ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 24. marts 2015 (2015-1746). Ikke part og anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354, 355 og 344, forvaltningslovens 9 samt offentlighedslovens 7 og 35. (Lone Møller, Carsten Fode og Steen Mejer) Ved skrivelse af 8. februar 2015 har K klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af 22. januar 2015, hvori tilsynet ikke imødekom en anmodning af 9. januar 2015 om aktindsigt i Sagen vedrørende overdragelsen af As pensionskasse til B [pensionsselskab] den 31.12.1993. Finanstilsynet har fastholdt afgørelsen og den 16. februar 2015 oversendt klagen til Erhvervsankenævnet. Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 22. januar 2015 hedder det: Afgørelse Finanstilsynet kan ikke imødekomme Deres anmodning om aktindsigt i sagen vedrørende overdragelsen af As pensionskasse til B den 31.12.1993. Begrundelse Det fremgår af 355 i lov om finansiel virksomhed, at den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, anses som part i forhold til Finanstilsynet. Dette modificeres i stk. 2 og 3, der indeholder en udtømmende liste over hvem, der derudover kan anses som part. Listen indeholder ikke medlemmer af pensionskasser, heller ikke tidligere medlemmer af pensionskassens bestyrelse, eller kunder i forsikringsselskaber. De kan derfor ikke anses for part i den sag, som De søger aktindsigt i. I øvrigt ville De heller ikke som part kunne få aktindsigt efter 355, idet Finanstilsynets afgørelse om overdragelsen er truffet før skæringsdatoen for indførelse af partsstatus efter 355, som er den 8. oktober 1998. Derfor skal Deres anmodning behandles efter lov om offentlighed i forvaltningen. Det fremgår af 7, stk. 1, i denne lov, at enhver med de undtagelser, der er nævnt i 19-35, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der

- 2 - er indgået til eller oprettet af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Ifølge 35 i loven er forholdet til lovbestemt tavshedspligt imidlertid følgende: Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Efter 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed er Finanstilsynets ansatte som udgangspunkt forpligtigede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Denne bestemmelse medfører således, at Finanstilsynet ikke kan give aktindsigt efter 7 i lov om offentlighed i forvaltningen i den nævnte sag. Den særlige tavshedspligt er begrundet i en række konkrete hensyn. Det overordnede hensyn er Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med virksomhederne. Det er afgørende, at virksomhederne kan videregive oplysninger til Finanstilsynet i sikker forvisning om, at oplysningerne ikke videregives. Dette er særlig vigtigt set i sammenhæng med, at Finanstilsynet har hjemmel til at kræve alle oplysninger, som tilsynet skønner nødvendige. Udgangspunktet er således, at alle oplysninger om forholdene i konkrete virksomheder under tilsyn, er undergivet tavshedspligt og dermed undtaget fra den almindelige adgang til aktindsigt. Kun i det omfang, den pågældende kan anses for at være i part i tilsynssagen, vil der efter forvaltningslovens regler være adgang til aktindsigt. Det følger herefter af 7, stk. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen, sammenholdt med 354, stk. 1, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed, at De ikke har mulighed for at få den ønskede aktindsigt. K klagede ved skrivelse af 8. februar 2015 til Finanstilsynet over afgørelsen. Han anførte i den forbindelse: Vedr.: Aktindsigt Under henvisning til Deres brev 22.01.2015 og telefonsamtale 29.01.2015 med [medarbejder i Finanstilsynet] fremsender jeg lidt materiale som jeg håber vil understøtte mit ønske om aktindsigt. Materialet har jeg a.h.t. overskueligheden fremsendt i følgende opdeling: 1. A s pensionskasse referater og korrespondance vedr. overvejelser før beslutning om at overføre pensionskassen til B. 2. Korrespondance mellem B og mig.

- 3-3. Eksempler på B s sløringsteknik 4. Memorandum 5. C ApS af xx Kommunikationsmæssigt set har det været en meget vanskelig sag, der nu har varet et år, eftersom B efter sigende ikke havde noget materiale at komme med. Udover at man mente, at hvis et løfte fra en B-medarbejder var blevet fremsagt, så havde han sikkert tænkt, at det var med visse forbehold. Min holdning var, at hvis B kunne fremvise et skriftligt materiale, hvor man tog forbehold for afgivne løfter eller en kontrakt, der viste hvorledes stigning af pensionsudbetalinger skulle beregnes, så var jeg straks taget hjem til mig selv. Under pkt. 2 i vedl. materiale om B s sløringsteknik, er et brev af 31. maj 2005, der siger, at pensionen bliver reguleret efter de principper som A og B har aftalt. Jeg har aldrig hørt om eller set de principper eller hørt om dem og kan heller ikke få det Endv. under samme punkt, er der et brev fra B til mig dateret 8. februar 2000. Referencen er Police nr.. Jeg faldt over brevet for ca. 4 måneder siden ved en gennemgang af mit materiale. Jeg tog chancen og ringede til brevskriveren, der stadig var ansat hos B. Jeg bad om en kopi af den pågældende police, hvilket hun beredvilligt lovede mig. Efter et par uger ringede jeg igen, og her svarede hun, at den lå hos [medarbejder i Finanstilsynet] og at al korrespondance vedr. denne sag skulle gå igennem ham. Men stadigvæk har jeg intet hørt eller set. Så er det op ad bakke at forhandle med et sådan firma. For mig og de øvrige medlemmer ville det nu være rart at få en fornuftig afslutning på denne sag. Jeg er nu 89 år og har brugt megen tid og kræfter på sagen, og hvis medlemmerne af pensionskassen skal nå at få noget resultat så haster det. Det ville derfor være nødv. at få den aktindsigt jeg har anmodet om, og jeg mener, at offentliggørelsesloven giver mulighed herfor. I skrivelse af 9. februar 2015 til Finanstilsynet har K uddybende forklaret: Den 31.12.1993 overdrog A sin pensionskasse til B. Jeg var på daværende tidspunkt næstformand i pensionskassens bestyrelse og var med til at vedtage denne overgang.

- 4 - Pt. er der en uoverensstemmelse [mellem] B og de A pensionister, der endnu er tilbage m.h.t. de årlige stigninger i pensionen. De første år efter overdragelsen skete der mindre procentvise stigninger, men de sidste 12 år har der ikke fundet nogen reguleringer sted. Sidste år var der en række pensionister, der henvendte sig til mig og spurgte om ikke jeg kunne gøre noget ved sagen. Det prøvede jeg på, men uden noget resultat. B har ikke nogen kontrakt om overdragelsen, ej heller andet materiale, der kan dokumentere deres synspunkter. Jeg har referater, hvoraf det fremgår, at B s repræsentanter ved møder med kassens bestyrelse og medlemmer, lovede stigninger i pensionsudbetalingerne, der stort set ville svare til stigninger i prisindekset. Referater er sikkert også sendt til B, da vores aktuar også var kontorchef i B. Mine rådgivere i denne sag har nu anbefalet mig at søge aktindsigt i sagen og med dette materiale som baggrund kan tage beslutning m.h.t. at søge domstolens afgørelse. Finanstilsynet, der har fastholdt sin afgørelse, har den 16. februar 2015 oversendt klagen til Erhvervsankenævnet og i den forbindelse udtalt: 1. Sagsfremstilling Finanstilsynet modtog den 9. januar 2015 en anmodning fra K om aktindsigt i sagen vedrørende overdragelsen af A s Pensionskasse til B den 31. december 1993 Ved afgørelse af 22. januar 2015 gav Finanstilsynet afslag på anmodningen om aktindsigt Afslaget var begrundet i, at K som almindelig kunde hos B ikke havde partsstatus, og at oplysningerne i sagen var omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt. Ved brev af 5. februar 2015 oplyste K, at han agtede at påklage afgørelsen om afslag på aktindsigt K har herefter ved brev af 8. februar 2015 påklaget Finanstilsynets afslag på aktindsigt 2. Retligt grundlag Forvaltningslovens 9 indeholder bestemmelser om retten til aktindsigt. Af bestemmelsen i stk. 1 fremgår følgende:

- 5 - "Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter." Det fremgår af lov om finansiel virksomhed 355, hvem der kan anses som part i forhold til Finanstilsynet. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår følgende: "Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. dog stk. 2 og 3." Af bemærkningerne til 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ( 354 i lovforslag L 176 af 12. marts 2003) fremgår følgende: "Stk. 1 medfører, at det som udgangspunkt alene er den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, der er part i forhold til Finanstilsynet. [...] Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsregleme. [...J Bestemmelsen medfører, at kunder i finansielle virksomheder ikke er parter i forhold til Finanstilsynet. Dette gælder, uanset hvilken interesse de måtte have i en given sag, f.eks. fordi tilsynet kræver ekstraordinære hensættelser på deres lån. [...J Ligeledes vil aktionærer i en finansiel virksomhed heller ikke være parter i tilsynets sag om den pågældende virksomhed." Bestemmelsens stk. 2-4 indeholder en udtømmende opregning over hvem, der derudover kan [an]ses for at være i part. Endvidere fremgår følgende af bestemmelsens stk. 5: "Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998 [...1" Ifølge 7 i offentlighedsloven kan enhver, med de undtagelser der fremgår af 19-35 i offentlighedsloven, anmode om aktindsigt. 7, stk. 1 og 2, har således følgende ordlyd:

- 6 - "Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med der 19-35 nævnte undtagelser 1. alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2. indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter." Pligten til at meddele aktindsigt, er jf. 35 i offentlighedsloven, begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt. Det følger således af 35: "Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv." I henhold til 354 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Af bestemmelsens stk. 1, 1.-3. pkt., fremgår følgende: "Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør." Følgende fremgår af bemærkningerne til stk. 1 (L 64 af 27. oktober 2004): Bestemmelserne i 354, stk. 2-15, i lov om finansiel virksomhed præciserer og modificerer tavshedspligten i henhold til stk. 1. 3. Finanstilsynets vurdering I medfør af forvaltningslovens 9 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Lov om finansiel virksomheds 355 indeholder bestemmelser om, hvem der kan anses som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser og indeholder således en afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. Sagen, som K søger aktindsigt i, vedrører overdragelsen af As Pensionskasse til B den 31. december 1993. Finanstilsynet traf afgørelse om godkendelse af denne overdragelse over for As Pensionskasse, jf. 157 i daværende lov om forsikringsvirksomhed.

- 7 - Det fremgår af sagen, at K var næstformand for As Pensionskasse på tidspunktet for overdragelsen. På tidspunktet for Finanstilsynets modtagelse af anmodningen af 9. januar 2015 om aktindsigt er K almindelig kunde i B. Det er Finanstilsynets vurdering, at bestyrelsen og administrationen i en finansiel virksomhed kan betragtes som repræsentanter for parten og har dermed afledt de samme rettigheder som virksomheden. Denne status bortfalder imidlertid, så snart stillingen eller hvervet fratrædes. K kan således ikke anses som part i sagen efter 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere er K ikke omfattet at den udtømmende opregning i 355, stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed over hvem der ud over de i 355, stk. 1, nævnte virksomheder tillige anses som part. Det skal i øvrigt bemærkes, at partsstatus og partsbeføjelser efter 355, stk. 2 og 3, er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998, jf. 355, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Det vil sige, at selv i det tilfælde, hvor K kunne blive anset som part i sagen efter 355, stk. 2 og 3, ville der i henhold til 355, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed ikke kunne gives aktindsigt i den pågældende sag, idet Finanstilsynets afgørelse om overdragelsen af As Pensionskasse til B er truffet inden den 8. oktober 1998. Det er på baggrund af ovenstående Finanstilsynets vurdering, at K ikke kan anses som part i den konkrete sag i henhold til 355 i lov om finansiel virksomhed. K kan dermed ikke få aktindsigt i medfør af 9 i forvaltningsloven. Anmodningen om aktindsigt skal herefter behandles i henhold til offentlighedslovens regler. Udgangspunktet efter 7, stk. 1, i offentlighedsloven er, at enhver har ret til aktindsigt i dokumenter, der er indgået til en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En undtagelse til dette udgangspunkt følger af 35 i offentlighedsloven, der begrænser pligten til at meddele aktindsigt i de tilfælde, hvor der i henhold til særlovgivning er fastsat særlige regler om tavshedspligt. I medfør af lov om finansiel virksomhed 354 er Finanstilsynets ansatte underlagt en sådan særlig tavshedspligt, hvorfor muligheden for at meddele aktindsigt i videre omfang end hvad der følger af offentlighedsloven er begrænset heraf. Det afgørende er således, om oplysningerne i sagen er omfattet af den særlige tavshedspligt i lov om finansiel virksomheds 354. Tavshedspligten efter 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed omfatter fortrolige oplysninger, som Finanstilsynets ansatte får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en finansiel virksomheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige.

- 8 - Det overordnede hensyn bag den særlige tavshedspligt er Finanstilsynets mulighed for at føre effektivt tilsyn med virksomhederne. Det er afgørende, at virksomhederne kan videregive oplysninger til Finanstilsynet i sikker forvisning om, at oplysningerne ikke videregives. Dette er særlig vigtigt set i sammenhæng med, at Finanstilsynet har hjemmel til at kræve alle oplysninger, som tilsynet skønner nødvendige, udleveret. For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansielle virksomheder og kunderne således kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Et andet hensyn bag tavshedspligten er et ønske om af konkurrencemæssige årsager at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Ved afgørelsen af, om der er tale om fortrolige oplysninger omfattet af tavshedspligten i henhold til 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, er udgangspunktet, at alle oplysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin tilsynsvirksomhed, og som ikke er beregnede til at komme til offentlighedens kendskab, er omfattet. Det er Finanstilsynets vurdering, at sagen, som K anmoder om aktindsigt i, er omfattet af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og dermed af tavshedspligten i lov om finansiel virksomheds 354. Finanstilsynet har på denne baggrund vurderet, at der heller ikke kan gives aktindsigt efter 7 i offentlighedsloven, jf. lovens 35, jf. lov om finansiel virksomhed 354. 4. Konklusion Det er Finanstilsynets opfattelse, at K ikke kan anses som part i medfør af 355 i lov om finansiel virksomhed. Der kan således ikke meddeles aktindsigt i sagen efter forvaltningslovens 9. Endvidere er det Finanstilsynets opfattelse, at den sag, som K anmoder om aktindsigt i, er omfattet af Finanstilsynets særlige tavshedspligt i henhold til 354 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan derfor ikke meddele aktindsigt i sagen efter offentlighedslovens 7, jf. lovens 35, jf. lov om finansiel virksomhed 354. På denne baggrund fastholder Finanstilsynet sin afgørelse af 22. januar 2015, hvorefter der ikke er adgang til aktindsigt i de ønskede oplysninger. K er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: 1. Aktindsigt efter forvaltningsloven

- 9 - Ifølge forvaltningslovens 9 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Det fremgår af 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3, som indeholder en opregning over, hvem der herudover kan anses som part i forhold til Finanstilsynet. K er ikke omfattet af denne udtømmende opregning. Klager er derfor ikke part i sagen, hvorfor der ikke kan meddeles aktindsigt efter forvaltningslovens 9. 2. Aktindsigt efter offentlighedsloven Ifølge offentlighedslovens 7, stk. 1 og stk. 2, kan enhver med de undtagelser, der er nævnt i 19-35, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Pligten til at meddele oplysninger er, jf. lovens 35, begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Af lovbemærkningerne til 35 (L 144 af 7. februar 2013) fremgår: Efter bestemmelsen, der er identisk med den gældende lovs 14, 1. pkt., begrænses pligten til at meddele oplysninger efter offentlighedslovens regler om aktindsigt af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Omfattet af udtrykket»særlige bestemmelser om tavshedspligt«er de tavshedspligtbestemmelser i særlovgivningen, der ud fra særlige hensyn har fastsat tavshedspligt med hensyn til nærmere angivne forhold. Således er de tavshedspligtbestemmelser i særlovgivningen, der alene gentager eller henviser til de almindelige tavshedspligtbestemmelser i straffeloven og forvaltningsloven, ikke omfattet af det nævnte udtryk.

- 10 - Vurderingen af, om en tavshedspligtbestemmelse i det enkelte tilfælde skal henregnes til de særlige tavshedspligtbestemmelser, vil bero på en fortolkning af den pågældende bestemmelse, hvor det under hensyn til bestemmelsens ordlyd og forarbejder må vurderes, om tavshedspligten er fastsat på baggrund af særlige hensyn. Udtrykket»særlige bestemmelser om tavshedspligt«omfatter også tavshedspligtforskrifter, der er indeholdt i umiddelbart anvendelige EUretsakter, navnlig forordninger. Det samme gælder tavshedspligtforskrifter i andre EU-retsakter eller i folkeretlige traktater, der ved lov eller i henhold til lov er tillagt gyldighed her i landet. Retsvirkningen af, at der foreligger en særlig tavshedspligtbestemmelse, er, at de forhold, der er omfattet af bestemmelsen, ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven. Hvis kun en del af oplysningerne i et dokument er omfattet af en særlig tavshedspligtbestemmelse, vil myndigheden skulle meddele aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Endvidere har en særlig tavshedspligtbestemmelse den konsekvens, at forvaltningsmyndigheden vil være afskåret fra efter eget skøn at give meroffentlighed, medmindre myndigheden selv er rådig over den interesse, der tilsigtes beskyttet ved tavshedspligten. I henhold til 354 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som tilsynet får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Af bemærkningerne i lovforslaget (L 64 af 27. oktober 2004, 1, nr. 65) til ændring af 354 fremgår blandt andet: Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at den udelukkende omhandler fortrolige oplysninger samt oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed. Formålet hermed er at gøre det tydeligere, at oplysninger, som Finanstilsynet modtager i forbindelse med sin reguleringsvirksomhed og sin informationsvirksomhed ikke er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt. Ændringen indebærer, at det tydeliggøres, at fortrolighed i relation til disse dele af Finanstilsynets virksomhed alene skal vurderes i forhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven. Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt. Efter bestemmelsen i stk. 1 må Finanstilsynets ansatte, personale, som udfører serviceopgaver for Finanstilsynet samt eksperter ansat af Finanstilsynet ikke videregive de fortrolige oplysninger, som modtages i forbindelse med tilsynsvirksomheden. Tavshedspligten omfatter også oplysninger, som Finanstilsynet modtager fra udenlandske myndigheder. De finansielle direktiver indeholder også regler om tavshedspligt.

- 11 - Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte de finansielle virksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Herudover er Finanstilsynets tavshedspligt en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansielle virksomheder og kunderne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en finansiel virksomheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Oplysninger, som efter deres karakter er offentlige, f.eks. regnskaber og fondsbørsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder oprindeligt fortrolige oplysninger, som uden om tilsynet er blevet offentliggjort af andre kanaler i en grad, at det er blevet almindeligt kendt. Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, forstås, oplysninger, der ikke direkte relaterer sig til enkelte kunders eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om økonomiske eller forretningsmæssige forhold for personer og selskaber, som ikke er kunder i egentlig forstand, men som f.eks. kautionerer for kunder, har ejerandele i den finansielle virksomheds kunder eller på anden vis har en personlig, økonomisk eller forretningsmæssig tilknytning til kunder uden selv at være det. Begrebet»tilsynsvirksomhed«skal ses i forhold til de pligter, der er pålagt Finanstilsynet i kapitel 21 om tilsyn i lov om finansiel virksomhed. Det medfører bl.a., at sager, der relaterer sig til tilsynsforpligtelsen i 344, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og regler udstedt i medfør heraf, samt undersøgelser efter 346 er omfattet af tilsynsvirksomheden. I modsætning hertil er oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led i sin reguleringsvirksomhed og informationsvirksomhed ikke omfattet. Udstedelse af bekendtgørelser med hjemmel i loven er ikke omfattet af tilsynsvirksomheden, ligesom udarbejdelse af årsberetningen er en del af informationsvirksomheden til trods for, at det følger af 353 i tilsynskapitlet, at Finanstilsynet skal afgive en årlig beretning. Herefter, og da sagen vedrørende overdragelse af As pensionskasse til B den 31.12.1993, som anmodningen om aktindsigt vedrører, angår Finanstilsynets tilsynsforpligtelse i henhold til lov om finansiel virksomhed 344 og således er omfattet tilsynets skærpede tavshedspligt, jf. lovens 354, stk. 1, tiltræder Erhvervsankenævnet, at K ikke er meddelt aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.

- 12 - Ankenævnet stadfæster således Finanstilsynets afgørelse af 22. januar 2015.