RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST
|
|
- Joachim Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM OG VÆKST
2 FORORD OM UNDERSØGELSEN DEAs undersøgelse er baseret på et spørgeskema sendt ud til alle uddannelseschefer på de erhvervsskoler, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og efter- og videreuddannelsesforløb. ET UUDNYTTET SPOTENTIALE Vi bruger betegnelsen uddannelseschef som en samlet betegnelse for kursuschefer, uddannelsesledere, uddannelseschefer, rektorer og enkelte direktører (primært fra de små erhvervsskoler). En uddannelseschef er typisk placeret som den daglige leder af en afdeling, der dækker et af uddannelsesområderne: HHX, HTX, EUD eller VEU. På nogle skoler er én uddannelseschef ansvarlig for mere end ét uddannelsesområde og har besvaret spørgeskemaet med afsæt i sin funktion som ansvarlig for flere områder. Det betyder, at undersøgelsens svar godt kan variere mellem uddannelseschefer fra samme skole, og at svarerne ikke er udtryk for tilstanden på de enkelte skoler, men i stedet på afdelingsniveau. 55 pct. af landets uddannelseschefer har besvaret spørgeskemaet. 94 pct. af erhvervsskolerne er repræsenteret i undersøgelsen I undersøgelsen afdækker vi tre forskellige aspekter af videnudvikling og innovationssamarbejde mellem erhvervsskoler og virksomheder: innovation og forretningsudvikling, der handler om at udvikle produkter og metoder; iværksætteri, både blandt skolens elever og kursister og endelig; virksomhedstilpassede uddannelsesforløb, som er efter- og videreuddannelsesforløb designet i et fællesskab mellem en erhvervsskole og en virksomhed. De danske erhvervsskoler er en blind makker i innovationsdebatten. Men skolerne ligger inde med ressourcer, der kan styrke innovationen i små og mellemstore virksomheder: Erhvervsskolerne har altid opereret i en tæt kontakt med det lokale erhvervsliv. Virksomhedernes medarbejdere bliver opkvalificeret i efter- og videreuddannelsessystemmet, og skolernes elever er i praktik i virksomhederne. Erhvervsskolerne har et indgående kendskab til udfordringerne i lokalområdets virksomheder, og de har samtidig lærerkræfter med kompetencer til at omsætte ny viden og forskning til praktisk anvendelse. Og det er der behov for: For mange små og mellemstore virksomheder er i dag ikke tilstrækkeligt innovative og udnytter dermed ikke det potentiale for produktivitetsudvikling, der kan være i nytænkning og udvikling. Hvis vi i Danmark skal styrke produktiviteten og ikke se os overhalet af fremadstormende økonomier, er det nødvendigt, at vi forholder os til, hvordan vi udnytter potentialet i det eksisterende bedre. uddannelse af elever og kursister. Men det er ikke skønne spildte kræfter: Denne undersøgelse viser, at mange uddannelseschefer oplever, at samarbejdet styrker fagligheden og erhvervsrelevansen i deres uddannelsesudbud, motivationen blandt både elever, kursister og undervisere og ikke mindst skolernes image i lokalområdet. I dette resume finder du de vigtigste resultater af DEAs undersøgelse blandt uddannelseschefer på erhvervsskolerne, og bagerst finder du DEAs ideer til, hvordan endnu flere skoler kan udnytte deres innovationspotentiale og bidrage til vækst i Hele undersøgelsen kan downloades eller bestilles på God læselyst! REDAKTION: Lea Høxbroe Jeppesen, projektassistent, DEA Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Karina Ramsløv, konsulent, DEA Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Danske Erhvervsskoler ISBN: UDGIVER: DEA FOTO: Nicolai Perjesi DATO FOR UDGIVELSE: 17. januar 2012 TRYK: P.E.Offset DESIGN: kroyergrafik.dk I den undersøgelse, du sidder med i hånden, ser vi på, hvordan nogle erhvervsskoler inden for allerede givne rammer udnytter de ressourcer, de hver især har, til blandt andet at innovere produkter, metoder og forretningsgange i virksomheder og til at støtte opstart af nye, produktive virksomheder. Når erhvervsskolerne arbejder sammen med virksomhederne om innovation, betræder de samtidig stier, der ligger uden for deres egentlige forpligtelse til Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør, DEA 2 DEA ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE DEA ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE 3
3 UNDERSØGELSENS RESULTATER DEAs NYE UNDERSØGELSE VISER at næsten alle uddannelseschefer på erhvervsskolerne ser skolerne som en aktiv medspiller i Og en stor del af cheferne ser skolerne som virksomhedernes sparringspartnere for innovation og bidragsydere til udvikling og værdiskabelse i erhvervslivet også selvom det ligger ud over skolens primære opgave: 97 pct. af uddannelsescheferne mener, at erhvervsskolerne skal være aktive medspillere i 84 pct. mener, at det er erhvervsskolernes opgave at bidrage til innovation og vækst i Dog er der forsat 16 pct., som i stedet mener, at skolerne alene bør fokusere på uddannelse af elever og kursister. KUN HALVDELEN HAR EN STRATEGI FOR I ERHVERVSLIVET Undersøgelsen viser også, at mens nogle afdelinger er langt fremme, er andre knap kommet fra start: OG MERE END HALVDELEN HAR IKKE LAVET PROJEKTER MED VIRKSOMHEDER OM 54 pct. af uddannelsescheferne har ikke været engageret innovationsprojekter med virksomheder inden for de seneste to år. De resterende har mindst gennemført ét projekt i dette tidsrum. Det er særligt de små skoler, der involverer sig i udviklingsprojekter med virksomhederne. De store skoler organiserer sig i højere grad i brancheskoler, der målretter skolens kompetencer til virksomhedernes behov. Figur 2: Antal projekter med virksomheder om innovation og vækst Ingen projekter 1-2 projekter 3-4 projekter 5 projekter eller flere NUL-ENERGIHUSET EUC Nordvest udbød i 2010 en arkitekttegnekonkurrence blandt skolens HTX-elever om at tegne og teknisk specificere et såkaldt nul-energihus. Siden har elever på erhvervsuddannelserne samt diverse tømre, murere, elektrikere, VVS-installatører med flere arbejdet på at opføre huset. De færdiguddannede håndværkere har arbejdet gratis på huset, men er til gengæld blevet introduceret for nye metoder og ny viden om den seneste teknologi inden for energivenligt byggeri et forretningsområde, som er ved at vinde mere og mere indpas i byggeriet. Skolens elever har samtidig fået en praksisnær og kreativ undervisning. Hos 40 pct. af uddannelsescheferne har de ikke en strategi for at bidrage til innovation i erhvervslivet og yderligere 11 pct. ved ikke, om de har en strategi for området. En strategi for området gør en forskel: Afdelingerne med en strategi har prioriteret tiltag for at bidrage til innovation i virksomhederne højere end afdelinger, der ikke har en strategi. Figur 1: Strategi for bidrag til øget innovation og vækst i erhvervslivet Strategi Ingen strategi Ved ikke THE RANCH Hos Viden Djurs i Grenå har man etableret et iværksætterhus for unge spiludviklere. The Ranch, som huset hedder, er et inkubatormiljø, der giver eleverne mulighed for at starte egen virksomhed med kontorplads, konsulentbistand samt adgang til den nyeste teknologi inden for spiludvikling. Der er allerede fem virksomheder etableret i huset. En af dem er virksomheden ClearCUT Games I/S, som har udgivet spillet Cado på Apples Internationale Appstore og modtaget en støtte på kr. fra Det Danske Filminstitut. The Ranch er støttet af EU s interreg IV A-program og Region Midtjyllands vækstforum. Mange skoler indgår i forskellige netværk med virksomhederne, men få prioriterer konkrete tiltag og samarbejdsprojekter, der kræver et større engagement og prioritering af ressourcer: Hos 20 pct. af uddannelsescheferne har man oprettet et erhvervskontor, der fungerer som virksomhedernes indgang til skolen, og hos 30 pct. har man organiseret sig i brancheskoler, der orienterer sig mod erhvervslivets forskellige brancher. Kun 13 pct. af uddannelsescheferne tilbyder deres elever et inkubatormiljø. Netværk med erhvervslivet bliver prioriteret af en stor del af skolerne: 65 pct. af uddannelsescheferne indgår i netværk med virksomheder, og 53 pct. holder konferencer eller messer med 4 DEA ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE DEA ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE 5
4 UNDERSØGELSENS RESULTATER HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Undersøgelsens resultater peger på, at der er et stort potentiale for at styrke erhvervsskolernes engagement i virksomhedernes innovationsarbejde: Skolerne vil gerne samspillet med erhvervslivet, der findes gode eksempler at tage ved lære af men langt fra alle gør noget endnu. IKKE KUN EN GEVINST FOR VIRKSOMHEDERNE Det umiddelbare afkast af skolernes bidrag til innovation i virksomhederne synes at være hos virksomhederne. Men skolernes egne gevinster ved samarbejdet er ikke til at tage fejl af: Over 80 pct. af uddannelsescheferne mener, at samarbejdet styrker fagligheden og erhvervsrelevansen på erhvervsskolerne. 75 pct. af uddannelsescheferne oplever, at samspillet med virksomhederne styrker elever og kursisters motivation, og 60 pct. oplever, at det styrker undervisernes motivation. Endelig er det et argument for uddannelsescheferne, at samarbejdet styrker erhvervsskolernes position i det lokale erhvervsliv, og at de af virksomhederne bliver opfattet, som en vigtig medspiller til udvikling og innovation. BARRIERER FOR SAMARBEJDE OM Erhvervsskolerne har altså gode grunde til at engagere sig mere i virksomhedernes innovationsudfordringer. Også selvom der ligger forhindringer på vejen for samarbejdet: 86 pct. af uddannelsescheferne oplever, at virksomhederne ikke er klar over, at erhvervsskolerne kan være en udviklingspartner og bidrage til nye innovative løsninger. Op mod 76 pct. mener ikke, at skolen har ressourcer til at påtage sig rollen. Der mangler tid og penge til f.eks. at kunne oprette et inkubatormiljø, organisere sig i brancheskoler eller indgå projektsamarbejde med virksomheder. Erhvervsskolernes succes bliver ikke vurderet på den værdi de virksomhedstilpassede uddannelsesforløb skaber i virksomhederne. 76 pct. af uddannelsescheferne mener, at det er en barriere for iværksætteri, at skolerne ikke bliver tænkt ind i politiske strategier for området. Og 68 pct. oplever det som en barriere, at skolen ikke bliver vurderet på deres evne til at skabe nye virksomheder. På tværs af iværksætteri, innovationsprojekter og efter- og videreuddannelse oplever ca. 40 pct. af uddannelsescheferne, at undervisernes overenskomster står i vejen for, at skolen kan bevæge sig ud over dens primære formål og mod et stærkere samarbejde med erhvervslivet om innovation. STRATEGI FOR ØGET SAMSPIL OM I dag svarer kun halvdelen af uddannelsescheferne på erhvervsskolerne, at de har en strategi for øget samspil med erhvervslivet om innovation. Og samtidig viser undersøgelsen, at en strategi for området gør en forskel for, hvor engageret skolen er i at bidrage til innovation i virksomhederne. Første skridt til handling er at tage en strategisk beslutning herom: Alle erhvervsskoler bør udvikle en strategi for at bidrage til innovation i Sektoren bør udarbejde en national strategi for samspil med erhvervslivet om innovation og vækst. ØKONOMISKE INCITAMENTER OG MULIGHEDER SKAL TILSKYNDE ERHVERVSSKOLER OG VIRKSOMHEDER TIL MERE SAMARBEJDE Erhvervsskolerne opererer inden for stramme, økonomiske rammer, hvor de finder det vanskeligt at prioritere tiltag for at skabe innovation i Samtidig oplever uddannelsescheferne, at virksomhederne ikke er klar over erhvervsskolernes kompetencer og ikke ser skolerne som mulige samarbejdspartnere for innovation. Der er derfor brug for økonomiske incitamenter, der kan fremme samspillet og samtidig legitimere skolernes rolle som innovationspartnere over for virksomhederne. En måde at imødekomme disse barrierer vil være at udbrede videnkuponordningen til også at gælde erhvervsskolerne. I dag kan små og mellemstore virksomheder få offentligt tilskud til udviklingsprojekter med forskningsinstitutioner gennem denne videnkuponordning. Det kunne også gælde erhvervsskolerne: Virksomhederne bør kunne indløse videnkuponer hos erhvervsskolerne. I dag har erhvervsskolerne adgang til en række puljer mv., der kan bidrage til at finansiere innovationsprojekter med erhvervslivet, men få har overblik over mulighederne og gør derfor ikke brug af midlerne: Ministeriet for Børn og Undervisning bør skabe et overblik over, hvilke muligheder erhvervsskolerne har for at søge støtte til samspil med erhvervslivet om innovation. BIDRAG TIL I ERHVERVSLIVET SKAL VÆRE EN DEL AF ERHVERVSSKOLERNES FORMÅL Undersøgelsen viser, at uddannelsescheferne oplever en manglende politisk opmærksomhed om skolernes bidrag til innovation i virksomhederne. Da man i 1990 erne ønskede at styrke universiteternes bidrag til innovation i erhvervslivet, indskrev man i universitetslovens formålsparagraf en forpligtelse til at bidrage til fremme af vækst og udvikling i samfundet, og oprettede i den forbindelse en række ordninger, der kunne understøtte dette som eksempelvis videnkuponordningen. Hvis erhvervsskolernes innovationspotentiale skal udnyttes til fulde, kræver det en stærkere politisk prioritering af området og en lignende ændring af formålsparagraffen: Erhvervsskolernes formål bør inkludere et bidrag til innovation i Og denne forpligtelse bør følges op af ordninger, der tilskynder både skoler og virksomheder til samarbejde. 6 DEA ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE
5 Tænketanken DEA skaber viden om sammenhængen mellem danske virksomheders konkurrenceevne og samfundets investeringer i uddannelse, forskning og innovation. DEA leverer evidensbaserede analyser, netværk og samarbejdsprojekter, som er fri af særinteresser. På den baggrund bidrager DEA til at tilvejebringe den nødvendige viden, som kan gøre vidensamfundet til en realitet. Fiolstræde 44 / DK-1171 København K / Tel / dea@dea.nu / 8 DEA ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE
baggrundsrapport på nyt arbejde Samspil med virksomheder om innovation og vækst
baggrundsrapport Erhvervsskoler på nyt arbejde Samspil med virksomheder om innovation og vækst REDAKTION: Lea Høxbroe Jeppesen, projektassistent, DEA Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Karina Ramsløv,
Læs mere1. År 2011 blev et flot praktikplads år
Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156
Læs mereCHEFØKONOM TIL TÆNKETANKEN DEA
København september 2018 Job- og personprofil CHEFØKONOM TIL TÆNKETANKEN DEA GENITOR KØBENHAVN & AARHUS WWW.GENITOR.DK TLF. 3141 0178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER: 3552 4258 1. INDLEDNING Tænketanken
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereErhvervsskoler: Reform har løftet niveauet
19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereVejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere
Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mere30% Måske, hvis tilskud
Resultater fra analysen Virksomhederne er positive over for ansættelse af højtuddannede Håndværksrådet udsendte i 2015 i samarbejde med DJØF et spørgeskema til medlemmerne af Håndværksrådets analysepanel
Læs mereInnovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.
Første AC-bidrag til en national innovationsstrategi: Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. De
Læs mereErhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling
Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.
Læs mereCHARTER FOR DEAs VIRKE
CHARTER FOR DEAs VIRKE Indholdsfortegnelse: 1. Navn... 3 2. Formål og virksomhed... 3 3. Medlemskab... 4 4. DEA Board... 4 5. Økonomi og ressourceudnyttelse... 5 6. Aktiviteter... 5 7. Årsdag... 6 8. Ændring
Læs mereHOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ
HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereFonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise
Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereKriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)
19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereSådan skaber vi vækst og udvikling
Sådan skaber vi vækst og udvikling Hvordan kan en videnby skabe velfærdsinnovation? Welfare Tech Netværksevent Rektor Henrik Dam Syddansk Universitet SDU s engagement i vækstdagsordenen Legitimitet og
Læs mereUndersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse
Undersøgelse af overgange fra efterskolens 10. klasse til ungdomsuddannelse 2 Efterskolerne arbejder målrettet med overgange til erhvervsuddannelse For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Ambitionen
Læs mereFredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen
2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle
Læs mereHvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse
BAGGRUNDSNOTAT Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse I dette notat præsenteres udvalgte resultater fra en spørgeundersøgelse
Læs mereDOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:
DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi
Læs mereFAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.
Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereIndhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6
Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner
Læs mereInnovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst
Læs merePOTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S
Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde
Læs mereHjælp til tilskudsjunglen
Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale
Læs mereInViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011
InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereKompetencetopmøde. vækst og kompetence i Region Sjælland
Kompetencetopmøde vækst og kompetence i Region Sjælland Tid: 11. april 2011, kl. 8.30 15.30 Sted: Sørup Herregård KKR S J Æ L L A N D »Den, der tror han er færdiguddannet er ikke uddannet, men færdig.«kinesisk
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereOverblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende
Overblik over programmet Faglært til vækst Programmet Faglært til vækst er en del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden vedtog i 2015. Visionen for strategien
Læs mereDCE ERHVERVSSAMARBEJDE
DCE ERHVERVSSAMARBEJDE INDHOLD Formål med erhvervssamarbejde Typer af erhvervssamarbejde Udfordringer Initiativer i DCE FORMÅL MED ERHVERVSSAMARBEJDE Universitetet: Eksternt krav om videnoverførsel til
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs mereTemaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere
Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Godt syv ud af ti af de ca. 88.000 virksomheder oprettet i perioden 2005-2009 er skabt af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Udover det høje antal
Læs mereBillede. Efteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2018
Billede Efteruddannelse Temasession på TR-Forum 2018 DAGSORDEN 1 Mangel på kvalificeret arbejdskraft 2 Voksen- og efteruddannelse med støtte fra kompetencefondene 3 Trepartsaftale om VEU 4 Nyt efteruddannelsessite
Læs mereOPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag
Læs mereErhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal
Læs mereRådet for Teknologi og Innovation
Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereVærdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark
Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for
Læs mereDI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod
DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får
Læs mereStrategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling
Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling Esnords strategi er revideret på bestyrelsesseminar september 2017 og godkendt i revideret form på bestyrelsesmødet d.
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereInnovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang
DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med
Læs mereNy, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi
Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i
Læs mereBusiness Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013
Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.
Læs mereResultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder
Effekt- og evalueringsudvalget Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder Forslag til klare mål for gymnasierne Citat: Regeringen foreslår, at der fastlægges klare
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereIndhold. Forord. 12 perspektiver på videndrevet vækst. Del 1. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse?
Årsberetning 2012 1 Indhold 4 6 8 12 16 20 24 26 28 Forord 12 perspektiver på videndrevet vækst Del 1. Hvordan får flere unge og voksne en erhvervsrettet uddannelse? Del 2. Hvordan får flere unge en videregående
Læs mereErhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.
Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereKan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?
Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer
Læs mereEntreprenørskab fra ABC til ph.d.
Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mereTabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereNæsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne
28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereDer ligger store muligheder i innovation og digitalisering
Hanne Merete Lassen, chefkonsulent, haml@di.dk, 3377 3868 Mille Munksgaard, konsulent, mimu@di.dk, 3377 4631 NOVEMBER 2018 Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Virksomhederne arbejder
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereINNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI
INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!
Læs mereMasterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation
Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding
Læs mereRetningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder
Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Videnkupon til små og mellemstore virksomheder skal fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder (SMV) og videninstitutioner
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereVækst gennem erhvervssamarbejde
Vækst gennem erhvervssamarbejde Göteborg 9. december 2011 Jan Persson og Mats Kullander Oxford Research A/S Falkoner Allé 20 2000 Frederiksberg C Denmark Oxford Research AB Norrlandsgatan 11 111 43 Stockholm
Læs mereSTRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereTid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem?
Tid til sporskifte: Er voksen- og efteruddannelse vejen frem? Velkommen Formand Torben Möger Pedersen Tænketanken DEA Adm. direktør Stina Vrang Elias Forskningschef Martin Junge Hvad skal VEU kunne?
Læs mereKøbenhavns Kommunes daghøjskolepolitik
Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereForskningssamarbejde og innovation i finans og IT
Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde
Læs mereViden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark
Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad
Læs mereOplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 4
FremKom 3 Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 4 1 Vejledning Dette slideshow indeholder idéark udfyldt for udfordring 4 til workshoppen om Fremtidens Kompetencer i Vendsyssel. 2 Udfordring 4: FremKom
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereDisposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011
Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien
Læs mereProduktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference
Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference REG LAB har valgt at sætte fokus på produktivitet, da REG LABs medlemmer er centrale aktører i at udforme de bedst mulige rammebetingelser
Læs mereProjektindstilling. Projekt: SØV. Skanderborg Kommune Dato: 21. februar Version 5. Ansvarlige for projektet. Projektejer. Jan Møller Iversen
Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: SØV DIA 11.2 - Socialøkonomisk virksomhed Ansvarlige for projektet Projektejer Projektleder Jan Møller Iversen Jane Salby Jensen Projektidé Udvalget for
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mere