1 pengenyt 2010 Hvad betyder skattereformen for dig? Multimedieskatten undgå den eller udnyt den Et tilbud, du ikke kan sige nej til: Betal din restskat nu Tænk fleksibelt, når det gælder boliglån VIND et krydstogt for to 1931 skattevæsenets stjernestund: Da Al Capone blev buret inde
Nationalbanken er blevet forgyldt I Nationalbankens forhal er der udstillet en enkelt guldbarre på ca.12,5 kg fra bankens beholdning. Foto: Nationalbanken Mest af historiske årsager ligger Nationalbanken inde med en beholdning på 67 tons guld svarende til 2,15 millioner ounce, som er det mål, man typisk handler guld i. En ounce guld steg sidste år med 211 dollars, og det betyder, at Nationalbanken tjente næsten 2,4 milliarder kr. på sin guldbeholdning. Det svarer til lidt under 500 kr. pr. dansker, men selv om de fleste af pengene overføres til statskassen, skal vi nok ikke regne med at få dem udbetalt. I hvert fald ikke direkte. Fysisk er den største del af Nationalbankens guldbeholdning placeret i Bank of England i London, men der ligger også en del i Fort Knox i USA. n I Kina låner de penge ud Foto: Polfoto De kinesiske banker havde i alt et udlån på 30 billioner kr. i oktober sidste år. Her ses hovedkontoret for Hong Kong og Shanghai Bank. I de tre første kvartaler af sidste år tredoblede de statsejede kinesiske banker deres udlån til resten af verden i forhold til samme periode året før. De europæiske bankers udlån holdt sig i perioden på samme niveau som året før, mens de amerikanske bankers udlån faldt med 7 procent. Tilsammen lånte de kinesiske banker 6,75 billioner kr. (6.750.000.000.000 kr.) ud i perioden. Pengene er både gået til myndigheder og private virksomheder i andre dele af verden, herunder ikke mindst de vestlige lande. n Handl globalt, tænk lokalt bogstaveligt talt Fremover bliver det væsentligt lettere at betale de faste udgifter for en bolig i udlandet via ens lokale pengeinstitut. Foto: Lisbet Lavaud Danskere, der har behov for at foretage betalinger i euro inden for EU-landene, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, vil fremover kunne gøre det via deres lokale pengeinstitut i Danmark efter nye ensartede rammer. Det kan for eksempel være, n hvis man skal betale husleje eller andre faste udgifter for børn, som studerer i udlandet, n hvis man skal betale de faste udgifter for en bolig i udlandet, eller n hvis man skal betale for andre ydelser fra europæiske virksomheder som mobiltelefon-, forsikrings-, og forsyningsselskaber. Baggrunden er, at reglerne for at gennemføre opkrævninger af betalinger inden for det fælles europæiske betalingsområde (også kaldet SEPA Single Euro Payments Area), som dækker de nævnte lande, er blevet standardiseret. Og takket være et samarbejde med PBS er de lokale pengeinstitutter klar til at løse opgaven, så de kan tilbyde kunderne de nye muligheder, der følger med standardiseringen. Den nye løsning kaldes SEPA Direct Debit (direkte debitering), og udviklingschef Thorkil Braagaard fra Lokale Pengeinstitutter siger herom: I og med at kunderne nu kan benytte sig af SEPA Direct Debit via de lokale pengeinstitutter, viser vi, at det bogstaveligt talt kan lade sig gøre at handle globalt, samtidig med at man tænker lokalt. Der er tale om en strategisk og langsigtet løsning, som er med til at sikre, at de lokale pengeinstitutter også i fremtiden vil stå stærkt i konkurrencen. n Forsidefoto: Polfoto 2 Pengenyt 1/2010
1 2010 Pengenyt Indhold R E F O Så er skattereformen trådt i kraft og? Side 4 T E T R M E N Kapital pensioner nu også for pensionister Side 8 K A S Multimedieskatten undgå den eller udnyt den Side 10 Hvad med skatten for 2009? Side 12 Et tilbud du ikke kan sige nej til betal din restskat nu Side 13 Vind et krydstogt! Da Al Capone blev buret inde Side 15 Ejerværn bør være et uddebatteret emne Side 22 Renten kan ikke blive ved med at danse Limbo Tænk fleksibelt når du tænker boliglån Side 26 20 18 16 14 12 10 8 6 Solvensbehov Faktisk solvens Solvensmæssig friværdi Side 20 Friværdi for pengeinstitutter 4 2 Side 25 0 Pengeinstitut A Pengeinstitut B $ Det værste årti nogensinde for aktier Side 28 S k e m a s i d e r n e Med skattekalender. Side 31 Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen Redaktionen afsluttet den 28. januar 2010 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS Produktion: Formula A/S Tryk: Color Print A/S Oplag: 59.227 stk. ISSN 0908-3669 Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. 3
E E F O R R M T T E N S K A Naja, 25, og Jakob, 28, begge studerende og s k at t e y d e r e o g - n y d e r e Modelfoto: Colourbox Så er skattereformen trådt i kraft og? Ved årsskiftet trådte den skattereform, som Folketinget vedtog i maj sidste år, for alvor i kraft. Det gør, at vi skal vænne os til lidt andre regler på skatteområdet end tidligere. Men hvad betyder det i praksis for den enkelte? Bør man handle anderledes, når det gælder ens privatøkonomi, eller skal man blot gøre, som man plejer? > Af administrationschef Torben Rømer, Lokale Pengeinstitutter Ingenting er sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne. Sådan sagde den amerikanske politiker og videnskabsmand Benjamin Franklin, og skattereform eller ej så gælder udsagnet stadigvæk. Vi skal fortsat betale skat, om end det bliver lidt mindre end tidligere. Der er heller ikke så meget anderledes ved måden, vi skal betale skat på. Det er fortsat den samme gamle procedure med, at vi bliver trukket i løn på baggrund af en forskudsopgørelse, og at det så, når året er slut, bliver gjort op, om vi har betalt for meget eller for lidt i forhold til, hvad vi rent faktisk kom til at tjene. Og det resulterer så i, at vi enten skal betale restskat eller have overskydende skat tilbage. Dog er der den forskel i forhold til tidligere, at man skal betale renter af sin restskat, lige så snart året er slut, og at det derfor gælder om at få betalt sin restskat så hurtigt som muligt. Men mere om dette på side 13. Farvel til mellemskatten Hvad indholdet af skattereformen angår, så er den store nyhed, at mellemskatten på seks procent er afskaffet, og at bundskatten er sat ned med halvanden procent. Det giver samlet set en skattenedsættelse på syv en halv procent. Samtidig er grænsen for, hvornår der skal betales topskat, sat op til 389.900 kr. i år, og den vil blive sat yderligere op næste år. Fradrag bliver mindre værd Parallelt med at skatteprocenterne er sat ned, er værdien af de fradrag, man har, imidlertid også sat ned. Det er sådan set logisk nok. Når man skal betale mindre i skat af en given indtægt, følger det uomgængeligt, at fradraget i den pågældende indtægt bliver mindre værd. Men her stopper det ikke. Det er en del af skattereformen, at værdien af en række fradrag først og fremmest fradraget for renteudgifter sættes ned ud over, hvad der er en følge af, at skattesatserne sættes ned. Det sker dog først om to år, nemlig fra 2012, og i en langsomt glidende proces med et procentpoint om året frem til 2019. Fortsættes side 6 4 Pengenyt 1/2010
T T 43,62 % til dig selv 43,62 % til dig selv 57,5 % til dig selv 3,67% Bundskat 8 % 5 % Arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag Sundhedsbidrag 3,67% Bundskat 8 % 3,88 % Arbejdsmarkedsbidrag 15 % Sundhedsbidrag 1 % Kirkeskat Topskat 57,5 % til dig selv 11,67% Bundskat 5 % S K A 11,67 % Bundskat 3,88 % Arbejdsmarkedsbidrag 15 % Topskat 1 % Kirkeskat 1 % Kirkeskat 1 % Kirkeskat 24,83% Kommuneskat 24,83% Kommuneskat 24,83 % Kommuneskat 24,83 % Kommuneskat Den almindelige skatte-raket, 2010. Betales af indkomster over 42.900 kr. Topskatteraketten, 2010. Betales af indkomster over 389.000 kr. Den almindelige skatte-raket, 2019. Betales af indkomster over 42.900 kr. (+ eventuelle reguleringer) Topskatteraketten, 2019. Betales af indkomster over 409.100 kr. (+ eventuelle reguleringer) S k at t e n e f t e r s k at t e r e f o r m e n Skattesystemet i Danmark kan sammenlignes med en raket med en Bemærk: række trin. Her har vi tegnet de to udgaver af skatte-raketten Vi har medtaget kirkeskatten, da de fleste betaler denne. Den er her "den almindelige skatte-raket" og topskatte-raketten som de ser for enkelhedens skyld sat til 1 procent, selv om det reelle gennemsnit ud i år, og som de vil komme til at se ud i 2019. Det er angivet med er 0,89 procent. Hvis man ikke er medlem af folkekirken og derfor farvekoder, hvilke fradrag der gælder på hvilke trin. ikke skal betale kirkeskat, kan man blot trække 1 procent fra de angivne satser (og fra de angivne fradragsværdier). Grøn står for rentefradrag over 50.000 kr. pr. person (det dobbelte for ægtepar) og almindelige lønmodtagerfradrag Kommuneskatten er også angivet som et beregningseksempel. (fradragsværdi: 33,83 procent i år og 25,83 procent i 2019). Den varierer fra kommune til kommune. Gul står for rentefradrag under 50.000 kr. pr. person pr. år Arbejdsmarkedsbidraget er angivet med 5 procent for de almindelige skatte-raketter og 3,88 procent for topskatte-raketterne. Det (det dobbelte for ægtepar - fradragsværdi: 33,83 procent i år og det samme i 2019). er i nominelle tal 8 procent i begge tilfælde, men da det betales, før Orange står for fradrag for indskud på kapitalpensioner de øvrige skatter beregnes, virker det - samtidig med, at det selv er (fradragsværdi: 37,5 procent i år og det samme i 2019). en skat - som et fradrag i de øvrige skatter, og dermed er dets reelle Rød står for indskud på ratepensioner (fradragsværdi: 52,5 værdi lavere. procent i år (hvis man betaler topskat ellers 37,5 procent) og det samme i 2019). 5
E E F O R R M T T E N S K A Fortsat fra side 4 Skatten stiger igen fra 2012 Med raketterne på forrige side har vi illustreret ændringerne i skattesatserne, og hvor på skatteskalaen, de forskellige typer fradrag gælder. Og som det kan ses, er i år og næste år nogle rigtigt gode år rent skattemæssigt, idet vi har fået nedsættelsen af skattesatserne, mens fradragene fortsat kan trækkes fra i de samme indtægter, som de kunne før. Ud fra dette kan man altså sige, at det gælder om at tjene så meget som muligt i år og næste år. Og så måske slappe lidt mere af fra 2012 og fremover. På den anden side kommer det som nævnt til at ske over en årrække, at rentefradrag og andre fradrag bliver mindre værd. Og for renteudgifternes vedkommende er der yderligere den finesse, at fradragsværdien kun vil blive nedsat for beløb ud over 50.000 kr. om året pr. person (det dobbelte for ægtepar). Så hvis man har renteudgifter, der er mindre end dette, vil man i praksis ikke komme til at mærke, at fradragsværdien for lige præcis renteudgifter sættes ned. Man vil dog ikke kunne undgå at mærke, at værdien af en række andre fradrag for eksempel fradrag for kontingentet til fagforeninger og for befordringsudgifter bliver mindre, men altså først fra 2012 og i en lang, glidende overgang. Så igen selv om det altid er fornuftigt at være opmærksom på, hvad der kommer af nye regler, så kan de fleste imødese, at værdien af de forskellige fradrag sættes ned, med nogenlunde ro i sjælen. Modelfoto: Colourbox Per, 53, tømrer, s k at t e y d e r o g n y d e r Pensioner Der, hvor skattereformen umiddelbart betyder mest for, hvordan man bør agere som enkeltperson, er nok på pensionsområdet, og når det gælder opsparing i øvrigt. På pensionsområdet er der sket det, at der er indført en grænse på 100.000 kr. for, hvor meget man kan trække fra for indskud på ratepensioner og ophørende livrenter. Det betyder, at hvis man vil trække mere fra end det, skal man betale ind på en livsvarig livrente. Eller på en kapitalpension for den sags skyld. Man kan fortsat trække op til 46.000 kr. fra for indskud på en kapitalpension ud over de 100.000 kr., man kan få fradrag for at sætte ind på en ratepension. Man skal dog være opmærksom på, at fradraget for indskud på en kapitalpension fremover kun har en værdi på omkring 37,5 procent, mens man fortsat skal betale 40 procent i afgift, når man 6 Pengenyt 1/2010
T E T R E S K A F O R M E N Kristian, 35, ingeniør, og Heidi, 40, grafiker s k at t E y d e R e o g - n y d e r e med Frida, 5, og Clara, 2, s k at t E n y d e R e o g k o m m e n d e s k at t e y d e r e Foto: www.world-photo.dk får kapitalpensionen udbetalt. Når det alligevel kan være en fordel at betale ind på en kapitalpension, er det fordi, at man kun skal betale 15 procent i skat af det løbende afkast på en kapitalpension. Det betyder, at en kapitalpension vil kunne betale sig efter en årrække i forhold til at spare op, uden at det er som en pensionsordning. Hvor mange år, det vil tage, er afhængigt af det afkast, man opnår på kapitalpensionen, men for at være en fornuftig investering skal en kapitalpension altså ses som en langsigtet opsparing. Endelig er der den mulighed, at man kan lave en kapitalpension om til en ratepension, når man skal have den udbetalt. Så vil man kun skulle betale 37,5 procent i skat af udbetalingerne, med mindre man på det tidspunkt har så store indtægter, at man skal betale topskat. Men læs mere om kapitalpensioner på side 8. Opsparing i øvrigt Med hensyn til opsparing medfører skattereformen også mindre lettelser i beskatningen af aktieindkomster, foruden at ens såkaldte positive kapitalindkomst (renteindtægter minus renteudgifter) skal være på mindst 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtepar), før at man skal betale topskat af den. Ellers skal man blot betale de almindelige omkring 37,5 procent i skat af den. Begge dele er forhold, der gør, at opsparing beskattes lidt mere lempeligt end tidligere. Grønne afgifter Ud over alt dette indbefatter skattereformen også ændringer på nogle andre områder. Der er for eksempel indført en multimedieskat, som vi skriver nærmere om på side 10. Og så kan det nævnes, at skattefordelen ved medarbejderobligationer fjernes. Sidst, men ikke mindst, betyder skattereformen, at en række såkaldte grønne afgifter og en række sundhedsfremmende afgifter forhøjes. Det er afgifter på energiområdet og spildevand og på ting som cigaretter, chokolade, sodavand og smør, ikke mindst. Faktisk blev det beregnet, at en pakke smør på 250 gram ville stige med 4 kr. som følge af skattereformen. Om det rent faktisk er sket, skal vi ikke kunne sige. For at de øgede afgifter ikke skal ramme for hårdt, er der dog indført en grøn check i form af en skattefri kompensation. Det står ikke klart, om den direkte betales af de øgede afgifter, men ikke desto mindre er det sådan, at staten med den ene hånd indkræver øgede afgifter, mens den med den anden hånd udbetaler kompensation for disse afgifter. Det kan lyde underligt, men der er den logik i det, at den fulde check på 1.300 kr. pr. voksen og 300 kr. pr. barn (for op til to børn pr. familie) kun gives for indtægter op til 362.800 kr. For indtægter herover nedsættes den ret kraftigt, så den helt forsvinder for indtægter omkring 385.000 kr. Kompensationen gives altså ikke til personer med høje indtægter, så det er trods alt ikke helt uden fornuft, at man forhøjer afgifterne samtidig med, at man kompenserer nogle dele af befolkningen for forhøjelserne. Tal med din rådgiver Dette var et hurtigt indblik i, hvad skattereformen kommer til at betyde for den enkeltes skat fra i år og fremover. Og som det kan ses, er ændringerne ret væsentlige. Skattereformen kan derfor være en god anledning til at tage en snak med sin rådgiver i sit pengeinstitut for at høre, om der er noget, man bør ændre i sin privatøkonomi, og til i det hele taget at få sin økonomi kigget igennem. n 7
E F O R T T E S K A R M E N Inger, 68, mormor, s k at t e y d e R o g n y d e r med Alberte, 3, s k at t E n y d e R og kommende s k at t e y d e r Kapital pensioner nu også for pensionister Skattereformen giver mulighed for, at man kan oprette en kapitalpension, efter at man er fyldt 60 år. Og fremover skal en kapitalpension ikke nødvendigvis være udbetalt, før man er 75 eller 77 år. Det giver nye muligheder. Også, hvis man allerede er gået på pension. > Af kontorchef Niels Lautrup-Nielsen, Lokale Pengeinstitutter Tidligere kunne man ikke oprette en kapitalpension, efter at man var fyldt 60 år. Og den skulle senest være udbetalt, når man fyldte 70 år. Det er der lavet om på med skattereformen. Nu kan man få en kapitalpension udbetalt helt frem til 15 år efter ens efterlønsalder (det vil sige, indtil man er 75 eller 77 år, afhængigt af hvornår man er født). Dermed kan man også få noget ud af en kapitalpension, selv om man allerede er gået på pension og måske har været det i 10 år eller mere. Det beløb, man indbetaler på en kapitalpension, kan trækkes fra i ens indtægt, uanset om det er en lønindtægt eller en pensionsudbetaling. Beløbet har en fradragsværdi på omkring 37,5 procent. Derfor kan det umiddelbart lyde lidt dumt at oprette en kapitalpension, idet der skal betales 40 procent i afgift, når man vil have kapitalpensionen udbetalt. Afkastet for en kapitalpension beskattes imidlertid kun med 15 procent, mens afkastet af andre former for opsparing typisk beskattes væsentligt højere, og derfor kan det alligevel give mening at oprette en kapitalpension. Kan trækkes fra to gange For danskere, der fortsat er i den erhvervsaktive alder, kræver det, at det er en langsigtet opsparing. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis for pensionister. Ud over den normale skat betaler pensionister jo en slags omvendt skat af deres indtægt, forstået på den måde, at pensionstillægget til folkepensionen er afhængigt af ens indtægt. Jo højere indtægt, jo mindre pensionstillæg. Dermed kommer man på en måde til at betale skat to gange af sine indtægter som pensionist. For det første ved den egentlige skat, man skal betale af indtægten. For det andet gennem det pensionstillæg, man mister. Til gengæld betyder det, at indbetalinger til en kapitalpension i visse situationer også får fradragsværdi to gange, om man så må sige. Modelfoto: Colourbox Det gælder, hvis man er i den situation, at man har så store indtægter ud over folkepensionen, at der skæres i ens pensionstillæg (over 61.300 kr.), mens indtægterne på den anden side ikke er så store, at det beløb, man kan indbetale på en privat kapitalpension (46.000 kr. i 2010) alligevel ikke vil gøre en forskel i forhold til, om man kan få et pensionstillæg eller ej (ca. 320.000 kr.). Hvis man er i denne situation, kan det være en god idé hurtigst muligt at få talt med sit pengeinstitut om mulighederne for at oprette en kapitalpension og efterfølgende at få ændret sin forskudsopgørelse, så man kan få et højere pensionstillæg. Gevinsten er højest (14.214 kr. i ekstra pensionstillæg før skat), hvis ens indtægt udover folkepensionen er mellem 107.300 kr. og 281.000 kr. Er indtægten 61.300 kr.-107.300 kr. eller 281.000 kr.- ca. 320.000 kr., bliver gevinsten mindre, alt efter hvor meget indtægten er under 107.300 kr. eller over 281.000 kr. n Eksempel En enlig pensionist har en indkomst på 126.025 kr. udover folkepensionen. Det betyder, at der hvert år trækkes ca. 20.000 kr. i pensionstillægget. Pensionisten betaler nu 46.000 i indskud på en kapitalpension. Det betyder, at indkomsten sættes ned til 80.025 kr. ud over folkepensionen, og fradraget i pensionstillægget sættes ned til 5.786 kr. Resultatet er, at pensionisten får 14.214 kr. mere i pensionstillæg. Eller omkring 740 kr. mere udbetalt hver måned efter skat. Spørgsmål Er det ikke et problem at have penge bundet i en kapitalpension, hvis man skal bruge dem til noget andet? Svar Efter skattereformen er det blevet muligt at indskyde på en kapitalpension, efter at der er hævet på den tidligere. Det betyder, at man teoretisk kan hæve de penge, man har sat ind på en kapitalpension kort tid efter, at man har foretaget indskuddet. Og foretage nye indskud på pensionen året efter. Som pensionist skal man blot betale 40 procent i afgift til staten, hver gang man hæver et beløb på kapitalpensionen. 8 Pengenyt 1/2010
Eksperter i......realkredit til professionelle Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme. er realkredit Nyropsgade 21 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk dlr@ dlr.dk 2435DLR-ann-170x244.indd 1 28/02/06 11:21:13 9
E E F O R R M T T E N S K A Kim, 31, Sales Manager, s k at t e y d e R o g -N y d e r Modelfoto: Colourbox Multimedieskatten undgå den eller udnyt den Hvis din arbejdsgiver betaler din telefon, din internetforbindelse eller en computer for dig, bliver der som et led i skattereformen lagt et fast beløb på 3.000 kr. om året oven i den indtægt, som du skal betale skat af. Hvis du betaler topskat, betyder det, at du skal betale omkring 140 kr. ekstra i skat om måneden. Hvis ikke, er det omkring 100 kr. ekstra om måneden. Det er kernen i den nye multimedieskat. > Af administrationschef Torben Rømer, Lokale Pengeinstitutter Selvfølgelig kan det virke dumt at lægge skat på den ekstra fleksibilitet, den dygtiggørelse og den øgede produktivitet, det giver, at en arbejdsgiver stiller mobiltelefon, computer eller internetforbindelse til rådighed for sine medarbejdere. Og selvfølgelig giver det en masse ekstra administrativt bøvl. Men alligevel kan det undre, at multimedieskatten næsten synes at være den del af skattereformen, der har givet anledning til mest debat. For så stort er beløbet altså heller ikke i forhold til de beløb, der i øvrigt flyttes rundt med som følge af skattereformen. Al postyret i offentligheden om multimedieskatten har dog heller ikke betydet det store. Den er der stadigvæk. For 3.000 kr. multimedier oven i lønnen Kort fortalt går multimedieskatten ud på, at du skal betale skat af det, hvis din arbejdsgiver betaler for en telefon, computer eller internetforbindelse, som du bruger privat. Det er sat til at have en årlig værdi på 3.000 kr., uanset om du får stillet alle tre ting til rådighed af arbejdsgiveren, eller kun en eller to af tingene. Beløbet bliver lagt oven i den indtægt, du skal betale skat af, og dermed udløses en ekstra skat, som er på omkring 140 kr. om måneden, hvis du betaler topskat og ellers på omkring 100 kr. om måneden. I sin vejledning om multimedieskatten forklarer Skat, at al løn som udgangspunkt skal beskattes uanset om den udbetales i kontanter eller naturalier. Og det er på den baggrund, at multimedieskatten skal ses. Multimediebeskatningen er således ikke en ny skat, men en fast værdiansættelse af det gode, som består i, at din arbejdsgiver betaler for en computer, telefon eller internetforbindelse, som du også kan bruge privat, slår Skat fast. Ingen ekstra skat for at snakke privat i arbejdstiden Multimedieskatten afløser den tidligere beskatning af fri telefon, der også var på 3.000 kr. Tidligere kunne man dog trække et beløb fra, der dækkede ens private samtaler. Det kan man ikke med multimedieskatten. Man kan godt undgå at betale multimedieskatten, selv om man har en arbejdsgiver-betalt mobiltelefon med hjemme for eksempel fordi man varetager en vagtfunktion hjemmefra men så skal man skrive under på en tro og loveerklæring om, at man aldrig nogensinde ringer privat fra mobiltelefonen. Og arbejdsgiveren skal foretage stikprøvekontrol af dette. 10 Pengenyt 1/2010
E E F O R R M T T E N S K A Omvendt skriver Skat i sin vejledning om multimedieskatten: Almindeligt privat brug af din arbejdsgivers multimedier fra arbejdspladsen, for eksempel at du bruger telefonen på arbejdspladsen til at ringe og aftale tandlægetid, eller at du tjekker og besvarer private e-mails på computeren på arbejdet, har ikke skattemæssige konsekvenser. Så helt umenneskelig er Skat altså heller ikke. Får man en bærbar PC stillet til rådighed af arbejdsgiveren, og tager man den med hjem, kan man ikke på samme måde som med en mobiltelefon undgå multimedieskatten ved at skrive under på, at man kun bruger den i arbejdsmæssig sammenhæng og ikke privat. Om det så er fordi, at skattevæsenet ikke tror på det, eller om det er fordi, at det er for svært at kontrollere, skal ikke kunne siges. Man må elske den, man får Som det kan ses, skal der ikke ret meget til, for at man falder ind under en af de kategorier, der er omfattet af multimedieskatten, og at den derfor bon er ud med at lægge de 3.000 kr. oven i ens indtægt. Hvis man er et par, der bor sammen, kan man selvfølgelig overveje, om man kan arrangere det, så det kun er den ene, der får stillet mobiltelefon, computer eller internetadgang til rådighed af arbejdsgiveren, og at man så kan benytte sig af dette begge to, så det kun er den ene, der bliver belastet af multimedieskatten. Men i praksis er det nok ikke så ligetil. Og når det nu er så svært for mange at undgå multimedieskatten, er det spørgsmålet, om det ikke er bedre at affinde sig med den og få det bedst mulige ud af den. Sagen er jo, at rækken af naturalier, som Skat kalder det, der falder ind under multimedieskatten, er temmelig lang. Ud over computer, mobiltelefon og internetadgang gælder det for eksempel sædvanligt tilbehør til en computer som en printer og en fladskærm og såvel mobil- som fastnettelefonabonnement. Og hvis man får et af de omfattede goder betalt af sin arbejdsgiver, kunne det være, at man kunne aftale en løn-pakke, der også omfatter andre af goderne. Som multimedieskatten beregnes, er de 3.000 kr. jo et fast beløb, uanset hvor meget den omfatter hos den enkelte. n Camilla, 33, fysioterapeut, s k at t e y d e R o g -N y d e r Modelfoto: Colourbox 11
E E F O R R M T T E N S K A Mie, 9, s k at t E n y d e R og kommende s k at t e y d e r Hvad med skatten for 2009? Modelfoto: Colourbox Det kan være meget godt med al den snak om skatten for i år og fremover, men nu og her er det rent faktisk skatten for sidste år, det gælder. Fra 5. marts kan man se sin årsopgørelse i sin skattemappe på Skats hjemmeside, og så er opgaven at kontrollere, at tallene er rigtige, og at det hele er kommet med. Svarende til, at man tidligere skulle udfylde sin selvangivelse. Nu er det hele blot blevet meget lettere. > Af administrationschef Torben Rømer, Lokale Pengeinstitutter År for år ved Skat mere og mere om os. Der er derfor mindre og mindre, vi selv skal huske at få med på årsopgørelsen. Beskæftigelsesfradrag, fradrag for kontingent til fagforeninger og a-kasser, fradrag for gaver til foreninger kommer således automatisk med på årsopgørelsen i år, og det samme gælder i de fleste tilfælde befordringsfradraget. Kun hvor Skat ikke har kunnet beregne det, hvis ens arbejdsgiver for eksempel har flere arbejdssteder, skal man selv beregne og angive sit befordringsfradrag. Der er også enkelte andre fradrag, man selv skal gøre opmærksom på. Det gælder for eksempel fradrag for børnedagplejere, underholdsbidrag og børnebidrag og fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter. Hvis du har oplysninger, der skal med på årsopgørelsen, og som Skat ikke allerede har fået fra andre (for eksempel din arbejdsgiver eller dit pengeinstitut), kan du indberette oplysningerne til Skat allerede fra 1.-18. februar. Det gør du via TastSelv på www.skat.dk. Fordelen er, at oplysningerne så kommer med på årsopgørelsen, der ligger klar i din skattemappe på hjemmesiden den 5. marts. Og hvis alle oplysningerne er kommet med, kan det på det tidspunkt blive beregnet, om du skal betale restskat eller have overskydende skat tilbage. Du vil få tilsendt en årsopgørelse med posten senere i marts eller i april, hvis du ikke har fravalgt dette. Du har pligt til at kontrollere, om tallene på årsopgørelsen er korrekte. Er den OK behøver du ikke gøre mere. Hvis du har rettelser, kan du indtaste de nye tal på www.skat.dk og vil så i de fleste tilfælde kunne se en ny årsopgørelse med det samme. Du kan indtaste rettelser frem til 2. maj. Fradrag Som nævnt er der fortsat en række fradrag, du selv skal huske at få med på årsopgørelsen. For eksempel: n Børnedagpleje Børnedagplejere kan fratrække et standardfradrag på 46 procent af deres løn, efter at arbejdsmarkedsbidrag, bidrag til ATP samt eventuelt bidrag til pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, er trukket fra. I stedet for standardfradraget kan man vælge at trække de dokumenterede udgifter fra efter reglerne om Øvrige lønmodtagerudgifter. n Underholdsbidrag Hvis man betaler underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle, kan det trækkes fra. Forudsat at bidraget er forfaldent og betalt. n Børnebidrag Børnebidrag, som man betaler til et barn, der ikke bor hos en selv, kan også trækkes fra. Det gælder dog kun for den del af børnebidraget, der er større end normalbidraget, og igen gælder det, at beløbet skal være forfaldent og betalt. n Øvrige lønmodtagerudgifter En række andre udgifter, der er nødvendige for ens arbejde, kan trækkes fra under betegnelsen Øvrige lønmodtagerudgifter. Man får dog ikke fradrag for de første 5.500 kr. af det samlede beløb. Det drejer sig for eksempel om udgifter som dobbelt husførelse, flytteudgifter, kursusudgifter, rejseudgifter og telefonudgifter. 12 Pengenyt 1/2010
Et tilbud du ikke kan sige nej til betal din restskat nu Hvis man skal betale restskat, ryger der renter på straks efter nytår. Og renterne udregnes pr. dag, så det kan være en god idé at få betalt restskatten så hurtigt som muligt. Især hvis der er tale om et større beløb. > Af administrationschef Torben Rømer, Lokale Pengeinstitutter T E T R E S K A F O R M E N Karen, 56, butiksansat, og Niels, 58, bygningssagkyndig, begge s k at t E y d e R e o g n y d e r e Rytmen i skatteåret er fortsat den samme gammelkendte. I efteråret før skatteåret beregnes en forskudsopgørelse og på baggrund af den trækkes hver måned i selve skatteåret et beløb i ens løn. Og når skatteåret så er gået, skulle det meget gerne vise sig, at det samlede beløb, der er trukket, svarer til den skat, man skal betale for året. Sådan går det imidlertid ikke altid. Der kan være sket ting i løbet af året, der gør, at man har betalt for meget eller for lidt i skat. Man har måske tjent mere, end man troede, at man ville komme til, eller renten på ens boliglån kan være faldet, så man ikke har så stort et rentefradrag, som man troede, man ville have. Kort sagt, man skal enten have overskydende skat tilbage eller betale restskat. Renter fra dag 1 Hvis restskatten var under 40.000 kr., kunne man tidligere vente med at betale den til 1. juli og alligevel undgå at betale renter. Sådan er det imidlertid ikke længere. Som et led i skattereformen ryger der renter på restskatten fra 1. januar i det nye år. Renterne udregnes pr. dag, indtil man betaler, så det kan være en fordel stor eller lille, afhængigt af beløbets størrelse - at betale restskatten så hurtigt som muligt. Rentesatsen fastsættes hvert år i december, og den er i år beregnet til 4,6 procent pr. år. Det er selvfølgelig ikke særlig meget, men renterne kan ikke trækkes fra i skat, og dermed kommer det til at svare til en årlig rente på ca. 6,9 procent, hvis der var tale om et almindeligt lån. Hvis man ikke betaler senest 1. juli, beregnes et fast rentetillæg, der i år er på 6,6 procent. Det kan heller ikke trækkes fra i skat og svarer derfor til en rente på ca. 9,9 procent for et almindeligt lån. Spørgsmål Hvad nu, hvis man er et ægtepar, og den ene skal have overskydende skat tilbage, mens den anden skal betale restskat. Bliver den overskydende skat så modregnet i restskatten, før der beregnes renter og omvendt? Svar Nej. Det regnes ud for hver person for sig, om der skal udbetales overskydende skat eller betales restskat med tilhørende renter. Modelfoto: Colourbox Restskat, som ikke er betalt senest 1. juli, får lagt rentetillægget på de 6,6 procent oveni og indregnes automatisk i den skat, der trækkes det efterfølgende år, hvis den er mindre end 18.300 kr. Hvis den er større, bliver den delt i tre lige store dele, som skal betales i september, oktober og november. En rentemarginal på 4 Har man betalt for meget i skat for et år, bliver der lagt et tillæg på 0,6 procent på beløbet, der vil fremgå af den årsopgørelse, man kan se i sin skattemappe på www.skat.dk fra 5. marts i år. Beløbet vil blive overført til ens Nem-konto. Man skal ikke betale skat af tillægget, og dermed svarer det til en forrentning på 0,9 procent. Man kan beregne, om man har betalt for meget eller lidt i skat ved hjælp af et program på www.skat.dk. Først fra 1. marts vil man dog kunne logge sig ind og bruge programmet i en version, hvor ens personlige oplysninger er registreret. Indtil da behøver man ikke logge sig ind, men til gengæld må man selv indtaste sine indtægter og fradrag, og hvad man har betalt i skat. n 13