Handleplan for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune

Handleplan for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte for jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle glæder findes. Astrid Lindgren Version 5 Side 1/28

Indhold Indhold...2 Forord...3 Formålet med en kommunal sprog- og læsepolitik...3 Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune.4 Lokale målbeskrivelser...5 Status på sprogudvikling 0-6-årige...6 Status på sprog og læsning 7-18-årige...7 Elever i svære læse- og stavevanskeligheder...10 Kompetenceudvikling og videndeling på læseområdet...10 Fælleskommunale tiltag...12 Visioner...12 Evaluering af handleplanen...12 Bilag 1...13 Læseindsats på xxxx Skole 13 Bilag 2...19 Til vurdering, evaluering og beskrivelse af skriftsproglige færdigheder 19 Bilag 3...21 Dansk formål, trinmål og slutmål i uddrag 21 Bilag 4...28 Funktionsbeskrivelse for læsevejledere i Ringkøbing-Skjern Kommune 28 Version 5 Side 2/28

Forord Denne handleplan for sprog og læsning skal ses som en del af en udmøntning af to overordnede politiske vedtagelser i Ringkøbing-Skjern Kommune: Den Lærende Organisation og Fælles børne- og ungesyn. I Ringkøbing-Skjern Kommune definerer vi den lærende organisation således: Læring er en del af enhver opgave. For at vi hele tiden kan løse vores opgaver så godt som muligt trækker vi på hinandens viden og erfaring, suger til os og formidler viden til hinanden. Gennem læringsalliancer lærer organisationen af andre virksomheder og mødes med dem for at udveksle erfaringer. Det er tanken, at den store mængde viden og erfaring, der findes blandt alle ansatte, der arbejder med børn og unge i forhold til sprog og læsning, skal i spil gennem læring i dagligdagen og videndeling og erfaringsudveksling. Desuden skal alle ansatte løbende tilegne sig ny viden gennem efter- og videreuddannelse således, at deres møde med børn og unge til enhver tid er præget af høj faglighed og kvalitet. Den lærende organisation i forhold til sprog og læsning udmønter sig gennem dannelse af netværk mellem læsevejledere og læsekonsulenter og udfærdigelse af læseindsats på egen skole med inddragelse af alle. Den bærende tanke i forhold til det pædagogiske arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles børne- og ungesyn er, at det enkelte barn er unikt og skal føle sig set og respekteret, at vi skal benytte mange forskellige tilgange til det enkelte barn, at vi skal vælge at have fokus på det, barnet kan, at barnet udvikler selvværd ved, at det oplever succeser i hverdagen, at barnet støttes til at indgå i sociale fællesskaber, hvor det knytter kontakter og udvikler omsorg for andre, at forældrene er de vigtigste voksne for barnet og derfor hovedansvarlige for barnets liv, udvikling og opvækst, og at de voksne omkring børnene skal være synlige, ansvarlige, ærlige og kompetente. Formålet med en kommunal sprog- og læsepolitik Det moderne samfund har med den stadig stigende mængde af skriftlig kommunikation medført, at kravene til den enkelte borgers læse- og skrivefærdighed er blevet forøget. Det er derfor af afgørende betydning, at børn og unge tilbydes optimale muligheder for at udvikle nødvendige skriftsproglige kompetencer. Version 5 Side 3/28

Formålet med en kommunal sprog- og læsepolitik er at styrke og sammenkæde indsatsen på dette område således, at der tilbydes en undervisning i læsning og skriftlig fremstilling, som muliggør, at den enkelte elev opnår optimalt funktionelt udbytte af skriftsprogsundervisningen. Optimalt funktionelt udbytte af skriftsprogsundervisningen forstås her som bedst mulig udnyttelse af den enkelte elevs potentiale i forbindelse med tilegnelsen af læse- og skrivefærdigheder. Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og sætter dem i stand til at deltage aktivt i uddannelse, arbejde og samfundsliv. Udvikling af skriftsproglig kompetence kan ikke isoleres til noget, der foregår i skolens dansktimer. Det sociale, kulturelle og sproglige miljø uden for skolen har afgørende betydning. Forudsætninger for at lære at læse og skrive grundlægges længe før skolealderen og hænger bl.a. nøje sammen med barnets talesprogsudvikling. En tilfredsstillende sproglig udvikling er derfor afhængig af, at forældrene aktivt stimulerer barnet; dette sker bl.a. gennem samtale, sproglige lege og oplæsning. Deltagelse i kulturelle oplevelser og brug af tilbud såsom biblioteker og museer er også væsentlige faktorer i dannelsen af relevante sproglige færdigheder. En styrkelse af basale skriftsproglige kompetencer er ligeledes betinget af, at alle, der arbejder med børn og unge, er bevidste om, at de har et medansvar; dette gælder både for dagplejere, dagplejepædagoger, pædagoger i institutioner, SFO- og klubmedarbejdere og undervisere. I skolen er det derfor ikke kun dansklærernes opgave at arbejde med udvikling af sprog og læsning. Faglærerne har også i høj grad ansvaret for, at elevernes læsefærdigheder øges; dette kan bl.a. ske gennem undervisning i de for fagene relevante læsemåder og strategier. I tilknytning til det overordnede mål fastsættes derfor følgende delmål: Forældre og alle ansatte, der arbejder med børn og unge, udvikler bevidsthed og viden om børns sprog- og læseudvikling herunder sammenhængen mellem tale- og skriftsprog. De 0-6-årige børn udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Version 5 Side 4/28

Eleverne tilegner sig, videreudvikler og anvender gode, fleksible læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet som baggrund for tilegnelse af kundskaber i alle skolen fag. Lokale målbeskrivelser Et af de redskaber, som benyttes i arbejdet med at udvikle og samle indsatsen på læseområdet, er udfærdigelse af lokale målbeskrivelser på de enkelte skoler. De overordnede lovgivningsmæssige rammer, som er fastsat gennem Fælles Mål 2009 i form af bindende og fælles nationale (fag)formål, slutmål og trinmål, er basis for og udgør fundamentet for skolernes arbejde med at beskrive, hvilke særlige indsatsområder og lokale handleplaner netop de vil benytte sig af for at opfylde de fælles mål. Til arbejdet med målbeskrivelse for de enkelte klassetrin er der udarbejdet et målstyringsværktøj, som består af en række spørgsmål om læseindsatsen i henholdsvis fase 1, 2 og 3. Dette er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin indsats på læse- og skriveområdet. Intentionen er, at den enkelte skole vil profitere af den pædagogiske og refleksive arbejdsproces, som er en væsentlig del af målformuleringen. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at ikke blot danskundervisere, men alle lærere med deres forskellige fagfaglige kompetencer inddrages og deltager i processen. Der skal være plads til forskellighed i fællesskabet. Målbeskrivelsen får den profil, som den enkelte skole ønsker. Den fælles skabelon skal give genkendelighed og systematik i målbeskrivelsernes form, så det kommunale fællesskab kommer til udtryk. Målstyringsværktøjet består af en række spørgsmål om læseindsatsen i henhold til de tre faser. Gennem besvarelsen af disse formuleres skolens særlige/specifikke indsats på læseområdet. Version 5 Side 5/28

Spørgsmålene omhandler: Overordnede formål med læseindsatsen. Fasens/årgangens formål med læseindsatsen. Læringsmål for læseindsatsens i fasen/på årgangen. Beskrivelse af tilbagevendende læsetiltag i fasen/på årgangen. Hvornår evalueres der og af hvem? Hvilke evalueringsværktøjer anvendes og hvorfor? (Hvilke parametre anvendes i de respektive evalueringer?) Hvilke procedurer anvender skolen i forhold til elever med læsevanskeligheder? Hvordan samarbejdes der med forældrene om læseindsatsen? Hvordan synliggøres skolens læseindsats? Skabelonen til målstyringsværktøjet er vedlagt som bilag 1. Status på sprogudvikling 0-6-årige Stimulation af børns sproglige udvikling er en meget vigtig del af det pædagogiske arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommunes dagtilbud til børn mellem 0 og 6 år. Sproglige kompetencer er vigtige for barnets evne til at kommunikere og som forudsætning for læring i det hele taget. Sprogstimulationen er en naturlig del af hverdagen i dagtilbuddet men sker også mere systematisk gennem arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Den sproglige udvikling er netop et obligatorisk tema for de pædagogiske læreplaner. Fra og med 2007 er arbejdet med at vurdere børnenes sproglige udvikling blevet systematiseret gennem et lovpligtigt tilbud om sprogvurdering af alle 3-årige børn i kommunen. Kommunen har desuden ansvar for at tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand til de børn, som har behov for ekstra støtte. I det følgende beskrives først indsatsen med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Derefter følger en beskrivelse af mål og aktiviteter i forbindelse med sprogvurderingerne. Sproglig udvikling et tema i de pædagogiske læreplaner Sproglig udvikling er et obligatorisk tema i arbejdet med læreplaner; men det enkelte dagtilbud fastsætter selv målene og aktiviteterne. Derfor er der også forskel på den pædagogiske praksis. Sprogvurdering og støtteforanstaltninger Alle 3-årige børn skal have tilbud om en sprogvurdering. Det gælder også børn, som ikke er i daginstitution. Alle forældre med børn mellem 2 år og 10 måneder og 3 år og 4 måneder modtager derfor skriftligt et tilbud om en sprogvurdering. Version 5 Side 6/28

I Ringkøbing-Skjern Kommune er formålene med sprogvurderingerne, at det pædagogiske personale i dagtilbuddene så tidligt som muligt opdager de børn, der har behov for yderligere støtte i deres sproglige udvikling, at personalet får redskaber til at tilrettelægge en mere læringsdifferentieret indsats i dagtilbuddene, at læringen og pædagogikken kan tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og behov, at give personalet bedre mulighed for at vejlede forældrene i, hvordan de kan støtte op om deres barns sproglige udvikling, og at efterleve det obligatoriske læreplanstema: sproglig udvikling. For de børn i aldersgruppen, der ikke er i daginstitution dvs. de børn, der er hjemme, eller som er i private pasningsordninger er målene, at børnenes sproglige udvikling er alderssvarende, at de børn, der har behov for yderligere støtte i deres sproglige udvikling, opdages så tidligt som muligt, at forældrene vejledes i, hvordan de kan støtte deres barns sproglige udvikling, og at gøre familierne opmærksomme på muligheden for en plads i daginstitution. Status på sprog og læsning 7-18-årige Gennem de sidste ti år har der været fokus på børns sprog- og læseudvikling i de kommuner, der i dag udgør Ringkøbing-Skjern Kommune. Mange forskellige initiativer og tiltag, der spænder vidt fra efteruddannelse af læseunderviserne med moduler på diplomuddannelsen til læselystkampagner er sat i værk. Indsatserne i forhold til sprog og læsning har i de gamle kommuner været meget forskellige, og der kan i dag ikke gives et entydigt billede af status. Sammenfattende kan man dog sige, at strukturerede forløb med sproglig opmærksomhed, sprogudvikling og legeskrivning er blevet en naturlig del af arbejdet i børnehaveklasserne, ligesom der generelt bliver sat tidligt ind over for børn med problemer. Gennem de sidste ti år er niveauet for sprog og læsning rykket ca. et år ned således, at børnene nu knækker læsekoden et år tidligere end for ti år siden. Indskolingen Når børnene begynder i skolen i dag, møder de med vidt forskellige forudsætninger i forhold til sprog og læsning, og det er lærerens opgave at tilrettelægge en læse- og skriveundervisning, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. I børnehaveklassen arbejdes med forskellige sproglege, sproglig opmærksomhed, samtale, oplæsning og fortælling samt opdagende læsning og skrivning. Eleverne inspireres til at udforske tale- og skriftsproget på egne præmisser og at eksperimentere med sprogets muligheder gennem leg for derved at erfare, at skriftsproget kan bruges til at kommunikere med. På en del skoler arbejdes med børnestavning. Version 5 Side 7/28

Fra august 2009 sprogvurderes alle elever i børnehaveklassen. På nuværende tidspunkt er der ikke vedtaget en ensartet sprogvurdering i kommunen, og det er derfor op til den enkelte skole at beslutte, hvordan man gør. Nogle elever viser ikke interesse for at arbejde med sproglige aktiviteter, og disse elever følges med særlig opmærksomhed, da det kan være tegn på senere vanskeligheder. I første klasse vil mange af eleverne fra arbejdet i børnehaveklassen være fortrolige med bogstavernes navn, form og lyd. Nogle elever kan allerede læse, når de begynder i skolen, og andre kan blot skrive deres eget navn. Dette stiller store krav til lærernes evne til at differentiere undervisningen. Klassemiljøet giver rum for at eksperimentere med skriftsproget gennem en bred vifte af aktivitetsmuligheder fx spil, computere med tegne- og skriveprogrammer, tegne- og skrivehæfter, bogstavkort, ordkort, læsehule, små lette bøger og magnetiske skrivetavler. I anden og tredje klasse fortsætter læse- og skriveundervisningen ved at tilbyde eleverne aktiviteter, der fremmer læring i læsning og skrivning. Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved oplæsning, rigeligt med læsestof i forskellig sværhedsgrad, læsning af bøger på børnenes niveau, varierede former for læsning, læsekurser skønlitterære og faglitterære, børnestavning, løbende evaluering af det enkelte barns læse- og skriveudvikling fx gennem 1 LUS og 2 portefolio, støtte og træning til elever, der har vanskeligheder. På skolerne benyttes en lang række forskellige test til at følge klassens læseniveau. Disse test fremgår af kvalitetsrapporten (jf. kvalitetsrapporten 2008). Alle skoler samarbejder med forældrene om barnets læsning. Samarbejdet er forskelligt fra skole til skole. Der kan være tale om aftaler i forhold til at læse med barnet hver dag, højtlæsning i hjemmet, informationsmateriale til forældrene om støtte i forhold til læsning, løbende information om barnets læseudvikling osv. Mellemtrinet På mellemtrinet fortsætter undervisningen i læsning og skrivning således, at eleverne tilegner sig viden og indsigt og får gode oplevelser inden for litteraturen og de mange fag. Populært kan man sige, at indskolingsbørnene lærer for at læse. Mellemtrinsbørnene læser for at lære. Udfordringen på dette trin ligger i at lære eleverne gode læsestrategier i alle fag, så de bliver bedre til at klare forskellige teksttyper. Den fortsatte læseundervisning skal sikre, at 1 LUS: Læseudviklingsskemaet. Et skema, hvor det enkelte barns læseudvikling følges løbende. 2 Portefolio: Også kaldet præsentationsportefolie. En mappe, hvor eleven evt. i samarbejde med læreren udvælger materiale, der beskriver, hvad eleven kan. Eleven kan derved selv (i samarbejde med læreren/forældrene) følge om det når sine læringsmål. Et løbende evalueringsværktøj. Version 5 Side 8/28

eleverne får grundlag for at udvikle forskellige læseforståelsesstrategier i mødet med forskellige tekstgenrer og forskellige formål med læsningen. Eleverne på mellemtrinet møder mange forskellige 3 teksttyper, som alle må værdsættes i den videre læseudvikling. Lærergruppen udfordrer eleverne til at give sig i kast med nyt og ukendt stof, så de til stadighed udvikler sig som læsere. Læsning på nettet og informationssøgning på internettet spiller en stadig større rolle i elevernes hverdags- og skoleliv. Eleverne lærer derfor de særlige læsemåder, som skærmlæsning og søgning kræver, og de opnår forståelse for kommunikationssituationen og lærer at forholde sig kritisk til det stof, de møder her. På dette trin er den overvejende del af eleverne stadig fritidslæsere, og der ligger en stor udfordring i at fastholde dem som læsere dette gælder i særdeleshed drengene. Fritidslæsning har betydning for udvikling af flere typer verbale kompetencer: ordforråd, læseforståelse, viden om samfund og kultur. De læseglade elever inspireres og udfordres til stadighed. Forældre til børn på mellemtrinet støtter deres børn i den fortsatte læseudvikling ved at hjælpe børnene med at strukturere hverdagen, så der bliver tid til læsning og lektielæsning. Forældrene er vigtige rollemodeller for børnene, når de selv læser fx aviser, blade og bøger samt bruger internettet. En del børn har fortsat stor gavn af højtlæsning. Jævnlige biblioteksbesøg er stimulerende for børns fritidslæsning. Overbygningen Den skrevne tekst spiller en hovedrolle i overbygningen, hvor eleverne fortsat udvikler sine læsefærdigheder og læsestrategier. Eleverne møder vanskeligere tekster og en langt større tekstmængde. Læsning er et redskab, der hører hjemme i alle fag. Aktiviteter til at styrke elevernes læsefærdigheder hører ligeledes hjemme i alle fag. Gode læsere læser forskellige teksttyper med forskellige hastigheder og varierede læsemåder. Af betydning for læsehastigheden er elevens forhåndsviden om tekstens tema, interesse for temaet, koncentration og formålet med læsningen. Elevernes egne spørgsmål til tekstens indhold og udformning styrker både motivationen og forståelsen. Elever, som har vænnet sig til at læse alt på samme måde, har brug for redskaber til at sætte læsetempoet i vejret, når dette er det mest hensigtsmæssige. Bevidsthed om forskellige teksttypers struktur er særlig vigtig for usikre læsere. Ud over at kunne læse sikkert og med en passende læsehastighed, er det vigtigt at kunne skabe sig overblik og tekstens opbygning, at finde og forstå de væsentlige dele af teksten, at kunne fastholde og sammenkæde vigtige oplysninger og at kunne vurdere sin forståelse. 3 Fagtekster, skønlitterære tekster, aviser, tidsskrifter, elektroniske tekster mv. Version 5 Side 9/28

Gode rollemodeller, der bl.a. taler om litteratur og læsning, er fortsat vigtige. Kammerater og voksne, der kan lide at læse selv, og som giver læselyst og læseglæde videre, virker inspirerende. Forældre, der hjælper med at strukturere tiden, så der sikres den nødvendige tid til skolearbejdet, har fortsat stor betydning. Elever i svære læse- og stavevanskeligheder Der etableres undervisningstilbud med det formål at give normaltbegavede elever i svære læse- stavevanskeligheder mulighed for at højne læse- og stavekompetencen til et niveau, der sætter dem i stand til selv og uden hjælpemidler at tilegne sig undervisningsindhold på alderssvarende niveau, og at give dem kompetence i anvendelse af hjælpemidler, der kompenserer for læsestavehandicappet, så de kan tilegne sig undervisningsindhold på alderssvarende niveau. Elever i svære læse- og stavevanskeligheder kan tilbydes specialundervisning inden for skolens gældende timetildeling. Der kan endvidere tildeles yderligere timer fra en central pulje, der er øremærket til individuelle støttetimer til understøttelse af skolens specialundervisning. Disse timer tildeles efter vurdering foretaget af PPR og Undervisning. Herudover har alle skoler en programpakke med bl.a. talesyntese og ordprædikering, som eleverne stilles til rådighed både i skolen og hjemmet. Skolerne etablerer kurser for forældre, elever og lærere i anvendelse af it-programpakken anvendt dels som undervisningsmiddel og dels som et handicaphjælpemiddel. Centralt undervisningstilbud Elever, hvis undervisningsbehov ikke kan imødekommes inden for ovenstående tilbud, kan, efter vurdering af PPR og Undervisning, visiteres til et centralt undervisningstilbud. Kompetenceudvikling og videndeling på læseområdet En vellykket implementering og videreudvikling af den kommunale læseindsats er betinget af, at der er en klar struktur og ansvarsfordeling i relation til kompetenceudvikling og videndeling. Version 5 Side 10/28

Målrettet uddannelse og videreuddannelse af medarbejderne er med til at sikre, at den nødvendige viden om børns sprog- og læseudvikling er til stede, således at den optimale indsats kan sættes i værk omkring det enkelte barn. Skolerne Læsevejlederen fungerer som skolens ekspert på læseområdet. Det tilstræbes, at alle skoler har en eller flere læsevejledere, der deler viden og erfaring i et kommunalt netværk, at læsevejledere får adgang til aktuel forskningsbaseret sprog- og læseundervisning, at læsevejlederen videreformidler den nyeste viden omkring læsning og læsemetoder til skolens øvrige lærere, så de får mulighed for at inddrage den i deres undervisning, at hver enkelt skole udarbejder en plan for, at skolens læringscenter kan medvirke til at understøtte læseudvikling og læseundervisning, at forældre erhverver viden om deres muligheder for at støtte elevens læseudvikling. Kommunen Undervisning drager omsorg for, at der forefindes kommunale funktionsbeskrivelser for læsevejledere. Undervisning koordinerer den grundlæggende læsevejlederuddannelse. Læsekonsulenterne fungerer som de faglige eksperter i forhold til skolernes læsevejledere og det kommunale netværk. De er generelt tovholdere på læseindsatsen i kommunen. Læsekonsulenterne indgår bl.a. i følgende opgaver: Rådgivning og vejledning til skolerne omkring udvikling af læseundervisningen og den specialpædagogiske bistand. Tovholderskab på netværksarbejdet i forhold til læsevejledere. Der afholdes 4 årlige netværksmøder med deltagelse af læsekonsulenter og læsevejledere. Tilbud om relevante kurser og uddannelsesmuligheder for kommunens læsevejledere og lærere med afsæt i de konkrete behov. Omfanget af kurser og temadage skal være kendt, så tiden kan indgå i næste skoleårs planlægning. Det vil sige, at relevant informationsmateriale skal sendes til skolelederne senest den 1. februar. Evaluering og videreudvikling af læseindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Initiativtagning af kommunale projekter som læsekampagner, læseuger/festival og projekter i samarbejde med skolebiblioteksområdet. Version 5 Side 11/28

Fælleskommunale tiltag Der etableres en elektronisk videndelingsbank på kommunal basis, hvor erfaringer og konkrete undervisningsforløb i forhold til skolernes læseindsats er tilgængelige til inspiration for kommunens lærere. Visioner Som en videreudvikling af området sprog og læsning er det ønskeligt at kunne igangsætte arbejde omkring bl.a.: Mål for sprog og læsning på andre områder sundhedspleje, dagtilbud og ungdomsskolen. Særlige, centrale tilbud til elever i svære læse- og stavevanskeligheder. Der kunne fx etableres centrale læseklasser, hvor enkeltelever løbende har mulighed for at blive optaget og modtage undervisning gennem kortere eller længere tid. Det kunne eventuelt være i form af et mobilt undervisningstilbud, som i begrænsede perioder er tilknyttet nogle udvalgte skoler. Elever med behov for et tilbud visiteres til dette i en eller flere perioder, hvor tilbuddet er nærmest på elevens hjemskole. Tilbuddet udvikles i et samarbejde mellem læsekonsulenterne og Undervisning, herunder it-konsulenten, i løbet af skoleåret 2009/10. Etablering af netværk for dansklærere. Etablering af netværk for specialundervisningslærere. Generel videreudvikling af nærværende handleplan, foretaget af læsevejledernetværket, gennem videndeling, faglig ajourføring og inddragelse af den nyeste viden. Udvikling af området foretaget af en gruppe med inddragelse af tværfaglige ressourcepersoner således, at der sikres indsatser for hele gruppen 0-18-årige. Evaluering af handleplanen Nærværende handleplanen for sprog og læsning evalueres efteråret 2012 og derefter mindst hvert tredje år. Version 5 Side 12/28

Bilag 1 Læseindsats på xxxx Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på læseområdet. Intentionen er: Den enkelte skole formulerer sit eget mål og derved profiterer af den deraf følgende pædagogiske og refleksive arbejdsproces. Det er vigtigt at de fagfaglige kompetencer på hver enkelt skole er en del af den proces. Der skal være plads til forskellighed i fællesskabet. Målbeskrivelsen får den profil, som den enkelte skole ønsker. Den fælles skabelon skal give genkendelighed og systematik i målbeskrivelsernes form, så det kommunale fællesskab kommer til udtryk. Ringkøbing-Skjern Kommune Version 5 Side 13/28

Mål for læseindsats i fase 1 Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man skolens indsats på læseområdet. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Hvad er fasens/årgangens formål med læseindsatsen? Eksempelvis: At give eleven mulighed for at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Mål for læseindsatsen i fasen og/eller årgangen? Eksempelvis: At kende læse- og skriveretning at opdele lydrette ord i fonemer og stavelser at gengive tekster i dramatisk form at læse ukendte tekster med stigende hastighed. Hvilke tilbagevendende læsetiltag foregår i fasen eller på den enkelte årgang? Eksempelvis: Læsevenner brobygning bibliotekskundskab læsebånd læsekurser læsefidusen materialer og værktøjer. Hvornår evalueres der og af hvem? Hvilke evalueringsværktøjer anvendes og hvorfor? Eksempelvis: Løbende evaluering i forhold til årsplan og individuelle elevmål læsetest nationale test klassekonferencer teammøder deltagelse i netværk på tværs af skoler. Hvilke parametre anvendes i den enkelte evaluering (sammenskriv evt. med foregående svar)? Eksempelvis: Læsehastighed indholdsforståelse. Version 5 Side 14/28

Hvilke procedurer anvender skolen i forhold til elever med læsevanskeligheder? Hvordan samarbejdes der med forældre om læseindsatsen? Hvordan synliggøres skolens læseindsats? Eksempelvis: Pjecer skoleporten. Udarbejdet den: Af: Senest opdateret: Mål for læseindsats i fase 2 Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man skolens indsats på læseområdet. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Hvad er fasens/årgangens formål med læseindsatsen? Eksempelvis: At eleven har lyst til og interesse for at lære at læse og skrive. Andre mål for læseindsatsen (f.eks. fasens eller årgangens målsætning) Eksempelvis: At punktlæse at læse skærmtekster at læse lette norske og svenske tekster. Hvilke tilbagevendende læsetiltag foregår i fasen eller på den enkelte årgang? Version 5 Side 15/28

Eksempelvis: Læsevenner brobygning bibliotekskundskab læsebånd faglige læsekurser procesorienteret skrivning materialer og værktøjer. Hvornår evalueres der og af hvem? Hvilke evalueringsværktøjer anvendes og hvorfor? Eksempelvis: Løbende evaluering i forhold til årsplan og individuelle elevmål læsetest nationale test klassekonferencer teammøder deltagelse i netværk på tværs af skoler. Hvilke parametre anvendes i den enkelte evaluering (sammenskriv evt. med foregående svar)? Eksempelvis: Læsehastighed indholdsforståelse. Hvilke procedurer anvender skolen i forhold til elever med læsevanskeligheder? Hvordan samarbejdes der med forældre om læseindsatsen? Hvordan synliggøres skolens læseindsats? Eksempelvis: Pjecer skoleporten. Udarbejdet den: Af: Senest opdateret: Mål for læseindsats i fase 3 Version 5 Side 16/28

Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man skolens indsats på læseområdet. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Hvad er fasens/årgangens formål med læseindsatsen? Eksempelvis: At eleven gennem egen indsats udbygger skriftsproget. Mål for læseindsatsen i fasen og/eller årgangen? Eksempelvis: At anvende studietekniske færdigheder at beherske studietekniske færdigheder at læse svenske og norske tekster. Hvilke tilbagevendende læsetiltag foregår i fasen eller på den enkelte årgang? Eksempelvis: Skønlitterært læsekursus procesorienteret skrivning materialer og værktøjer. Hvornår evalueres der og af hvem? Hvilke evalueringsværktøjer anvendes og hvorfor? Eksempelvis: Løbende evaluering i forhold til årsplan og individuelle elevmål læsetest nationale test klassekonferencer teammøder deltagelse i netværk på tværs af skoler. Hvilke parametre anvendes i den enkelte evaluering (sammenskriv evt. med foregående svar)? Eksempelvis: Læsehastighed indholdsforståelse. Hvilke procedurer anvender skolen i forhold til elever med læsevanskeligheder? Version 5 Side 17/28

Hvordan samarbejdes der med forældre om læseindsatsen? Hvordan synliggøres skolens læseindsats? Eksempelvis: Pjecer skoleporten. Udarbejdet den: Af: Senest opdateret: Version 5 Side 18/28

Bilag 2 Til vurdering, evaluering og beskrivelse af skriftsproglige færdigheder kan benyttes: Læsning KTI kontrolleret tegneiagttagelse DLB Dansk lyd og bogstav Læseevaluering på begyndertrinnet IL basis gruppeprøven Mini-SL 1 Mini-SL 2 OS64 OS120 SL60 SL40 LÆS5 Tekstlæseprøverne TL 1-5 Bogstavprøve Ordlæseprøve 1 Ordlæseprøve 2 Sætningslæseprøve 1 Sætningslæseprøve 2 Tekstlæseprøve 1-8 - børnehaveklassen - børnehaveklassen - børnehaveklasse - 2. kl. - fra børnehaveklassen til midten af 1. kl. - 1. klasse - 2. klasse - 1. klasse - 2. klasse - 3. klasse - 4. klasse - 5. klasse - 6. 10. klasse - børnehaveklasse og 1. klasse - 1. og 2. klasse - 2. 5. klasse - 1. og 2. klasse - 2. 5. klasse - 1. 6. klasse Individuel iagttagelse af læseudvikling: Læseiagttagelse (running record, læsejournal) - fra børnehaveklassen Læseraketten - fra børnehaveklassen 5. kl. Det gode læseforløb - fra børnehaveklassen Læseudviklingsskemaet LUS - fra børnehaveklassen 10. kl. Kan/kan næsten evaluering og status af elevens læseudvikling - fra børnehaveklassen 4. kl. Individuelle prøver: IL basis (Sprog og bogstav, Tekst og ord 1 og 2) - fra børnehavekl. 4. kl. IL mellem - fra 3. 7. kl. IL ungdom - fra 7. 10. kl. DL-prøven (Diagnostisk læse- og staveprøve) - fra læsebegyndere voksne Læsemåleren - fra 1. klasse Guide til læsning og skrivning - fra 1. klasse Skrivning/stavning Version 5 Side 19/28

Læseevaluering på begyndertrinnet IL-basis gruppeprøven Mini-SL 1 Mini-SL 2 Staveraketten Skriveraketten ST-prøverne 2 9 Funktionel stavning Kan/kan næsten Staveprøve 1 Staveprøve 2 Staveprøve 3 - fra børnehaveklasse 2. kl. - fra børnehaveklassen midten af 1. kl. - 1. klasse - 2. klasse - 1. 6. klasse - 1. 6. klasse - 2. 9. klasse - 1. 5. klasse - børnehaveklasse 4. kl. - 1. og 2. klasse - 2. 5. klasse - 4. 6. klasse Andre relevante iagttagelsesmaterialer CHIPS for småbørn og skolebørn Logbog Portfolio Diverse iagttagelsesmaterialer tilhørende læsebogssystemer (Klasselæsekonference) Version 5 Side 20/28

Bilag 3 Dansk formål, trinmål og slutmål i uddrag Med udgangspunkt i Fælles Mål 2009 bringes i dette bilag formålet for faget dansk samt i uddrag de trin- og slutmål, der vurderes at have relevans i relation til en skriftsprogspolitik. Formål Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Slutmål Efter 9. klassetrin Det talte sprog læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste. Det skrevne sprog læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse Version 5 Side 21/28

vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk. Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation. Trinmål Efter 2. klassetrin Det talte sprog udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk læse enkle tekster op med god artikulation lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. Det skrevne sprog læse anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Version 5 Side 22/28

læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste udvikle begyndende læserutiner finde og vælge bøger til egen læsning. Det skrevne sprog skrive skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster finde information i tekster og organisere idéer til egen skrivning disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst skrive de små og store bogstaver i håndskrift skrive på computer orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker. Sprog, litteratur og kommunikation vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser kende betydningen af de vigtigste ord og begreber være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold kende enkle sproglige virkemidler finde information i trykte og elektroniske medier. Trinmål Efter 4. klassetrin Det talte sprog videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk læse tekster op med tydelig artikulation og betoning. Det skrevne sprog læse Version 5 Side 23/28

anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse sig til danskfaglig viden læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier. Det skrevne sprog skrive skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning strukturere egen tekst kronologisk skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift skrive på computer med enkel skriveteknik anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet bruge skrivning til at fastholde og strukturere idéer og tanker. Sprog, litteratur og kommunikation kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikkefiktion kende brugen af sproglige virkemidler. Trinmål Efter 6. klassetrin Det talte sprog Version 5 Side 24/28

udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd. Det skrevne sprog læse beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. Det skrevne sprog skrive strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Trinmål Efter 9. klassetrin Det talte sprog Version 5 Side 25/28

Det skrevne sprog læse beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. Det skrevne sprog skrive beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder. Slutmål Efter 10. klassetrin Version 5 Side 26/28

Det talte sprog anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd. Det skrevne sprog læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier bruge læsning som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk. Det skrevne sprog skrive skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden Version 5 Side 27/28

Bilag 4 Funktionsbeskrivelse for læsevejledere i Ringkøbing-Skjern Kommune Læsevejlederne er uddannede ressourcepersoner på den enkelte skole primært i almenundervisningen. Læsevejlederne fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle og styrke elevernes læselyst, læse- og skrivekompetencer i hele skoleforløbet. Målet er at minimere gruppen af elever med læseproblemer. Læsevejlederen skal: i samarbejde med skoleledelsen udarbejde en udviklingsplan for læseindsatsen på egen skole med inddragelse af nyeste erfaringer, viden og forskning om læsning. koordinere læseindsatsen på skolen sammen med skolens ressourcegrupper: o Specialcentret o Fagudvalg o It-superbrugeren. deltage i netværksmøder med kommunens læse-stavekonsulenter (konsulenterne er tovholdere i forhold til netværksmøderne). være sparringspartner for lærere/team om indhold, metoder og materialevalg inden for læsning og stavning. være sparringspartner omkring en differentieret læseundervisning, hvor f.eks. holddannelse fremmer inklusion herunder brugen af it i undervisningen. vejlede lærere i at anvende forskellige løbende evalueringsmetoder til at følge elevernes læseudvikling, herunder brug af evalueringsværktøjer som f.eks. portefolio, LUS-skema og test. vejlede lærere/team i at opgøre testresultater og at anvende disse didaktisk. Det kan f.eks. ske på klassekonferencer/teammøder. i samarbejde med skolens læringscenter være med til at vejlede lærere/team om muligheder for læseudfordringer til særlig dygtige og interesserede elever, styrke den almindelige læselyst og faglig læsning. i samarbejde med dansklærere informere forældre om skolens læseundervisning. vejlede forældre om, hvordan de kan stimulere og understøtte deres børns sprog og læsning i fritiden. Dette kan f.eks. ske ved deltagelse i forældremøder, fremstilling og uddeling af foldere. Version 5 Side 28/28