HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2010 (1. afdeling) A (advokat Martin Haug) mod Stanley Nordic ApS (advokat Anne Mette Seest) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 15. afdeling den 16. april 2010. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Poul Dahl Jensen, Michael Rekling, Hanne Schmidt og Oliver Talevski. Påstande Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Stanley Nordic ApS, skal betale 1.451.000 kr. med procesrente af 1.291.000 kr. fra den 21. december 2000 og af 160.000 kr. fra den 9. oktober 2003. Stanley Nordic ApS har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Arbejdsskadestyrelsen har i udtalelse af 5. juli 2012 vedrørende As personskade fastsat méngraden til 18 % og erhvervsevnetabet til 35 %. Parterne er enige om, at As erstatningskrav kan opgøres således:
- 2 - Varigt mén kr. 59.850 Erhvervsevnetab kr. 1.221.150 Godtgørelse for svie og smerte kr. 10.000 Tabt arbejdsfortjeneste kr. 160.000 I alt kr. 1.451.000 Parterne er endvidere enige om, at det brudstykke, som betegnes den afdelte spids, stammer fra den dyknagle, som A anvendte i den arbejdsproces, hvor han kom til skade. Anbringender A har supplerende anført, at dyknaglen tillige led af en markedsføringsdefekt, og at Stanley Nordic kan drages til ansvar herfor. Dyknaglen skulle have været solgt med en brugsanvisning. En dyknagle kan splintres under brug, hvilket er udtryk for en fare, der burde have været advaret imod, fordi han som slutbruger ikke har været klar over denne fare. Det må i den forbindelse lægges til grund, at Stanley Nordic har været bekendt med faren for, at spidsen på en dyknagle kan springe af. Der må herved lægges vægt på, at dyknagler har været i omsætning i hvert fald siden 1960 erne, at anvendelsen af dyknagler ofte sker til mange forskellige formål, og at dyknaglen dermed har karakter af et universalredskab, at dyknagler er produceret af hærdet stål, hvorfor der ved overbelastning normalt opstår revner eller brud, og at der ved relativt lette slag mod hårde emner sker en sådan overbelastning af dyknaglen, at dyknaglens spids kan brække af. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at Stanley Nordics dyknagler på skadestidspunktet eller umiddelbart før blev solgt i både løs vægt uden brugsanvisning og i blisterpakninger, og at dyknaglerne i en overgangsperiode fra 2000 til 2004 overgik fra salg i løs vægt til blisterpakninger.
- 3 - Det er uafklaret, om den pågældende dyknagle blev købt i løs vægt eller i en blisterpakning. Det må herefter være Stanley Nordics bevisbyrde som producent at dokumentere, at der fulgte en brugsanvisning med dyknaglen, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Selv om det måtte blive lagt til grund, at dyknaglen blev solgt i en blisterpakning med en brugsanvisning, er brugsanvisningen ikke fyldestgørende. Den er affattet på engelsk, fransk og spansk, men skulle have været affattet på dansk for at opfylde kravene til en forsvarlig brugerinformation. Hertil kommer, at han ikke kan forstå engelsk, fransk eller spansk. Formålet med brugsanvisningen er endvidere at advare mod de farer, som brugen af produktet kan indebære, og dette formål lever brugsanvisningen ikke op til. Det bestrides, at der foreligger egen skyld. Af skønserklæringen fremgår, at det ikke er usædvanligt, at tømrere og snedkere benytter en forhåndenværende dyknagle til den pågældende arbejdsproces. Det er endvidere ikke godtgjort, at dyknaglen var bøjet. Der var derfor intet kritisabelt ved hans handlemåde. Stanley Nordic har supplerende anført, at det bestrides, at dyknaglen var defekt som følge af manglende eller mangelfuld brugsanvisning. Det var ikke et krav i 1999, at producenten skulle markedsføre dyknagler ledsaget af en skriftlig brugsanvisning, og der var heller ikke krav om, at en eventuel brugsanvisning skulle være på dansk. Dyknaglen blev bragt i omsætning i en blisterpakning, hvor der på bagsiden var påført en brugsanvisning på engelsk, fransk og spansk. Ifølge brugsanvisningen måtte dyknaglen ikke anvendes til at slå på hårde genstande, og det anføres samtidig, at der skulle anvendes beskyttelsesbriller under arbejdet for at undgå ulykker. Foruden teksten var brugsanvisningen forsynet med en tegning om anvendelse af beskyttelsesbriller. Sproget har derfor ikke nogen betydning. Brugsanvisningen har herefter givet alle de nødvendige oplysninger om, hvorledes dyknaglen skulle anvendes, herunder også om, hvordan den ikke skulle anvendes. As forkerte brug var
- 4 - omfattet af det, der var advaret mod. Der kan ikke stilles krav om, at hårde genstande specificeres yderligere i brugsanvisningen. Der kan heller ikke stilles krav om, at Stanley Nordic skal advare mod en usædvanlig brug af produktet. Det bestrides i den forbindelse, at dyknaglen kan anvendes som universalredskab. Skulle Højesteret nå til, at dyknaglen har været defekt på grund af markedsføringen, gøres det gældende, at der ikke er årsagssammenhæng mellem defekten og skaden. A er faglært tømrer og har arbejdet som sådan siden 1979. A har forklaret, at han brugte dyknagler til alt, og at han har købt adskillige dyknagler gennem tiden, herunder også i blisterpakninger. Han har imidlertid aldrig hæftet sig ved, hvad der står på brugsanvisningen på blisterpakningerne. Det må derfor lægges til grund, at han alligevel ville have benyttet dyknaglen som sket. Dertil kommer, at skaden ikke ville være sket, hvis han havde fulgt sikkerhedsanvisningen og brugt sikkerhedsbriller. Dyknaglens anvendelsesområde og begrænsninger fremgår også af lærebog om værktøjslære for træfagene. Ulykken skete, fordi A anvendte dyknaglen til en opgave, hvortil den ikke var egnet. Dyknaglen var alene beregnet til neddykning af stifter og dykker og måtte ikke anvendes til at slå på hårde genstande. Dyknaglen var ikke beregnet til at uddrive bolte og andre hårde objekter, herunder maskinskruer. Dyknaglen blev ved den anvendte arbejdsgang udsat for en overbelastning, som var den direkte årsag til skaden. Det må endvidere lægges til grund, at en medvirkende årsag til ulykken var, at A anvendte en dyknagle, som allerede før ulykken var beskadiget. Det forhold, at tømrere i vidt omfang anvender dyknaglen til andre opgaver, bør ikke tillægges afgørende betydning. Af de nævnte grunde er betingelserne for at pålægge produktansvar ikke opfyldt. Subsidiært bør erstatningen bortfalde, alternativt nedsættes, som følge af As egen skyld. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af A og forklaring af René Bødker Jensen.
- 5 - A har forklaret, at han for en kunde skulle udskifte et greb i en port, fordi grebet var gammelt. Han udførte selv opgaven, som han regnede med ville tage et par timer. Hans lærling René Bødker Jensen kørte ham ud til kunden, hvorefter lærlingen returnerede til værkstedet for at hente noget værktøj, som skulle anvendes ved en anden opgave. På et tidspunkt fik han noget i øjet, og han ringede derfor til René Bødker Jensen, som kom og hentede ham og kørte ham på sygehuset. Det gjorde vanvittigt ondt i øjet, og det blødte. René Bødker Jensen tog efterfølgende tilbage til kunden og lavede opgaven færdig. Det er ikke normalt at bruge beskyttelsesbriller til en sådan opgave. Han brugte en bænkhammer, da han slog på dyknaglen. Han brugte en bænkhammer til alle mindre opgaver. Mens han arbejdede på garageporten, stod garageporten åben i vandret stilling. Porten med beslaget var lidt over ansigtshøjde, og han slog på dyknaglen nede fra og op ad. Han var placeret således, at han kiggede ind i garagen. Han instruerede René Bødker Jensen om at tage tilbage og løse opgaven for kunden. Han så ikke dyknaglen efter ulykken. Den fandt René Bødker Jensen efterfølgende. Han ved derfor ikke, hvordan den så ud. Han ved ikke, hvorledes René Bødker Jensen konkret løste opgaven, eftersom han lå på sygehuset en uge efter ulykken. Han hørte bare, at opgaven var løst. René Bødker Jensen har forklaret, at han var ansat hos A som tømrerlærling, da ulykken skete. Han var tre år henne i sit uddannelsesforløb. De tog ud for at skifte dørgreb i to garageporte hos en kunde. Han var til stede hele tiden, idet de skulle arbejde på hver deres port. Dørgrebene i garageportene var gamle og rustne, og de skulle derfor udskiftes. Den port, som A stod ved, stod åben. Han så, at A sprøjtede W40-olie på grebet, og at han tog sin bænkhammer og dyknagle frem. Herefter gik han over til sin egen port, men han nåede ikke selv at gå i gang med arbejdet, før han hørte A skrige. Han så således ikke selve ulykken, fordi han da stod henne ved den anden port ca. tre meter væk. Han kørte herefter A på sygehuset.
- 6 - Først et par dage efter lavede han opgaven med garageportene færdig. Han fandt da dyknaglen, som han gav til A. Den var helt intakt, hvis man ser bort fra, at der manglede 3-4 mm af spidsen. Den var ikke bøjet; det var en ren flig, der var slået af. Da han lavede opgaven færdig, brugte han beskyttelsesbriller. Han brugte en bænkhammer til at slå på dyknaglen med. Han vil mene, at det er det rette værktøj at anvende i situationen. Han slog på splitten eller skruen uden stor kraft, idet han primært fokuserede på at ramme præcist. Idet han slog på sin dyknagle, skete det samme for ham, som var sket for A, idet der fløj en flig af hans dyknagle. Han husker ikke, om hans egen dyknagle var ny, men han brugte ikke dyknagle ret meget dengang. Han bemærkede, at hans egen dyknagle, efter at fligen var slået af, stadig var intakt, forstået på den måde at den ikke var bøjet. Det var et rent brud. Han er sikker på, at Stanley Nordic havde produceret hans dyknagle, idet han havde taget den fra sin lærlingeværktøjskasse, hvor alt værktøjet var fra Stanley Nordic. Han har aldrig før eller siden oplevet, at spidsen er røget af en dyknagle, og han syntes, at det var utroligt, at det skulle ske to gange lige efter hinanden. Han stoppede hos A i 2001. Højesterets begrundelse og resultat A pådrog sig en personskade som følge af en ulykke den 21. december 2000, hvor han som tømrer udførte arbejde for en kunde. Han forsøgte at udskifte et rustent greb på en garageport, der stod i vandret position. Grebet var fastspændt på garageporten med maskinskruer og møtrikker. Han fjernede møtrikkerne og hamrede maskinskruerne i niveau med garageporten. Han placerede derefter dyknaglen på den ene maskinskrue, hvorefter han slog vertikalt med hammeren over sit hoved på dyknaglen. Ved slaget sprang dyknaglens spids af og ramte hans venstre øje. Den dyknagle, der blev anvendt under arbejdsprocessen, hidrørte fra Stanley Nordic ApS. Sagen angår, om Stanley Nordic er ansvarlig efter reglerne om produktansvar for den personskade, som A pådrog sig.
- 7 - Efter produktansvarslovens 5, stk. 1, lider et produkt af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til alle omstændigheder, navnlig til produktets markedsføring, den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes, og tidspunktet, da produktet blev bragt i omsætning. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved vurderingen af, om produktet frembyder den sikkerhed, som brugeren kan gøre krav på, skal ses bort fra fejlagtig anvendelse af produktet, der under de angivne omstændigheder må anses for ufornuftig (lovforslag L 54, Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 1625). Det fremgår af skønsmand Henning Barbrés svar på spørgsmål 2-4 og 6, at en intakt dyknagle ikke skal kunne holde til belastningen ved en arbejdsproces svarende til den, A udførte, og at der vil være risiko for, at dyknaglens spids vil kunne brække af eller splintres. Af svaret på spørgsmål 10 fremgår, at der vil være en vis risiko for, at dyknaglespidsen bliver overbelastet, hvis dyknaglespidsen og dykkerhovedet ikke passer sammen, og at risikoen for overbelastning forøges med belastningens størrelse (hammerslagets styrke) og særligt ved skæv belastning. Det fremgår videre af svaret, at de tekniske undersøgelser viser, at en skæv belastning med moderate til hårde slag med en lægtehammer, hvor spidsen af dyknaglen slås imod en hård kant, medfører brud allerede efter 6 slag. I skønsmand Poul-Erik Pedersens svar på spørgsmål 1, delspørgsmål D, er det anført bl.a., at der burde have været anvendt allerbedst en gennemslagsnagle, som er lidt tyndere end maskinskruerne i beslaget. Højesteret lægger ligesom landsretten til grund, at en dyknagle alene er beregnet til neddykning af stifter og dykker, og at den således ikke er fremstillet til brug for en arbejdsproces som den, A udførte. Højesteret tiltræder af de grunde, landsretten har anført, at det ikke er godtgjort, at den dyknagle, som A anvendte, afveg fra den øvrige produktion af dyknagler. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at dyknaglen led af en fabrikationsfejl.
- 8 - Højesteret finder, at den fejlagtige anvendelse af dyknaglen under de omstændigheder, der er angivet ovenfor, må anses for ufornuftig, og at A ikke med rette kunne forvente, at han kunne bruge dyknaglen på denne måde uden fare for, at spidsen sprang af med den deraf følgende risiko for personskade, jf. produktansvarslovens 5. Stanley Nordic er herefter ikke ansvarlig for skaden efter reglerne om produktansvar, og Højesteret stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 75.000 kr. til Stanley Nordic ApS. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.