8 Josijas reform TIL SABBATTEN 21. NOVEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der havde ikke tidligere været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin styrke vendte om til Herren, helt efter Moses lov, og efter ham kom der ingen som han (2 Kong 23,25). Forældre ved, hvor svært det er at se børn foretage valg, som vil skade dem, især hvis det sker, når børnene er store og uden for forældrenes kontrol. Denne smerte gælder selvfølgelig ikke kun for forældre og børn; hvem har vel ikke på et eller andet tidspunkt oplevet, at en ven eller et familiemedlem eller andre foretog et valg, som man vidste ville være ødelæggende for dem? Dette er en uheldig side af, hvad det vil sige at have en fri vilje. En fri vilje, især en fri moralsk vilje, betyder intet, hvis vi ikke har frihed til at foretage forkerte valg. Et frit menneske, som kun kan vælge det rigtige, er egentlig ikke fri, og egentlig heller ikke virkelig moralsk. En stor del af Bibelen er derfor historien om Gud, der advarer sit folk om ikke at foretage forkerte valg. Dette er også i høj grad, hvad Jeremias Bog handler om: Guds indtrængende opfordringer til sit udvalgte folk, fordi han respekterer deres frie vilje og valg. Og selv om de fleste af beretningerne desværre ikke har en god afslutning, vil vi i denne uge se et glimt af håb. Vi vil se en af de få konger, som i anvendelsen af sin frie vilje valgte at gøre det, der var ret i Herrens øjne. Ugens tekster 2 Krøn 33 Hab 1,2-4 2 Kong 22 Fil 2,3-8 2 Kong 23,1-28 1 Kor 5,7 76
SØNDAG 15. NOVEMBER 2015 Manasse og Amons regeringstid Uanset, hvor meget vi holder af at tale om objektivitet, om at se tingene, som de virkelig er, er vi mennesker håbløst subjektive. Vi ser ikke verden, som den egentlig er, men som vi er. Og fordi vi er syndige mennesker, vil vores fordærv have indflydelse på vores opfattelse og fortolkning af verden omkring os. Hvordan kan vi ellers forklare en person som Manasse af Juda (ca. 686-643 f.kr.), især de tidlige år af hans frygtelige frafald? Det er svært at forestille sig, hvordan han over for sig selv kunne retfærdiggøre de modbydelige og frygtelige ting, der florerede i Juda. 2 Krøn 33 Hvad fortæller denne beretning om, hvor fordærvet kong Manasse var? Men hvad lærer den os også om Guds villighed til at tilgive? Der er ingen tvivl om, at det kunne få hvem som helst til at gennemtænke sit liv og sine handlinger, hvis man med bånd og lænker blev ført i fangenskab i Babylon. Men teksten er tydelig: Manasse angrede virkelig sine handlinger, og da han var blevet genindsat på tronen, forsøgte han at rette op på de onde ting, han havde gjort. Men skaden var desværre større, end han måske havde forestillet sig. Men selv om han angrede dybt, var det for sent at redde riget fra det fordærv, som den langvarige afgudsdyrkelse havde medført. Mange af indbyggerne var snublet og rejste sig aldrig mere. (Ellen White, Profeter og konger, s. 188). Og endnu mere uheldigt var det, at Manasses egen søn Amon var en af dem, der var blevet kraftigt påvirket af Manasses frafald. Amon overtog tronen efter sin fars død, og han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, sådan som hans far Manasse havde gjort. Han bragte slagtofre til alle de gudebilleder, hans far Manasse havde lavet, og dyrkede dem (2 Krøn 33,22). Men i modsætning til sin far vendte han aldrig om fra sine onde veje. Til at tænke over Hvem har ikke personligt erfaret de frygtelige følger af synd, selv om den er blevet tilgivet? Hvilke løfter kan vi tage til os om sejr over synd? Hvorfor ikke gøre brug af disse løfter her og nu, så du ikke behøver at lide under de frygtelige konsekvenser, som din synd kan føre med sig? 77
MANDAG 16. NOVEMBER 2015 En ny konge En prædikant sagde engang: Vær forsigtig med, hvad du beder om. Det kan være, du får det. Israel havde bedt om og længtes efter at have en konge ligesom alle de andre nationer rundt om dem. De fik, hvad de bad om, og meget af Israels historie efter dommertiden er historien om, hvordan disse konger faldt fra og dermed også førte hele nationen til frafald. Men der var undtagelser, som fx kong Josija, som overtog tronen i 639 f.kr. og herskede til 608 f.kr. 2 Krøn 33,25 Hvad var årsagerne til, at der kom en ny konge på tronen? Selv om demokrati skal være et folkestyre, er det ikke sådan, man forventer, at det skal foregå. Ikke desto mindre gjorde folket deres ønsker tydelige, og det skete, som de ønskede. Den unge konge besteg tronen i en tid med store omvæltninger, frafald og vold, selv i de øverste lag af regeringen. Mange af de, som var trofaste i landet, undrede sig over, om Guds løfter for det gamle Israel nogen sinde ville blive opfyldt. Menneskeligt set så det ud, som om det næsten var umuligt, at Guds plan med det udvalgte folk kunne gennemføres. (Ellen White, Profeter og konger, s. 188). Hab 1,2-4 Disse trofaste menneskers bekymringer kom til udtryk i Habakkuks ord. Hvad siger profeten? Desværre ville løsningen på problemet med undertrykkelse, vold, strid og lovløshed komme nordfra, fra babylonierne, som Gud ville bruge til at fælde dom over sit frafaldne folk. Som vi hele tiden har set, havde det ikke behøvet at gå sådan. Men fordi de nægtede at omvende sig, måtte folket opleve straffen for deres synd. Til at tænke over Hvor tit synes Guds plan at være umulig at gennemføre, set ud fra en menneskelig synsvinkel? Hvad fortæller dette os om, at vi har brug for at handle i tro ud over det, vi ser eller til fulde forstår? 78
TIRSDAG 17. NOVEMBER 2015 Josija på tronen Josija var otte år, da han blev konge, og han regerede enogtredive år i Jerusalem. Hans mor hed Jedida og var datter af Adaja fra Boskat. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne; han fulgte helt i sin fader Davids spor og veg ikke til højre eller til venstre (2 Kong 22,1-2). Hvad er bemærkelsesværdigt ved denne tekst, når man tænker på omstændighederne omkring hans overtagelse af tronen? Bibelen giver ingen forklaring på denne unge mand. Når man tager omstændighederne i betragtning, var han forudbestemt til at blive lige så frafalden og ond som sin far. Men det blev han ikke. Af en eller anden grund valgte han en anden vej, og det skulle komme til at have en positiv, omend begrænset, indflydelse på landet. 2 Kong 22 omtaler, hvad Josija gjorde med hensyn til templet. Der var gået mange, lange århundreder fra templets indvielse under Salomo frem til Josijas reform (622 f.kr.). Kongerne havde egentlig slet ikke taget vare på templet. Med tiden var disse engang så smukke bygninger begyndt at falde sammen. Den unge konge så, at templet ikke længere var egnet til tilbedelse på grund af de mange års forsømmelse. 2 Kong 22,3-7 Hvad gjorde Josija, da han opdagede, at templet var i så dårlig stand? I dag ville vi nok sige, at Josija sendte sin finansminister til ypperstepræsten for at bede ham om at planlægge og have opsyn med det materiale og arbejde, der skulle til for at renovere templet. De behøvede ikke at stå til regnskab for de midler, de blev betroet; for de handlede med stor trofasthed. Af en eller anden grund havde Josija tillid til dem, og så vidt vi kan læse ud fra teksten, levede de op til denne tillid. Til at tænke over Det er meget godt at sætte templet i stand; men hvad er til syvende og sidst det afgørende for sand vækkelse og reform? (Se Fil 2,3-8.) 79
ONSDAG 18. NOVEMBER 2015 Lovbogen Istandsættelsen af templet, Israelitternes centrum for tilbedelse i lange tider, var vigtig; men istandsættelsen af en bygning var ikke det eneste, der var behov for. Selv den smukkeste og rigest udsmykkede bygning, som har til hensigt at hjælpe de tilbedende til at opleve noget af Guds magt og storhed, er ikke i sig selv nok til at vække gudfrygtighed blandt folk. Historien er fuld af sørgelige eksempler på mennesker, som det ene øjeblik tilbad i en smuk kirke et eller andet sted, og det næste øjeblik gik ud og begik en grusomhed, som måske endda var foranlediget af det, de havde lært i den smukke bygning. 2 Kong 22,8-11 Hvad skete der under istandsættelsen af templet? Hvorfor har Josijas reaktion på disse begivenheder så stor betydning? De fandt dele af Moses lovbog. Bibelen siger ikke, hvilken del det var, eller om det var hele lovbogen. Den havde sandsynligvis været begravet inde i en af murene i templet. 2 Kong 22,12-20 Hvilket budskab fra Gud havde Hulda til folket? Hvad burde disse ord sige os i dag? Hulda overbragte det samme budskab, som Jeremias allerede flere gange havde profeteret. De, som havde vendt sig bort fra Herren, havde gennem deres gerninger gravet deres egen grav, og de kom til at bære følgerne af det. Herren lod Hulda give Josija meddelelse om, at Jerusalems ødelæggelse ikke kunne afværges. Folket kunne ikke undgå deres straf, selv om de ydmygede sig for Gud nu. Deres sanser var blevet sløvet så længe på grund af synd, at de snart ville begå de samme synder igen, hvis de ikke blev straffet. Profetinden sagde: Dette siger Herren, Israels Gud: Sig til den mand, som har sendt jer til mig: Dette siger Herren: Jeg bringer ulykke over dette sted og over dem, der bor her, alt det, der står i den bog, som Judas konge har læst, fordi de svigtede mig og tændte offerild for andre guder, så de krænkede mig med deres hænders værk; derfor er min vrede flammet op mod dette sted, og den skal ikke slukkes vers 15-17. (Ellen White, Profeter og konger, s. 195). 80
TORSDAG 19. NOVEMBER 2015 Josijas reform Til trods for advarslerne om den kommende ødelæggelse, var Josija besluttet på at gøre det, der var ret i Herrens øjne. Ulykkerne kunne måske ikke afværges; men selv om Herren havde kundgjort Himlens straffedomme, undlod han ikke at give folket lejlighed til at angre og omvende sig. Josija så i dette, at Gud var villig til at blande sin straf med nåde, og besluttede at gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at gennemføre grundige reformer. (Ellen White, Profeter og konger, s. 195). 2 Kong 23,1-28 Hvad var kernen i den reform, som den trofaste konge forsøgte at udføre blandt sine frafaldne undersåtter? Hvad fortæller disse handlinger om, hvor slemt det i virkeligheden stod til blandt dem, der var Guds udvalgte folk? Josija samlede hele folket i Jerusalem for at forny deres pagt med Gud. Den nyopdagede lovbog blev læst, og derefter aflagde de en ed på, at de ville følge Israels Gud. Kongen udførte ikke selv disse handlinger; han bad dem, der havde det åndelige ansvar, om at gøre det nødvendige. For eksempel var der i templet gennem århundreder blevet samlet forskellige statuer og symboler, der havde været med til at gøre andre folks afgudsdyrkelse populær i Israel. Nogle gange havde disse ting været en del af fredsforhandlinger og var blevet påtvunget landet; andre gange udstillede kongerne dem for at tilkendegive deres pacificering, deres tegn på overgivelse. Men uanset baggrunden hørte de ikke hjemme i templet, og Josija befalede, at de skulle fjernes og ødelægges. Påskefejringen under Josijas reform foregik ikke kun i de enkelte familier, som det havde været skik; men hele folket fejrede den sammen. Påskefejringens symbolske budskab for folket var, at de nu havde lagt den forgangne tid bag sig og var gået ind i en ny tid, hvor de lovede at tjene den sande Gud, som havde ført dem ud af Egypten, som havde givet et hjemland for stammerne, som han havde lovet, og som var med dem i deres liv hver dag. 1 Kor 5,7 Betydningen af at fejre påsken som nation var, at de nu, i hvert fald ideelt set, begyndte noget nyt; for alt det gamle var forbi. Hvad bør fejringen af påsken betyde for os som syvende dags adventister i dag? 81
FREDAG 20. NOVEMBER 2015 Til videre studium Som vi så tidligere, kan vi ud fra de reformer, Josija var nødt til at foretage, se, hvor dybt Israel var faldet. Hvordan var det sket? På en måde er svaret meget let: fordi hele menneskeheden er faldet så dybt. Hvor dybt menneskeheden er faldet blev vist i et berømt eksperiment ved Yale University i 1960erne. Deltagerne blev udvalgt tilfældigt gennem avisannoncer og fortalt, at de skulle give elektriske chok til folk, som var fastbundet til stole i et andet værelse. Knapperne, der udløste disse chok, var markeret fra Svagt chok til Fare! Alvorligt chok, plus to mere, der var markeret med XXX. Deltagerne blev bedt om at give elektriske chok i overensstemmelse med de ordrer, som den ledende videnskabsmand gav. Når de gjorde det, kunne deltagerne høre skrig og råb om nåde fra menneskene i det andet værelse. I virkeligheden var dette kun skuespil; de fik slet ingen elektriske chok. Pointen med eksperimentet var at finde ud af, hvor langt disse normale deltagere ville gå i at tilføje, hvad de troede var smerte mod andre, som de slet ikke kendte, bare fordi de var blevet beordret til at gøre det. Resultaterne var skræmmende. Selv om mange af deltagerne blev nervøse, oprørte og til og med vrede, var det chokerende resultat, at 65 procent ikke lod være med at give de kraftigste chok til disse mennesker samtidigt med, at de virkelig troede, at de tilføjede dem smerte. Almindelige mennesker, skrev den videnskabsmand, der foretog eksperimentet, der ganske enkelt udfører deres opgave, og som ikke har nogen speciel fjendtlig holdning, kan blive redskaber i en frygtelig ødelæggelsesproces. Hvor mange almindelige mennesker har ned igennem historien og også i dag gjort frygtelige ting? Alt for mange! Hvorfor? Som kristne kender vi svaret. Vi er ganske enkelt alle syndere. Spørgsmål til drøftelse 1. Hvad fortæller historien om Josijas reform os om betydningen af Guds ord i vores liv? 2. Der kunne stilles et meget relevant spørgsmål: Hvis det var for sent at afværge den kommende katastrofe, hvorfor så opfordre til anger og vækkelse og reformation? Hvad var hensigten? Hvad ville du svare? Kan begrundelserne måske findes i den indflydelse, en sådan vækkelse ville have på den enkelte, selv om det var for sent at redde landet som et hele? 82
DIALOG TIL SABBATTEN 21. NOVEMBER 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Konge- og Krønikebøgerne indeholder for næsten alle kongerne i Juda og Israels historie en kort udtalelse, som beskriver, om de var gode, fulgte Herren eller det modsatte. Prøv at finde dem eller fordel dem blandt klassens medlemmer. Udarbejd en liste. Lav en oversigt over de fester, som blev afholdt i templet i Jerusalem, nogle indstiftet på Sinaj, andre tilføjet i historiens løb, Søg om fornødent eksperthjælp. - Fastslå, hvornår på året de faldt. - Hvilke af disse fester er omtalt i evangelierne i Det Nye Testamente? Uddybende spørgsmål Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Prøv at lave en liste over nogle af de storslåede bygningsværker, som er blevet konstrueret i historiens løb for at blive brugt til tilbedelse, som fx Peterskirken i Rom, dens afrikanske genpart, Hagia Sophia i Istanbul m.fl. - Hvad tror du er tiltrækningen ved at tilbede i sådanne omgivelser? Hvilke problemer finder du i forbindelse med disse bygningers tilblivelse og historie? - Er gudstjenester sådanne steder for upersonlige? - Hvilken betydning har en bygnings skønhed og æstetik for vores tilbedelse? Er den ligegyldig? Bør vi gøre mere eller mindre ud af det æstetiske? Hvad kan vi gøre for at gøre vores gudstjenester mere tiltalende for mennesker, for hvem æstetik betyder meget? - Hvordan ser din kirkebygning ud i sammenligning? Kan/skal der gøres noget for at forbedre den? - Hvordan tror du, at den himmelske gudstjeneste er at sammenligne med tilbedelsen i alle disse jordiske bygninger? Hvordan ville dit liv blive beskrevet, hvis en inspireret forfatter kortfattet skulle gengive dit livsværk og din livsholdning, ligesom kongernes i Israel? Hvilke fester fejres kollektivt i dagens Danmark? Hvilke af disse er religiøse? Har nogen af dem bibelsk baggrund? - Hvordan kan du og din menighed i udadvendt mission udnytte, at mennesker i Danmark ved jul og påske kan være mere åbne for de bibelske beretninger? 83
DIALOG TIL SABBATTEN 21. NOVEMBER 2015 Baggrund Som adventister har vi aldrig gjort det til en forpligtelse at følge et kirkeår med religiøse fester, fordi vi ikke finder sådanne indstiftet og forordnet i Skriften. De gammeltestamentelige fester var alle forbilleder på tjenesten i den himmelske helligdom i den kristne tidsalder. Den himmelske tjeneste forudsætter Jesu offerdød på korset. Vi har derfor som adventister ikke officielt fejret nogen anden hellig tid end sabbatten, der blev indstiftet ved skabelsen og er gyldig for alle mennesker til alle tider. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke sammen med andre kristne i vores samfund kan fokusere på de bibelske begivenheder, når de fejres i kristenheden, hvad enten det er Jesu fødsel eller hans død og opstandelse. NOTER 84
NOTER TIL SABBATTEN 21. NOVEMBER 2015 85