LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og e-mail TILSYNSRAPPORT Meeqqat Angerlarsimaffiat Uummannaq. Radioqarfiup Aqq. B-1451. Box 99, 3961 Uummannaq. Telefon 95 15 39, e-mail: bhjumq@greennet.gl Eydna Nyvang & Karen D. Jensen Tilsynsførende Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d. 26. 28. juni 2012. Forrige tilsyn udført d. 14. 17. november 2009 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt. Tilsynsbesøgets struktur Set institutionen, talt med ledelse, personale og beboere. Grundlag for tilsyn: Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer:42.31 Dokumentnummer: Oprettet af: Eydna Nyvang/ Karen D. Jensen et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. 1
Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen; målgruppen, overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt indskrevne. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Foreligger der halvårsrapportering / behandleplan? et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Meeqqat Angerlarsimaffiat Uummannaq er en behandlingsinstitution med målgruppe for tidligt skadede og omsorgssvigtede børn i alderen 0-18 år med i alt 27 normerede pladser. Institutionen er 1 ud af 2 behandlingsinstitutioner i Grønland. Institutionen har også en lille enhed for handicappede, der relaterer sig med problematikker med omsorgssvigt fra barndommen. Institutionen er normeret til 18 børn & unge, samt 3 observationspladser og 5 handicappede samt 1 observationsplads, dvs. 27 pladser. Aktuelt er der 31 beboere indskrevet, 26 børn og unge og 5 handicappede. 2 beboere er i projekt på 1 uge med 3 voksne. Der er også 5 unge med 2 voksne som er ved at kortlægge en vandrerute fra Uummannaq til USA via Island. 2 piger er på ferie hos pårørende. Nogle beboere er i udslusning og bor i et hus ved siden af institutionen, 1-2 bor på kollegiet med opsyn fra personale i en periode. Beboersammensætningen passer godt til målsætningen. Dog er der en handicappet som ikke længere profiterer af opholdet, hvor institutionen vil kontakte kommunen vedr. en omplacering. Behandlingsplaner bliver lavet i samarbejde med kommunerne. Tit er det institutionen der laver behandlingsplanerne. Som oftest er det en bestemt person som skriver rapporter i samarbejde med kontaktperson for beboeren. 2
Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvordan er ind- & udskrivningsprocedurer? Hvorvidt er stillingerne besat af kvalificeret personale? Ja, hvert år. Samarbejdet med DCV fungerer ved at DCV henviser et barn til institutionen, og institutionen har også akutte pladser. Ledelsen beslutter om de kan tage et barn ind på institutionen, ved behov har de også psykolog med i beslutningen. Der indskrives også akutte beboere fra distriktet. Ved udskrivning sker det i samarbejde med kommunerne. Der er normeret 18-20 personale til børn og unge samt 14 til handicappede. Institutionen har i alt ansat 9 pædagoger, hvoraf 6 har terapeutisk uddannelse, socialmedhjælpere, fangere og fiskere, ufaglærte og 2 praktikanter, 2 faste altmuligmænd. Tilsynet vurderer, at personalet er kvalificeret til opgaverne i og med at mange af pædagogerne har terapeutisk efteruddannelse. Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Forstander mener, at belægningen er for stor. Normeringen er 1,4 personale pr. barn. Institutionen ønsker på sigt nednormering. Og der må gerne være mere uddannet personale. Ved tilsynet konstateres, at der er 8 unge fra 18 til 23 år, samt 5 handicappede fra 19 til 31 år. Der foreslås, at institutionen evt. laver et efterværnsprojekt til disse, således at der frigives plads til nye indskrivninger. Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs), hytter, bil, båd, hunde o.l. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Institutionen består af hovedbygning med 3 afdelinger. Derudover har institutionen 1 bil, 4 joller + 3 slæbejoller, hus i Qaarsut, lille hytte i Uummannatsiaq, 1 hytte i Ikerasak og 1 lille hytte i Ukkusissat samt en lille hytte i Niaqornat, institutionen har også 80 100 hunde til slædeprojekt. Derudover ejer institutionen 3 personaleboliger, og lejer 2 boliger til udslusning. Institutionen har også 2 huse til studerende og projektansatte samt 1 hus som de bruger, hvis der er nogle af deres unge der har behov for at være alene sammen med personale i et stykke tid. Især hvis de ikke kan komme i fjorden til deres hytter. Institutionen har også tilknytning til en del af Tele-bygningen 3
som huser Uummannaq Polar Institut (UPI), denne del fungerer også som specialundervisning for de beboere der har behov for det. Den 1. fløj i den gamle afdeling er indrettet med køkken/spisestue, 4 dobbeltværelser med køjesenge, 2 badeværelser med toilet, dagligstue og vagtværelse. Den anden fløj i samme afdeling har 3 dobbeltværelser med køjesenge og 1 enkelt værelse, 2 badeværelser, hyggestue, personalekontor og personaletoilet. Den nye afdeling som er fra 1997 består af køkken/spisestue, lille vaskerum, et lille rum som bruges som tv-stue, samtalerum, et vagtværelse med 2 senge, 2 enkelt værelser, 3 dobbeltværelser med køjesenge, 1 badeværelse med toilet, lang gang med opholds/fjernsynsstue. Der er yderligere en ny tilbygning fra 2012 som endnu ikke er helt færdigt indrettet, denne består af samtalerum, køkken, stort musik lokale, vaskerum med motionsredskaber, aktivitetsrum, 2 beboerværelser. Imellem gamle afdeling og afdelingen fra 1997 er der en tilbygning som har stort mødelokale, terapirum og kontor for personalet. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen, inde og ude. Institutionen har forskellige aktivitetsmuligheder for beboerne, ud over de mere faste aktiviteter som musik, kunst og dans, vægter institutionen meget højt, at beboerne kender egen kultur og egne traditioner. Udendørs er der legeplads med mulighed for udendørs aktiviteter også. I forbindelse med den nyeste tilbygning er der endnu ikke opsat brandalarmer. Institutionen har en pædagog som er ansvarlig for alt vedr. brand, hvilket han går højt op i og er ved at få disse ting på plads i samarbejde med brandmyndigheden. Forstander går højt op i, at beboerne lærer at passe på tingene, således at de fremstår som gode og i fin stand, så holder de længere. Tilsynet vil anbefale, at der skal være eneværelser til store børn, hvor man kan sikre deres mulighed for lidt privatliv. 4
Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Der skabes rammer og struktur for beboerne, og der satses meget på at de basale ting er i orden og skal dækkes i dagligdagen. Man støtter og fremmer og skaber plads til beboerne i livets nysgerrighed og i almindelighed med værdier og normer på institutionen. Det er vigtigt, at beboerne kender den grønlandske kultur og værdier. Det pædagogiske arbejde har tilgang i anerkendende og relations pædagogikken, og der bliver individuelt brugt lidt af hvert fra alle teorier. De basale ting skal være i orden og beboerne skal være velsoignerede. Derudover får beboerne undervisning i musik og kunst, hvilket også bliver brugt som terapi. Forstanders filosofi er, at man skal have nysgerrighed i almindeligheden og i livet. Når børnene vurderes som klare, kan terapeutisk arbejde startes samt samtaleforløb. Der arbejdes på sigt at lave spædbørnsterapi også. Institutionen har alsidige pædagogiske tilbud og metoder, hvor der laves projekter og tiltag med hundeslædeprojekter og vandreture, musik og kunst projekter. Samarbejdet er godt med alle instanser. En beboer har 16 støttetimer i døgnet og ønskes handicapregistreret. Nej. Ja, en sag. En mor ønskede hjemgivelse af sit barn og kommunen havde godkendt dette. Barnet blev på institutionen. et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen på institutionen er meget varm og hjertelig, der var roligt og harmonisk, specielt når man tænker på, at der er så mange mennesker samlet, både børn og 5
voksne. Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Kontakten mellem beboerne og personalet er respektfuld og varm. Vi talte med 2 beboere som begge gav udtryk for, at de følte sig heldige over at kunne bo på institutionen. De ville ønske at andre også kunne være så heldige. De syntes det er ok, at bo 2 og 2 på værelserne. Beboerne vækkes kl. 07:00 og skal være oppe kl. 07:20, hvor der spises morgenmad. 07.50 går børnene i skole. Formiddagen rengøring og andre forpligtelser laves. Kl. 12:00 frokost. 15.30 forfriskninger. 16:00 17:00 stilletime lektielæsning. Kl.17. madlavning. Kl.18:00 aftensmad. 19:00 opvask og praktisk opgaver. Kl. 21:00 forfriskning. Kl.21.30-22:00 sengetider. Alle har hjemmetider, men forskellige tidspunkter, alt efter modenhed: 0 8 år hjemme kl. 19:30 og sengetid kl. 20:00 8 14 år hjemme kl. 20:00 og sengetid kl. 20:30 10 12 år hjemme kl. 20:30 og sengetid kl. 21:00 12 14 år hjemme kl. 21:30 og sengetid kl. 22:00 14 16 år hjemme kl. 22:00 og sengetid kl. 22:30 16 18 år hjemme kl. 22:30 og sengetid kl. 23:00 Hjemkomsttid i weekenden er en time senere eller efter aftale. Overnatning ude/hjemme er kun dagen efter skolefridag og efter aftale mellem personale og forældre. Alle beboere træner musik hver dag kl. 16:00. Institutionen har hjemmeaftener tirsdag og fredag. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne kan være med til at bestemme hvilke billeder de vil have på værelset, det skal se pænt ud. Beboerne har 2 3 kontaktpersoner, og kan selv være med til at 6
vælge sekundær kontaktperson. Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres hvis en beboer går fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Der er børnemøde hver onsdag, hvor alle beboere samt de personaler som er på arbejde deltager. Alle beboere bliver spurgt om de har noget at sige. Der er meddelelser fra de voksne. Beboerne huskes på, at passe på sig selv og at sætte grænser. Beboerne bestemmer selv over deres værdier, som ikke må lånes ud. Lommepenge udbetales hver fredag og beløbet er fra kr. 30,- til 250,- alt efter alder. Lommepenge er kun til fornøjelser. Institutionen sørger for alle hygiejniske ting. Hvis en beboer ikke er kommet hjem til tiden, leder alle indtil beboerne findes. Efterfølgende skal beboeren blive hjemme eller kan kun gå ud sammen med voksne. Hvis en beboer har været beruset, skal vedkommende kun ud sammen med voksne i 14 dage og skal sove i vagtværelset sammen med vagten. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. For det meste er samarbejdet godt. Beboerne ringer til deres pårørende hver onsdag. Dem fra byen kan besøge hjemmet hver anden weekend, hvis forholdene i hjemmet er i orden. Disse aftaler er skrevet ned i dagbogen. Nej, ikke som sådan. Nogle pårørende har beklaget sig over, at deres børn bliver skældt ud. 7
Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Procedurerne vedr. magtanvendelse bliver fulgt, og der er sjældent at der bruges magtanvendelse. Nej. Nej. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Ja. Beboerne kan komme med ønsker. Der laves madplan for 1 måned ad gangen. Ja og alle børn har en maddag hvor de er med til madlavning. Beboerne kan frit tage vand og får saft i weekenderne. De kan spise frugt når der er frugt at købe. Medicin opbevares i aflåst skab i vagtværelset. P.t. er det en beboer som får medicin. Ja, beboerne støttes til at kende deres krop og være bevidste, og må ikke være kærester på institutionen. 8
Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik? Gives der tilbud om behandling for beboere? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Rengøringsstandarden var meget god, det var rent og ryddeligt. Der er ansat 2½ rengøringspersonale. De større børn gør rent på deres værelser hver fredag. Personalet gør hovedrent hver tirsdag. Ja, der må ikke være alkohol og/eller stoffer på institutionen. Ja. et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Der er ikke hjælpemidler på institutionen. - et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Der er 9 uddannede pædagoger, ud af disse har 6 en terapeutisk uddannelse. 4 socialmedhjælpere, 2 pædagogpraktikanter fra Danmark, en del fangere og fiskere der har ansvar for institutionens hunde, både, bygninger og indgår i diverse projekter uden direkte pædagogisk ansvar, og del ufaglærte der dels sørger for rengøring og madlavning og er inde omkring den daglig omsorg for børnene på lige fod med andre ansatte, men de har intet pædagogisk ansvar. Mange personaler har været ansat i mange år og har således indgående kendskab til huset og børnene. Derudover har institutionen kontakt med mange udefra kommende, som kan forskellige ting og bliver ansat på timeløn eller som frivillige. Musikundervisning er f.eks. pt. frivillig arbejdskraft med en fra Venezuela der får kost og logi. Frivillige kan også indgå i projekt. Der er også ansat en projektmedarbejder 9
som underviser beboerne i kunstmaling. Der er ansat en ekstern bogfører. I sejl- og is sæsonen er der flest ansatte, men der køres på et minimum i de stille måneder, hvor de ansætter folk til musik og kunst. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægges vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementet? En afdelingsleder holder tit temadage med personalet. Psykolog Noel Larsson har holdt kursus i hjerneskade efter trauma. Der har været kurser i handicaps, computer, spædbørnsterapi o.l. En pædagog er på efteruddannelse hos Conni Gregersen og Conni underviser også fangere. Institutionen gør mest brug af Inger Thormann og Conni Gregersen som undervisere. Forstander og souschef laver vagtplan. Personalet kan ønske vagter og kan bytte indbyrdes efter godkendelse fra ledelsen. Der er dagligt 3-4 aftenvagter fra 15:00 23:00 og 2-3 nattevagter fra 14:00 til 15:00 dagen efter. Personale må ikke gå hjem, hvis beboerne ikke er kommet hjem. Der afholdes ugentlige personalemøder som deles op i A-møde og B-møde. På A- mødet tages alle regler og detaljer op samt pligter. B-mødet er vedr. beboerne. Nyansatte er føl hos afdelingsleder og/eller pædagog i en periode inden de får selvstændige opgaver. Det er altid pædagogen der er ansvarlig og dernæst socialmedhjælper. Der er aldrig en ufaglært på arbejde, uden at der også er en socialmedhjælper eller pædagog, der har det overordnede ansvar. Hovedparten af de ansatte er grønlandsk talende, hvorfor de ikke har sprogproblemer. Personalet har altid mulighed for at ønske samtaler. Conni Gregersen superviserer ledelsen. Ledelsen superviserer medarbejderne, og disse kan også få supervision af Conni, hvis de ønsker det. Institutionen har straffeattester på alle ansatte og er startet med børneattester for de nye. Ja, ved behov. 10
Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Arbejdsmiljøet kan være hårdt, hvorfor ledelsen passer godt på personalet. Personalegruppen er stabil og de personaler som vi talte med har været ansat henholdsvis 2, 4, 10, 12, 22 og 52 år. Der er ikke noget nævneværdigt sygefravær. Uenigheder bliver taget op på personalemøde som afholdes ugentligt. Hvis f.eks. 2 personaler ikke kan sammen, har de ikke vagt sammen og kommer ikke på koloni sammen. Institutionen er i gang med APV. Alle ansatte er bekendt med aktuelle regler og retningslinjer på institutionen. Der har været en tjenestelig mundtlig påtale pga ustabilitet. Ledelsesformen fremstå som hierarkisk, da de fleste beslutninger træffes af eller godkendes af forstander. Der er mange bolde i luften hele tiden og det virker som om forstander har styr på dem alle. Meeqqat Angerlarsimaffiat modtager behandlingskrævende og udareagerende børn og unge som kræver meget tydeligt pædagogisk arbejde. Institutionen er meget tydelig i strukturen og rammerne for arbejdet er rigtigt gode. Der er mange børn under samme tag og mange voksne med forskellige former for arbejde omkring børnene, trods det virker stedet meget trygt og struktureret. Der laves et stort arbejde med meget stor engagement i forhold til beboerne, hvor meget af det pædagogiske arbejde er inde omkring det kulturelle og de omgivende ressourcer der findes med diverse projekter og lign., som giver større bevidsthed og glæde for børn og unge og de handicappede. 11
Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: August 2012 Personalet er stabilt og mange af dem har været på institutionen i mange år og har indgående kendskab til institutionen og beboerne. Meeqqat Angerlarsimaffiat er et trygt sted for mange udsatte og omsorgssvigtede børn og unge som har behov for hjælp i dagligdagen, det pædagogisk arbejde er til gavn for beboerne. Det vil være fantastisk, såfremt man har lidt flere af sådanne institutioner i Grønland i betragtning af, hvor mange behandlingskrævende børn og unge der er ellers vil have gavn af det. Der foreslås, at institutionen evt. laver et efterværnsprojekt til de store over 18 år, således at der frigives plads til nye indskrivninger. Brandalarmer og brandinstruks bør installeres snarest. Supervision til medarbejderne bør struktureres, så det ikke bliver tilfældigt. 12