Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC 2007

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 97-887-7958-398-6

Indhold 1 Indledning 5 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter 5 1.2 Formål 5 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe 5 1.4 Dokumentation og metode 6 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning 6 1.6 Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe 8 2.1 Planlægningsprocessen 8 2.2 Gennemførelse af undervisningen 9 2.3 Løbende evaluering 10 2.4 Den afsluttende prøve 12 2.5 Lokale rammer 13 3 Kvalitetsarbejde 14 3.1 Det skriftlige grundlag 14 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag 15 3.3 Kvalitetsmål 16 3.4 Evalueringsområder 16 3.5 Andre evalueringer 17 3.6 Opfølgning 17

1 Indledning Herning HF og VUC (herefter Herning HF) har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hfkurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Herning HF konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på www.eva.dk. Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april 2006. Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Generelt er dokumentationen fra Herning HF og VUC af god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver kursets praksis inden for evalueringens to temaer. Besøget gav nyttig viden som dels bekræftede selvevalueringsrapportens beskrivelser, dels gav supplerende oplysninger. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Herning HF skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hfkurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan herefter Herning HF udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Herning HF imødekommer i mindre grad kriterierne for planlægningsprocessen. Mens undervisningen har taget udgangspunkt i læreplanens paradigmatiske eksempler, er den overordnede planlægning ikke foregået i fællesskab, og lærerne har hverken drøftet faglige eller pædagogiske muligheder og udfordringer ved den nye faggruppe. Overordnet planlægning I selvevalueringsrapporten giver lærerne udtryk for at deres muligheder for fælles planlægning var yderst sparsomme. De holdt kun ganske få møder forud for det de betegner som delforløb. Lærerne påpeger at de ikke holdt så mange møder som de reelt havde behov for, og begrunder det med usikkerhed omkring aflønningsforhold. Lærerne skriver at de hver især selv kunne forvalte den særfaglige undervisning. Endvidere skriver de at et par af lærerne udarbejdede undervisningsmaterialer som de stillede til rådighed for kollegerne i de fællesfaglige forløb. Det faglige samarbejde i den naturvidenskabelige faggruppe er ikke tilstrækkelig udbygget. Lærerne har arbejdet for uafhængigt af hinanden til at kunne realisere et tilstrækkelig godt fagligt samspil i undervisningen. Hverken hele faggruppen eller de to til tre lærere i hver klasse havde udarbejdet en sammenhængende plan for skoleåret der tog eksplicit hensyn til fx progressionen i indhold og arbejds- og undervisningsformer. I stedet var der tale om løbende og sporadisk planlægning. Det er helt nødvendigt at faggruppen og som minimum de to til tre lærere i hver klasse planlægger i fællesskab og justerer undervisningsforløbene ud fra de på forhånd fastsatte mål dels for at koordinere de tre særfaglige forløb så de fremstår sammenhængende over for kursisterne, dels for at samle op på erfaringerne og forbedre undervisningen undervejs. Lærerne kan fx sikre at de fælles emner bliver behandlet inden for samme tidsperiode i de tre fag, og at de munder ud i et fælles produkt, fx en projektrapport. Forudsætningen for en god planlægning af undervisningen er at lærerne har et fælles fagligt og pædagogisk udgangspunkt. Vejen til at opnå et sådant udgangspunkt er at udvikle et fælles sprog og en fælles bevidsthed om didaktiske muligheder og udfordringer. Derudover bør de enkelte læreres forståelse af centrale begreber som progression, kompetencer, emneorienteret over for problemorienteret arbejdsform mv. undersøges nærmere. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

- at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Herning HF styrker det faglige og pædagogiske samarbejde og sikrer at planlægningen af undervisningen foregår i fællesskab. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Ifølge selvevalueringsrapporten og besøget har lærerne ikke drøftet læreplanen og hfbekendtgørelsen i fællesskab. De faglige mål indgik derfor med forskellig vægt i den fælles planlægning og i endnu højere grad i den individuelle planlægning. På mødet med selvevalueringsgruppen kom det frem at lærerne med få undtagelser valgte at følge de paradigmatiske eksempler i undervisningsvejledningen og på den måde oplevede at de opfyldte de faglige krav. Uddannelsesbekendtgørelsen og de overfaglige mål blev behandlet af lærerteamene og uddelt til de forskellige fag og faggrupper. Lærerne har kendskab til læreplanen og uddannelsesbekendtgørelsen, men kravene indgår ikke eksplicit i lærernes samarbejde og individuelle arbejde. Lærerne har i en vis udstrækning arbejdet ud fra de forudgående erfaringer med og syn på deres fag. Lærerne har ukritisk taget de paradigmatiske eksempler til sig uden at overveje om eksemplerne rent faktisk dækker samtlige faglige mål. Under besøget gav lærerne udtryk for at de efter det første skoleår havde erkendt behovet for bedre og frem for alt fælles planlægning og øget fællesfagligt refleksionsniveau. - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Herning HF bruger læreplanen og hfbekendtgørelsen mere aktivt i planlægningen og i det hele taget forholder sig nysgerrigt og åbent til faglige og pædagogiske nyskabelser i faggruppen. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Herning HF imødekommer i mindre grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen har indeholdt fælles emner, men det har i flere tilfælde kun handlet om en fælles overskrift for tre helt særfaglige forløb. Der indgik både feltarbejde og eksperimenter i undervisningen, men de relaterede hver især typisk kun til ét fag. Fællesfaglige problemstillinger Ifølge lærerne var undervisningen det første skoleår ikke i betydelig grad bygget op omkring fællesfaglige problemstillinger. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at lærerne følte sig nødsaget til at tilgodese det kernefaglige stof, og at kravet om fællesfaglighed derfor i enkelte tilfælde kun blev opfyldt gennem fagenes arbejde med emner under en fælles titel som fx vand. Ifølge rapporten var der en tendens til at lærerne konstruerede en fortænkt ramme omkring forløbene. Det er ikke tilstrækkeligt at konstitueringen af det fællesfaglige aspekt udelukkende beror på udarbejdelsen af en fælles overskrift. Det giver ikke kursisten optimale muligheder for at skabe sammenhæng mellem fagene hvilket er et af de væsentligste formål med faggruppen. Det er vigtigt at lærerne og den samlede faggruppe begynder at orientere sig mod en fællesfaglig tilgang til undervisningen og til projektarbejdsformen hvis intentionerne i læreplanen skal opfyldes. En væsentlig forudsætning for dette er at lærerne har den rette fællesfaglige indsigt og de rette pædagogiske og didaktiske kompetencer. Lærerne behøver ikke at forkaste alle erfaringer med og holdninger til deres respektive fag, men skal nu samtidig betragte fagene i en ny fællesfaglig og anvendelsesorienteret kontekst. Ledelsen kunne med fordel tage initiativ til at faggrup- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

pen fx holder temamøder om forskellen på et emne- og et problemorienteret forløb, udfordringer og muligheder ved en projektorienteret tilgang til undervisningen e.l. - at lærerne og den naturvidenskabelige faggruppe på Herning HF i højere grad fokuserer på den fællesfaglige dimension i undervisningen og eksperimenterer med et eller flere problemorienterede, fællesfaglige forløb. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder Undervisningen har vekslet mellem kursusperioder med særfagligt stof og i alt tre fællesfaglige emneforløb. Ifølge selvevalueringsrapporten fandt lærerne det vanskeligt at finde emner der kunne integrere samtlige tre fag, og i stedet valgte de det første år at skabe sammenhæng mellem to fag ad gangen og relaterede kun i mindre grad undervisningen til det tredje fag. Lærerne følte ikke at de havde tilstrækkelig indsigt i de andre to fag til at vurdere hvilke emner der ville være særligt velegnede i forhold til at skabe sammenhæng mellem samtlige tre fag. Kursisterne var ifølge selvevalueringsrapporten forvirrede over samspillet mellem fagene og forstod ikke hvorfor de kun arbejdede med to fag ad gangen. Under besøget gav kursisterne udtryk for at det faglige samspil med undtagelse af enkelte perioder var dårligt. De efterlyste at lærerne i højere grad gør rede for emnets muligheder for at inddrage samtlige fag for at kursisterne på den måde får sat emnet i perspektiv. Det er godt at begynde med at integrere to af fagene. Ifølge læreplanen er der heller ikke noget til hinder for at undervisningen i to eller samtlige tre fag foregår parallelt i perioder. Det er dog vigtigt at understrege at de særfaglige forløb bør vise tydelig faglig sammenhæng i kraft af et fælles emne eller en fælles problemstilling. Kursisterne skal kunne se et samspil mellem fagene for at faggruppens arbejde kan give mening. Det vil også stille kursisterne bedre i eksamenssituationen der som udgangspunkt er fællesfaglig. Det kræver stor tværfaglig og didaktisk indsigt at udtænke fællesfaglige emner eller problemstillinger, og det er en fase i planlægningsprocessen som Herning HF bør afsætte tilstrækkelig tid til. Det er vigtigt at lærerne imødekommer kursisternes ønske og ekspliciterer mulighederne for at inddrage samtlige fag i emnerne ud fra forskellige faglige optikker. Denne metakommunikation er helt essentiel da den gør det muligt for kursisten både at gennemskue det enkelte fags identitet og afgrænsning og at forstå helheder og tværfaglige problematikker. 2.3 Løbende evaluering Herning HF imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Kursisternes indsats og faglige niveau bliver løbende evalueret, men omfanget af undervisningsevaluering varierer fra at være ikkeeksisterende i nogle klasser til at indgå på systematisk vis i andre. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Under besøget og i selvevalueringsrapporten vurderede lærerne at de desværre har arbejdet meget lidt med løbende evaluering af kursisternes faglige niveau i reformens første år. Lærerne oplever at de ikke har haft tilstrækkelig tid til den løbende evaluering. Ifølge selvevalueringsrapporten og møderne med kursister og lærere fik kursisterne mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger på deres forskellige afleveringer, oplæg, deltagelse i timerne mv. sammen med anvisninger på hvordan de kunne forbedre sig i løbet af året. Under besøget oplyste de kursister der havde deltaget i faggruppens første år, at lærerne havde forskellige måder at give tilbagemeldinger på. Nogle lærere godkendte blot en rapport, mens andre satte ord på rapportens kvalitet og kursistens muligheder for at forbedre sig. Kursisterne fandt den sidstnævnte måde mest udbytterig. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at kursisterne ønsker en styrkelse af Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

den løbende evaluering eftersom hf ikke giver årskarakterer. De vil gerne have mere individuel evaluering som de kan bruge fremover i uddannelsen. Herning HF har udviklet en procedure for afviklingen af tutorsamtalerne idet kurset har udarbejdet dagsordener for de tre tutorsamtaler der skal finde sted det første år. Derved sikrer kurset at tutor og kursist kender omdrejningspunktet for samtalerne, og at der er en fastlagt progression i dem. Under besøget problematiserede kursisterne tutorordningen. Deres erfaringer med samtalerne var nemlig meget forskellige. Kursisterne havde en oplevelse af at der var en stor spændvidde i forhold til tutorernes forberedelser til samtalerne og samtalernes reelle anvendelighed. Af både selvevalueringsrapporten og mødet med kursisterne fremgår det at studiebogen enten ikke blev brugt eller ikke blev brugt særligt seriøst. Lærerne og ledelsen på Herning HF skal gøre en indsats for at lærerne og kursisterne bruger studiebogen. Hvis bogen skal fungere som evalueringsredskab i undervisningen, kræver det en holdbar løsning rent teknisk og indholdsmæssigt. Det vigtigste er dog at samtlige lærere støtter op om bogen. Det er ikke nødvendigvis nemt for kursisterne at arbejde med studiebogen så de bør have en god introduktion til formålet med og den konkrete brug af den. De har krav på at blive trænet i at bruge studiebogen både på det tekniske og indholdsmæssige plan. De skal lære at reflektere over og formulere sig omkring egen indsats, faglige niveau og udvikling. Lærerne peger selv på at den løbende evaluering af kursistens faglige niveau er utilstrækkelig, og at den ikke har været prioriteret højt nok. Vurderingen er at lærerne har forskellig praksis på området, og at deres praksis afhænger af prioriteringer og personlige præferencer. Det er ikke tilstrækkeligt, og kurset skal derfor udarbejde en fælles plan for at rette op på det så kursisterne frem for alt får tilstrækkelige og anvendelige evalueringer. - at lærerne og ledelsen på Herning HF udarbejder en plan for hvordan den løbende evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau kan styrkes, og at lærerne efterfølgende udmønter denne plan i praksis. Evaluering af undervisningen Af selvevalueringsrapporten fremgår det at den naturvidenskabelige faggruppe på Herning HF stort set ikke gennemfører undervisningsevaluering. Lærerne skriver i rapporten at de hele tiden har så mange andre opgaver at løse. Kurset har ingen procedurer for undervisningsevaluering. Den enkelte lærer kan frit vælge sin egen evalueringsform, og der er ingen formelle retningslinjer for hvordan evalueringsresultaterne skal bruges, eller hvem der skal have adgang til dem. På mødet giver kursisterne udtryk for at der kun meget sjældent gennemføres evaluering af undervisningen, og når det sker, har lærerne forskellige praksisser. Oftest taler læreren uformelt med klassen om undervisningen, eller også henvender en af kursisterne sig til læreren efter undervisningen. Det er nødvendigt at kurset har et endnu større fokus på evaluering af både den særfaglige og den fællesfaglige undervisning. På nuværende tidspunkt er der hverken regelmæssighed i evalueringerne af undervisningen eller en formel struktur for hvordan lærere og kursister evaluerer undervisningen. Der er ingen retningslinjer for hvem der skal have adgang til resultaterne af en evaluering, og der er en tendens til at lærerne holder dem for sig selv eller kun drøfter dem med tætte kolleger. Det er vigtigt at gøre det tydeligt for samtlige aktører hvornår der er tale om evaluering som fast og afgrænset aktivitet, og hvordan lærerne (og kursisterne) bearbejder og anvender resultaterne. Det er også vigtigt at der er en balance mellem mundtlige og skriftlige, anonyme evalueringer for at kurset derved giver kursisterne mulighed for at kommentere forhold i undervisningen som de finder vanskelige at tale om mundtligt. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

Lærerne og ledelsen på Herning HF skal sammen overveje hvordan undervisningsevaluering skal gennemføres. Samlet set bør ledelsen sikre større systematik og skriftlighed i undervisningsevalueringerne. I sidste ende skal ledelsen kunne indhente oplysninger om evalueringerne og bidrage til kursets samlede pædagogiske udvikling. I forbindelse med udarbejdelsen af procedurer for undervisningsevaluering skal ledelsen være særligt opmærksom på at skabe et trygt og konstruktivt kollegialt klima hvor lærerne indbyrdes og sammen med kursisterne kan diskutere, evaluere og inspirere hinanden til at udvikle kvaliteten af undervisningen. - at ledelsen og lærerne på Herning HF sikrer at der gennemføres systematisk undervisningsevaluering af både de særfaglige og de fællesfaglige forløb. 2.4 Den afsluttende prøve Herning HF imødekommer i mindre grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensspørgsmålene tog så vidt muligt udgangspunkt i et fællesfagligt emne fra undervisningen, og der var apparatur til rådighed som eksaminanden kunne inddrage. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Eksamen var det første år struktureret meget særfagligt. Der var i alt fire eksamensspørgsmål: et særfagligt spørgsmål inden for hvert fag og et afsluttende spørgsmål af fællesfaglig karakter. Under besøget gav lærerne i selvevalueringsgruppen udtryk for at de havde arbejdet ihærdigt med at udarbejde spørgsmålene, men at det havde været en vanskelig proces. Lærerne erfarede nemlig at det ikke var alle særfaglige eller fællesfaglige emner fra skoleåret der egnede sig lige godt til den måde de havde valgt at organisere eksamen på. Under besøget gav kursisterne udtryk for at de havde oplevet en uoverensstemmelse mellem skoleårets undervisnings- og arbejdsform og eksamensformen. Skoleårets undervisning indeholdt meget skriftligt arbejde hvorimod eksamen var mundtlig. Kursisterne følte sig ikke tilstrækkelig rustet til den mundtlige præsentation og opfordrede derfor til at lærerne fremover prioriterer den mundtlige fremstilling i undervisningen, fx i form af mindre oplæg eller præsentationer. Muligheden for at inddrage eksperimentelt arbejde under eksaminationen var til stede, men kun få kursister valgte at benytte sig af denne mulighed. Det har været svært for de naturvidenskabelige lærere at eksaminere i de faglige mål og fællesfaglige emner da eksamenen blev gennemført som en komprimeret udgave af tre enkeltstående eksaminer. Hverken eksamensspørgsmålene eller selve eksamensstrukturen havde et tilstrækkeligt fællesfagligt udgangspunkt. Det første skridt på vejen mod en eksamen der tager udgangspunkt i fællesfaglige emner eller projekter, er at etablere undervisningsforløb der kan understøtte eksaminationen. Et udbygget samarbejde mellem lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe kan også være med til at understøtte en udveksling af erfaringer og gode ideer. Lærerne kan desuden overveje at udarbejde eksamensspørgsmålene i løbet af året i forlængelse af undervisningen i de pågældende emner. Det er vigtigt at der er overensstemmelse mellem de undervisnings- og arbejdsformer som der arbejdes med i årets løb, og eksamensformen. Lærerne skal derfor tage højde for eksamensformen i den overordnede planlægning og daglige koordination for derved at styrke kursisternes muligheder under eksamen. Det gælder både i forhold til inddragelsen af den mundtlige fremstillingsform og den fællesfaglige dimension i undervisningen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

Samtlige parter på Herning HF kritiserer eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Herning HF imødekommer i mindre grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen har tilgodeset lærernes skemaønsker, men har ikke i tilstrækkelig grad sikret konstruktive rammer for faggruppesamarbejdet. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Lærerne var alle tilfredse med deres skema. De havde fået deres ønsker om to årlige fleks-uger med omlagt skema til tværfaglige aktiviteter og rullende A- og B-ugeskemaer opfyldt. I selvevalueringsrapporten foreslår lærerne dog at undervisningen fremover struktureres i blokke. De mener at strukturen vil understøtte faggruppens anvendelsesorienterede sigte, herunder mulighederne for eksperimentelt arbejde og feltture. Forud for reformen var faggruppens lærere og ledelsen uenige om hvordan det reformforberedende arbejde skulle aflønnes. Mens lærerne ikke mente at de kunne arbejde tilstrækkelig grundigt med muligheder og udfordringer i læreplanen inden for deres forberedelsestid, anså ledelsen det for en læreropgave at planlægge undervisningen inden for den normale forberedelsestid, herunder at tilegne sig læreplanen og vejledningen. Ifølge selvevalueringsrapporten fik lærerne 9,5 timer til øvrige opgaver, men ifølge lærerne var det ikke tilstrækkeligt til den tidskrævende, men nødvendige fælles planlægning. Lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe har haft vanskelige vilkår for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen. Lærerne har ikke kunnet udføre et tilstrækkelig godt reformforberedende arbejde, og omvendt har ledelsen ikke tildelt lærerne de fornødne ressourcer i form af timer. Det er et problem som faggruppens lærere og ledelsen bør drøfte i fællesskab og sammen finde en hensigtsmæssig løsning på. Lærerne i faggruppen har været alene om at igangsætte nye og komplekse tiltag og udvikle faggruppesamarbejdet. Ingen personer fra fx ledelsesgruppen har ydet gruppen faglig og/eller pædagogisk vejledning. Lærernes hidtidige fagsamarbejde har ikke været tilstrækkeligt i forhold til at udvikle lærernes pædagogiske og faglige kompetencer og planlægge sammenhængende fællesfaglige forløb. Ledelsen og lærerne skal derfor også diskutere hvordan det faglige samarbejde bedst muligt struktureres med henblik på at give lærerne gode vilkår for at gennemføre undervisningen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Herning HF udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Herning HF imødekommer i mindre grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Kurset er i gang med at udvikle et skriftligt grundlag, men mangler endnu beskrivelser af procedurerne for både selvevaluering af nøgleområder og belysning af de obligatoriske områder. Skriftligt grundlag Herning HF er ifølge selvevalueringsrapporten ved at udarbejde et skriftligt grundlag for kvalitetsarbejdet. Indtil videre indeholder det skriftlige grundlag en indledning der understreger at rektor har det overordnede ansvar for kvalitetsarbejdet, men at det udmøntes i tæt samarbejde og dialog mellem både kursisterne, lærerne og ledelsen. Derudover indeholder grundlaget beskrivelser af konkrete selvevalueringer af to nøgleområder som kurset har valgt at arbejde med frem til skoleåret 2008/09. Genstandsfelterne for de to nøgleområder beskrives, men procedurerne for hvem der udvælger nøgleområderne og fastsætter tidsplaner og metoder, er ikke beskrevet. Grundlaget indeholder hverken en beskrivelse af procedurer for belysningen af de obligatoriske områder eller overvejelser om hvordan og hvornår kurset skal evaluere og eventuelt revidere selve kvalitetssystemet. Det er positivt at Herning HF er i gang med at udarbejde et skriftligt grundlag for kursets kvalitetsarbejde. Det kan give ledelsen overblik over de relevante aktiviteter omkring kvalitetsarbejdet som kurset allerede praktiserer, og de steder hvor kurset skal sætte målrettet ind. I det videre arbejde med det skriftlige grundlag skal kurset være opmærksom på at det skal beskrive procedurer for kvalitetsarbejdet og ikke lave lister over konkrete tiltag eller beskrivelser af igangværende evalueringsaktiviteter som det er tilfældet med det foreliggende udkast. Grundlaget skal med andre ord ses som en kogebog for de formelle retningslinjer, prioriteringer mv. Samtidig skal det skriftlige grundlag relatere eksplicit til kursets værdigrundlag og eventuelle overordnede målsætninger. - at Herning HF fortsætter det gode arbejde med at udvikle et skriftligt grundlag der først og fremmest beskriver procedurer for kvalitetsarbejdet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Herning HF imødekommer i mindre grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Ledelsen har det overordnede ansvar for processerne, men indtil videre har ingen andre aktører været med til at udarbejde det skriftlige grundlag. Processerne Ledelsen har taget initiativ til at udarbejde det skriftlige grundlag. I et forsøg på at give medarbejderne ejerskab til kvalitetsarbejdet valgte ledelsen at teamlederne skulle være med til at vælge nøgleområder. Det fremgik af mødet med ledelsen. Ledelsen og teamlederne er nu i gang med at overveje hvordan selve selvevalueringen skal foregå. I selvevalueringsrapporten giver ledelsen udtryk for at det er værdifuldt at også kursisterne deltager aktivt i kvalitetsarbejdet, og den overvejer nu hvordan det bedst muligt kan foregå. Under besøget fortalte ledelsen at hele Herning HF er i gang med at fastsætte kursets værdigrundlag og vision i forlængelse af overgangen til selveje. Samtlige medarbejdere deltager i denne proces, og kurset har engageret et eksternt konsulentfirma til at fremme processen. Processen involverer emner som blandt andet kursets evalueringskultur der kan være vanskelige for ledelsen og lærerne selv at diskutere. Af mødet med lærerne fremgik det at lærerne har kendskab til kvalitetsbekendtgørelsen, og at den har været diskuteret på et pædagogisk rådsmøde, men kvalitetsarbejdet optager dem ikke i særlig grad. Nogle af lærerne beskrev kvalitetsarbejde som pligtarbejde der skal udføres fordi der er et eksternt krav om det. Under besøget gav ledelsen udtryk for at der tidligere har eksisteret en modstand mod evaluering blandt lærerne, men at lærerne nu har affundet sig med situationen. Ledelsen er tydeligvis begyndt at inddrage lærerkræfter i arbejdet med kvalitetsarbejdet for derigennem at skabe ejerskab til og legitimitet omkring arbejdet. Ledelsen har fokus på at ejerskab ikke kommer ved at evaluere, men ved at opdage hvad evaluering kan bruges til. Det er et konstruktivt udgangspunkt. Ud over at deltage i arbejdet med selvevalueringerne bør lærerne også være med til at udarbejde det skriftlige grundlag for kvalitetsarbejdet. Kurset har erfaringer med selvevaluering, og lærerne har på forskellig vis bidraget til evalueringsaktiviteterne. Alligevel oplever lærerne ikke ejerskab til kvalitetsarbejdet, og kurset har ikke en stimulerende evalueringskultur. Ledelsen skal i højere grad involvere lærerne i relevante faser af kvalitetsarbejdet så det forankres bedre i lærernes bevidsthed. Kurset kan ikke opbygge en evalueringskultur ved alene at indføre værktøjer og iværksætte evalueringer. Det skal også udvikle og styrke andre sider af evalueringskulturen. Kurset kan fx give plads til diskussion, udvikle videndelingen og samarbejdet mellem lærerne, styrke lærernes kendskab til en eller flere kvalitetsmodeller for at fastholde kursets grundlæggende ideer og tankegange bag et systematisk kvalitetsarbejde e.l. Herning HF står altså først og fremmest over for en udfordring med at indarbejde en positiv bevidsthed om kvalitetsarbejdet hos lærerne. Det er vigtigt at lærerne tydeligt kan se hvordan kurset som organisation og undervisningen udvikles positivt gennem systematisk kvalitetsarbejde så de ikke opfatter arbejdet som en administrativ belastning. - at ledelsen på Herning HF i både ord og handlinger viser fordelene ved et systematiseret kvalitetsarbejde, og at medarbejderne fortsat er involveret i relevante faser af kvalitetsarbejdet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

3.3 Kvalitetsmål Herning HF imødekommer ikke kriterierne for kvalitetsmål. Kurset har hverken udarbejdet kvalitetsmål i forbindelse med de to igangværende selvevalueringer af nøgleområder eller i forbindelse med de obligatoriske områder. Kvalitetsmål Af selvevalueringsrapporten herunder det skriftlige grundlag der er vedlagt som bilag fremgår det at kurset hverken har udarbejdet kvalitetsmål i forbindelse med nøgleområderne eller i forbindelse med de obligatoriske områder. Ledelsen på Herning HF har generelt en fornuftig tilgang til etableringen af en konstruktiv evalueringskultur og kvalitetsarbejdet. Et af de næste og meget vigtige led i udviklingsprocessen bør derfor være at formulere helt konkrete kvalitetsmål for hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktiviteter der skal evalueres eller belyses. Kvalitetsmålene skal være så klare at lærerne og ledelsen efterfølgende kan vurdere i hvilken udstrækning den givne aktivitet har den ønskede kvalitet dvs. om kurset handler i overensstemmelse med værdigrundlaget og de overordnede strategiske mål. Formuleringen af kvalitetsmål giver en klar bevidsthed omkring målene for både det konkrete evalueringsarbejde og kursets videre arbejde med undervisningen mv. - at Herning HF konsekvent udarbejder kvalitetsmål for de aktiviteter, strukturer, relationer mv. som skal være genstand for en selvevaluering eller overvågning. 3.4 Evalueringsområder Herning HF imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Mens kurset er i gang med selvevalueringer af to nøgleområder, beskæftiger det sig endnu ikke med belysningen af de obligatoriske områder. Nøgleområder og obligatoriske områder En arbejdsgruppe bestående af kursets ledelse og en gruppe lærere har udvalgt to nøgleområder som relaterer til kursets værdigrundlag: implementering af t-team og øget fastholdelse af kursister. Af dokumentationsmaterialet fremgår det dog ikke hvordan arbejdsgruppen konkret vil organisere selvevalueringsprocesserne, herunder beslutte hvem der skal inddrages, hvilke metoder der skal bruges mv. Herning HF mener at de obligatoriske områder blandt andet er dækket ved et velstruktureret arbejde med studiebogen og en evaluering af introduktionsforløbet, men at kurset endnu mangler en opdatering af lærernes kompetencer. Det fremgår af selvevalueringsrapporten. Det er godt at kurset er i gang med selvevalueringen af nøgleområder. At dømme efter beskrivelsen af nøgleområdet om t-team synes der dog snarere at være tale om et udviklingsarbejde end en egentlig selvevaluering af en eksisterende praksis. Hvis det er tilfældet, skal Herning HF vælge et andet nøgleområde og fremover skelne mellem hvad der er kollektiv lærings- eller udviklingsproces, og hvad der er selvevaluering. Andre hf-kurser har gode erfaringer med at gennemføre evalueringer af ledelsesstrukturerne på stedet og kommunikationen i organisationen. Dermed kan ledelsen på Herning HF gå forrest ved at vise hvordan selvevalueringsresultater og fælles dialog kan indgå som konstruktive redskaber i arbejdet med at følge op på og justere de forhold som kurset vurderer skal ændres. Samtidig vil udvælgelsen af et sådant nøgleområde stimulere evalueringskulturen positivt. Et af de kommende arbejdsområder for Herning HF er desuden at reflektere dybere over procedurerne for de obligatoriske områder. De områder som fremgår af selvevalueringsrapporten, er Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16

ikke i alle henseender tilstrækkelige. Det er dog heller ikke muligt at belyse samtlige obligatoriske områder lige grundigt hele tiden så kurset bør indlede med at prioritere enkelte indsatsområder. - at Herning HF fortsat med ledelsen i spidsen gennemfører selvevalueringer af nøgleområder og belyser udvalgte obligatoriske områder med udgangspunkt i fastsatte procedurer. 3.5 Andre evalueringer Herning HF imødekommer ikke kriterierne for andre evalueringer. Kurset gennemfører ikke systematisk undervisningsevaluering, og der indgår ingen resultater af undervisningsevaluering i kursets kvalitetsarbejde. Undervisningsevaluering De eksisterende undervisningsevalueringer er sporadiske og afhænger af den enkelte lærer. Kurset har ikke udarbejdet formelle procedurer for systematisk undervisningsevaluering. Formålet med undervisningsevaluering er blandt andet at den enkelte lærer eller lærerteamet har mulighed for at justere og forbedre undervisningen løbende. Kurset bør sikre at der er systematiske procedurer for gennemførelse af undervisningsevalueringer. Procedurerne skal også omfatte en beskrivelse af hvordan resultaterne af disse evalueringer indgår i det samlede kvalitetsarbejde, og hvordan de bliver en del af kursets fælles diskussioner om udvikling af den undervisningsmæssige praksis. Resultaterne af undervisningsevalueringerne kan derudover indgå som led i pædagogisk udvikling, medarbejderudviklingssamtaler, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. - at Herning HF inddrager resultaterne af undervisningsevaluering i kursets samlede kvalitetssystem. 3.6 Opfølgning Herning HF imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning. Kurset er endnu ikke nået til opfølgning på nøgleområder, obligatoriske områder og selve kvalitetssystemet i form af det skriftlige grundlag. Kurset har dog gjort sig overvejelser om hvordan og hvornår der skal følges op på de forskellige dele. Opfølgning Herning HF er endnu ikke nået til den del af kvalitetsarbejdet der handler om at følge op på konkrete handlingsplaner der er udarbejdet med udgangspunkt i resultaterne af selvevalueringer, procedurerne for kvalitetsarbejdet eller det skriftlige grundlag som samlet dokument. Af selvevalueringsrapporterne fremgår det dog at kurset har overvejet hvordan opfølgningen på de to nøgleområder skal forløbe, og at kurset vil følge den treårige cyklus som er angivet i kvalitetsbekendtgørelsen. Ledelsen og lærerne på Herning HF skal være opmærksomme på at en opfølgning generelt bør tage udgangspunkt i de fastsatte kvalitetsmål for at kurset på den måde kan vurdere om det evaluerede genstandsfelt opfylder de ønskede kvantitative og kvalitative mål. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 17