DSEB // ÅRSBERETNING 2014 SEB Danish Society for Education and Business ÅRSBERETNING 2014 1
INDHOLD FORORD 5 TÆNKETANKEN DEA 6 TIETGENPRISEN 9 KOSMOPOL 10 EJENDOMME 11 REGNSKAB 12 DSEB Developing business since 1880 2 3
DSEB er en almennyttig forening med det formål at øge værdiskabelsen i danske virksomheder og i det danske samfund gennem støtte til udvikling af forretningsrelaterede uddannelses- og forskningsmæssige kompetencer, som er globalt erhvervsliv efterspørger. Nyt samspil mellem DSEB og Tænketanken DEA 2014 blev et implementeringens år for vore priser og ejendomme, men først og fremmest stod foreningens relationer til Tænketanken DEA i centrum. DSEB etablerede i 2006 DEA (Danmarks ErhvervsforskningsAkademi) som et internt indsatsområde. I 2010 blev DEA udskilt som en selvstændig tænketank med egen bestyrelse og egne partnere og et årligt tilskud på knap 13 mio. kr. i fem år fra DSEB. I alt en forpligtelse på 65 mio. kr. Siden dengang har de to foreninger været tæt forbundne formålsparagraffen i de to foreninger har været stort set enslydende, og partnere i DEA har automatisk været medlemmer af DSEB. Ved indgangen til 2014, som var det sidste år i den økonomiske forpligtelse, fandt DSEB det hensigtsmæssigt at indgå en ny aftale med DEA. Da DEA i 2010 blev udskilt som en selvstændig tænketank, skete det i høj grad for at sikre DEAs uafhængighed. Denne uafhængighed har DEA opbygget gennem sit arbejde de sidste fem år. Derfor fandt der på Årsmødet den 27. maj 2014 en konsolidering sted, således at DEA ikke længere strukturmæssigt er juridisk uafhængig af DSEB, men i stedet en integreret del af foreningen. Målet er både faglige synergier og en række administrative besparelser. DEA PARTNERE NOCA MEDLEMMER Den faglige uafhængighed har, siden DEA blev udskilt som selvstændig enhed i 2010, været en afgørende forudsætning for DEAs virke for begge bestyrelser. Derfor er det fortsat stadfæstet, at DEA fagligt ledes af et uafhængigt board. Med den nye organisering samles DSEB s kræfter omkring udviklingen af DEA og uddelingen af en række priser hvor Tietgenprisen er den mest betydningsfulde. Foreningens struktur og indsatsområder fremgår af figuren ovenfor. 2014 bød også på nytænkning af Tietgenprisen, ny visuel profil samt ikke mindst afslutning af genforhandling af lejekontrakten på Porcelænshaven. I det kommende år vil bestyrelsen fokusere på at definere en strategi for foreningens finansielle udvikling, således at der også i årene, der kommer, kan være midler til at arbejde for, at danske virksomheder har adgang til veluddannet arbejdskraft og forskning på allerhøjeste niveau. På de næste sider kan du læse om Tænketanken DEA, Tietgenprisen, Kosmopol og foreningens finansielle resultat. EJENDOMME Kosmopol Fiolstræde Porcelænshaven Formueforvaltning TÆNKETANKEN DEA PRISER OG LEGATER Tietgenprisen m.v. SÆRLIGE RELATIONER CBS Niels Brock CBS Academic Housing God læselyst! Birgit Aagaard- Svendsen Formand DSEB Stina Vrang Elias Adm. direktør DSEB 4 5
Tænketanken DEA DEA arbejder inden for tre fokuserede dagsordener, der hver især tager udgangspunkt i en central samfundsudfordring: Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse? Hvordan får flere unge en videregående uddannelse, som efterspørges? Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation? Der er tale om tre udfordringer, som hvis de løses vil styrke Danmarks muligheder for at bevare og udbygge sin nuværende plads i en stadig mere globaliseret arbejdsdeling. DEA arbejder samlet set for, at samfundets investeringer på det uddannelses-, forsknings- og innovationspolitiske område sker på et evidensbaseret grundlag. Det er ikke nødvendigvis et krav at investere mere, men det er afgørende at investere bedre, hvis konkurrenceevnen og værdiskabelsen i samfundet skal øges. Nedenfor er udvalgte projekter og resultater inden for DEAs tre dagsordener beskrevet. Samlet set har DEA i 2014 markeret sig som central bidragyder og igangsætter i den uddannelses-, forsknings- og innovationspolitiske debat. DEA har oplevet en markant fremgang når det gælder invitationer til deltagelse i råd, nævn og udvalg ligesom der ofte er bud efter DEAs medarbejdere som oplægsholdere. Det er et udtryk for, at DEAs analyser og undersøgelser er et værdsat bidrag til debatten. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet ungdomsuddannelse? I 2014 har DEA i særlig grad haft fokus på ungdomsuddannelserne og deres rolle og evne til i samspil med resten af uddannelsessystemet at kunne levere medarbejdere med kompetencer og kvalifikationer, som efterspørges af fremtidens arbejdsmarked. Med støtte fra Industriens Fond og DSEB nedsatte DEA i 2013 Ungdomsuddannelseskommissionen. Kommissionens overordnede formål har været at analysere ungdomsuddannelsernes udfordringer og komme med forslag til en såkaldt new deal for ungdomsuddannelserne. Konklusionerne på arbejdet blev præsenteret i maj 2014. Resultatet af kommissionens arbejde var en række visioner for fremtidens ungdomsuddannelsessystem på langt sigt - frem mod 2025 - samt to inspirationsmodeller til, hvorledes et moderne ungdomsuddannelsessystem kan se ud. Endvidere præsenterede kommissionen en række anbefalinger, som man mente, burde gennemføres på kort sigt. Det drejede sig bl.a. om et karakterkrav på 4 i hhv. dansk og matematik på de gymnasiale uddannelser, et taxameter baseret på læringstilvækst og en mere virkelighedsnær undervisning på alle ungdomsuddannelser, særligt det almene gymnasium. Der var stor interesse for kommissionens arbejde både pressemæssigt og politisk. Flere af kommissionens anbefalinger har givet grobund for politisk debat om bl.a. dannelse, ligesom den har sat sig spor i form af konkrete udspil fra flere partier. Affødt af Ungdomsuddannelseskommissionen gennemførte DEA i 2014 en analyse med fokus på praktikpladsudfordringen. Der var tale om en større spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, som kortlagde deres bevæggrunde for at vælge eller fravælge at have lærlinge. Analysen har givet ny indsigt i virksomhedernes motivation for at tage lærlinge og ny viden om betydningen af løn, alder og kompetencer, når virksomheder ansætter lærlinge eller fravælger at have lærlinge. Resultaterne blev offentliggjort successivt hen over efteråret med fin pressedækning til følge. En samlet rapport blev offentliggjort og debatteret ved en større konference i november. Hvordan får flere unge en videregående uddannelse, som efterspørges? DEA fulgte i 2014 op på tidligere års fokus på at udvikle et mere efterspørgselsorienteret uddannelsessystem. Et af de væsentligste tiltag var i den forbindelse udviklingen af DEAs Beskæftigelsesbarometer, der blev lanceret på DEAs Årsdag. Barometeret gav indsigt i virksomhedernes efterspørgsel efter forskellige typer af videregående uddannelser i perioden 1990-2010 målt på lønkvote og beskæftigelsesfrekvens. Der var tale om tal både for uddannelsesniveau og for hovedområder. Det lykkedes i den forbindelse også at rejse spørgsmålet om et mere fleksibelt uddannelsessystem, idet tallene viste, at lange universitetsuddannelser er den uddannelsestype, som har tabt mest, når det gælder både lønfrekvens og beskæftigelsesfrekvens. Erhvervsakademiuddannelser er den type af uddannelser, som har bevaret både løn- og beskæftigelsesfrekvens bedst. Det tyder på, at arbejdsmarkedet belønner de kortere uddannelser men det er sandsynligt, at disse medarbejdere i løbet af et arbejdsliv vil have behov for et højere videnniveau. Derfor kan et mere fleksibelt uddannelsessystem være et af svarene på den udvikling, som Beskæftigelsesbarometeret viste. Inden for samme dagsorden gennemførte DEA en række Vidensaloner med fokus på, hvordan kvaliteten på de videregående uddannelser kan fremmes. Rækken af Vidensaloner blev afsluttet med en større konference med deltagelse af bl.a. uddannelsesministeren. 6 7
Endelig har DEA været dagsordensættende med en større analyse af entreprenørskab på universiteterne, som har givet grobund for en debat om, hvordan entreprenørskab og innovation kan fremmes i uddannelsessystemet generelt, samt hvordan entreprenørielle kompetencer kan styrke dimittenderne på arbejdsmarkedet. Hvordan omsætter vi mere forskning til innovation? I samarbejde med DI satte DEA fokus på de eksisterende erhvervsrettede forsknings- og innovationsordninger set fra virksomhedernes perspektiv. Spørgsmålene i analysen var bl.a., hvorfor og hvordan virksomheder bruger de innovationsordninger, som findes i dag. Hvad virker bedst set fra et virksomhedssynspunkt? Hvad har betydning for, om virksomhederne går ind i en ordning? Og hvad er vigtigt for at skabe et godt og engageret samarbejde? Analysen var timet således, at den blev offentliggjort, umiddelbart inden Innovationsfondens nye direktør og organisation blev præsenteret. Dermed kunne resultaterne spille ind ifm. strategiarbejdet for den nye fond. Herudover har DEA beskæftiget sig med forskerens rolle i at omsætte forskning til innovation og samarbejde eksternt. Her gennemførtes en bred survey blandt alle universitetsansatte forskere, for at give et nuanceret indblik i forskeres motivation for at deltage i samspil med det omgivende samfund. Det har skabt debat om, hvordan man motiverer og belønner forskere. Tietgenprisen Tietgenprisen 2014 blev uddelt til lektor Rasmus Kleis Nielsen fra RUC s Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT). Rasmus Kleis Nielsen har forsket i politisk kommunikation samt danskernes medievaner og brug af nyhedsmedier på tv, internet, mobil og tablet. I motivationen for at tildele Rasmus Kleis Nielsen årets Tietgenpris lød det bl.a., at hans forskning har bidraget markant til forståelsen af de vilkår, der gælder for strategisk virksomhedskommunikation, samt til forståelsen af, hvorledes rammerne ændres af de nye medier. 2014 var første år, Tietgenprisen blev uddelt i et nyt format. Prisen som DSEB har uddelt siden 1929 er hævet til 500.000 kr. Det er således en af de største danske priser inden for sit felt. Den er tillige udvidet, således at ansøgere fra hele Nordeuropa kan indstilles. Prisen gives fortsat som anerkendelse af betydelig forskningsindsats foretaget af unge forskere inden for erhvervsrettet humaniora og samfundsvidenskab. Prisuddelingen var et meget velbesøgt arrangement med deltagelse af bl.a. foreningens protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Der var to veloplagte talere i form af de tidligere Tietgenprisvindere professor Maiken Schultz og professor Jesper Rangvid, begge fra CBS. Endelig satte DEA fokus på de seneste års betydelige ph.d.-satsning med analyser af, hvornår en ph.d. skaber merværdi. Analysen adresserer dels, om kvaliteten af ph.d.-uddannelsen er faldet, dels om de internationale ph.d.er kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. 8 9
Kosmopol Kosmopol har i 2014 arbejdet med at stabilisere og sikre væksten fra 2013 i et marked, som til stadighed er presset prismæssigt. Der er fokuseret på at øge kendskabet til Kosmopols lokaler og faciliteter over for nye kunder og samtidig fastholde relationerne og salget til eksisterende kunder. Kosmopol blev i 2014 medlem af DKBS (Danske Konferencecentre), som er et netværk af hoteller og konferencecentre fordelt over hele landet. DKBS markedsfører og sælger via en fælles administration medlemmernes produkter og faciliteter, og det enkelte medlem kan henvise kunder til andre medlemmer via DKBS, når man ikke er i stand til at hjælpe kunden. Ejendomme I 2014 afsluttedes fase to af facaderenoveringen på Fiolstræde 44, og dermed mangler nu kun det sidste stykke facade, hvor arbejdet afsluttes i 2015. Derefter vil hele husets ydre være færdigrenoveret. Det lykkedes også at få huset fuldt udlejet fra december 2014. I sommeren 2014 indgik foreningen en ny lejekontrakt med CBS for Porcelænshaven. Den nye lejekontrakt træder i kraft den 1. december 2016. Det har været en lang proces at komme i hus med lejekontrakten, men under de givne omstændigheder er bestyrelse og ledelse tilfredse med det opnåede resultat. For Kosmopol har medlemskabet betydet, at Kosmopol når ud til nye kunder, og at salgsindsatsen er styrket med et positivt fremtidigt perspektiv. Via DKBS er også relationerne i nærområdet blevet styrket, og Kosmopol har i den forbindelse indgået en samarbejdsaftale med Arthur Hotels om henvisning af gæster. Kosmopol er fortsat medlem af det mindre netværk af mødecentre, som Kosmopol var med til at grundlægge i 2012. Her samarbejdes der også med henvisninger, så kunden oplever den bedst mulige service. Kosmopols centrale placering og den bekvemme adgang til S-tog og metro kom i den sidste fase af ombygningen af Nørreport under et vist pres. I de første år af byggeriet var Kosmopol kun i mindre grad generet, da det primært fandt sted under jorden. Men arbejdet rykkede for alvor op til overfladen i 2014 med færdiggørelsen af pladsen. Kosmopol og husets gæster oplevede en del forstyrrelse i løbet af året, og nogle valgte af den grund Kosmopol fra. Men alle ser nu frem til 2015 med en indbydende og flot plads foran huset, som giver nye muligheder for udendørs aktiviteter. Samlet set kunne Kosmopol trods alt indfri de økonomiske forventninger og kom ud med et lille overskud. 2015 vil stå i salgets tegn med fortsat fokus på de digitale muligheder og på at udvikle samarbejdet med forpagteren, så husets gæster kan få en endnu bedre oplevelse af at være hos Kosmopol. 10 11
Regnskab Bestyrelsen finder årets resultat på t.kr. 1.369 tilfredsstillende. DSEB s indtægter i 2014 var på t.kr. 44.342, der efter omkostninger på t.kr 10.619 gav et bruttoresultat på t.kr. 33.723. Efter afholdelse af omkostninger til personale, afskrivninger og renter med i alt 16.752 udgør årets resultat t.kr. 16.971. Af årets resultat blev t.kr. 15.602 anvendt til foreningens formål. T.kr. 12.600 medgik til indsatsområdet DEA, mens t.kr. 3.002 blev anvendt til priser, støtte og tilskud til andre almennyttige formål. Resten af årets resultat, t.kr. 1.369, overføres til foreningens egenkapital. Balancen udgjorde ultimo 2014 t.kr. 494.535, hvoraf egenkapitalen androg t.kr. 154.230 (solvens 31 pct.) efter overførsel af årets resultat og regulering af rentesikringsaftale med t.kr. 6.092. Begivenheder efter balancedagen Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke foreningens finansielle stilling. 12 13
14 15
16 17
18 19
20 21