Erfaringer med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen af de ældste elever

Erfaringer med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen af de ældste elever Af Pia Paustian og idrætslærere fra 5 folkeskoler i Danmark

Indledning og baggrund... 3 Målet med SKUD-projekterne 2007/2008... 4 Metode... 4 Deltagere... 4 Projektledelse... 5 Anvendte redskaber... 5 Elevmedbestemmelse... 5 Forudsætninger for at arbejde med elevmedbestemmelse... 5 Erfaringer med projektdeltagelse... 6 Erfaringer med elevmedbestemmelse... 6 Resultater af udviklingsarbejdet... 8 Konklusioner... 9 Perspektivering... 9 Bilag 1: Ladder of participation... 10 Bilag 2: Undervisningsform... 11 Bilag 3: I hvilke aspekter kan eleverne være medbestemmende?... 12 Bilag 4: Den dynamiske årsplan... 13 Bilag 5: Hillerødmodellen 4 forskellige undervisningsmuligheder... 15 Bilag 6: Spilhjulet... 16 Bilag 7: Perspektiver i idrætsundervisningen... 17 Bilag 8: Handlekompetencens struktur og kvaliteter... 18 Konkrete eksempler på elevmedbestemmelse... 19 Rapporten er udarbejdet af: Pia Paustian Skoleidrættens Udviklingscenter University College Syd Lembckesvej 3-5 6100 Haderslev ppa@ucsyd.dk Idrætslærerne er fra følgende skoler: Hjortebroskolen, Kløvermarken 2, 6100 Haderslev Jersie Skole, Åsvej 5, 2680 Solrød Strand Skovbakkeskolen, Tværgade 12, 8300 Odder Tune Skole, Skolegade 10, 4030 Tune Øsby Skole, Flovtvej 3, 6100 Haderslev SKUD 2009 2

Indledning og baggrund Skoleidrættens Udviklingscenter (SKUD) 1 har til formål at arbejde for at optimere idrætsundervisningen på baggrund af EVA-rapportens 2 anbefalinger. Det skal ske ved at indsamle, dokumentere, formidle, skabe, anvende og opbevare viden om sundhed, børn og idræt, og SKUD vil gennem samarbejde med andre aktører på området arbejde for: - at fremme børn og unges sundhed, fysiske aktivitet og læring - at gennemføre udviklingsarbejde og deltage i forskning, som udvikler viden om metoder, der fremmer fysisk aktivitet i skolen og skolens nærmiljø - at bidrage til, at resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder omsættes til praktiske indsatser og formidles til de mange interessenter I skoleåret 2006/2007 samarbejdede SKUD med 12 skoler omkring udviklingsprojekter omhandlende mål, evaluering og progression i idrætsundervisningen. Rapporten kan ses på hjemmesiden www.skud.nu. Erfaringerne fra udviklingsprojekterne viste, at det er muligt at øge det idrætslige engagement hos lærere og elever, og de idrætslige færdigheder hos eleverne, når der blev fokuseret på de tre elementer; mål, evaluering og progression. For at øge motivationen og den aktive deltagelse og læring hos eleverne blev det endvidere foreslået, at løsningen kunne være undervisningsdifferentiering og elevmedbestemmelse hos de ældste elever. Et er at forslå hvad der måske kan være løsningen på problemet, noget andet er hvordan det skal effektueres, og sidst men ikke mindst svaret på om det er en del af løsningen. Således arbejdede SKUD i skoleåret 2007/2008 med udviklingsprojekter på i alt 11 skoler, med følgende to temaer: - Er det elevmedbestemmelse, samtaler om faget og fagets muligheder, der skal til, for at eleverne på de ældste klassetrin bliver mere motiverede for idræt og bevægelse i skolen? - Hvordan skal/kan der arbejdes med undervisningsdifferentiering i idræt, så den enkelte elev udfordres i forhold til elevens forudsætninger/færdigheder? Temaerne er også udvalgt på baggrund af EVA-rapportens konklusioner og anbefalinger: Idrætslærerne skal i faggruppen drøfte hvordan de kan motivere eleverne i de ældste klasser til idræt gennem medbestemmelse og ved at involvere dem i tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er herunder vigtigt at afklare forskelle på valgfrihed og den medbestemmelse som er fastlagt i folkeskoleloven. (s.34 og s.109) 1 Skoleidrættens Udviklingscenter blev en realitet på et stiftende bestyrelsesmøde den 10. april 2006 mellem CVU Sønderjylland og Dansk Skoleidræt. Fordelingen mellem de to parter er således, at CVU Sønderjylland i Haderslev tager sig af udviklingsdelen, mens Dansk Skoleidræt i Nyborg tager sig af kommunikationen. 2 Idræt i folkeskolen, Et fag med bevægelse, Danmarks evalueringsinstitut, 2004 SKUD 2009 3

Denne rapport vil opsamle erfaringerne med udviklingsarbejderne om elevmedbestemmelse. Rapporten om undervisningsdifferentiering i idræt kan ligeledes ses på www.skud.nu. Målet med SKUD projekterne 2007/2008 At få viden om fordele og ulemper ved brug af elevmedbestemmelse og undervisningsdifferentiering i idræt At undersøge undervisningsdifferentierings og elevmedbestemmelses anvendelighed i forhold til tid, rammer og indhold i idrætsundervisningen At afprøve forskellige tiltag i bestræbelserne på at styrke idrætten og bevægelseskulturen i skolens hverdag At undersøge hvorledes brug af elevmedbestemmelse kan medvirke til øget motivation hos de ældste elever At undersøge hvorledes brug af undervisningsdifferentiering kan udfordre den enkelte elev i forhold til elevens forudsætninger/færdigheder? Metode Deltagere Der blev i sommeren 2007 søgt skoler til projektet. Der skulle bruges seks skoler til hvert projekt. Geografisk fordelte de sig således: Jylland: Hjortebroskolen - Haderslev, Skovbakkeskolen - Odder, Øsby Skole - Haderslev. Sjælland: Jersie Skole - Solrød Strand, Tune Skole - Roskilde, Kaptajn Johnsens Skole - Frederiksberg Større by (tre skoler), mindre by (to skoler), lille by (en skole) Skolestørrelse: 200-300 elever, en skole 300-400 elever, en skole 400-500 elever, to skoler 600-700 elever, en skole Antal deltagende idrætslærere fra de enkelte skoler: En til to deltagende idrætslærere (to skoler) Flere end to idrætslærere (tre skoler) En enkelt skole meldte fra i november 2007. SKUD 2009 4

Projektledelse Udviklingsprojektet er blevet ledet af en udviklingskonsulent i SKUD. Udviklingskonsulenten har besøgt hver af de fem skoler fire gange i løbet af projektperioden. Formålene med besøgene har været at støtte idrætslærerne i at udvikle og afprøve metoder i idrætsundervisningen, som kunne bidrage til elevmedbestemmelse, afprøve forskellige tiltag i bestræbelserne på at styrke idrætten og bevægelseskulturen i skolens hverdag, samt at undersøge hvorledes brug og udvikling af modeller og forskellige undervisningsmetoder/-pædagogikker kan være motiverende for eleverne. Besøgene er afviklet i fire perioder efter følgende skabelon: I. September/Oktober 07: Opstart og information om projektet II. November/December 07: Evaluering af første afprøvede forløb og forberedelse til næste periode III. Marts 08: Evaluering af forløb siden november/december og evt. igangsætning af nye forløb IV. Maj 08: Opsamling på afviklede forløb og interview af deltagende lærere Anvendte redskaber Idrætslærerne har i samråd med udviklingskonsulenten afprøvet forskellige metoder, modeller og pædagogikker til elevmedbestemmelse på kortere og længere forløb i den normale idrætsundervisning. Indsatsen har således kun været rettet mod indholdet i idrætsundervisningen, og der er f.eks. ikke tilført klasserne flere undervisningstimer for undervisningen som følge af deltagelse i projektet, men tager alene udgangspunkt i de forhold, der ellers er gældende på de respektive skoler. Det vil sige, at projektets resultater og erfaringer er opstået ud fra de vilkår idrætsundervisningen har haft på den enkelte skole. De deltagende skoler modtog et mindre honorar til dækning af udgifter i forbindelse med projektdeltagelsen. Elevmedbestemmelse Forudsætninger for at arbejde med elevmedbestemmelse Der er flere metoder, redskaber og begrebsrammer, hvori man kan tage sit udgangspunkt, når man vil arbejde med elevmedbestemmelse. Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart i hvilken grad eleverne skal have medbestemmelse. Ladder of participation 3 og skemaet med demokratisk autoritær undervisningsform 4 dannede baggrund for det første mødes oplæg mellem udviklingskonsulenten og de involverede lærere. Disse modeller blev bragt i spil i en diskussion om lærergruppens forståelse af begrebet elevmedbestemmelse. 3 Politik for mad og måltider i daginstitutioner og skoler, Karsten Sørensen, CVU Sønderjylland, 2007. Se bilag 1. 4 Undervisning og læring, s. 366 + 367, Red. Signe Holm-Larsen m.fl., Kroghs forlag, 2005. Se bilag 2. SKUD 2009 5

Hillerødmodellen 5 og den dynamiske årsplan 6 blev introduceret og senere anvendt som redskaber til lærernes planlægning og overvejelser om, hvori elevmedbestemmelse kunne bestå i forskellige genstandsfelter for undervisningsforløbenes indhold og form. Som redskaber i teori og praksis kan bl.a. anvendes spilhjulet 7, men også en model fra det forrige faghæfte for idræt omkring; fagligt indhold, handleformer og perspektiver i idrætsundervisningen 8. Disse redskaber viste sig at være særdeles anvendelige i undervisningssammenhæng. Erfaringer med projektdeltagelse I forbindelse med deltagelse i et projekt kan det være vanskeligt udelukkende at fokusere på en ting f.eks. elevmedbestemmelse. Stort set alle lærerne har da også meldt sig til projektet på grund af en generel interesse og engagement i udvikling og forbedring af deres idrætsundervisning. Således bliver det naturligvis også en opgave at udelukke andre effekter, end det man oprindelig ønskede at undersøge og udvikle på. Der kan jo være positive effekter blot ved deltagelse i projektet, f.eks. bedre forberedelse, målsætning og evaluering som udviklingsprojekterne fra sidste år viste. En del af lærernes udsagn viser også, at helt overordnet har de gjort sig mange positive erfaringer ved blot at melde sig til projektet: Projektet har øget faggruppens samarbejde, videndeling, pædagogik, didaktik men også i praksis ved at bruge hinandens faglighed i enkelte forløb hos hinanden. Citat fra idrætsteam i projektet Den øgede motivation kunne også være, at vi har lavet noget andet, end det de plejer at lave i idræt. Citat fra idrætslærer i projektet Erfaringer med elevmedbestemmelse En af faldgruberne ved elevmedbestemmelse kan være, at underviseren ikke helt har klargjort, hvilken rolle og kompetencer eleverne og underviseren har. Dette kan føre til frit valgs metoden og selvbestemmelse hvad har I lyst til i dag? Dette har naturligvis intet med kvalificeret undervisning at gøre, og heller ikke medbestemmelse. Flere skoler fandt også, at deres måde med at lade eleverne vælge mellem tre/fire aktiviteter ikke på nogen måde garanterede at faghæftet blev opfyldt, hvis ikke der lå dybere overvejelser bag de udbudte aktiviteter, og hvem der kunne vælge hvad. En af ulemperne ved medbestemmelse var en usikkerhed overfor selv at skulle mere på banen som elev. 5 Idræt, krop, samfund. Red. af Torben Schmidt, Carit Andersens forlag, 1985. Se bilag 5 6 SKUD, 2007. Se bilag 4. 7 Se bilag 6. 8 Se bilag 7. SKUD 2009 6

Nogle elever kunne ikke overskue det, at trygheden forsvinder. De elever som reagerede på denne måde har ofte lavt selvværd og er usikre, fortæller lærerne fra projektet. Samme lærere har dog erfaret, at en løsning på dette kunne være, at undervisningen foregår i klare rammer, eller at eleverne får udleveret modeller, som er enkle og konkrete som arbejdsredskab. Ellers kan undervisningen opleves som ustruktureret og uplanlagt af eleverne - og bliver derved kaos-agtig. Forløbet med elevmedbestemmelse viste, at det var vigtig for eleverne at have noget konkret at forholde sig til rammer, arbejdspapir, materiale, modeller eller andet. Citat fra idrætslærer i projektet Der er tilbagemeldinger om flere positive erfaringer, som udspringer af, at undervisningen tog udgangspunkt i elevmedbestemmelse. En del af dem handler om tryghed. En af lærerne beskriver det på denne måde: Det er helt klart, at den nærhed vi har haft med eleverne, som kommer via medbestemmelse, altså at man skal snakke med dem giver tryghed! Det er det ord, der falder mig ind, hvis vi skal have den gruppe til at deltage, som vi gerne vil have fat i. Tryghed i det at bevæge sig, tryghed i omklædning, i fremvisning, ved læreren og ved gruppen. Andre positive erfaringer koncentrerer sig om overførsel af kompetencer fra et fag til et andet. En solstrålehistorie kunne være denne: En pige, som ellers ikke deltog og var særlig aktiv i idræt, men gjorde det i andre mere boglige fag, viste under de forløb med medbestemmelse, at hun faktisk kunne tage ansvar. Hun har sågar været ude og finde bøger om øvelser og det, hun skulle undervise i, fortæller hendes idrætslærer. Andre erfaringer viser, at nogle af de idrætssvage har blomstret som organisatorer i idræt. Men også at de elever, der kan organisere og er ansvarlige i forvejen i de andre fag, også kan i idræt. Den anden side af samme sag kunne være nedenstående erfaringer med, at der ofte er flere kompetencer på spil for at kunne være en del af den proces, det er at være medbestemmende - og at ikke alle elever nødvendigvis er blevet givet mulighederne for at opøve disse færdigheder: En (ellers svag elev )dreng ville prøve at tage noget ansvar. Han ville gerne. Men han løb panden mod en mur. Han fandt ud af, at han skulle have argumenterne i orden, hvis han skulle hamle op med pigerne. Han blev simpelthen så hidsig, at han gik. Hockey var jo lige ham. Citat fra idrætslærer i projektet. Nogle af dem, de har ikke en idrætsopdragelse og derfor er det måske flovt de er kun vant til at spille fodbold eller rundbold. Citat fra idrætslærer i projektet. SKUD 2009 7

Her ses at både de idrætslige færdigheder, men også de sproglige, kan blive barrierer for udøvelse af medbestemmelse. Dette udviklingsprojekt peger på, at en kobling af elevmedbestemmelse og undervisningsdifferentiering, kan være med til at motivere de ældste elever. Flere lærere mener, at man ville få en hel anden succes, hvis man kunne lave elevmedbestemmelse, hvor man havde differentierede grupper. Det kunne være at koble det faglige niveau og medbestemmelse. Det kunne være at lave kønsdifferentieret undervisning. Dette handler også om, at man i idræt ikke så nemt kan beholde sin rolle/maske på (krops- og bevægelsesblufærdighed). Dette kræver, at der skabes idrætsundervisning med miljøer, hvor de idræts- og identitetsangste også kan bevæge sig. En lærer hævder f.eks. at alle kan lide at bruge kroppen, men ingen kan lide at blive udstillet. Det lader altså til, at lærerens planlægning af undervisningen er meget afgørende for elevernes motivation. Det kræver, at læreren i planlægningen stiller spørgsmålene: Hvem tilgodeses på hvilken måde? Hvornår og hvordan opnås undervisningsmålene med lige netop denne elevgruppe?. En helt overordnet betragtning vedrørende elevmedbestemmelse, som flere skoler gør sig, er, at det er noget, der arbejdes med tidligt i skoleforløbet og i alle fag. Det er ikke noget der kommer fra den ene dag til den anden (at kunne tage ansvar, være medbestemmende osv.). Lærerne mener ligeledes, at der er en kobling mellem det at kunne tage ansvar, selvstændighed at de elever, der kan det, de kan også være medbestemmende. Lærerne giver udtryk for, at det optimale er, at eleverne i alle skolens fag udfordres på det niveau, som passer til det sted, eleven befinder sig altså, at læreren finder den kombination af lærerstyring og elevmedbestemmelse, som tilgodeser netop det, man ønsker eleverne udvikler og lærer. Resultater af udviklingsarbejdet Der kan være flere indgangsvinkler til en motiverende idrætsundervisning. En del af disse vinkler tager sit udgangspunkt hos læreren og dennes forberedelse hvor tryghed, elevmedbestemmelse, differentiering og helt overordnet kvalitet i målsætning, planlægning, udførelse og evaluering af idrætsundervisningen viser sig som vigtige parametre for elevernes engagement og motivation. Ser vi på fordele og ulemper ved elevmedbestemmelse, tegner der sig et billede i retning af jo mere klar og forberedt læreren er på, hvilke mål han/hun vil opnå, jo bedre forløber timerne. Således er det nok nærmere faktorer omkring forberedelse af undervisningen, lektionernes tilrettelæggelse og de perspektiver man lægger på sin undervisning, og de metoder og den didaktik man vælger f.eks. inddragelse af elevmedbestemmelsen og konkrete modeller, som afgør hvorvidt eleverne motiveres. En anden vinkel er; elevernes kompetencer for at kunne udøve elevmedbestemmelse. Udviklingsarbejdet viser, at elevmedbestemmelse kræver både en idrætslig og almen dannelse samt handlekom- SKUD 2009 8

petence 9. Disse kompetencer kan og skal ikke opnås i idrætsfaget alene, men er jo en del af hele skolens opgave. Lærernes tidsforbrug i forhold til at planlægge undervisningen i projektet her, har ikke været markant anderledes end ellers. Dog har de fleste afholdt flere møder og planlagt mere undervisning sammen. Konklusioner Inddragelse af elevmedbestemmelse kan ikke alene afgøre, hvorvidt idrætsundervisningen bliver motiverende. Elevmedbestemmelse bør der arbejdes med op igennem hele skoleforløbet og i alle fag i forskellige grader hvis det skal virke i praksis. Elevmedbestemmelse er ikke entydigt en motivationsfaktor. Elevmedbestemmelse kan virke motiverende for både de idrætssvage elever, men også på dem, der i forvejen godt gider idræt. Dog kræver elevmedbestemmelse, at læreren er opmærksom på, hvilken elevgruppe undervisningen retter sig mod, og dermed kunne elevmedbestemmelse kombineret med undervisningsdifferentiering være en endnu bedre løsning på de idrætssvage og usikre elever. Perspektivering Udviklingsarbejdet med elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen på folkeskolens ældste klassetrin viser, at nogle elever ved medinddragelse og medbestemmelse får en større motivation for og engagement i idrætsundervisningen. Dette kunne på sigt betyde, at flere børn ville føle glæde ved at bevæge sig. Det kunne også betyde, at man ved at opkvalificere idrætsundervisningen og kompetenceudvikle idrætslærerne i folkeskolen kan være med til at vende en uheldig udvikling, således at vi får flere aktive og sunde børn og unge. 9 Rønholt og Peitersen, Idrætsundervisning, Forlaget Hovedland, 2002 SKUD 2009 9

Bilag 1 Ladder of participation 7. Empowered 6. Involved in a decision 5. Given a voice 4. Consulted 3. Informed Degrees of Participation 2. Uninformed 1. Misinformed Non-participation SKUD 2009 10

Bilag 2 Undervisningsform Demokratisk undervisningsform Valg af deltagelse i projekt Valg af arbejdsmåde Valg af emne eller tema Strategiudvikling Evaluering og vurdering Elev- og lærerinitiativ + fælles beslutning Elevinitiativ + fælles beslutning Lærerinitiativ + fælles beslutning Elevgruppen informeres og accepterer Skininvolvering af elevgruppen Elevgruppen inddrages bevidst ikke Autoritær undervisningsform SKUD 2009 11

Bilag 3 I hvilke aspekter kan eleverne være medbestemmende? Formål og mål Indhold i undervisning og læring Organisationsformer og metoder i uv./læ. Rammer/medier i uv./læ. Interaktions- og evalueringsformer i uv./læ. SKUD 2009 12

Bilag 4.1: Den dynamiske årsplan Skud 2007 SKUD 2009 13

Bilag 4.2: Eksempel på elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen: 7. klasse badminton Hvornår Uge Hvad Hvorfor/mål Indhold Metode/model Rammer Evaluering Valg af aktivitet Forskellige læringsmål Hvad skal eleverne være i stand til efter forløbet: Vide (kendsgerninger) Forstår (forstå) Gøre (færdigheder) Forskellige øvelser Instruktion Forevisning Øve/eksperimentere Opgaver Antal deltagere Tid Fælles mål og skolens værdier Faciliteter Rekvisitter Badminton Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne mål. Undervisningen tager udgangspunkt i lærerens evaluering af eleverne i forhold til færdigheder i slagbold Afhænger af målene Afhænger af målene Afhænger af målene Der findes passende evalueringsform i forhold til mål, indhold og metode Badminton Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Eleverne er medbestemmende omkring øvelsesvalg de kan vælge at differentiere øvelserne ex. ud fra teknisk sværhedsgrad. Når en elev mestrer en øvelser, går han/hun videre til næste. Afhænger af indhold Evaluering af færdigheder Badminton Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Samme øvelser for alle elever Elever/ læreren forklarer/viser,/stiller og vælger opgaver. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper, alt afhængig af fx læringsstil. Indflydelse på valg af makker/ gruppe. Badminton Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Samme øvelser for alle elever Samme metode til alle elever Forskellige rekvisitter, forskellige rum, på forskellige tider på dagen. Nogle elever arbejder med en øvelse i 4 lektioner, andre måske i 30 min. Badminton Forløbet planlægges på baggrund af test/evaluering SKUD 2009 14

Bilag 5 Hillerødmodellen 4 forskellige undervisningsmuligheder Form Lukket Form Åben Lukket Indhold 1 2a Lukket Indhold Åben Indhold Form Lukket 2b 3 Åben Indhold Form Åben SKUD 2009 15

Bilag 6 Spilhjulet SKUD 2009 16

Bilag 7 Perspektiver i idrætsundervisningen SKUD 2009 17

Bilag 8 Handlekompetencens struktur og kvaliteter Rønholt og Peitersen, Idrætsundervisning, Forlaget Hovedland, 2002 SKUD 2009 18

Konkrete eksempler på elevmedbestemmelse Nedenstående er udarbejdet af idrætslærere fra de fem skoler, der var med i Projekt Elevmedbestemmelse. Afsnittene rummer, udover forskellige praktiske eksempler på undervisningsforløb, beskrivelser af lærernes refleksioner og erfaringer med undervisningsdifferentiering i idrætsundervisningen. Forløb med elevmedbestemmelse Erfaringer, refleksioner og resultater af brug af elevmedbestemmelse i idræt. Skole: Årgang: 6., 7. og 8. Mål: Er det elevmedbestemmelse, samtaler om faget og fagets muligheder der skal til, for at eleverne på de ældste klassetrin bliver mere motiverede for idræt og bevægelse i skole? Hvordan var tidsforbruget på elevmedbestemmelse i undervisningen og fordele og ulemper i forhold til tid og organisering: I 6. årgang var der til hver undervisning afsat tid til at diskutere faget og aktiviteten/forløbet. Eleverne i 6. årgang brugte endvidere tid i undervisningen til at lave korte undervisningsforløb af forskellig art. Eleverne fik overstående i hjemmearbejde, hvis de ikke var færdige i undervisningen. Eleverne fra 6. årgang har haft meget glæde af Spillehjulet. Eleverne evaluerede også skriftligt på de forskellige forløb. Det skal nævnes, at eleverne på 6. årgang ugentligt har 3 idrætslektioner. I 7. og 8. årgang var der jævnligt afsat tid til at tale om faget og aktiviteter/forløb. Når der var afsat tid til overstående, var det, når eleverne selv konstruere idrætsfaglige forløb om forskellige emner. Underviserne stod som konsulenter. Underviserne var sparringspartnere sørge for fagligt materiale og inspiratorer. Eleverne på 7. og 8. årgang har skriftligt evalueret på deres forløb. Hvordan har tidsforbruget i din forberedelse og efterbehandling af din undervisning? Noget konkret bud på, hvor meget ekstra tid vi har brugt på at forberede og efterbehandle undervisning er svært at give et bud på. For at forberede et forløb i 7. og 8. årgang har vi måske brugt 2-4 timer for at diskutere og lave instruktionssedler til eleverne. Her har der også været mulighed for at samtale omkring forløbene, imens de har stået på, da vores rolle som konsulenter har gjort, at vi havde tid til dette. SKUD 2009 19

Oplevede du, at arbejdet med elevmedbestemmelse i undervisningen øgede elevernes motivation og engagement i undervisningen? I form af deltagelse/fritagelse? Meget præget af aktiviteten fangede det selvstændige emne, så var der intet fravær i gruppen. Det modsatte gjorde sig gældende, hvis aktiviteten ikke fangede. I form af engagement i øvelser? Ofte højt aktivitetsniveau især i udviklingen af eget undervisningsforløb (7. og 8. årgang) og udviklingen af egne lege/spil (6. årgang). Drengene (7. og 8. årgang) havde dog en meget stærk tendens til at ville spille det færdige spil og ikke udvikle øvelser/undervisningsforløb. I form af målopfyldelse for klassen og den enkelte elev? Eleverne har klart forberedt deres evne til at reflektere over undervisningen og sætte ord på denne. Deres samarbejdsevne er ligeledes blevet styrket. Samtidig er de blevet mere bevidste om, hvad de har lært ved at anvende evauleringsskemaer efter endt forløb. Samtidig blev eleverne bevidste om deres egen rolle i undervisningen. I form af øget ansvarlighed for egen og gruppens læreproces? Især blandt 6. årgang udviklede eleverne en ansvarlighed for deres egen, gruppens og resten af årgangens læreproces. Eleverne engagerede hinanden, overvejede øvelser og gav hinanden en fremragende respons. I form af tydeligere mening og forståelse af idrætsundervisningen?? Andre ting? Oplevede du, at arbejdet med elevmedbestemmelse øgede den almene handlekompetence i forhold til folkeskolens formål herunder opdragelse til demokratisk borger? Elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen kan anvendes som demokratiserings redskab. Jeg har dog svært ved at svare på, om det på et enkelt års forløb rykker det store. Dog var det en succes, da eleverne lavede deres egne forløb, at høre dem diskutere. Nogle rendte hovedet imod muren, andre blev og diskuterede videre og afprøvede de forskellige øvelser. Om dette var pga. elevmedbestemmelse i idrætsfaget eller dannelse vides dog ikke? Hvilke erfaringer gjorde du dig som lærer? Jeg gjorde mig den erfaring, at det var ekstremt vigtigt, at eleverne havde noget konkret at arbejde omkring, dvs. et arbejdspapir, hvor de forsatte mål for deres forløb, hvor de skrev deres forløb ned. Samtidig var det meget vigtigt at have noget materiale klar, når eleverne manglede øvelser til deres forløb. Det var vigtigt at få lavet skriftlig evaluering, så vi blev bevidste om overstående. Hvordan reagerede eleverne på forløbet? SKUD 2009 20

Eleverne reagerede vidt forskelligt. Nogle var frustrerede (især 7. og 8. årgang) over, at det ikke var lærerstyret og at de selv skulle på banen. Andre havde det som fisk i vandet. De diskuterede, afprøvede øvelser og lavede gode forløb og gav god respons til underviserne og deres klassekammerater. Hvordan vil du gribe det an næste gang, hvis samme metode skal anvendes på samme aktiviteter/årgang? Se hvilke erfaringer jeg gjorde mig som lærer. Introduktion til elevmedbestemmelse: Elever har i grupper valgt 5 værdier i forhold til elevrollen, som de synes er vigtige. Materiale: Kroppen i skolen, Demokrati i idræt, læring for elever og lærere Værdi Gruppe 1 2 3 4 5 6 7 8 SUM 1.1 Vi skal kunne vælge mellem flere forskellige aktiviteter x x x x x x 6 Der er vigtigt, at vi alle er med i undervisningen, 1.3 x x x x x x 6 selvom det ikke hver gang er min favorit idræt Vi skal acceptere, at nogle er bedre til 1.9 x x x x x x 6 aktiviteterne end andre 1.10 Vi kan godt spille håndbold, selvom ikke alle er lige gode x x x x x 5 1.2 Vi skal være med til at planlægge undervisningen x x x x 4 1.14 Det er godt med blandede hold af drenge og piger x x x x 4 1.18 Eleverne har ansvar for, at idrætstimerne fungerer x x x x 4 1.15 Drenge skal ikke have rytmisk gymnastik eller dans x x 2 1.4 Det er for nemt at pjække i idræt x 1 1.5 Det er i orden, at jeg sidder udenfor, hvis jeg har glemt mit x 1 idrætstøj 1.19 Læreren skal forklare, hvorfor vi gør det, vi gør x 1 Skriv evt. også de værdier som er valgt fra. SKUD 2009 21

Holdinddeling til valgidræt 7. og 8. klasse i ugerne 43-4 Sportsgren Deltagere Fælles mål aftalt i mellem gruppen og lærer Kampsport Hockey Basket Volley Bordtennis Amina, Line G, Marie l., Nicoline og Anne Jesper, Mathilde, Henriette, Jonas, Mette, Pernille A., Jens Christian, Jeppe V., Jacob og Maria Chris, Jens, Ditte, Kristina, Louise, Rene, Martin, Rasmus, Theis, Janni og Maja Troels, Simone, Pernille, Sofie, Nanna, Michael, Kristina, Lærke og Malene Rasmus, Morten, Marco, Katrine, Charlotte, Tanja, Line S, Andreas, Kenneth, Kaj, Sigurd, Nikolaj og Tina Vi glæder os til at se, når I skal undervise i uge 3+4. I får tildelt en lærer til jeres sportsgren, som kan give inspiration og praktisk hjælp, men det er jer, som skal lave undervisningen. Det er eventuelt en god ide at bruge bøger eller Internet for at lave træningsprogrammet. Se på hvad jeres træningsprogram skal indeholde på laminerede seddel, som idrætslærerne har delt ud. God arbejdslyst med jeres sportsgren. SKUD 2009 22

Indhold af træningsprogram Jeres træningsprogram skal indeholde flg. punkter: Teknikker til jeres idrætsgren (find på nettet eller på biblioteket) Hvordan kan man som idrætsudøver blive bedre til jeres idrætsgren Hvordan kan man undervise i jeres idrætsgren Træningsprogrammet skal både være sjovt og seriøst Inden i går i gang, så overvej følgende: Er vores træningsprogram for begyndere eller øvede Hvilket fokus skal jeres træningsprogram have: 1. Legende 2. Sundhedsmæssig 3. Eksperimenterende 4. Konkurrenceprægede Fokuspunkterne kan sagtens kombineres. Brug spilhjulet til at udvikle jeres træningsprogram, det kan bruges til alle fokuspunkterne. SKUD 2009 23

Jeres bordtennis forløb Forløbet skal vare omkring 20 minutter og skal indeholde følgende: Opvarmning til bordtennis Træning af bordtennis bevægelser Træning af forskellige slag forhånd, baghånd, serve og smash Overvej om jeres forløb skal være: 1. Legende legen bruges til at lære forskellige teknikker/slag 2. Konkurrencepræget der er fokus på teknik/slag. De samme ting øves mange gange. Der spilles meget. Brug vedhæftede sider til inspiration til jeres bordtennis forløb. I kassen nedenfor opstiller I nogle mål for, hvilke ting I vil blive bedre til, og hvilke øvelser I vil anvende til det. Overvej om spillehjulet kan bruges til at udvikle de øvelser, som I finder. Mål nr. 1 2 3 Hvordan? Hvad skal i bruge? VIGTIGT VIGTIGT Skriv hele jeres bordtennis forløb ned i punktform. VIGTIGT VIGITGT SKUD 2009 24

Evaluering af idrætsforløb for 7. og 8. klasse Sæt kryds. 1 er at målet er opfyldt og 6 er ikke opfyldt Mål 1 2 3 Kommenter - hvorfor I enten kan eller ikke kan Kan Kan næsten Kan ikke Anvende tekniske færdigheder i forskellige spil Forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til Idrætslige Aktiviteter Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter Navn: Idrætsgren: SKUD 2009 25

Evaluering af elevmedbestemmelse i idræt: 1. Hvad har du lært i disse uger? 2. På hvilke områder har du fået lov til at bestemme, hvad der skulle ske? 3. Hvordan var det at få lov til at bestemme? 4. Hvordan er det, når læreren bestemmer? 5. Hvordan har det været, at kun være drenge/piger? 6. Andre kommentarer? SKUD 2009 26

På x skole har vi valgt at køre forløbene efter Hillerød-modellen med vekslen mellem åben og lukkede indhold og form. I forløbet tages udgangspunkt i Hillerød-modellen for alle 3 klassetrin. Der forudsættes en afveksling mellem de 4 undervisningsmuligheder - primært 1-2a/b, men ikke 3 åben/åben. Alle 3 klasser arbejder med samme model samtidig, for at have et sammenligningsgrundlag og evt. kunne se nærmere på, hvilken model vil passe bedst for vores børn. Nedenstående skema udfærdiges til alle lærere, således at det er klart, hvor elevernes medbestemmelse er. Desuden sørger vi for, at der tages digitale billeder undervejs for at dokumentere evt. processer. Hvor er elevernes medbestemmelse? Form Indhold Mål Evaluering Uge Refleksion og evaluering af projektskolens afprøvede forløb og elevmedbestemmelse På x skole har vi valgt at køre forløbene efter Hillerød-modellen med vekslen mellem åben og lukkede indhold og form. Evaluering af volley forløb i 7. klasserne uge 43-4 I 7. klasse arbejder vi med en elevgruppe, som er meget krævende. Der har været mange konflikter elever/elever og elever /lærer både i frikvartererne og i timerne. Deres indgangsvinkel til idrætstimerne har ofte været, at de selv måtte bestemme, hvad der skulle foregår. Drengene vil gerne spille fodbold og pigerne vil helst være inaktive og sidde på sidelinien. Vi håbede, at vi kunne motiverer eleverne til at deltage aktivt i undervisningen ved at give dem medbestemmelse. Eleverne kendte spillet fra tidligere år og havde ikke en særlig positiv holdning til volleyball. Eleverne startede med frit spil - det var åben/åbenforløb. Det viste sig hurtig, at det kunne eleverne slet ikke håndtere. Bolde for rundt i hallen og med fare for at nogen skulle komme til skade, stoppede vi spillet. Vi gik over til lukket/lukket. Lærerne bestemte nu fremgangsmåden. Vi delte holdene og lavede en bane, hvor der blev trænet div. slag. Det var til tider meget kaotisk, og eleverne havde meget svært ved at tage spillet seriøst. Heldigvis var SKUD 2009 27

der nogle elever, der blev fanget af spillet og vi lavede hold, hvor der hele tiden var en lærer til stede. Eleverne spillede og lærerne stoppede spillet, når det var nødvendigt. Vi gik derfor over til åben/åbenforløb. Det var dog kun enkelte elever. Vi havde stadig en stor gruppe, som ikke kunne finde ud af at deltage i undervisningen. Vi havde tilmeldt 5 hold regionsvolleyturnering, men bestemte ugen inden at vi kun ville tage af sted med 2 hold. 1 drengehold og 1 pigehold. Dette var en konsekvens af at eleverne ikke kunne finde ud af opfører sig, så vi kunne have dem med. Dagen for turneringen blev desværre ikke nogen succes. Enkelte elever ødelagde det for andre, og vi måtte ekskluderer enkelte elever fra overhovedet at spille kampe. Rigtig ærgerligt fordi de ødelagde det for de elever som rigtig gerne ville have en god dag. Evaluering af krop og bevægelse I forløbet "Krop og bevægelse" blev undervisningen kørt som lukket/lukket-forløb I ugerne op til vinterferien havde 8. klasse haft gæstelærer i folkedans. I ugen efter vinterferien skulle de så undervise 7. klasse i folkedans. Det var en kæmpe succes. Alle elever deltog og fik rigtig meget ud af undervisningen. Senere på ugen havde vi kontaktet danseinstituttet "xx" som kom med 2 dansere. De underviste eleverne i "Street og hip hop". Alle elever deltog med entusiasme og autoritet. Desværre var danserne lidt for "Skrap". De tillod ikke det mindste "grin" og det blev til stor irritation for enkelte elever. Evaluering af volleyforløb uge 43-4 I 8. klasse, hvor eleverne er godt kendte med spillet, fik eleverne frit spil- det var åben/åbenforløb, vi arbejdede ud fra. Klassen bestod på daværende tidspunkt af 20 drenge og 7 piger. Som udgangspunkt bestemte de selv deres hold, hvilke øvelser de ville gennemgå og hvordan de ville udleve dem. Medio januar var der mulighed for at deltage i regionens volleyballturnering for 8. og 9. klasser, og eleverne valgte, at deltage - med undtagelse af en god håndfuld (5 piger og 2 drenge). Eleverne blev derfor opfordret til, at øve opstillinger, slag og samspil- også i forskellige konstellationer - med henblik på turneringen, men fik også at vide, at det var deres beslutninger, der gjaldt. Eleverne, der havde valgt at deltage i turneringen, valgte at spille kampe mod hinanden - de elever, der ikke ville deltage i selve turneringen, spillede på skift med eller trænede grundslag. Eleverne udviste stor forståelse for individuelle forskelle og valgte overvejende deres hold på demokratisk vis. Til selve turneringen ville de bedste af drengene selvsagt gerne spille på samme hold. Dette modsagde jeg, og bad dem lave 3 hold, der dækkede bredt. Denne øvelse bad jeg en af de mest konkurrenceprægede drenge udøve. Det klarede han på en overmåde overbevisende demokratisk og fair måde og efter således at have bestået testen fik de selvfølgelig få lov til at stille op med præcis de hold, de SKUD 2009 28

havde lyst til, hvilket var til alles tilfredsstillelse. Aktiviteten i timerne har været høj, og eleverne har udvist stor glæde og høj arbejdsmoral under hele forløbet. De har været gode til at spørge til råds, når de har været i tvivl om noget, men har primært ønsket, at en af os (lærere) skulle være dommer ved kampene og den anden spille med og undervise de resterende. Eleverne klarede sig generelt godt til turneringen - alle tre hold oplevede at slå mindst en 9. klasse af banen, og det ene hold blev nummer 2 i hele turneringen. Evaluering af "krop og bevægelse"- forløb uge 6-11 I forløbet "krop og bevægelse" blev en stor del kørt som lukket/lukket-forløb. I ugerne op til vinterferien (hos os i uge 8) havde vi i 8. klasse gæstelærer i folkedans. Eleverne skulle lære 4 folkedanse af forskellig art og nationalitet (Åh, Susanne, Jiffy mixer, Familiesekstur og Trojka). 4 meget forskellige danse med meget forskellige tempi. Målet var, at eleverne i uge 9 selv skulle undervise 7. klasserne i dansene. Med liden viden om, hvad folkedans i virkeligheden er, var nogle af dem initialt en anelse modvillige, men ikke negative. Efter at være introduceret til første dans var der ingen modvilje længere. De gik på med krum hals og lærte alle 4 danse i løbet af ingen tid og ville rigtig gerne lære flere. Da de skulle undervise 7. klasserne mandag efter ferien og kun havde 2 klokketimer hertil, skulle de planlægge, hvordan de ville gøre det, og hvem der skulle arbejde med hvilke danse. Dette besluttede de selv, men ville gerne have mere tid til at træne og forberede undervisningen, hvorfor de fik lov til at bruge to dansktimer hertil. Mandag i uge 9 gennemførte de undervisningen med stor entusiasme og autoritet, og formåede trods nogen uvilje fra nogle 7. klasseelever - at lære dem alle 4 danse. SKUD 2009 29

Elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen Fremlagt rapport for skolens øvrige idrætslærere. Vores målgruppe omkring dette projekt: 8.e og 8.g Involverede lærere: A og B Tidshorisont: Skoleåret 2007-2008 (og så fortsætter vi i næste skoleår!) Konsulent på projektet: Pia Paustian, University College Syd Målsætningen for projektet Gennem medbestemmelse, indsigt i faget og dets muligheder øge motiveringen for idræt og bevægelse i skolen, - og i tiden efter skolen! Lidt om målgruppen 2 meget forskellige klasser. Den ene klasse er generelt godt motiveret for personlig udvikling i skolens fag generelt, de er fagligt velfunderede, og i idrætstimerne deltager de på samme måde interesseret og engageret. Der er ganske få undtagelser, men som klasse set er de meget undervisningsparate, og med et rimeligt aktivitetsniveau. Den anden klasse derimod er generelt fagligt meget svagere. Vi har her en del elever, som på alle måder prøver at undgå idrætsundervisningen, og når de så endelig deltager, så er det med ringe interesse og meget lidt engagement. Hvad er vores evalueringsparameter, - og succeskriterium? Ja, i første omgang at få alle til at deltage i undervisningen. Dernæst at vurderer det generelle engagement i timerne, - og de dertil tilknyttede samtaler. Og så som sidste målestok vil vi indlægge nogle tests, som kan vise en faglig fremgang på udvalgte områder. Vi læreres personlige betragtninger omkring projektet 1) Faghæftet i idræt er, som de øvrige faghæfter indenfor systemet, meget omfattende, hvis man forestiller sig at skulle omkring alle områder, alle detailområder, alle vinkler, som de fremtræder i fag hæftet. Vi har derfor lagt den strategi, haft den grundtanke, at det er meget vigtigt, mest vigtigt, at den enkelte elev får "sin krop og sin sjæl i gang" på udvalgte og motiverende områder, frem for at vi skal føle os bundet af at hive alle elever rundt i faghæftets omfattende aktivitets- og teorimylder. "Learning by do' ing, - and a lot of do' ing", kunne vi kalde det. SKUD 2009 30

2) Det er vores hovedtanke at INDSIGT er den væsentligste parameter for graden af engagement og aktivitetsniveau. Eleverne oplever ikke faget som et "fag", derfor vil vores projektudførelse bære præg af, at vi vil putte megen viden og indsigt omkring faget og dets delområder ind i eleverne. Det vil i visse situationer kunne kollidere med det faktum, at vi også ønsker maksimal praktisk arbejde, og da man sådan generelt ikke kommer til at svede af at få fyldt teoretisk viden på, så vil vi forsøge at samarbejde med andre fag, matematik, dansk, samfundsfag og biologi, for på den måde at vinde tid til den teoretiske tilgang til faget. Men det mener vi så også må være et must, at idrætsfaget bliver en fast følgesvend i arbejdet med de andre fag, sådan helt generelt, og i det daglige! Idrætslæreren skal med andre ord på banen, når der laves projektundervisning, når der skal laves temaarbejder, og i forbindelse med forældremøder, og i forbindelse med elevsamtaler etc. Vores projekt i overblik August - september bruges til faghæfte-fremlæggelse, almindelig elevobservation i lærerplanlagte idrætsforløb og elevsamtaler ud fra spørgeskemaer om elevens forhold til faget og elevernes daglige idrætsudøvelse i fritiden. Oktober - november og december bruges til at eleverne i den daglige undervisning langsomt vænnes til at være med til at udvikle timernes forløb, - ud fra lærerdikterede discipliner. Se bilag 1. Forløbet har desværre været en del forstyrret af sygdom og anden fraværsårsag hos lærerne. Januar - februar og marts bruges til elevmedbestemmelse omkring detailplanlægning af idrætsforløb indenfor discipliner, som er lærer bestemte. Se bilag 2. I denne periode vil der være indlagt 2-3 testforløb, hvor vi tester elevernes udvikling på dels det praktiske og dels det teoretiske plan. April - maj og juni bliver en periode, hvor eleverne som "næsten fuldtidsuddannede" selv er med til at udvælge discipliner og delområder indenfor faghæftets rammer, og med fokus på de trinmål der er beskrevet i fag hæftet. Nærmere om dette forløb senere! Kommentarer Ja, vi vil prøve gradvist at opbygge en forståelse for og en evne til at kunne samarbejde omkring planlægning af undervisningen. Det kan ikke hjælpe, at vi vil have elever til at være medbestemmende på et område, som de teoretisk set ikke har nogle forudsætninger for at kunne overskue. Groft sagt kan vi dele det ind i tre faser: 1) Du skal lære at være medbestemmende 2) Du får ansvarsområder, som svarer til dine praktiske og teoretiske forudsætninger 3) Du får det "fulde ansvar" for din egen læring SKUD 2009 31

Slutkommentar Dette er det foreløbige indstik til projektet, men virkeligheden viser sig jo ofte at være noget mere kompliceret end skrivebordstanker! Men vi er i fuld gang og håber på, at dette et-års projekt kan give svar på projektets spørgsmål: "Er det elevbestemmelse, samtaler om faget og fagets muligheder der skal til, for at eleverne på de ældste klassetrin bliver mere motiverede for idræt og bevægelse i skolen? SKUD 2009 32

Bilag 1 I en 9 ugers periode cirkulerer eleverne rundt hos 3 lærere, som hver især kører et undervisningsforløb inden for 3 hovedområder: 1) Nye spil: Faussball og Tchjouckball 2) Redskabsværksted/Parcours 3) Rytmisk idrætstræning Eleverne er i de enkelte timer med til at påvirke timernes forløb på flg. områder: a) opvarmningsøvelser relateret til disciplinen b) nye bevægelsesmønstre i relation til idrætsredskaber c) opbygning af grænseoverskridende bevægelsesbaner d) tilpasning af øvelser til elevernes forskellige kompetencer e) udvikling af nye regler i relation til spil f) fairplay i relation til spil g) samarbejdsudvikling generelt h) tekniske og taktiske øvelsesvalg i) evalueringsprocessen j) timeafslutning SKUD 2009 33

Bilag 2 I dette forløb har lærerne valgt tre hovedområder, som eleverne så skal skrive sig ind på over en periode på 3 måneder, - ca. 10 dobbeltlektioner. Efter en fælles fremlæggelse og uddybning af de enkelte hovedområder for hver klasse skal eleven via individuel konsultation med idrætslærerne indskrive sig som "kursist". Hun er derefter bundet de 10 gange på dette hold, og kan kun ved en meget tungtvejende argumentation, og i enighed med lærerne, blive flyttet. Hvert hovedområde relaterer sig til fag hæftet på "sin" måde, men fælles for alle er delområderne: Sundhed - kost - etik og moral - fysisk aktivitet - fysiske forandringer Eleverne er så medbestemmende indenfor det enkelte hovedområdes relation til faghæftet. Fælles for de tre kurser er også denne model: Teoretisk indføring og målsætning Testning Træning Midtvejstestning Træning Sluttest Modellens enkelte faser er også "medstyret" af eleverne. SKUD 2009 34

De tre hovedområder/discipliner er: 1. "Er bolden altid rund?" - Med bolden som legetøj 2. "Hvis grænse kan jeg overskride? - Ekstremidræt og fysisk træning 3. "Er danske lege sjovere end dem fra Sudan?" - Lege i dansk og udenlandsk kultur Mine egne idrætslige kompetencer! Idræt er et fag, som alle andre fag. Der kræves evner, vilje, motivation og hårdt arbejde for at udvikle sig. I matematik skal du måske være god til hovedregning for at blive god. Måske skal du også være god til at læse grafer, god til brøkregning, god til figurtegning eller andet. I dansk handler det om at læse godt, at skrive gode sætninger, at være god til at sætte tegn, at have en god fantasi osv. Også i idræt er der forskellige områder, som man kan være god til. Og områder, som man skal udvikle sig på. Herunder er der en række spørgsmål, som kan være med til at give dig et indtryk af idræts fagets mange delområder, ikke mindst hvis du kan svare på spørgsmålene. Og du kan være med til at få en fornemmelse af, hvor det er du selv har dine styrker og svagheder. Og hvor du har behov for træning! Så sæt dig derhjemme og besvar spørgsmålene så godt og uddybende som muligt. God fornøjelse! 1. Dyrker du selv idræt? Hvis svaret er ja, så skriv hvad du dyrker: 2. Hvilke ting er det vigtigt, at man er god til inden for din idræt for at blive rigtig god? (Hvis du ikke dyrker en bestemt idrætsgren, så vælg en idrætsgren og besvar spørgsmålet så godt du kan!) 3. Kan du nævne nogle ting, som du foretager dig i løbet af dagen, som er med til at holde din krop i god form? (Her tænkes ikke på idrætsgrene, men på almindelige dagligdags ting, som man laver!) 4. Hvad er en flot krop egentlig? 5. Hvad trænes ved kroppen, når man danser? 6. Hvad trænes ved kroppen, når man spiller computer? 7. Hvorfor er der egentlig mange, der varmer op, inden de skal i gang med at dyrke idræt? Og hvor- SKUD 2009 35

for bruger de musik til? 8. Hvis man er på et orienteringsløb, hvad er det så man trænes i, - altså hvilke evner udvikles? 9. Hvad er "Fair Play" egentlig for noget? 10. Kan du forklare flg. ord: a) Styrke: b) Udholdenhed: c) Bevægelighed: d) Koordination: 11. Hvis du skulle overvære en idrætsgren, hvilken ville du så vælge? Og hvorfor? 12. Synes du nogen idrætsgrene er "flottere" end andre? Hvorfor? 13. Kan du nævne noget mad, som du tror er sundt/usundt for kroppen? a) Sundt: b) Usundt: 14. Hvorfor er noget sundt og noget usundt? Og så nogle spørgsmål, som er rettet direkte mod dig. Du skal sætte tal på, en skala fra 1-10. 10 er bedst og 1 er dårligst! 15. Hvor hurtig er du til at løbe? 16. Hvor god er du til boldspil? 17. Hvor god er du til at balancere på et ben? 18. Hvor god er du til at springe langt? 19. Hvor god er du til at danse? 20. Hvor god er du til at lære nye ting, hvor du skal bruge din krop? 21. Hvor god er du til at lave et opvarmningsprogram til en basketballspiller? SKUD 2009 36

22. Hvor god er du til at finde på et nyt spil til en idrætstime? 23. Hvor god er din kondition? 24. Hvor god er du til at svømme? 25. Er der noget, som du godt kan li' at lave i idrætstimerne? Og så de sidste 4 spørgsmål! 26. Hvad er kondition egentlig for noget? 27. Hvad er ekstrem idræt? 28. Hvad betyder det, at "overskride sine grænser"? 29. På hvilke områder mener du, at du især skal arbejde, hvis du skal forbedre dine idrætslige kompetencer? Altså så du på så mange områder som muligt er blevet bedre? a) b) c) d) e) f) g) h) i) j) k) Mit navn er Klasse SKUD 2009 37

Hvorfor går jeg i skole, egentlig? I skolen har du forskellige fag, dansk, matematik, engelsk, idræt osv. Hvorfor er det egentlig de fag du har og ikke mexicansk, astrologi, fluebinding, gipsafstøbning etc.? Ja, der er jo nok en forklaring! Nu piller vi to fag ud, et teoretisk og et praktisk, og så skal du begrunde, hvorfor du har disse fag. Altså, du skal skrive ned hvilke grunde der er til, at du i skolen har disse to fag. Og du skal give nogle eksempler på, indenfor disse fag, hvordan man kan være dygtig, hvordan man kan være dårlig og til slut noget om, hvordan man kan blive bedre indenfor et par områder indenfor disse fag! F.eks. dansk: Man kan være god til at læse, og man kan blive bedre ved at læse flere tekster og sværere tekster. God tur! Derfor har jeg dansk: Derfor har jeg idræt: Dansk God til Dårlig til Sådan bliver jeg bedre SKUD 2009 38

Beskrivelse af to idrætsforløb i 8. kl. Forløb 1. Styrketræning i 9 uger 1 gang idræt ugentligt. Uge 1 uge 11 Formål - at eleverne opnår en viden om styrketræning træningsmetoder, via mange gentagelser. Nytter det noget? Kan man forbedre sig? Kan elementerne puttes ind i gængse spil, lege, øvelser? Elevernes medbestemmelse skal komme som input før, under og efter spil, lege og øvelser. Beskrivelse - Den første gang blev eleverne testet. Det var max.test i 30 m. spurt, armhævninger, mavebøjninger og rygbøjninger. Testen blev gennemført igen 5 og 9 gang. Desuden blev eleverne spurgt, om de ville lave lektier derhjemme, bestående af at de skulle lave øvelserne tre gang ugentligt som intervaller 2 runder af øvelserne 30 sek. Arbejde/30 sek. hvil. Dette meldte 11 elever sig til. Efter tre uger hed det: 3 runder á 30/30 og efter 6 uger 3 runder á 40/20. Idrætstimerne bestod af lærerstyrede aktiviteter, hvor der hver gang i opvarmningen indgik styrkeøvelser. Desuden bestod lektionerne af et kort basketballforløb, forskellige lege/småspil og redskabsaktiviteter/lege. Før, under og efter aktiviteterne blev eleverne taget med på råd om hvordan vi kunne lægge styrke ind i aktiviteterne. Evaluering - Eleverne gik generelt meget op i testene at blive målt. Hos langt de fleste var der forbedringer i max. gentagelser, hos enkelte (som gik meget op i at lave lektier ) var forbedringerne meget store, på nogle områder mere end det dobbelte antal gentagelser! Flere gav også udtryk for at det faktisk var dejligt at svede, når man kunne mærke at det hjalp noget! Det var kun 4 elever, som lavede lektier i alle 9 uger, men de havde til gengæld stort udbytte af det, synes at de var kommet i klart bedre form, og at de synes det havde været fedt. I begyndelsen synes eleverne, at det var sjovt at lægge styrke ind i de andre aktiviteter. Nogle gange virkede det OK, andre gange var det for søgt, så det gik ud over selve spillet/aktiviteten. Det som eleverne syntes virkede bedst, og som blev mere eller mindre standard, var at bruge styrkeøvelserne som straf, altså hvis et hold/nogle elever tabte eller blev scoret imod, så skulle man lave et vist antal af øvelserne. Det var svært at integrere øvelserne på en konstruktiv måde. Man kunne aldrig vinde øvelserne! Eleverne blev efterhånden trætte af, at de hele tiden skulle tages med på råd det ødelagde flowet i aktiviteterne og det blev for konstrueret. Forløb 2. Aktiviteter i skoven - 5 gange 1 gang idræt ugentligt. Uge 20 uge 26 Formål - at lave tæt på 100% elevstyrede aktiviteter indenfor visse rammer. Rammerne var, at det skulle foregå i skoven, at 4 grupper skulle forberede én gang hver, at læreren skulle godkende forløbene/ den praktiske gennemførelse, at eleverne skulle sende program og begrundelser for deres valg elektronisk til læreren. SKUD 2009 39

Beskrivelse - den første gang var lærerstyret. Der blev opvarmet i skoven, og så blev der leget Stratego med spillekort. Dernæst fik de i kl.tid præsenteret forløbet, blev inddelt i 4 grupper, og fik til opgave over de næste par kl.tid at lave programmer. Første gruppe lavede opvarmning og alternativ fodbold i skoven. Anden gruppe lavede opvarmning og skovrundbold, og tredje gruppe lavede opvarmning samt et rigtigt sjovt, men stort set ubrugeligt papkasse-bilvæddeløb uden hjul for hold og hockey i skoven. Fjerde gruppe mangler, men den står på aktiviteter med vandballoner, stafet m.m. samt regulær vandkamp. I øvrigt var alle elever inspireret af sidste skoledag alle ville gerne inddrage vand, men fik nej fra læreren. Evaluering - for de fleste elevers vedkommende var Stratego rigtigt sjovt de synes det var lækkert at tonse rundt i skoven. Eleverne var ikke helt med på idéen om at de skulle stå for de næste timer hvorfor kunne læreren ikke bare gøre det?! Men med hjælp fra delmål/trinmål gik de i gang. Der var til at begynde med forholdsvis vilde planer, men da de blev skudt ned af læreren, så mistede de også lidt interessen. Gruppernes planer var lidt tynde men dog realiserbare, det lykkedes dog kun af få tilsendt ét program elektronisk. Alle grupper var dårlige/formåede ikke at styre deres lektion. Arbejdsopgaverne var ikke delt ud, hvem skulle introducere, hvem skulle styre slagets gang osv. Læreren var nødt til at blande sig unødigt meget for at få tingene til at fungere bare nogenlunde! Trods disse ting var alle grupper meget stolte af deres resultat, og at det var gået godt, at det havde været nogle gode aktiviteter de havde valgt! Når aktiviteterne langt om længe kom i gang, var der da også et højt aktivitetsniveau. De gængse boldspil fodbold, rundbold og hockey fungerede rigtigt fint i de nye rammer og med de tillempede regler. Papkasseshowet var rigtig sjovt, men intentionerne blev ikke opfyldt. Generelt syntes eleverne, at de havde klaret det rigtig fint læreren var nok ikke helt enig! Idrætstanker i 8. klasse 1. Hvis du ser tilbage på årets idrætstimer, hvad har så været bedst? 2. Hvis du selv skulle tilrettelægge en idrætstime på 8.klasse i vores team, hvordan skal så a. strukturen være (altså opdeling af elever) b. indholdet være (hvad skulle vi lave) 3. Kan du fortælle hvordan en helt forfærdelig idrætstime ville være? 4. Synes du egentlig, at du har forbedret dig i idræt siden vi begyndt i 8.klasse? (hvor og hvordan) 5. Nu skal du jo være med til at tilrettelægge undervisningen resten af året, hvilket bidrag vil du kunne yde? 6. Vi tester jer inden året er omme, hvordan synes du sådan en test skal laves? SKUD 2009 40

7. Når vi næste år skal have idræt i 9. klasse, hvad skal vi lærere så tænke på i planlægningen? (Vi skal jo lave en årsplan!?) 8. Synes du, vi skal tage jer elever med på råd, og hvordan skulle vi gøre det, så I bliver hørt omkring planlægningen? Efterbehandling Fase 1: (Udendørs) Eleverne blev i slutningen af sidste skoleår og starten af dette orienteret om projektet. Eleverne var selv med til at planlægge deres årsplan, dog med redigering fra lærernes side, da ikke alt det som eleverne havde foreslået kunne lade sig gøre. Derudover har vi stillet eleverne forskellige opgaver, som skulle løses i grupper. En af opgaverne var blandet andet, at opfinde et nyt slagboldspil, med følgende rekvisitter; en tennisbold, kegler og et slagredskab. Denne opgave kom der en masse gode spil og enkelte helt umulige spil ud af (bilag følger). Samtidig viste denne type opgave også, hvem der kan finde ud af at arbejde selvstændigt, og hvem der helst bare vil sættes i gang med en idrætsdisciplin. Fase 2: (Indendørs) I denne periode fra efterårsferien og frem mod jul var der mange afbrydelser i idrætsundervisningen, pga. diverse praktikker og præsentationskurser o.lign. som 9. klasses elever skal deltage i. Derudover var undertegnede i denne periode på barsel, hvilket gjorde at resten af lærerteamet blev brændt af, af en eksterninstruktør, som skulle have undervist i brasiliansk kampdans, da aftalen åbenbart ikke var blevet clearet godt nok, øv. Fase 3: (Indendørs). I denne periode fra årsskiftet og frem mod 1 april, hvor vi igen skal ud, har eleverne igen arbejdet med selvstændige opgaver, vi har bl.a. arbejdet med opvarmningsprogrammer. Denne opgave var meget svær for mange elever, da de selv skulle tænke og udfører opvarmningen sammen med resten af klassen. Enkelte grupper fik dog lavet rigtige gode opvarmningsprogrammer, dette var desværre mindre tallet. I denne forbindelse bør det nævnes, at 2 af klasserne fungerer rigtig godt og er meget positive over for de stillede opgaver, mens de 2 sidste klasser er lige modsat, brok og manglende initiativ. Som afslutning på vores indendørs sæson, får vi besøg af en aerobicinstruktør, som vil lave en serie sammen med eleverne. Fase 4: (Udendørs) Vi lægger i starten vægt på konditionstræning med løbetræning som hovedvægt, da dette kan udføres uanset vejret. Dette vil i starten være meget lærerstyret. Derudover har vi et amerikansk fodbold projekt, hvor vi får besøg af en træner fra en amerikansk fodboldklub, med udstyr m.v. Dette ventes der på med stor længsel fra især drengene. Afslutning: Vi må desværre konstatere, at vi i visse tilfælde ikke har været gode nok til at sælge varen, men samtidig har vi også gjort den erfaring, at selv afgangselever skal have meget specifikke og lette læselige opgaver, ellers går de i stå, og så skal man på et meget tidligere tidspunkt inddrage eleverne i undervisnings planlægningen, så de bliver bekendt med denne undervisningsform. Dette er så blevet SKUD 2009 41

en del af et større projekt her på YY skole, hvor vi vil forsøge at ændre hele idrætskulturen fra 6. klasse til 9. klasse. Samtidig med at vi forsøger at få en ekstra lektion til idræt, som skal bruges teoretisk. SKUD 2009 42

Evaluering: Elevmedbestemmelse, SKUD 2007/2008 Eleverne synes generelt at vores form, med at de i en ca. 4-ugers periode kan vælge mellem 4-5 forskellige sportsgrene, fungerer godt. De synes, det er godt, at de kan få lov til at vælge det fra, de synes er mest trælst, og at perioden ikke er længere end 4 uger. De mangler dog nogle idrætsgrene: Tennis, golf, softball, slag-bold-spil, ultimate, boksning og cheerleading kunne være nye muligheder. På baggrund af evalueringsark, iagttagelser, samtaler og videooptagelser, synes eleverne, at undervisningen forløber godt, når: de samarbejder de selv bestemmer hold det ikke regner de er udenfor de laver noget anderledes/utraditionelt de selv er med til at stå for noget af undervisningen det er sjovt de kan se en mening med det, de laver der er tid til en aktivitet de kender de andre godt reglerne er til at forstå Vores erfaring er, at: Vi med fordel kan gøre brug at en "spil-terning", hvor eleverne selv er med til at ændre på holdenes størrelse, regler, banen, materialer osv. De overvejer meget mere hvilke konsekvenser små ændringer i et spil har. Når elever får lov til at tage styringen på deres styrkeområder, er der større accept/social forståelse. Eleverne med fordel kan være med til at stå for en lille bid af undervisningen, f.eks. opvarmning eller en øvelse. De øvrige elever er meget lydhøre overfor en kammerat. Brug af musik virker meget motiverende. Jo mere vi voksne er aktive, jo lettere er det at få eleverne i gang. En opdeling af piger og drenge kan i mange tilfælde være fremmende for aktiviteten i undervisningen. Når der er et mål, i form af opvisning/dvd-optagelse, bliver eleverne mere seriøse. Vi kan med fordel have 8. klasse for sig og 9. klasse for sig. Det giver mere tryghed. Vores elever har brug for meget styring. En tydelig årsplan fra klasserne letter forberedelsesarbejdet. SKUD 2009 43

Planlægning af undervisning og elevevaluering af undervisningen Det overordnede emne er valgt ud fra jeres valg til hold for de næste 4 uger. Emnerne er: Bordtennis Volley Minitennis/Badminton Svømning Åben Undervisningen indhold Åben Undervisningen tilrettelæggelse Turnering - vælg selv alt Vælg selv makker og pointsystem Svømmearterne Vælg selv Serv kort og langt Vælg selv hvordan Lukket Lukket Turneringsform/opsætning er planlagt på forhånd Der spilles til 7 i et sæt Svøm 400 meter fri 600 meter bryst 800 meter crawl Svøm efter opskrivning Serv kort i hulahopringe og grøft i lang Efter 20 perfekte serve hvert sted må man spille frit SKUD 2009 44

Beskrivelse og refleksion af danseforløb 8. og 9. klasse - samkøring af idrætstimer. Eleverne har valgt sig ind på et dansemodul. Eleverne har ingen eller lidt kendskab til denne form for bevægelse og ringe kendskab til den kreative proces. 3 gange af 90 min. med kropsbevægelse, samt små sekvenser, hvor forskellige bevægelsesmomenter gennemgås. 4 lektioner af 90 min. med elevbestemmelse inden for nogle rammer, der er udstykket fra lærerens side. Ulemperne er, at eleverne ikke kender til arbejdsformen og grupperne opstår tilfældigt via eget valg. Fordelen er at piger, der ikke er glade for boldrelaterede idrætter, har mulighed for at blomstre op og bevæge sig. Tidsforbruget har været størst i forberedelsen, samt i tilretningen af forløbet via/efter elevernes ønsker fra 2. og 3. lektioner. Efterbehandlingen er foregået via videooptagelser af deres oplevelser af timerne og via optagelser af deres produkter. Både undervejs i forløbet og til slut. Elevernes motivation har til dels været øget, dog har deres frustrationer over arbejdsformen voldt mange af grupperne problemer, således at de har været gået i stå i processen. Drengene har haft det sværest, dels fordi de drenge, der har deltaget, ikke just er idrætsmennesker i forvejen. De har dog arbejdet, men med meget hjælp fra læreren. Jeg synes dog at spore en vis ansvarlighed fra piger, der normalt ikke ville deltage aktivt i aktiviteterne. Jeg må dog med det samme sige, at deres produkt ikke er godt, men processen med at få grupper til at fungerer, udvælge øvelser og sætte ord på det de vil lave, har været en gevinst ved undervisningsformen. Fra udgangspunkt til slut vil jeg mene, at elevernes medbestemmelse har ændret nogle elevers handlekompetencer, men at idrætsområde (dans og bevægelse) og den kreative proces er fremmed for dem. Det giver sig udslag i for dem en umiddelbar følelse af "nederlag", men at deres engagement ville havde været mindre foruden. En kreativ proces der udføres 90 min. om ugen i 7 uger er dømt til døden... Denne form for undervisning skal helst være en proces, der kan foregå i en kort og koncentreret periode. F.eks. en idræts uge med 3 lektioner om dagen - eller mere. Fravær en enkelt gang fra medlemmer i en gruppe, har for nogen betydet stilstand i den kreative proces - eleverne kan ikke overskue at arbejde videre uden en 3. mand eller dame. Jeg har også gjort den erfaring, at selvom rammerne er simple og overskuelige, har eleverne svært ved at overholde dem. Eleverne har oplevet frustration i processen, men også følt glæde, når de mærkede, at noget har lykkes. SKUD 2009 45

Oplægget til bevægelsesprocessen skal være endnu mere fast styret og der skal arbejdes mere i dybden med rammerne. Små øvelser i stedet for mine sekvenser, ville måske give eleverne en bedre ballast til arbejdet i grupperne. Oplæg til undervisningen 1. Gennemgang af modulet og mine forventninger til eleverne - opvarmning - bevægelsestyper præsenteres - bevægelses niveauer præsenteres - gruppeflow præsenteres - sekvenser prøves. EVALUERING via video. 2. Opvarmning - bevægelse s typer præsenteres - bevægelses niveauer præsenteres gruppeflow præsenteres - sekvenser prøves. EVALUERING via video. 3. Opvarmning - bevægelsestyper præsenteres - bevægelses niveauer præsenteres gruppeflow præsenteres - sekvenser prøves. Krav til grupper, sangvalg og location snakkes igennem. EVALUERING via video. 4. Eleverne har selv taget musik med - arbejder forskellige steder på skolen - den kreative proces sættes i gang. 5. Eleverne har selv taget musik med - arbejder forskellige steder på skolen - den kreative proces sættes i gang. Der optages video af elevernes arbejde og det kommenteres af læreren 6. Eleverne har selv taget musik med - arbejder forskellige steder på skolen - den kreative proces sættes i gang. 7. Processen er færdig, og eleverne optager deres video. Rammer for deres dans 1. Bevægelses former - robot bevægelser - "spændings/tyggegummi" bevægelser og bløde afslappede bevægelser. 2. Niveau former - ned på gulv - fylde i bredden - op i højden. 3. Gruppeflow - ens bevægelser - modsatrettede bevægelser - bevægelse parvis med forskelligt niveau. SKUD 2009 46

Erfaringer, refleksioner og resultater af brug af elevmedbestemmelse i idræt - Svømning, 8/9. klasse, 10 elever Pga. musical og sygdom ved både den studerende og elever, blev det kun til 3 reelle undervisningsgange (3 x 1 ½ time) Den studerendes langsigtede mål med svømmeundervisningen var at forbedre elevernes brystsvømning og crawl. Hver undervisningsgang var delt op i en opvarmningsdel/leg en svømmedel en dykke/springe-del Fra gang til gang skulle et par elever forberede en form for opvarmning. Det var de vældigt opsatte på og det fungerede godt. Alle gange blev afsluttet med et smiley-evalueringsark. Der var 5 spørgsmål, som skulle besvares med en af de 5 mulige smileys. Derudover var der linier nederst, hvor eleverne kunne komme med forslag til ændringer i undervisningen, - særlige ønsker til næste undervisningsgang. (Bilag) Denne evalueringsform blev valgt, da det ikke skulle tage for lang tid at udfylde, når eleverne er våde og kolde, når de kommer op af vandet. Det tog dem 2-3 minutter at udfylde sedlen, og så var de i bad. Konklusion Når eleverne bliver sat på en opgave fra gang til gang, er de meget motiverede for at aflevere et godt produkt, og de synes bagefter, at det har været sjovt at undervise de andre. De resterende elever er meget lydhøre overfor deres kammerater og synes, det er rigtig sjovt at blive undervist af dem. Evalueringsarkene viser, at eleverne synes, det er sjovest, når de lærer gennem leg. Det vil være en fordel i svømning at have drenge og piger hver for sig. Pigerne er i denne alder meget blufærdige og har derfor givet udtryk for, at det vil være rarest, at de kun var piger. Brug af musik har været en fordel. Eleverne har været meget motiverede for at lave en øvelse, når der var musik på. Når eleverne får lov til at ønske, hvilke øvelser de kunne tænke sig til næste gang, og øvelsen så kommer på den næste lektionsplan, så virker det også meget motiverende. Erfaringer og refleksioner mm. Fodbold uge 1-8, 2008 Lektionerne blev delt op i et opvarmningsforløb, et spilforløb, der blev fulgt op af "spilhjulet", som blev brugt som et pædagogisk redskab til at inddrage eleverne. Desuden fulgte et kort turneringsforløb, SKUD 2009 47

hvor vi lærere lavede en turneringsplan. Til sidst brugte vi fem til ti minutter på en skriftlig elevevaluering af lektionen. Opvarmningsdelen blev styret af eleverne selv, uden indgriben fra lærerne. Det var typisk de samme to-tre elever som tog ansvaret, og de formåede at udfylde rollen som "opvarmer" og samtidig uddelegere opvarmningen. Engagementet blev tydeligt bedre, ikke bare hos "de ansvarlige", men også deres kammerater. Hos elevernes skriftlige evaluering kom det tydeligt frem, at "spilhjulsdelen" for dem var en sjov og ny måde at lave tingene på, som gav dem større engagement. Dette skyldes at alle havde lige stor indflydelse på indholdet af spillet. Desuden oplevede de lidt "svagere" boldspillere, at de kunne indgå på mere lige vilkår alt efter hvilke vilkår og regler mm. hjulet viste. Generelt synes vi, at denne måde at gribe idrætsundervisningen an på gav en øget ansvarlighed, et øget engagement og større deltagelse - altså mindre elev-fravær. SKUD 2009 48