Miljøvenlig busdrift status, muligheder og økonomiske konsekvenser



Relaterede dokumenter
Klimavenlig busdrift. Kapitel 5: 5.1 Status og målsætninger

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

Budgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne

Movia gennemfører udbuddet i seks faser jf. nedenstående oversigt. De seks faser har en samlet længde på 2½ år.

Movias erfaringer med 0-emission. Trafikbestillerkonference 21. juni 2018

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek

Miljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

Med klimaet på første række

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

Trafikplan 2013 opfølgning Trafikbestiller konference 12. juni Områdechef Jeppe Gaard

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Alternative drivmidler

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr.

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Movias seneste trafikplan er fra Der skal derfor foreligge en ny trafikplan for Movias område senest i 2013.

Notat. Til: Ballerup Kommune og Egedal Kommune. Kopi til: Notat vedr. udbud af nulemissionsdrift for linje 147, 157 og 156, A17

Miljø i Movia. Jesper Kaas Petersen Område Kontrakter

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Midttrafiks Miljøkatalog. 1. udgave 2014

Opdateret Projektbeskrivelse

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Oversigt over baggrundsbilag

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB GRØN STRATEGI FOR NT. December 2018

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Indsats i Borgmesterpagten

Midttrafiks miljøkortlægning

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler

CO 2 -tiltag her og nu

Movias administration har følgende bemærkninger til Miljøpunkternes henvendelse:

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Bilag 5. Tiltag som kan iværksættes indtil forbuddet træder i kraft

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Én ko s årsproduktion af gylle er på 20 m3 Der kan udvindes ca. 17 m3 Methan (CH4) pr. m3 gylle En m3 metan svarer til 1 liter dieselolie i

Anvendelse af gas i transportsektoren

Biogas som drivmiddel i den tunge transport

Trafikplan Ålborg Trafikdage d. 27. august 2013 Civilingeniør, Thomas Damkjær Petersen

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Ren og CO2-neutral busdrift i 2025

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer

Dette notat er Movias forslag til, hvordan forsøget med en brintbus kan realiseret i praksis.

BIOGAS TIL RENOVATIONSKØRSEL OG ANDRE TRANSPORTER. Teresa Roca*s Nielsen Skive Kommune

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BIOGASBUSSER I DRIFT VIRKER DET?

Kommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr.

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Trafikplan Kort fortalt

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

Biogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder

Krav til det offentliges indkøb af transport

BIOGAS-konference i DGI-byen

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Indhold. 1. Indledning. NOTAT: Busbestilling Bustrafikbestilling 2016 foretages med afsæt i: Plan og Udvikling Sagsnr Brevid.

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan Indstilling: Administrationen indstiller,

Trafikplan Trafikbestillerkonference den 13. juni 2013 Thomas Damkjær Petersen

Budget 2012 blev førstebehandlet på bestyrelsesmødet den 23. juli Bestyrelsen oversendte budgetforslaget i 2. behandling.

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Midttrafiks Miljøkatalog 2015

Miljøarbejdet ved Movia Vejen mod elektrificering af busdriften

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Miljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

Opstartsmøde for A april 2019

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Miljøregnskab. Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Victor Hug, Project manager 22 March E-bus procument and tenders in Movia

movia 2 O SEP Kommuner og regioner i Movias område INDGÅET POLITISK SEKRETARIAT 16. september 2016

Miljøvenlige busser i Region Hovedstaden Vurdering af muligheder og potentialer for implementering af nye motorteknologier og brændstoffer

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Budget 2011 blev førstebehandlet på bestyrelsesmødet den 24. juni Bestyrelsen oversendte budgetforslaget til 2. behandling uden bemærkninger.

Beredskab til at håndtere eventuelle driftsvanskeligheder på Cityringen ved åbningen af Nyt Bynet. Indhold Baggrund Beredskabsplan...

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Dansk Sammenfatning Nov A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Sammen om en grønnere transport

1. Grønt regnskab Drift...3

Transkript:

By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 212729 Brevid. 1719663 Ref. JEFJ Dir. tlf. 46 31 37 17 jensfj@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for miljøvenlig busdrift 12. august 2013 Miljøvenlig busdrift status, muligheder og økonomiske konsekvenser Under Teknik- og Miljøudvalgets foreløbige budgetdrøftelse blev der i juni bestilt et notat med henblik på overvejelser om en driftsudvidelsesblok til indfasning af mere miljøvenlig busdrift. Dette notat giver en status for muligheder for at forbedre bustrafikken i Roskilde Kommune på en række miljømæssige faktorer og afsluttes med konkrete forslag til handlinger, der kan sikre en mere miljøvenlig buskørsel på kort og lang sigt. Notatets hovedpunkter er således: Aktuel miljøindsats i busdriften Virkemidler til yderligere forbedring af miljøindsatsen Forslag til indfasning af miljøvenlig busdrift og økonomisk konsekvens på kort og lang sigt Anbefaling Såfremt udvalget ønsker udarbejdet en udvidelsesblok vil forvaltningen anbefale, at den indeholder: 1. Et forslag til en budgetblok, der kan indgå i forhandlingerne om budget 2014-2017. Budgetblokken skal indeholde et rammebeløb på 300.000 i årene 2014-2017 til forbedring af bussernes miljøvenlighed i kraft af miljøvenligt biobrændstof. 2. Et rammebeløb i år 2014 på 500.000 kr. til test af en miljøvenlig hybridbus. 3. Muligheder for indfasning af nye busser og anvendelse af nye drivmidler med henblik på en total omstilling af busdriften i Roskilde kommune til en mere miljøvenlig drift fra 2016.

Side2/11 Aktuel miljøindsats i busdriften Klimaplan og busrapport Roskilde Kommunes Klimaplan fra 2013 indeholder mål for bustrafikken. Et af målene er, i samarbejde med Movia, at undersøge muligheder for at teste og eventuelt indføre mere miljøvenlige busser, indenfor budgettet, på udvalgte strækninger. Busrapport 2012, som er en evalueringen af busdriften i 2012, indeholder en handleplan for 2013-2014, hvor miljø- og klimaoptimering af busser og busdrift indgår som en kommende planopgave, der skal skabe overblik over mulige forbedringer og økonomisk konsekvenser. Busser som lever op til de strengeste EU krav kører med EEV mærket. Flere busser i Roskilde har dette mærke. (Miljønormer gennemgås i faktaboks side 4). Roskilde kommunes og Movias rolle ved indførelse af mere miljøvenlig busdrift Roskilde Kommunes aktive medvirken til at gøre bustrafikken grønnere kommer til udtryk i flere af de busser som kører i dag. Enkelte linjer betjenes af mindre bustyper, der kører længere på literen. Blandt andet linje 203 og 209. Alle busser skal dog overholde fælles udledningsgrænser, som kommunerne løbende medvirker til at skærpe i samarbejde med Movia. Movias miljø- og klimaindsats følger to hovedspor. Dels at afprøve nye grønne muligheder, dels, ved hvert udbud af bustrafik, at skærpe kravene til busmateriellet hos de operatører, der byder på busdriften. I et miljø- og klimaperspektiv er indsatsen for flere passagerer dog mindst lige så vigtig, fordi busserne kun er et grønt alternativ til privatbilismen, hvis de har tilpas mange passagerer. Når flere passagerer flyttes fra privatbiler til busser gavner det miljøet, og derfor er passagervækst og effektiv drift en afgørende forudsætning for, at bussen for alvor er miljø- og klimamæssigt konkurrencedygtig.

Side3/11 De tre overordnede målsætninger om flere passagerer, mere tilfredse kunder og lavere miljøbelastning hænger med andre ord tæt sammen. Movia står for kontakten til operatører, og håndterer de praktiske forhold, herunder opsætning af udstyr til rejsekortmateriel i de miljøvenlige busser kommunen måtte vælge at indsætte til afprøvning i driften. Fælles mål for Movias område Movia arbejder på kommunernes vegne for en systematisk indsats for at begrænse bustrafikkens påvirkning af miljø og klima. Målet er blandt andet at reducere bussernes CO2 udledning med minimum 25 % inden 2020, målt i forhold til 2008, og at andre udledninger og støj fra busserne mindskes. Movia udarbejder en trafikplan hvert 4. år. Roskilde Kommune bidrager til at fastægge trafikplanens mål i et løbende samarbejde med Movia og de øvrige kommuner i Movias område. Miljøindsatsen har siden 2008 været fokuseret på tre områder: CO2, kvælstofoxider (NOx) og partikler. På alle tre områder er reduktionen af udledninger gået hurtigere i perioden 2008-2011 end forudsat i Trafikplan 2009. Se fig. 1 Figur 1: Movias reduktionsmål, og faktiske reduktioner (vist som punkter) Det er på baggrund af de positive resultater, at der nu på alle tre områder er sat endnu højere reduktionsmål frem mod 2020. Hertil kommer, at busserne støj er blevet et supplerende fokusområde.

Side4/11 Figur 1 viser udviklingen siden 2008 og det ønskede forløb frem mod 2020 for alle tre typer af udledninger. Alle kommuner i Movias område har medvirket til at sætte nye miljømål frem mod 2020, ved udarbejdelsen af Movias Trafikplan 2013. Når det gælder CO2, ønsker alle kommuner at forpligte sig til en reduktion på mindst 25 pct. Derudover har Region H og en række bykommuner ønsket at gå videre end dette og har valgt at investere i et skærpet klimamål på 35 pct. mindre udledning af CO2. Det giver samlet set en reduktion i udslippet af CO2 på 29 pct. Et mål som Movia realiserer gennem skærpede miljøkrav til operatører i forbindelse med udbud af buskontrakter, samt løbende afprøvninger af nye bustyper og drivmidler. Movia har allerede i en årrække bedt operatørerne byde ind med miljømæssigt bedre alternativer, end loven kræver. Kontraktstatus og udbud Movias kontrakter med operatører (leverandører af busser og chauffører) for buslinjer I Roskilde kommune løber til ultimo 2016 (med undtagelse af linje 203 og 217, som genforhandles i 2014). I 2016 vil der således være mulighed for at bestille busmateriel, som på sigt kan understøtte kommunens klima- og miljømål for den kollektive trafik. Movia anbefaler i den forbindelse, at kommunen udsætter forhandlingen af linjerne 203 og 217, og samler det til et udbud af hele kommunens kollektive bustrafik i 2016. Det vil styrke forhandlingen og samtidig gøre driften mere fleksibel. Normerne for bussers udledninger er fastsat af EU og kaldes Euro-normer. Den såkaldte Euro 5-norm er i 2013 gældende lovkrav for nye bussers maksimale udledning af partikler, NOX m.fl. I Movias nyeste udbud (A10) er minimumskravet til nye busser sat til EEV-normen, der er en anelse strengere end Euro 5. Den væsentligt strengere, men også noget dyrere, Euro 6-norm var et ønske i A10-udbuddet. Den vil først indgå som et direkte krav til nye busser, når det fra 2014 bliver lovkrav. Alle nye Euro 6-busser forventes at blive leveret med en partikelfilterløsning, der reducerer antallet af udledte partikler også de ultrafine partikler, der er særligt sundhedsskadelige. Euro 6-normen forventes i 2020 at kunne medvirke til en reduktion af CO2- udslippet på op til 5 pct. pr. kørt kilometer. Euro 6-normen skærper desuden udledningsgrænserne for NOX med 80 pct. og for partikler med 50 pct. I forhold til EEV-normen. Investering i skærpede miljømål, med mere end 25% CO2 reduktion inden 2020, som nogle kommuner har valgt, kræver tilkøb af grønne løsninger, for eksempel 2. generations biodiesel (også kaldet 2G biobrændstof). Tilkøb af 2G biobrændstof kan øge prisen for en køreplantime med ca. 5 pct.

Side5/11 Virkemidler til yderligere forbedring af miljøindsatsen Mere miljøvenlig busdrift kan opnås ved hjælp af fire væsentlige virkemidler: 1. Miljøkrav ved udbud. 2. Anvendelse af nye drivmidler 3. Brug af nye bustyper (el busser og hybridbusser). 4. Optimering af bussernes kapacitet i forhold til passagertal 1. Miljøkrav ved udbud Den kollektive trafiks klima- og miljøbelastning kan nedbringes ved løbende at sikre, at materiellet er så miljøvenligt som muligt. Det kan Movia blandt andet sørge for ved at stille krav til de operatører, der byder på de løbende udbud af busdriften. For at nå målene på miljøområdet skal det være muligt ved hver udbudsrunde at tilkøbe yderligere forbedringer i forhold til miljøet. 2. Forsøg med nye drivmidler Både teknologierne og priserne på brændstof udvikler sig hurtigt, og en given kombination kan med relativt kort varsel blive langt mere attraktiv. Derfor sørger Movia for at være ajour med teknologiudviklingen blandt andet via partnerskaber og egne forsøg for at kunne rådgive bedst muligt om de rette teknologivalg. Hovedparten af busserne i Movias område kører i dag på diesel, men Movia analyserer og vurderer løbende, hvornår og i hvilket omfang det vil være realistisk at skifte til andre drivmidler. Naturgas- og biogas busser Naturgas nævnes ofte som et miljøvenligt alternativ til diesel. Når det gælder udledningen af NOX og partikler, er der dog ifølge Trafikstyrelsen ingen nævneværdig forskel mellem diesel- og gasbusser, der begge overholder Euro 6-normen. Og gasbusserne er aktuelt dyrere både at indkøbe og vedligeholde end dieselbusser. At anvende gas som drivmiddel indebærer således ingen væsentlige fordele sammenlignet med dieselbusser, der overholder Euro 6-normen. Busser, der kører på naturgas, har nogle af de samme ulemper som dieselbusser. Samlet er der ikke væsentlige fordele ved naturgas i busser, men de kan dog være en god overgangsløsning til drift med det mere miljøvenlige biogas, især hvis biogassen laves af gylle, er der en potentiel CO2-gevinst på 80 pct. i forhold til almindelig diesel. Biodiesel/ biobrændstof Biobrændstoffer reducerer bussernes CO2 udledning. Der skelnes mellem 1. og 2. generations biobrændstoffer. 1. generations biobrændstof frarådes, da der er usikkerhed om størrelsen af den mulige CO2 reduktion, og da 1. generationsressourcerne kan bruges til fødevarer, hvilket kan åbne for etiske diskussioner. Drivmidler i busser bør derfor være 2. generation (2G), som fremstilles af rest- eller affaldsprodukter, der ikke kræver energi at fremstille og ikke er fødevarer. Det kan f.eks. være halm, træ og organisk affald fra landbruget, industrien og husholdningerne.

Side6/11 2G biobrændstof giver CO2 reduktion på 75-90 %. Den helt store fordel ved dette drivmiddel, i form som biodiesel, er at det umiddelbart kan anvendes i alle eksisterende dieselbusser, helt uden motortilpasning. Desuden kræver 2G biobrændstof ikke yderligere investering i infrastruktur, fx til ladeanlæg. Dog kræver det særskilte beholdere hos den enkelte operatør. 2G biodiesel øger timeprisen med ca. 5 % svarende til ca. 20 til 40 kr. 2G biodiesel kan leveres inden for 1-2 måneder. Det kræver blandt andet opstilling af separate tanke hos operatøren. Movia anbefaler, at 2G biodiesel kombineres med teknologi, der sænker den lokale emission, og tiltag som dæmper det samlede energiforbrug - så som letvægtsbusser, hybridbusser og afstemning af busstørrelse til lokale behov. El Elbusser har en minimal udledning i nærområdet og begrænser ligeledes støjen betydeligt. Elbusser giver derfor den bedste løsning for lokalmiljøet. Klimavenligheden afgøres dog samlet af, hvordan strømmen er produceret. Elbusser er stadig en relativt dyr løsning, og der er særlige krav til ny infrastruktur med blandt andet opladningsfaciliteter. En helt central udfordring ved elbusser er, at deres produktion, som er et samlet mål for maksimal distance og last, vurderes at være ca. 50 % af dieselbussens produktion, med opladningsbehov efter ca. 6 timer. De nævnte begrænsninger er i sig selv en særlig udfordring for køreplanlægningen, fordi de fleste kommunale buslinjer ikke kan betjenes af elbusser alene, da ruterne er for lange. Desuden kan især små elbussers passagerkapacitet være en begrænsende faktor. FAKTA: Internationale erfaringer Stockholm kvitter diesel For at mindske klimapåvirkningerne og luftforureningen har Stockholms län besluttet, at de fossile brændstoffer skal være helt ude af bustrafikken inden 2025. I stedet satses der på fornyelige drivmidler som ætanol, biogas og biodiesel. I sit nuværende miljøprogram, der gælder frem til 2016, har landstinget i Stockholms län fastlagt, at 75 pct. af busflåden skal køre på fornyelige energikilder inden udgangen af 2016. I perioden 2006-2011 er udslippet af NOX pr. personkilometer nedbragt med 22 pct. og udledningen af partikler reduceret med 46 pct. For begge resultater har introduktionen af biogasbusser spillet en vigtig rolle. 1000 hybridbusser i London The Transport for London Board vedtog i september 2012 at bestille i alt 600 nye hybridbusser, så der i år 2016 vil være 1.000 busser, der kombinerer diesel og el. Den samlede busflåde er på ca. 8.000 busser. Målet er både at reducere CO2-udledningen og forbedre luftkvaliteten i hovedstaden. De nye busser har i afprøvninger vist sig at udlede mindre end halvdelen af såvel CO2 som NOx i forhold til en konventionel dieselbus. Movia vurderer, at elbusser på længere sigt vil udgøre det stærkeste miljøkort på busområdet. Ved indarbejdelse i udbud skal man med det nuværende teknologiske stade fokusere på linjer med en længde, som ikke overskrider 200 km, da det vil være det typiske for en maksimal daglig rutelængde for en el bus. Brint Brintbus teknologi er et urealistisk alternativ. Til trods for EU-støtte til udvikling fremstår brint endnu ikke som et økonomisk rentabelt alternativ.

Side7/11 3. Nye bustyper på det danske marked I dette afsnit gennemgås de forskellige busteknologier med økonomiske nøgletal til brug for løsningsforslag og evt. mulig bestilling af mere miljøvenlig busdrift. Elbusser Der findes i øjeblikket ikke mange elbusser på det danske marked. Den lille elbus, som har kørt som bybus i København på linje 11A, frarådes af Movia på baggrund af ret betydelige driftsproblemer i den hidtidige drift. Desuden er den lille elbus ikke tilgængelig på markedet. I efteråret 2013 indledes forsøg i København med 100 % eldrevne kinesiske 12 m busser fra BYD. Formålet er at undersøge elbussens udviklingsstadie, i særdeleshed med indpasning under danske forhold. Der findes en hollandsk produceret elbus, der kan leveres på ca. 8 måneder. Prisen er ca. 4 mio. kr. Det har ikke været muligt at bestemme den økonomiske konsekvens af indfasning af en elbus i Roskilde. Merprisen pr. måned kan dog forventes at være op til 100.000 kr. pr. måned ved en kortvarig indfasning, det vil sige 1-2 år. (vurderet ud fra tal, som Movia har oplyst for en Optara hybridbus). Den økonomiske konsekvens vil afhænge af aftalerammen. 12 m elbus fra EMoss i Holland Der findes desuden en polsk elbus leverandør, Solaris, som dog ikke er blandt dem, Movia peger på som et alternativ i nærmeste fremtid. Hybridbusser En hybridbus er en almindelig dieseldreven bus med et energilager. Enten i form af et batteri, eller en teknologi, der kan oplagre energi fra opbremsningen af bussen. Hybridbusser kan køre op til 30 % længere pr. liter diesel, hvilket sænker CO2 udledningen tilsvarende.

Side8/11 Hybridbusser udleder desuden mindre mængder NOx og partikler, og støjer mindre. Hybridbusser er forholdsvis uprøvede på det danske marked. Movia planlægger at teste drift og vedligeholdelse i kommende forsøg med fire forskellige typer af hybridbusser. Hybridbus fra Optara, model Solo SR, er en dieselbus som er kombineret med en elmotor med en rækkevidde på ca. 115 km. Prisen er mellem 2,15 og 2,45 mio. kr. Hybridbussen findes på det danske marked. Denne bus er en såkaldt midi bus på knapt 8 meter med plads til 34 passagerer, samt 2 kørestole. Det vil sige, at der også er plads til rollatorer. Pristillægget for indfasning i Roskilde Kommunes køreplan i vil være op til 60.000 kr. pr. måned. Prisen afhænger af aftalerammen. Leveringstiden skønnes at være ca. 6 måneder. Optara hybridbus. 8 m, 34 personer. Optara har fokus på at vise deres hybridbusser frem på det danske marked og tilbyder demonstrationsdage. 12 m hybridbusser fra Man og Volvo testes i disse år på udvalgte ruter i hovedstadsregionen. Erfaringer herfra kan bruges til at teste det forbrugsbesparende potentiale under forskellige belastningsmæssige betingelser.

Side9/11 Movia tester i disse år hybridteknologi og CO2 potentiale på 12 m hybridbusser fra MAN og Volvo. Der findes desuden en polsk leverandør, Solaris, som producerer hybridbusser. Denne mulighed er imidlertid ikke blandt dem som Movia peger på i første omgang. Brintbusser En brintbus koster i øjeblikket ca. 11 mio. kr. En høj pris i forhold til en traditionel 12 meter dieselbus, som koster ca. 1,6 mio. kr. Brintbusser kraver også omkostningstung infrastruktur - et tankanlæg til 5-8 brintbusser koster i omegnen af 30 mio. kr. Endvidere er brintbusser dyre og vanskelige at vedligeholde. 4. Optimering af kapacitet Den rette busstørrelse er vigtig i forhold til miljøperspektivet. I nogle tilfælde kan der være en gevinst i en mindre bus, som kører længere pr. liter. I andre tilfælde kan det være en bedre løsning at øge busstørrelsen og samtidig sænke busfrekvensen. Det er et virkemiddel, som indgår i den årlige køreplanlægning i samarbejde med Movia. Muligheder for indfasning af nye busser og anvendelse af nye drivmidler Som beskrevet i dette notat er der en række faktorer som begrænser handlemulighederne for mere miljøvenlig buskørsel. For det første er der ikke mange tilgængelige miljøvenlige bustyper på det danske marked. Mange bustyper er stadig relativt uprøvede under danske forhold, og der foregår i disse år en række prøvekørsler, som kommunerne afventer evalueringer af. Forvaltningen vurderer, at det er fornuftigt at afvente testkørslerne af miljøvenligt materiel. Det sikrer gode valg med viden om drift og vedligeholdelse,

Side10/11 kundetilfredshed og chaufførtilfredshed. Testkørsler kan også være med til at berolige operatører, som er usikre overfor investeringer i miljøvenlige batteridrevne busser. Hertil kommer kravspecifikationer i forhold til linjespecifikke udfordringer. Bussens kapacitet skal være tilstrækkelig, både hvad angår produktion og rummelighed til passagerer, barnevogne, rollatorer, mv. Det betyder således, at et kommunalt ønske om ændringer på kort sigt skal aftales særskilt med operatøren, som forventeligt vil foretrække, at kommunen er villig til at indgå en aftale af mere permanent karakter. En permanent aftale vil givetvis også medføre den mindst mulige forhøjelse af timeprisen ved indførelse af mere miljøvenlig buskørsel. På trods af de begrænsende faktorer er det dog muligt at gøre en nyttig miljøindsats, som kan sænke kommunens udledninger fra den kollektive trafik allerede på kort sigt. Det kan dog ikke gøres omkostningsneutralt, uden samtidig at reducere andre dele af køreplanen. Her er der tidligere blevet udarbejdet forslag til besparelser på bybusser, og det vil være de samme forslag som forvaltningen vil pege på. Forvaltningens forslag har fire faser, se tabel 1 nedenfor. Forslaget bygger på Movias anbefalinger, som peger på to løsninger som de aktuelt mest miljøeffektive, indtil elbusser kan indfases i større omfang. 1) 2G biodiesel i kombination med en motor der lever op til EU norm EEV. 2) 2G biodiesel i kombination med en hybridbus med EEV mærke. De to første faser er udformet til at være et miljø spydspids-projekt, som kan implementeres i løbet af ca. 6 måneder fra bestilling. Fase 3 og 4 vil løfte overliggeren yderligere i form af indsatser for den kommunale bustrafik som helhed. 2G biobrændsel I FASE 1 Optara SOLO SR FASE 2 2G biobrændsel II FASE 3 Udbud 2016 FASE 4 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-16 Tabel 1: Indfasning af miljøvenlig busteknologi 2013-2016 Fase 1: 2G biodiesel klargøres til drift på de små bybusser, 204-205 og 206. Operatøren skal blandet andet have installeret en særskilt beholder. Udgift: 300.000 kr. pr. år. Indføres: Oktober 2013 (afhænger af byrådets beslutning). CO2 reduktion for de nævnte buslinjer: 75 90 % Synlighed af miljøindsats: Biodiesel er certificeret. (evt. mærkat på bus). Fase 2: Der afprøves en Optara Solo SR hybridbus til erstatning for en af de traditionelle dieseldrevne busser.

Side11/11 Udgift: Op til 60.000 kr ekstra pr. måned, idet forvaltningen skønner, at der kan opnås en aftale for et år på ca. 500.000. Den endelige pris forhandles med operatøren. Prisen vil i så fald afhænge af blandt andet aftalens varighed. Indføres: April 2014 CO2 reduktion: Op til 15 %. Synlighed af miljøindsats: Mindre bus med innovativt design. Information om miljøfordele påtrykt på bussen. Fase 3: Supplerende anvendelse af 2G biodiesel på flere buslinjer. Som eksempel vil et mål om at øge reduktionen af CO2 udledningen fra 25 % til 35 % gøre en køreplantime ca. 5% dyrere. I Roskilde vil hver ekstra procent-reduktion (over de 25 %) betyde en forøgelse af udgiften til kollektiv bustrafik med ca. 300.000 kr. pr. år. Indføres: Oktober 2014 Fase 4: Med afsæt i Movias erfaringer fra test med forskellige busteknologier i Storkøbenhavn udpeges miljøvenlige busser til indsættelse på de større linjer. Ønsket om store elbusser eller store hybridbusser bliver en del af det kommunale udbud med henblik på kontraktfornyelsen ultimo 2016. Indføres: April 2016 Alle tiltag, fase 1-4, sænker samtidig NOx og partikeludledning, samt for fase 2 og 4 vil der også kunne opnås støjreduktioner.