HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. juni 2018 Sag 247/2017 (1. afdeling) Udlændingenævnet (advokat Karsten Hagel-Sørensen) mod A og B (advokat Gunnar Homann, beskikket for begge) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 6. april 2016 og af Vestre Landsrets 2. afdeling den 5. juli 2017. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Michael Rekling og Anne Louise Bormann. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende sagsfremstilling Af Udlændingenævnets afgørelse af 18. juni 2014 fremgår bl.a.: Vurdering Udlændingenævnet finder, at Deres klient ikke kan gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra c. Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at Deres klient og Deres klients ægtefælle er i familie med hinanden, idet parret er fætter og kusine, at parret således er nært beslægtede i udlændingelovens forstand, og at aftalen om ægteskabet blev indgået af familien, da Deres klient og dennes ægtefælle var ni til ti år gammel.
- 2 - Udlændingenævnet finder således, at det må anses for tvivlsomt om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske, jf. udlændingelovens 9, stk. 8, 2. pkt. Det forhold, at Deres klient og Deres klients ægtefælle begge har anført, at de selv besluttede at indgå ægteskab, er ikke tilstrækkeligt til at afkræfte denne formodning, jf. udlændingelovens 9, stk. 8, 2. pkt. Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Deres klients ægtefælle gentagende gange har oplyst, at parrets familier havde arrangeret, at parret skulle giftes, da Deres klients ægtefælle var ni til ti år gammel, at Deres klient var blevet vred, da han hørte, at hun var blevet givet bort til en anden mand, idet hun var hans ære, at han herefter havde besluttet sig for at bortføre hende, og at Deres klient og Deres klients ægtefælle ikke ses at have haft et længerevarende og indgående bekendtskab ud over den familiemæssige relation forud for ægteskabet. Det forhold, at De har anført, at Deres klients ægtefælles fader ville have modsat sig ægteskabet, er ikke tilstrækkeligt til, at formodningen for tvangsægteskab herved kan anses for tilbagevist, da Deres klient på dette tidspunkt allerede var blevet lovet bort. Udlændingenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger ganske særlige grunde, der afgørende taler for alligevel at give Deres klient opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingenævnet finder, at det forhold, at Deres klients ægtefælle er meddelt asyl i Danmark, henset til at hun har forladt sin første ægtefælle, som hun blev tvunget til at gifte sig med af sin fader, at hun var ulykkelig i dette ægteskab og derfor blev gift med sin fætter, som hun oprindeligt var lovet bort til og som hun samlevede med i omkring to dage efter dette ægteskabs indgåelse, ikke kan fjerne formodningen for tvangsægteskab eller anses for at være sådanne særlige omstændigheder, at Deres klient og Deres klients ægtefælle begge efterfølgende har haft et sådant forhold til hinanden, at De frivilligt ønsker at leve sammen som ægtefæller. Udlændingenævnet henviser herved til, at Deres klients ægtefælle var ulykkelig i sit ægteskab, og at hendes udvej ud af dette ægteskab var at flytte sammen med den mand, som hun oprindeligt var lovet bort til af familien. Anbringender Udlændingenævnet har supplerende anført navnlig, at landsretten har fejlfortolket udlændingelovens 9, stk. 8, ved ikke at tillægge formålet med bestemmelsen og realiteten i A og Bs familiemønster afgørende betydning. Det afgørende for anvendelsen af formodningsreglen i udlændingelovens 9, stk. 8, 2. pkt., er, om ægtefællernes forældre i kraft af deres indbyrdes relationer kan antages at have truffet bestemmelse om ægteskabet. Opregningen i forarbejderne af slægtsbegrundede relationer er ikke begrundet i genetiske overvejelser, men søger ved den omfattende opregning at indkredse det familiemønster, som kendes i de kulturer, hvor arrangerede ægteskaber traditionelt forekommer.
- 3 - Ud fra en realitetsbetragtning af forholdene må det lægges til grund, at der foreligger et ægteskab mellem nærtbeslægtede, som er omfattet af udlændingelovens 9, stk. 8, 2. pkt., uanset at den kvinde, der siden As tidligste barndom har fungeret som hans mor, ikke er hans biologiske mor, men hans stedmor. Det følger af forarbejderne, at halvsøskende skal sidestilles med helsøskende. Som landsrettens præmisser er formuleret, vil et barn, som vokser op i en familie med f.eks. en stedmor og en biologisk far, blive stillet væsentligt anderledes end sine halvsøskende, som vokser op i den samme familie med begge deres biologiske forældre. Sagen burde ikke have været hjemvist til Udlændingenævnet, idet Udlændingenævnet i sin afgørelse allerede udførligt har redegjort for, hvilke elementer der taler for og imod, at A og B indgik ægteskabet efter egne ønsker. A og B har supplerende anført navnlig, at de er enige i landsrettens fortolkning af udlændingelovens 9, stk. 8, 2. pkt., hvorefter der ikke er grundlag for at udvide bestemmelsen til at omfatte relationer svarende til relationen mellem dem. Der er ikke oplysninger om, at A er adopteret af sin stedmor. Højesterets begrundelse og resultat B indrejste i Danmark den 18. marts 2012 og søgte samme dag asyl. Hun har ikke familie i Danmark. Hun blev ved Flygtningenævnets afgørelse af 11. april 2013 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 2, idet Flygtningenævnet lagde til grund, at hun i sit hjemland, Afghanistan, var blevet tvunget til at indgå ægteskab, at hun var flygtet fra dette ægteskab, og at hun ved en tilbagevenden vil være i risiko for at blive udsat for asylrelevante overgreb. B forklarede under behandlingen af sin asylsag, at hun efter at være flygtet fra tvangsægteskabet og umiddelbart inden flugten til Danmark, indgik ægteskab med sin fætter A, og at hun under flugten var blevet adskilt fra ham. Den 3. september 2013 søgte B og A om familiesammenføring i Danmark. Den 13. november 2013 afslog Udlændingestyrelsen denne ansøgning, og den 18. juni 2014 stadfæstede Udlændingenævnet afgørelsen. Det fremgår af Udlændingenævnets afgørelse, at nævnet bl.a. lagde afgørende vægt på oplysningen om, at ægtefællerne er i familie med hinanden, idet de er fætter og kusine.
- 4 - B og A indbragte Udlændingenævnets afgørelse for byretten, som den 6. april 2016 frifandt Udlændingenævnet. Dommen blev indbragt for landsretten, og under sagens behandling i landsretten oplyste ægtefællerne, at de rettelig ikke er biologisk beslægtet, idet Bs mors søster er stedmor og ikke biologisk mor til A. Det blev efterfølgende bekræftet ved en DNA-analyse, at B og A ikke er beslægtet i mødrende linje. Herefter angår sagen i første række, om ægtefællerne selv om de ikke er biologisk beslægtede er omfattet af begrebet nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede i udlændingelovens 9, stk. 8, 2. pkt. Efter udlændingelovens 9, stk. 8, 2. pkt., anses det medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod for tvivlsomt, om et ægteskab er indgået efter begge parters eget ønske, hvis ægteskabet er indgået mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede. Ifølge forarbejderne til 9, stk. 8, 2. pkt., omfatter gruppen af personer, som skal anses for nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, slægtninge i ægtefællernes bedsteforældres ret op- og nedstigende linje og bedsteforældres søskendes ret op- og nedstigende linje. Højesteret finder, at det herved udtømmende er defineret, hvilke biologiske slægtninge som er omfattet af begrebet nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede. Højesteret finder, at det, der er anført i det følgende afsnit i forarbejderne om, at gruppen omfatter bl.a. bedsteforældres børn, må anses som eksempler på slægtninge, som alle hører til den gruppe, der udtømmende er defineret i afsnittet forinden. Af forarbejderne fremgår endvidere, at adoptivbørn sidestilles med biologiske børn. Heraf følger, at bl.a. efterkommere af bedsteforældres adoptivbørn er omfattet af bestemmelsen. For så vidt angår personer, som ikke er biologisk beslægtet, fremgår det endvidere, at stedforældre og deres slægtninge i ret op- og nedstigende linje anses som nærtbeslægtede i relation til 9, stk. 8, 2. pkt. Stedforældres søskendes børn og forældres søskendes stedbørn er derimod ikke medtaget som en del af den gruppe, der er omfattet af bestemmelsen.
- 5 - Endelig fremgår det af forarbejderne, at halvsøskende skal sidestilles med helsøskende. Højesteret finder ud fra ordlyden af 9, stk. 8, 2. pkt., og sammenhængen med forarbejdernes øvrige beskrivelse af kredsen af beslægtede, at dette må forstås som en præcisering af angivelsen af gruppen af biologiske slægtninge, således at ikke kun efterkommere af bedsteforældres helsøskende er omfattet, men også efterkommere af bedsteforældres halvsøskende. Derimod finder Højesteret, at der ikke er holdepunkter for at antage, at der herved er tilsigtet en udvidelse af den gruppe af personer, som er omfattet af bestemmelsen uden at være biologisk beslægtede. Højesteret finder, at der i bestemmelsens forarbejder er sket en præcis, objektiv afgrænsning af de grupper, der skal anses for omfattet af begrebet nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, og der er ikke holdepunkter for, at der ud fra en konkret vurdering af, om der har været en nær social relation mellem ægtefællernes slægter, kan foretages en indskrænkning eller udvidelse af de grupper, som er omfattet af bestemmelsen heller ikke ved en formålsfortolkning. Højesteret tiltræder derfor, at der som anført af landsretten ikke er grundlag for at udvide bestemmelsen til at omfatte personer, som indgår ægteskab med deres stedforældres søskendes børn eller med deres forældres søskendes stedbørn. B og A er ikke biologisk beslægtet eller beslægtet gennem adoptionsforhold. De er heller ikke omfattet af forarbejdernes angivelse af stedforældre eller disses slægtninge i ret op- og nedstigende linje. Højesteret tiltræder derfor, at formodningsreglen i udlændingelovens 9, stk. 8, 2. pkt., ikke finder anvendelse. Da Udlændingenævnet i sin afgørelse som nævnt har lagt til grund, at B og A var fætter og kusine, og derfor har truffet afgørelsen efter 9, stk. 8, 2. pkt., tiltræder Højesteret, at sagen skal hjemvises til udlændingemyndighederne til fornyet behandling. Udlændingemyndighederne må herefter som anført af landsretten efter udlændingelovens 9, stk. 8, 1. pkt., tage stilling til, om det efter de foreliggende oplysninger, herunder om baggrunden for ægteskabet og grundlaget for at give B asyl i Danmark, må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter hendes og As eget ønske, og i givet fald om ganske særlige grunde taler for, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring.
- 6 - Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom, således at sagen hjemvises til fornyet behandling ved udlændingemyndighederne. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Udlændingenævnet betale 50.000 kr. til statskassen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.