Videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi begrebernes betydning for fremtidens arbejdsliv Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg Stereotyper om det gamle industrisamfund og det nye videnssamfund Det er nærmest en selvindlysende sandhed, at vi er på vej væk fra industrisamfundet og på vej ind i videnssamfundet. Der fortælles med stor overbevisning historier om dramatiske ændringer i arbejdslivet, hvis konsekvenser først nu er ved at gå op for os: livstidsansættelser erstattes af korte ansættelser, kontrakter og et liv som freelancer; det enkelte menneskes karriere er ved at blive grænseløs i modsætning til tidligere tiders bundne karriere; arbejdet handler i stigende grad om fleksibilitet og individuel networking i modsætning til gårsdagens formaliserede og bureaukratiske arbejdsorganisation; kollektive organisationsformer erstattes af individualitet og spredte midlertidige organisationer. Kort sagt argumenteres der for fremvæksten af en ny økonomi, hvor kravet til virksomhederne om at leve op til større fleksibilitet sætter sig igennem over for det enkelte menneske, så individet på markant vis møder kravet om øget fleksibilitet i modsætning til de gamle dage, hvor livet var meget nemmere at overskue. Myter om det nye videnssamfunds konsekvenser for den enkeltes arbejdsliv Hvis alt dette er sandt, hvad betyder det da for det enkelte menneske? Det er der betydelig uenighed om blandt samfundsforskere og -debattører. På den ene side mener nogle, at vi i disse år er vidne til udviklingen af en ny heroisk figur på arbejdsmarkedet, som kaldes den frie agent. De frie agenter er typisk højt uddannede professionelle, som sælger deres ekspertise til den højest bydende. Denne elitære arbejdskraft rejser fra virksomhed til virksomhed og høster frugterne af den stigende usikkerhed, som globaliseringen og den teknologiske udvikling stiller virksomhederne overfor. For disse frie agenter er den øgede usikkerhed forudsætningen for et vellønnet, spændende og selv-aktualiserende arbejde. Endelig er de blevet frie fra virksomhedernes snærende, bureaukratiske styring! 1
Andre ser imidlertid udviklingen med helt andre øjne. De argumenterer for, at vi står over for intet mindre end en social katastrofe. De anskuer arbejdsmarkedet som inddelt i en kerne og en periferi, hvor kernen består af alle dem, der har de gode jobs med langtidsansættelser, mens periferien består af det sekundære arbejdsmarked med lidet attraktive jobs, lavere lønninger, større jobusikkerhed og dårligere uddannelsesmuligheder. Det, som sker i øjeblikket, hævdes det, er, at flere og flere jobs fjernes fra kernen og presses over i periferien, hvilket ikke blot berører medarbejdernes livskvalitet, men også griber dybt ind i deres identitet. En tredje gruppe mener, at de konstante forandringer og umuligheden af at planlægge livet leder til desorientering hos individet, tabte identiteter og nedsmeltning af karakteren en term som stammer fra den amerikanske sociolog Richard Sennett. Identity in the Age of the New Economy Life in Temporary and Scattered Work Practices Jeg har sammen med en gruppe europæiske samfundsforskere undersøgt disse antagelser i en netop udgivet bog Identity in the Age of the New Economy Life in Temporary and Scattered Work Practices. Gennem historiske og etnografiske studier af arbejdslivet viser vi, hvor problematisk det kan være at lave et skarpt skel mellem arbejdslivet førhen og nu, idet mange af de træk nogle mener hører videnssamfundet til, også var at finde i fortiden og mange af de træk, der menes at tilhøre industrisamfundet, også er at finde i nutiden. I det næste vil jeg kort referere et par resultater af min egen undersøgelse af et spredt og midlertidigt arbejdsliv inden for IT-området. Her er nogle fastansatte, andre kontraktansatte eller freelancere. De har en arbejdspraksis, hvor de fysisk flytter sig meget og også arbejder sammen med folk, de ikke fysisk sidder sammen med. Fire store fortællinger om IT-medarbejderen På min vej gennem IT-arbejdsområdet er jeg stødt på fire store fortællinger, der på hver sin måde taler en professionel IT-medarbejder frem: Borgeren i virksomheden Den første fortælling taler ikke kun en identitet frem for IT-medarbejdere, men også for andre ansatte i virksomheder, og det er en fortælling, som er blevet formet og nuanceret især efter 2. Verdenskrig, hvor relationen mellem arbejdstager og arbejdsgiver markant har ændret sig fra at være et modsætningsforhold til i langt højere grad at være et forhold, hvor man er med i samme båd. Medarbejderne har fået et slags ejerskab til virksomheden, ikke nødvendigvis et økonomisk 2
ejerskab, men et ejerskab omkring viden og deltagelse i beslutningerne i virksomheden. Et ultimativt eksempel er de medarbejdervalgte i aktieselskabernes bestyrelser, som formelt indgår på lige linie med de kapitalvalgte medlemmer. Et andet vil være vidensmedarbejderne, der i den daglige produktion tager del i virksomhedens innovative beslutninger og er med til at sikre virksomhedens overlevelse. Fortællingen om den professionelle IT-medarbejder som en slags borger i virksomheden er ikke kun noget der skaber en slags klister i de fleksible virksomheder, men er også en fortælling, der forsøger at give mening til individernes liv. Den taler en identitet frem om, at man er virksomhedens mand eller kvinde. Det er her loyaliteten ligger. Den frie fugl I den anden fortælling tales en professionel identitet frem som en fri fugl, og ofte kobles denne karakter sammen med en tilværelse som freelancer eller korttidsansat i virksomheder. Den frie fugl forsøger for alt i verden at undgå at blive fedtet ind i virksomhedens politiske og bureaukratiske side, samtidig med at det er meget vigtigt for den frie fugl at maksimere indtjeningen ved at søge derhen, hvor prisen er størst på den vare, man kan levere som professionel. Loyaliteten ligger her over for personen selv og en eventuel familie. Projektmageren Den tredje fortælling taler en professionel karakter frem, som primært kobler sig på det umiddelbare projekt, som han/hun er en del af. Projektmageren er dybt forpligtet over for udviklingen af et godt produkt inden for projektteamets rammer, og det er over for teamet, at loyaliteten ligger. Projektmageren er ikke så optaget af, hvad der foregår i resten af virksomheden, og han/hun er heller ikke optaget af at gøre sig markedsbar - eller employable som det hedder på engelsk - for at kunne springe fra den ene virksomhed til den anden. Det, der optager og som former identiteten, er at få det konkrete projekt op ad stå på en rigtig fed måde. Open source græsroden For mig har den største overraskelse nok været at få fortalt historien om open source græsroden. Det er en fortælling, som taler en karakter frem, der på mange punkter ligner den, som også forskere iklædes. For en open source græsrod er det vigtigste at deltage i innovative processer, hvor informationer flyder åbent dvs. er tilgængelige for alle. Pengene er ikke alt, men derimod er ens omdømme, som én der kan lave en rigtig god kode, altafgørende. Det er det, man stræber efter at lave, og passionen for arbejdet og ens omdømme hos fagfæller i det åbne informationssamfund går hånd i hånd. Patenter og indelukning af informationer er derfor noget som man forsøger at forhindre ud fra devisen, at innovation foregår bedst og hurtigst i åbne 3
informationssystemer. Da jeg først stødte på denne fortælling, blev den knyttet til fritidslivet: det var noget, man gjorde, når man sad hjemme og ikke arbejdede for andre. Her lavede man alt det skægge og spændende, mens det mere kedelige arbejde blev foretaget i relation til arbejdet. Men senere fik jeg fortalt, at fortællingen om open source græsrødder også skulle være en gangbar fortælling om, hvad der foregår, når IT-medarbejdere arbejder og tjener penge. I alle fire fortællinger er der således forskellige fokuspunkter på, hvad det vil sige at være en professionel IT-medarbejder og der er også forskellige fokuspunkter på, hvem der er de fremmede i forhold til den identitet, som tales frem i hver fortælling. Det er værd at lægge mærke til, at lønarbejderen ikke er en identitet, som jeg i nævneværdig grad er stødt på. 2/3 af dem, vi har kontakt med, er medlem af en fagforening, men det betyder ikke, at identiteten som lønarbejder er en stærk fortælling inden for dette arbejdsområde, hvilket kan have væsentlige konsekvenser for fagforeningernes fremtidige virke. Men det kommer jeg ikke mere ind på her. Identiteter og arbejdspraksis En ting er at høre om disse fire fortællinger om identiteter i IT-arbejdslivet, noget andet er at erfare, om de omsætter sig i praksis. Det er her min erfaring, at i praksis trækker ITmedarbejderne på forskellig vis trækker på disse fortællinger, når de giver mening til det, der foregår i deres daglige arbejdspraksis. Alle fire fortællinger aktiveres ikke altid i enhver arbejdspraksis, men der er ofte to eller tre i spil. Det betyder, at der opstår sammenstød og brydninger om, hvordan man skal fortolke noget så almindeligt som: hvornår går man hjem, hvem deler man sin viden med, hvem søger man sin viden hos, hvem er en god programmør, hvem er en skidt samarbejdspartner, hvad er en rimelig aflønning for arbejdet osv. Alle mulige emner, som kan komme til debat, når mennesker med forskellige identiteter midlertidigt mødes for at løse en fælles opgave. Ved at trække på en af fortællingerne som fortolkningsskema vil nogle spørgsmål og svar fremstå som naturlige, mens andre svar vil opfattes som mærkelige og fremmede. Og det er gennem disse brydninger, at medarbejdernes identiteter formes. Og da der fortløbende stilles nye udfordringer der opstår nye brudflader bliver identiteter noget, som også fortløbende udvikles eller forhandles frem i relationen mellem IT-medarbejderne, som deltager i den konkrete arbejdspraksis. Vi har eksempler på, hvordan en borger i virksomheden udvikler sig til en projektmager, eller hvordan en open source græsrod optager elementer fra en borger i 4
virksomheden. Vi har også eksempler på, hvordan en medarbejder fastholdes i en identitet som f.eks. en fri fugl eller som borger i virksomheden. Pointen er at både i processer hvor identiteten udvikles, og i processer hvor den fastholdelse, gøres der et stykke arbejde for at forme identiteten. Nogle mener, at alt dette identitetsarbejde hører videnssamfundet til. Jeg vil argumentere for, at det sådan set er et meget mere alment fænomen, der hører alle tider til. Hvordan møder man den fremmede i arbejdspraksisen? Samspillet mellem de forskellige identiteter kan antage flere former afhængigt af, hvordan man oplever mødet med den fremmede, dvs. den eller dem der ikke ligner én selv, dem der ikke har den samme identitet som én selv. Fjenden Man kan betragte den fremmede som en fjende/konkurrent, som trænger ind på ens territorium. Konsekvensen kan være, at man forsøger at afsnøre den fremmedes mulighed for at lytte med og blive sat ind i projektets hemmeligheder. I sin yderste konsekvens kan det betyde, at man ikke vil samarbejde med andre, som ikke har samme identitet som én selv. Man lukker eventuelt helt af for at udføre arbejde, som kræver tilknytning af folk, som kommer udefra set i relation til den identitet, man selv abonnerer på. Den oversete Jeg har også oplevet, at den fremmede bliver overset. Det har været tilfældet, hvor en virksomhed har købt en dyr IT-medarbejder udefra, og når vedkommende tropper op på arbejdet, er der ingen der aner, hvad han/hun skal lave. Den udefrakommende IT-medarbejder må her gøre et stykke arbejde for overhovedet at blive set af de andre projektmedarbejdere og virksomheden. Turisten Men det er ikke i alle tilfælde, at den fremmede bliver betragtet som en fjende eller bliver overset. Ofte bliver den fremmede set på som en turist, der er på gennemrejse. Og som vi ved, kan turister have forskellig status. Turisten på rygsæktræk er ikke den mest velkomne turist. Han/hun får ikke de bedste redskaber til sit arbejde, bliver sommetider sat i rum uden vinduer osv., mens turisten, som bliver betragtet som en 1. klasses rejsende, får anderledes gode vilkår for udførelsen af sit arbejde. Det har vidtrækkende konsekvenser for projektarbejdet, hvordan mødet mellem forskelligartede identiteter formes. 5
Meningsarenaer hvor brudflader i praksis bearbejdes Det er i arbejdspraksisen, at brudflader produceres, og det er i arbejdspraksisen, at identiteter virker, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det udelukkende er der at meningen med, hvem man er, skabes. Mine erfaringer tyder på, at meningen med, hvem man er, og hvem man er ved at blive til, skabes på en arena - meningsarenaen, der dannes rundt om IT-medarbejderen, og som IT-medarbejderen også selv er med til at skabe. I meningsarenaen er der kontakter, som ITmedarbejderen trækker på, når dilemmaer opstår i den konkrete arbejdspraksis, og det er i meningsarenaen, at IT-medarbejderen finder de foreløbige svar på spørgsmålet: hvem er jeg? Og hvordan skal jeg/har jeg reageret i dette konkrete dilemma?. Meningsarenaen varierer for den enkelte IT-medarbejder afhængig af, om det er rent faglige spørgsmål, der er tale om, eller om det er bredere arbejdsrelaterede spørgsmål. Holder vi os til det sidste, nemlig de bredere arbejdsrelaterede spørgsmål, tegner der sig to typer af meningsarenaer: En snæver meningsarena, hvor IT-medarbejderen diskuterer med venner/ familiemedlemmer samt med medarbejdere, som arbejder i den virksomhed, hvor arbejdet udføres En bred meningsarena, hvor IT-medarbejderen diskuterer med dem der er nævnt ovenfor, men også med medarbejdere i andre virksomheder end der, hvor arbejdet udføres, og med andre i faglige foreninger Konklusion Så hvor fører det os hen? Det viser os, at begreber som videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi er begreber, der på en stereotyp og abstrakt måde forsøger at beskrive, hvad der sker med den enkeltes arbejdsliv. Virkeligheden er langt mere nuanceret, og det gælder ikke kun for IT-arbejdere, men antagelig også for andre, som ikke har været med i min undersøgelse. Det har fået mig til at konkludere, at begreber som videnssamfund, netværkssamfund og den ny økonomi bør tages MINDRE alvorligt som gode og dækkende beskrivelser af nutiden i modsætning til en industriel fortid og MERE alvorligt som sociale tankemønstre/virkelighedsopfattelser, som mennesker kæmper om at iscenesætte i arbejdslivets konkrete praksis. De, der tror på de frie fugle, hylder fleksibiliteten og argumenterer for, at toget er kørt, hvis man ikke hopper på det i tide og det er snarere i går end i dag. De, der tror på marginaliseringer, leder efter mekanismer på arbejdsmarkedet, der beskytter individet mod 6
fleksibilitetens rovdrift. Og de, der hylder tesen om, at identiteten undermineres, argumenterer for, at der skal større stabilitet ind i tilværelsen. Når vi derfor som samfundsforskere, fagforeningsfolk, konsulenter, journalister eller hvad vi nu er, blander os i samfundsdebatten om sammenhængen mellem arbejdsliv og andet liv, så deltager vi i en social kamp om, hvordan virkeligheden ser ud og dermed også, hvordan den bør se ud. Vi deltager derimod alt for sjældent i en videnskabelig diskurs, der forsøger empirisk at beskrive det nuværende samfund. 7