behandling Den medicinske behandling består af blodfortyndende behandling og hjerterytmesænkende behandling.
Blodfortyndende behandling På grund af den hurtige rytme i forkamrene ved atrieflimren, vil forkamrene ikke trække sig ordentligt sammen, hvorved kan der opstå små klumper af blod i forkamrene. Der er risiko for at disse små blodklumper føres med blodstrømmen rundt i kroppen til de øvrige organer, hvor de fx kan give anledning til en blodprop i hjernen. Det er derfor vigtigt, at man vurdere behovet for at give blodfortyndende medicin, så blodet ikke danner små klumper i forkamrene. Vurderingen tages på baggrund af øvrige risikofaktorer og alder. Den medicin der anvendes i dag er oftest Magnyl og egentlig blodfortyndende behandling Maravan. Marevan kræver i starten hyppige blodprøver i forhold til opstart og justering af blodfortyndingen. Hjerterytme-regulerende behandling Medicinen har til formål at sænke hjerterytmen ved atrieflimren. Der findes forskellige former for rytmesænkende medicin, med hver deres virkemåde. Det drejer sig om Betablokere (fx Selo- Zok), Digoxin og kalciumantagonister (fx Amlodipin). En anden gruppe af lægemidler har til formål helt at forebygge at atrieflimren opstår. Det drejer sig om Betablokere (også nævnt ovenfor), Sotacor og Cordarone.
DC-konvertering DC-konvertering er en elektrisk behandling, hvor man påfører hjertet en elektrisk impuls gennem brystkassen. Dette foregår ved, at der sættes to elektroder fast på brystkassen. Disse er tilsluttet en defibrillator, som er en maskine der kan give et kontrolleret stød gennem brystkassen. Behandlingen foregår under en kortvarig fuld bedøvelse. Behandlingen er generelt meget effektiv til at bryde anfald af atrieflimren og normalisere rytmen. Radiofrekvensablation (RFA) Hvis der på trods af forsøg med rytmesænkende og forebyggende medicin, fortsat er store gener/symptomer ved atrieflimren, kan RFA være et alternativ til den medicinske behandling. Behandlingen består i at føre et katheter via en blodåre i lysken op til hjertet, som kan afgive varmebehandling af de områder i forkamrene som udsender ekstra impulser, hvorved de inaktiveres. Fremtiden Atrieflimren er oftest tilbagevendende, når det først er konstateret. For en del personer, er rytmeforstyrrelsen noget lejlighedsvist forekommende, mens det for andre ender med at blive permanent hjerterytmeforstyrrelse. Man kan få et godt og langt liv på trods af atrieflimren, men det kræver som oftest livslang medicin.
Noter
Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afdeling M1 Bygning 3 Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf. +45 7841 5000 regionshospitalet.silkeborg@rm.dk www.regionshospitalet-silkeborg.dk Version: Februar 2012 Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf.: 7841 5000