Referat Møde/dato: Referent: Til stede: Ikke til stede: Møde i digitaliseringspanel for dagtilbuds- og grundskoleområdet den 10. december 2012 kl. 13.00-16.00 Heini Laursen Deltagere fra organisationerne: Claus Hjortdal, Skolelederne Poul Sørensen og Nicolas No Larsen, Danmarks Privatskoleforening Morten Møller, Dansk Friskoleforening Ole Borgå, Efterskoleforeningen Søren Christiansen, Kommunernes Landsforening Jesper Carlsen, Børne- og kulturchefforeningen Evy Stokholm, Danmarks Lærerforening Finn Juel Larsen og Stig Poulsen, Skole og Forældre Mathias Green og Tobias Ameland, Danske Skoleelever Trineline Forssling og Lise Schmidt-Nielsen, Danske Handicaporganisationer Daniela Cecchin, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Jakob Sølvhøj og Birgit Stechmann, Fag og Arbejde Deltagere fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU): Peter Pannula Toft og Christina Barfoed-Høj, Afdeling for Børn og Grundskole Tine Bak, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Thomas Fredenslund, Jakob Harder, Simon Reusc, Claus Berg og Heini Laursen, UNI C Forældrenes Landsforening Økonomi- og Koncernafdelingen, MBU UNI C København Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: uni-c@uni-c.dk www.uni-c.dk CVR-nr.: 13223459 16.01.2013 Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af det nye UNI C Thomas Fredenslund bød velkommen til det første møde i digitaliseringspanel for dagtilbuds- og grundskoleområdet. Han gav en kort præsentation af styrelsen, herunder at UNI C flytter hovedkvarter til Vester
2 Voldgade 123 ved årsskiftet og dermed flytter sammen med den øvrige del af Ministeriet for Børn og Undervisning. 2. Drøftelse af digitaliseringspanelets arbejde, herunder forventningsafstemning til form og indhold Thomas Fredenslund inviterede til en bordrunde, hvor deltagerne præsenterede sig selv og deres organisations vurdering af de vigtigste udfordringer lige nu på digitaliseringsområdet. Evy Stokholm, Danmarks Lærerforening, bemærkede, at Danmarks Lærerforening har fokus på, hvordan digitale læremidler kan anvendes i undervisningen, så den didaktiske del af fagene styrkes. Foreningen er opmærksom på, at der skal skabes en kompetenceudviklingsindsats, der sikrer at didaktikken bliver bragt ind i fagene. Kompetenceudviklingen vil hovedsagligt ske på skolen i fx fagteams, og ikke som traditionelle kurser. Mathias Green, Danske Skoleelever, bemærkede, at der ikke blot skal være fokus på de enkelte fag, men at der skal være et bredere fokus. Når app's eller digitale læremidler udvikles, så skal der mere fokus på, at disse rammer eleverne, som målgruppe. Eleverne har stærke it-kompetencer, og det er vigtigt, at de digitale læremidler målrettes eleverne. Claus Hjortdal, Skolelederne, bemærkede, at it er et middel, ikke et mål i sig selv. Vi er optaget af det, man kan kalde "samtidighed", dvs. hvordan tingene kan ske samtidigt. Udfordringen er, at it skal fungere, samtidig med en række andre ting. Lederne skal gå forrest, når der implementeres it på skolerne. Skolelederne er også optaget af, at det skal sikres, at midlerne til digitale læremidler bliver brugt bedst muligt. Claus Hjortdal opfordrede til digital tale på dansk bliver frikøbt, og bemærkede endvidere, at der i Norge er taget et sådan initiativ. Det er et godt mål at kunne gør noget tilsvarende i Danmark. Søren Christiansen, KL, bemærkede, at den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er udgangspunktet for kommunernes digitaliseringssats. Et mål med strategien er, at eleverne skal lære mere, ligesom der er fokus på, hvordan det kan ske. KL har også fokus på, at puljen til digitale læremidler bruges bedst muligt. Der skal ikke bare sættes strøm til bøger, men skabes en ny måde at lære på. Kommunerne er endvidere optaget af at etablere den infrastruktur, herunder skolernes trådløse internet, der i 2014 skal sikre eleverne adgang til velfungerende it i undervisningen. Endelig ser KL frem til at komme i gang med demonstrationsskoleforsøgene. Nicolas No Larsen, Danmarks Privatskoleforening, bemærkede, at Danmarks Privatskoleforening repræsenterer relativt små skoler og enheder. Der arbejdes meget med at erfaringsudveksle mellem skolerne omkring digitalisering. Danmarks Privatskoleforening arbejder endvidere
3 på, at der bliver adgang til digitale læremidler for alle. Der er meget fokus på folkeskolen i offentligheden, når der tales om digitalisering. Privatskoleforeningen vil gerne, at foreningens enheder får samme muligheder som øvrige skoler. Det kan fx være i forhold til datavarehus. Jakob Sølvhøj, FOA, bemærkede, at der er for lidt opmærksomhed på, hvordan it kan bruges i det pædagogiske arbejde, mens der er forholdsvis meget fokus på, hvordan it kan bruges til administration. FOA ønsker, at der kommer mere fokus på det pædagogiske og indholdsmæssige arbejde i dagtilbuddene, og at det er aktørerne snarere end leverandørerne, der sætter udviklingen på området. Endvidere ser FOA et behov for kompetenceudvikling af personalet. Der kan være bekymring for, at der bliver for meget konformitet og strømlining, og for at fokus rettes mod, hvad der kan komme op i systemet, frem for hvordan praksis i dagtilbuddene kan ændres. I værste fald kan det blive en drivkraft, der forstærker måletendensen. FOA vil gerne, at udviklingen skal gå i retning af at få ændret praksis. Finn Juel Larsen, Skole og Forældre, bemærkede, at det er vigtigt at sørge for, at alle elever i praksis har fri og lige adgang til de digitale læremidler, hvilket aktualiseres af især bring your own device strategierne. De digitale læremidler skal som udgangspunkt give mulighed for en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skole og Forældre finder det ønskværdigt med en procedure for kvalitetsvurdering af digitale læremidler. Skole og Forældre fremhævede vigtigheden af ForældreIntra, og ser det som et mål, at ForældreIntra ikke bare er et kommunikationsredskab, men også et procesredskab, der bruges af elev, lærer og forældre, når de evaluerer elevens udbytte af undervisningen og sætter nye mål for læringen. Det er nødvendigt at tænke skolebestyrelserne ind i forbindelse med køb af digitale læremidler, idet skolebestyrelserne ifølge loven skal godkende undervisningsmidlerne. Det skal indtænkes allerede i de overordnede rammer for puljen til indkøb af digitale læremidler. Daniela Cecchin, BUPL, bemærkede, at der er stigende fokus på digitalisering på alle institutionstyper, det gælder også vuggestuer. It skal udvikles som et pædagogisk redskab, så det bliver en naturlig del af arbejdet med børnene. I nogle institutioner er det allerede blevet en del af hverdagen. Der skal skabes en kreativ tilgang til it, og udvikles en kultur og ny måde at tænke på i forhold til børns læring og udvikling. Med it åbnes nye muligheder for at skabe inklusion. Nyuddannede pædagoger har i dag i højere grad end tidligere de digitale kompetencer med sig. Men der er også en gruppe pædagoger, der oplever de nye medier som en stor udfordring, såvel teknisk som pædagogisk, hvilket har betydning for kompetenceudviklingen. Morten Møller, Dansk Friskoleforening, bemærkede, at Dansk Friskoleforening repræsenterer nogle af de mindste enheder på undervisningsområdet, og at der er en del friskoler i tyndt befolkede områder. For disse skoler kan manglende båndbredde blive en udfordring, da det
4 ikke kan betale sig for teleudbyderne at investere i at få den nødvendige båndbredde ud til disse områder. Danmarks Friskoleforening ønsker, at skolerne selv kan vælge platforme, og det er derfor afgørende ved udvikling af digitale løsninger, at man ikke låser sig fast på bestemte platforme. Lise Schmidt-Nielsen, Danske Handicaporganisationer, bemærkede, at forældre skal inddrages, når der er tale om børn med handicap, og det skal sikres, at forældrene også kan kommunikere på de digitale medier. Digitale medier giver nye muligheder, men det kræver også, at lærerne får de rette pædagogiske redskaber til at bruge dem. Det er vigtigt med kvalitetsstandarder i forhold til digitale læremidler. Trineline Forssling, ligeledes fra Danske Handicaporganisationer bemærkede, at der er visse programmer og funktioner på EMU'en, der ikke kan bruges på ipad. Der er ønske om, at Elevintra i højere grad bliver tilpasset den enkelte elev. Det vil være godt med mulighed for digital tale til børn, der har behov for dette. Afholdelse af webinarer kan være en løsning, når lærerne skal på kursus. Ole Borgå, Efterskoleforeningen, bemærkede, at da der i 2003 blev afsat midler til it på efterskoleområdet, blev det klart, at der skulle udvikles en strategi for it på efterskolerne. Ordblindeskolerne var tidligt fremme og har fået lavet nogle programmer i verdensklasse. Det har inspireret andre efterskoler, så der i dag er bred anvendelse af it på efterskolerne. Efterskolerne skal ikke kun give eleverne faglige kompetencer, men også sørge for at eleverne får en række brede og sociale kompetencer. It skal bruges i en dannelsesmæssig sammenhæng. It er ikke svaret på alt, den gode gamle lærer er stadig relevant. Jesper Carlsen, Børne- og kulturchefforeningen, bemærkede, at børne- og kulturcheferne er optaget af arbejdet med kommunernes fælles digitaliseringsstrategi. Kommunerne er startet med digitalisering på skolerne, og der har hidtil kun i beskedent omfang være fokus på dagtilbudsområdet. På skoleområdet er vi optaget af udbygningen af infrastrukturen. Endvidere bemærkede Jesper Carlsen, at puljen til digitale læremidler er en god løftestang for de processer, der skal understøttes ude på skolerne. Thomas Fredenslund takkede for de mange nyttige input og bemærkede, at en række temaer var blevet nævnt flere gange, og at nogle af disse temaer kunne være relevante at tage på dagsordenen til kommende møder i digitaliseringspanelet. Det kunne være temaer om: Kompetenceudvikling Udmøntning af puljen til digitale læremidler SkoleIntra Inklusion og it
5 Endvidere foreslog Thomas Fredenslund, at regeringens reformudspil Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen bliver et emne på et kommende møde. Som afslutning på bordrunden bemærkede Thomas Fredenslund, at der kommer en ny version af EMU'en, der vil gøre EMU'en mere brugervenlig, ligesom det sikres, at indhold, programmer og funktioner så vidt muligt kan tilgås via alle typer udstyr, herunder tablets som fx ipad. Herefter fortalte Thomas Fredenslund om kommissoriet og digitaliseringspanelets formål, der dels er at give input til UNI C og dermed Ministeriet for Børn og Undervisning om it- og digitaliseringsanliggender, og dels sikre at områdets interessenter har adgang til at formulere strategiske behov og ønsker til UNI C vedrørende it-anliggender. Herudover får UNI C og ministeriet med digitaliseringspanelet mulighed for at orientere interessenterne om udviklingen på området. 3. Orientering om aktuelle tiltag i Ministeriet for Børn og Undervisning Jakob Harder orienterede om aktuelle tiltag med særlig relevans for digitalisering på dagtilbuds- og grundskoleområdet, og fortalte bl.a. om regeringens udspil Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen, Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsprogram for fremtidens dagtilbud samt etableringen af skoleledernetværket. Jakob Harder bemærkede, at han på alle områder ser en klar tendens til at fokus for digitaliseringen flytter sig fra administrativ brug af it til pædagogisk brug af it. Jakob Harder bemærkede, at regeringen i udspillet til et fagligt løft af folkeskolen foreslår, at it anvendes i højere grad end tidligere til tests og prøver. Mathias Green, bemærkede hertil, at Danske Skoleelever gerne vil have nytænkt prøver og test, og at Danske Skoleelever gerne vil bidrage til dette. Tine Bak, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, fortalte bl.a., at ministeriet er i gang med at undersøge, hvordan man i forbindelse med prøver og eksamen kan give adgang til internettet, ligesom der også ses på, hvordan prøverne kan gøres mere interaktive. Med henvisning til notatet om digitalisering indenfor MBU's område bemærkede Claus Hjortdal, Skolelederne, at kommunikation mellem lærere og forældre allerede i høj grad er digital, og dermed ikke analog, som det fremgår af notatet. Hertil kommenterede Jakob Harder, at han er enig, og at det nok i højere grad er kommunikationen mellem pædagoger og forældre, der er potentiale i at digitalisere. Jakob Sølvhøj, FOA, bemærkede, at der er udviklet værktøjer til at måle det æstetiske børnemiljø, og udtrykte bekymring for, om den type værktøjer kan bringe os videre. Fokus skal flyttes, så det ikke bliver for orienteret mod måling.
6 Hertil svarede Christina Barfoed-Høj, Afdeling for Børn og Grundskole, at it er et vigtigt element i ministeriets udviklingsprogram for dagtilbud. Hovedformålet med de syv frivillige faglige kvalitetsredskaber fra det tværoffentlige projekt "Faglige Kvalitetsoplysninger" er at understøtte den lokale kvalitetsudvikling og give den enkelte pædagog et praksisnært redskab, der kan bidrage til at måle kvaliteten og dermed anvendes som led i udviklingen af det pædagogiske arbejde. Herefter orienterede Jakob Harder om indsatsen for øget anvendelse af it i folkeskolen og ridsede de fire initiativer i indsatsen op: Støtte til indkøb af digitale læremidler herunder etablering af rammerne for en eller flere markedsbaserede distributionsplatforme, der giver lærere og elever nem og overskuelig adgang til de digitale læremidler. Adgang til velfungerende it i undervisningen. Klare mål for brugen af it og digitale læremidler og læringsmål. Forskning i it-baserede læringsformer og demonstrationsskoleforsøg. Evy Stokholm, Danmarks Lærerforening, bemærkede med henvisning til initiativet om forskning i it-baserede læringsformer og demonstrationsskoleforsøg, at hvis man skal kunne måle effekt, så skal det forløbe over mange år, og at hun kan blive bekymret, hvis man tror, at effekten kan måles på kort sigt. Hertil svarede Jakob Harder, at der er behov for effektmålinger på de indsatser, der finansieres via offentlige midler. Kunsten er, at definere de effektmål, der meningsfyldt kan opgøres på kort sigt, fx oplevet effekt. Lise Schmidt-Nielsen, Danske Handicaporganisationer, spurgte til, hvad der gøres for at sikre, at lærerne kan gøre brug af it i undervisningen. Hertil svarede Jakob Harder, at der er lagt op til en stor satsning på kompetenceudvikling, og at han forventer kompetenceudviklingen primært vil ske gennem de teams, der er i kommunerne. Der var flere deltagere, der nævnte vigtigheden af, at lærere og pædagoger kan anvende de digitale værktøjer didaktisk, og at der er behov for at kompetenceudvikle lærere og pædagoger. Der var generel tilslutning til den opfattelse, at kompetenceudviklingen skal tage udgangspunkt i lærernes og pædagogernes hverdag på skolen eller institutionen, og at kompetenceudvikling ikke skal tænkes som kurser. 4. Regeringens digitaliseringsreform af velfærdsområderne Simon Reusch orienterede om MBUs deltagelse i arbejdet med regeringens tværoffentlige digitaliseringsreform af velfærdsområderne, samt at
7 Thomas Fredenslund er MBUs repræsentant i den tværoffentlige styregruppe for digitaliseringsreformen. De overordnede politiske målsætninger for reformen er: Mere effektiv og sammenhængende service Borgerne skal være aktive medspillere Mere kvalitet og bedre resultater Erhvervspotentialet skal udnyttes til gavn for vækst og beskæftigelse Udfordringen er at identificere de digitaliseringsinitiativer, som bedst understøtter de politiske målsætninger bag reformen, og det er følgelig særligt vigtigt for UNI C at sikre at de projekter, som understøtter de politiske målsætninger indenfor MBUs ressort, identificeres og beskrives. I forlængelse af orienteringen fra Simon Reusch bemærkede Thomas Fredenslund, at målsætningen om gøre borgene til aktive medspillere er et nyt element i forhold til børne- og undervisningsområdet. Det har i lang tid været en målsætning for digitalisering på sundheds- og socialområdet. På børne- og undervisningsområdet er det en interessant målsætning fx i forhold til inklusion. Der var en generel drøftelse af bring your own device strategien, og det blev i den sammenhæng bemærket, at der er behov for at skolerne, som et supplement investerer i udstyr til eleverne, så det sikres, at alle elever har fri og lige adgang til undervisningsmidler. Thomas Fredenslund fortalte afslutningsvis, at det forventes, at der som led i arbejdet med digitaliseringsreformen af velfærdsområderne bliver udsendt en debatpjece ultimo februar 2013, og at debatpjecen kan blive et emne, som skal drøftes på næste møde i digitaliseringspanelet. 5. Afrunding Thomas Fredenslund takkede for et godt møde og fortalte, at deltagerne og deres organisationer er meget velkomne til at kontakte sekretariatet mellem møderne, fx hvis man har forslag eller input til dagsordenspunkter til kommende møder i digitaliseringspanelet. Endvidere fortalte Thomas Fredenslund, at UNI C, udover møderne i digitaliseringspanelet, gerne vil holde bilaterale møder med deltagerne og deres organisationer, hvis der er behov eller ønske om det. Næste møde i panelet bliver i marts eller april 2013.