Elevers læsehandlinger- et performativt blik på læsestrategier (Anslag:11.510) Formål og forskningsspørgsmål Hvad gør elever for at lære sig at læse, og hvordan kan lærere understøtte at elever udvikler positive læsestrategier? Det vil projektet undersøge med henblik på at styrke folkeskolelæreres faglige forudsætninger for at undervise i læsning på inkluderende måder, så udbyttet af undervisningen kan forbedres for alle elever. Uddannelsespolitisk er der fokus på, at en større del af skolens elever skal blive stærke læsere og øge deres mulighed for uddannelse og beskæftigelse i et samfund, hvor skriftsprogskompetence tillægges afgørende betydning (Street 2003). En problematik i den nuværende literacykrise (Holm & Laursen 2011, Graf 1994) drejer sig om, at en del elever tilsyneladende mister interessen for at læse, når de når skolens mellemtrin (Bråten 2008). Læsning er nu prioriteret højt i Fælles Mål, og elevernes læsestrategier indtager en central placering, særligt fra mellemtrinnet (Faghæfte 1, 2009). Men lærernes mulighed for at udvikle læseundervisningen afhænger af, at de har et praktisk anvendeligt didaktisk begreb om læsestrategier til rådighed som medtænker den komplekse sproglige og sociale virkelighed, som eleverne befinder sig i, og handler strategisk ud fra, når de tilegner sig - eller ophører med at tilegne sig - læsefærdigheder i skolen. For at udvikle det didaktiske beredskab, er der brug for empirisk funderet viden om, hvad forskellige elever konkret gør, når de lærer sig at læse, og hvordan literacyidentiteter produceres i sammenhæng med de læsestrategier, eleverne udvikler fra skolestart og ind over mellemtrinnet. Projektet undersøger derfor strategibegrebet i lyset af skolens læseundervisning og med afsæt i et syn på hvad eleverne gør, når de lærer at læse, som komplekse performative handlinger, der knytter sig til tilegnelsen af konkrete læsefærdigheder såvel som til udviklingen af sociale og faglige identiteter som læsere. Denne viden udvikles med henblik på at kunne indgå som didaktisk grundlag for metodevalg og -udvikling i læseundervisningen. Projektet udforsker følgende spørgsmål: Hvilke performative læsestrategiske handlinger udfører elever i indskolingen og på det begyndende mellemtrin, når de læser og forholder sig til læsning i relation til skolen?
Hvordan kan et performativt begreb om læsestrategier gøres didaktisk anvendeligt og praktisk tilgængeligt for lærere til brug for undervisningen af elever med potentielt forskellige og komplekse læsestrategier? Arbejdshypotese Projektet er drevet af en empirisk baseret arbejdshypotese om, at elevers investeringer i læseridentiteter virker afgørende sammen med deres strategier og dermed har betydning for deres læsetilegnelse og således også for det begreb om læsestrategier, som læreren kan anvende. Hypotesen ligger i forlængelse af Laursen og Fabrin (under udgivelse, 2013) som på baggrund af interviews med børn i 0. klasse viser, at elever positionerer sig forskelligt, når de udtrykker sig om sig selv som læsere. Mens nogle elever investerer stabilt i identiteter som læsende personer, indtager andre elever en usikker position, og endnu andre afviser at se på sig selv som læsere. Analyser af empiriske data med de samme børn understøtter ovenstående arbejdshypotese, men peger samtidig på en høj grad af kompleksitet, idet eleverne ser ud til at investere forskelligt og benytte varierende strategier i de forskellige aktiviteter omkring literacy, de tager del i. Teoretisk grundlag og status over viden Projektet lægger sig i forlængelse af poststrukturalistiske og sociokulturelle tilgange til literacytilegnelse i uddannelseskontekster, som undersøger, hvordan identiteter produceres og får betydning i læreprocesser, der har sprog som fagligt indhold (Peirce 1995, Kanno & Norton 2003, Bartlett 2007). Projektet adskiller sig ved at fokusere på yngre elever i en skandinavisk uddannelseskontekst samt på læsestrategier. Det felt har teoretisk været domineret af kognitive og psykolingvistiske tilgange, hvor læsestrategier typisk forbindes til læseforståelse og defineres som indre procedurer, som elever individuelt kan benytte for at udlede mening fra tekster (Handsfield & Jimenez 2009, fx Bråten 2008). På feltet findes en række konkurrerende kategoriseringer, ligesom der ikke er konsensus om, hvad strategibegrebet dækker i relation til beslægtede begreber som teknikker eller indlæringsstrategier (Ellis 1994). Projektet kan bidrage til en konkretisering af, hvad strategier er i relation til læsning, når konteksten tages i betragtning. Måderne, hvorpå lærere kan undervise i læsestrategier, afhænger i det perspektiv bl.a. af, hvilke forestillinger elever gør sig om læsning, hvilke mål de har, og hvilke strategier, de enkelte elever allerede har udviklet som biprodukt af tidligere undervisningserfaringer (Donato & McKormick 1994).
Da projektet tager afsæt i indskolingen og følger udviklingen over overgangen til mellemtrinnet, adskiller de didaktiske ambitioner sig fra læsedidaktik, der lokaliserer elevers behov for læseforståelsesstrategier til mellemtrinnet og udskolingen. Tendensen afspejler en tradition for at skelne mellem afkodning og forståelse og anskue læseudviklingen som et forløb, hvor afkodning kommer før forståelse. (Se fx Elbro 2006) En risiko kan være, at elever som et biprodukt af undervisningen kommer til at opfatte læsning som tekniske afkodningsfærdigheder. (Laursen, 2009) Ved at kombinere det poststrukturalistiske og sociokulturelle teoretiske grundlag med indsigter fra socialsemiotisk orienteret forskning (Hodge & Kress 1988, Laursen 2012a) søger projektet at udvide synet på læsestrategier til at medtænke også yngre elevers meningssøgende udforskning af skriftsprog. For at gøre et begreb om læsestrategier didaktisk anvendeligt forankrer projektet sig læringsteoretisk i forlængelse af det sociokulturelle perspektiv, som rummer bud på, hvordan literacytilegnelse kan finde sted som socialt situerede og sprogligt medierede processer (Bruner 1978, Donato 1994, Gibbons 2009). I projektet ses individers agency som noget centralt, og det antages at undervisning kan have et transformerende potentiale (Hagood, 2002, Norton & Toohey 2011). Samtidig skærper teoretisk indflydelse fra New Literacy Studies og positioneringsteori projektets blik for, at undervisning også kan bidrage til marginaliseringsprocesser (Street 1993, Gee 1990, Davies & Harré 1990 ). Med et performativt perspektiv, hvor elevers læsestrategier forstås som diskursive handlinger i sociokulturelle kontekster (Butler 1990,1993, Pennycook 2004, Harissi et al. 2012), bidrager projektet med ny viden ved at undersøge konsekvenser af the performative turn for begrebet om læsestrategier i de literacydiskurser, som forbinder sig til læseundervisningen i skolens praksisfællesskaber (Holm & Laursen 2011, Wenger 1998). Forskningsdesign og metodisk grundlag Projektet er udviklet i samspil med det igangværende forsknings- og udviklingsprogram, Tegn på Sprog (TEPS), ledet af lektor ph.d. Helle Pia Laursen, IUP, Aarhus Universitet. (se fx Laursen 2012b) I forlængelse heraf undersøges elevers læsestrategier ved hjælp af data produceret gennem etnografiske metoder og i lyset af undervisningen i et skolemiljø, hvor bl.a. sproglig diversitet er et vilkår for alle elever (Blommaert 2010). Projektet adskiller sig fra TEPS ved at fokusere på læsestrategier og ved ikke som udgangspunkt at vælge fokuselever ud fra sproglige
kriterier (tosprogethed). Læsetilegnelsesprocesser undersøges med henblik på forbedring af læringsudbyttet for alle elever, dvs. med et blik for undervisningens inklusionspotentiale. Projektet udvikler en analysestrategi, hvor det teoretiske grundlag bl.a. indebærer, at elevernes læseridentiteter og læsestrategier forstås som virkninger af subjektiveringsprocesser i literacypraksisser (Barton & Hamilton 1998), og at de kan iagttages som performative læsehandlinger i form af sproglige og kropslige ytringer i literacy events (Heath 1982). For at opnå viden om, hvad elever gør, når de læser, benytter projektet videooptagelser af læseundervisning i klasserummet og af forskergenererede aktiviteter som højtlæsning individuelt eller i par. Analysen vil bl.a. interessere sig for elevernes respons på forskellige former for stilladsering. Eleverne følges fra indskoling til mellemtrin. I forhold til deres positioneringer interesserer projektet sig særligt for de narrativer om literacy, som er produceret gennem TEPS interviews med eleverne i 0. og 4. klasse. Projektet benytter TEPS omfattende og for ansøger velkendte databank om børns literacy fra 0.-5. klasse på fem skoler fulgt over seks år (2008-2014). Data og 2-3 fokuselever udvælges fra en klasse på en af disse skoler. Gennem analyserne oparbejdes opmærksomhedspunkter i relation til elevernes læsestrategier, læseridentiteter og undervisningens transformerende potentiale. På den baggrund undersøges det andet forskningsspørgsmål yderligere ved hjælp af feltarbejde med observationer af læseaktiviteter i undervisningspraksis med eleverne i 6. klasse. Formålet er at give et bud på et praktisk og didaktisk anvendeligt performativt begreb om læsestrategier, som i den efterfølgende vidensomsætning kan diskuteres og sættes i relation til mulige stilladseringer af forskellige elever i en inkluderende læseundervisning. Forskningetik Der foreligger tilladelse til at benytte data fra Tegn på Sprogs databank, og der indhentes tilladelse og informeres etisk ansvarligt vedr. feltarbejdet. Projektet overholder forskningsetiske retningslinjer (www.etikkom.no). Forskningsverden og professionsmiljø Gennem hovedvejleder lektor ph.d. Helle Pia Laursen er projektet forankret på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), dels i forskningsprogrammet for Fagdidaktik, hvor der er et aktivt miljø omkring literacy, læsning og didaktik og dels i programmet Diversitet og læring. Via UCC-vejleder lektor ph.d. Vibeke Schrøder er projektet forankret i videns- og udviklingsmiljøet i programmet Didaktik og Læringsrum, Professionshøjskolen UCC.
Projektet funderes internationalt gennem forskningophold på Language and Literacy Education Department, University of British Columbia, Vancouver. Vidensomsætning Projektets viden formidles til de relevante forskningsmiljøer via nationale og internationale forskningsmiljøer, netværk og konferencer. For at nå professionsfeltet bidrager ansøger undervejs med undervisning i efter- og videreuddannelse af folkeskolelærere. Endvidere påtænkes et samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning samt et workshopforløb med deltagelse af dansklærere i læreruddannelsen, hvor projektets didaktiske perspektiver og mulige konsekvenser for læreres metodevalg- og udvikling diskuteres og evt. afprøves med inddragelse af lærerstuderende i praktik. Tidsplan, milepæle og succeskriterier* Forår 2014 Efterår 2014 Forår 2015 - udforske state of the art - udkast til kapitler om teori og metodologi* - udvælge og beskrive data - ph.d. kurser -udarbejde analysemodel - analyse af data* - klasserumsobservationer - analyse af data - udkast til analysekapitel* - ph.d.kurser - deltage i nordisk konference -følgeforskning/undervisning i UCC Efterår 2015 Forår 2016 Efterår 2016 - udkast til kapitel om - forskningsophold, - fremlægge paper på begrebsliggørelse af læsestrategier - fortsat arbejde tilknyttet stipendium Vancouver international konference - diskuterende kapitel - færdiggøre afhandling* om elevers performative læsehandlinger, læringsteori og læsedidaktik*
Litteratur Bråten, I. (red.) (2008). Læseforståelse. Læsning i videnssamfundet teori og praksis. Århus: Klim. Bartlett, L. (2007). To seem and to feel. Engaging cultural artefacts to do literacy. In M. Prinsloo & M. Baynham (Eds.), Literacies, Global and Local. Amsterdam / Philadelphia: John BenjAmmars Publishing Company, 35-50. Barton, D., Hamilton, M. (1998). Local literacies: reading and writing in one community. London: Routledge. Brandt, D. (2001). Literacy in American Lives. Cambridge: Cambridge University Press. Bruner, J. (1978). The role of dialogue in language acquisition. In A. Sinclair, R. Jarvella and W. J. M. Levelt (Eds.), The Child s Conception of Language New York: Springer-Verlag, 241-256. Butler, J. (1990). Gender trouble: Feminism and the subversion of identity. London: Routledge. Butler, J. (1993). Bodies that matter: On the discursive limits of sex. London: Routledge.. Donato, R. (1994). Collective Scaffolding in Second Language Learning. In Lantolf, J.P. & Appel, G. (Eds.), Vygotskyan Approaches to Second Language Research. Norwood, N. J.: Ablex Publishing Company, 33-56. Donato, R., McCormick, D. (1994). A Sociocultural Perspective on Language Learning Strategies: The Role of Mediation. The Modern Language Learning Journal. 78, iv. 453-464. Ellis, R. (1994). Learning Strategies. In The study of second language acquisition. Oxford: Oxford University Press. Elbro, C. (2006). Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal. etikk.kom.no http://www.etikkom.no/forskningsetikk/etiske-retningslinjer/samfunnsvitenskap-jus-oghumaniora/ Fabrin, L., H.P. Laursen (in Press, 2013): Children investing in literacy. Lingustics and Education. http://dx.doi.org/10.1016/j.linged.2013.04.003 Fælles mål, Dansk 2009, København, Undervisningsministeriet 2009. Lokaliseret 5. juni 2013 på: http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal- 2009-Dansk/ Gee, J. (1996). Social Linguistics and Literacies: Ideology in Discourses. London: Taylor & Francis. Gibbons, P. (2009). English learners, academic literacy, and thinking: learning in the challengezone. Heinemann. Graf, H.J (1994) Literacy, myths and legacies: lessons from the history of literacy. In L.Verhoeven (ed.), Functional literacy. Theoretical issues and educational implications. Amsterdam: John Benjamins. Harissi, M., Otsuji, E. & Pennycook, A.D. (2012).The Performative Fixing and Unfixing of Subjectivities. Applied Linguistics. 33, 5. 524-543.
Heath, S. B. (1983). Ways with words: Language, life, and work in communities and classrooms. Cambridge: Cambridge University Press. Hodge, R., Kress, G. (1988). Social Semiotics. New York: Cornell University Press. Holm, L., Laursen, H.P. (2011). Migrants and literacy crises. APPLES-Journal of Applied Language Language Studies 5, 2. 3-16. Jackson, A.Y., Mazzei, L.A. (2012). Thinking with theory in qualitative research. Viewing data across multiple perspectives. London: Routledge. Kanno, Y., Norton, B. (2003). Imagined communities and educational possibilities: Introduction. Journal of Language, Identity and Education, 2, 4. 241-249 Jiménez, R.T., Handsfield, L. J. (2009). Cognition and Misrecognition: A Bourdieuian Analysis of Cognitive Strategy Instruction in a Linguistically and Culturally Diverse Classroom, Journal of Literacy Research, 41, 151 195. Laursen, H.P. (2001). Magt over sproget om sproglig bevidsthed i andetsprogstilegnelsen. København: Akademisk Forlag. Laursen, H.P. (2009). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Statusrapport 2. Lokaliseret 7. maj, 2013 på: http://www.ucc.dk/public/dokumenter/ufev/enheden%20for%20udvikling%20og%20forskn ing/tegn%20p%e5%20sprog%20-%20statusrapport%20oktober%202009.pdf Laursen, H.P. (2012a). Et socialsemiotisk blik på literacy og sproglig diversitet. Tidskrift for Viden om Læsning 12. 16-21. Laursen, H.P. (2012b). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Statusrapport 5. Lokaliseret 7. maj, 2013 på: http://www.ucc.dk/public/dokumenter/ufev/enheden%20for%20udvikling%20og%20forskn ing/udviklings-%20og%20forskningsprogrammer/statusrapport%202012.pdf Lave, J., Wenger, E. (1991) Situated learning. Legitimate peripheral participation. New York: Cambridge University Press. Menard-Warwick, J. (2006). Both a fiction and an existential fact: Theorizing identity in second language acquisition and literacy studies. Linguistics and Education. 16 (2005), 253-274. Norton, B., Toohey. K., (2001). Changing perspectives on good language learners. TESOL Quarterly 35. 307 321. Norton, B.; Toohey, K. (2011). Identity, language learning, and social change. Language Teaching, 44, 412-446. Peirce, B. N. (1995). Social identity, investment, and language learning. TESOL Quarterly 29. 9 31. Pennycook, A. (2004). Performativity and Language Studies. Critical Inquiry in Language Studies, vol. 1, 1. 1-19. Spolsky, B.; Hult, F.M. (2010). The Handbook of Educational Linguistics. Hong kong: Blackwell. Street, B. (2003). What s new in New Literacy Studies? Critical approaches to literacy in theory and practice. Current Issues in Comparative Education 5, 1-14. Silverman, D. (2008). Doing qualitative research: a practical handbook. Los Angeles: SAGE Publications.
Wenger, E. (1998). Communities of practice: Learning, meaning & identity. Cambridge: Cambridge University Press. Wortham, S. (2006). Learning identity. The joint emergence of social identification and academic learning. New York: Cambridge University Press.