Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medievidenskab Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet kandidatuddannelsen i medievidenskab. Rådet traf på rådsmødet 23. juni 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen. I har haft en frist på 1 år til at rette op på de forhold, der var udslagsgivende for rådets betinget positive akkreditering og har inden udløbet af denne frist indsendt dokumentation for ændringer af disse. ACE Denmark har udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af et akkrediteringspanels vurdering af jeres dokumentation. Rapporten er vedlagt. Rådet har på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Det er rådets helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010. Akkrediteringsrådet 21. juni 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bredgade 38 1260 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 3060 3907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 72318808 E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/045037-14 Akkrediteringsrådets godkendelse Uddannelsen blev 18. juli 2011 godkendt på baggrund af rådets betinget positive akkreditering og afgørelsen fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering af 14. juli 2011 om takst, titel, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumramme, jf. universitetslovens 3, stk. 1 3. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) med senere ændringer 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven) Side 1/2
Da uddannelsen fuldt ud lever op til kriterierne for en positiv akkreditering, god- kendes den for den resterende turnusperiode. Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2017, jf. 7, stk. 2 i akkredite- ringsloven. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e-mail: aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 2/ 2
Kandidatuddannelse i medievidenskab Syddansk Universitet Genakkreditering 2013-1 opfølgning på betinget positiv akkreditering
Genakkreditering, 2013-1 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Uddannelsens kompetenceprofil... 7 Uddannelsens struktur... 9 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2011... 10 Indstilling for kandidatuddannelsen... 11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 12 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 14 3
Indledning Denne akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af den akkrediteringsbekendtgørelse 1, som var gældende på tidspunktet for akkreditering og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser 1. udgave, 1. marts 2010. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den faglige vurdering af uddannelsen 1 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i medievidenskab består af to kernefaglige eksperter, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor Göran Bolin, Institutionen för kultur och kommunikation, Södertörns Högskola. Göran Bolin er professor i kommunikation og medievidenskab og har i sin forskning fokus på kulturproduktion og forbrug af samme i en digitaliseret markedskontekst. Han leder to forskningsprojekter i perioden 2013-15 under overskrifterne Media use as value-generating labour: Perceptions on the role of media use in digital media markets og Nation Branding: The Nation as Community and Commodity in Eastern Europe Göran Bolin er desuden redaktør af tidsskriftet Young (Sage), og deltager i redaktionsgruppe på fire andre international fagfællesbedømte tidsskrifter. Göran Bolin deltog i den oprindelige akkreditering af kandidatuddannelsen. Kernefaglig ekspert Professor Gunilla Jarlbro, Institutionen för kommunikation och medier, Lunds Universitet Gunilla Jarlbro er professor i kommunikation og medievidenskab og har bl.a. publiceret forskning inden for sundhedskommunikation, mediernes betydning for politiske skandaler, reklamers indflydelse på børn og medierne som demokratisk mødeplads. Gunilla Jarlbro har desuden erfaring med akkreditering i Sverige, idet hun deltog i akkrediteringen af de svenske medievidenskabelige universitetsuddannelser. Aftagerrepræsentant Forskningschef Lars Thunø, DR Medieforskning. Lars Thunø er uddannet cand.merc. og forskningschef for DR s afdeling for medieforskning og har fagligt ansvar for en række mediefaglige forskningsprojekter, som varetages af medievidenskabelige medarbejdere. Lars Thunø deltog i den oprindelige akkreditering af kandidatuddannelsen og har desuden deltaget i akkrediteringen af nye uddannelser. Studerende Evalueringskonsulent og cand.comm. Kirstine Fabricius. Kirstine Fabricius har læst kommunikation og psykologi på Roskilde Universitet, hvor hun også har opnået erfaring med studenterpolitik på flere niveau, bl.a. som studenterrepræsentant i universitetets bestyrelse. Kirstine Fabricius er ansat som evalueringskonsulent hos Evalueringsinstituttet (EVA), hvor hun arbejde med akkreditering af korte og mellemlange uddannelser. Kirstine Fabricius deltog i den oprindelige akkreditering af kandidatuddannelsen. 5
Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 6. marts 2013 - modtaget supplerende dokumentation ang. anvendelse af dimittendundersøgelse. 20. marts 2013 - modtaget supplerende dokumentation som bekræfter at den reviderede studieordning har været i høring hos censorkorpset for Medievidenskab og til drøftelse i aftagerpanelet for Dansk, Litteratur, Kultur og Medier. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 30. januar 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget 17. maj 2013 Sagsbehandling afsluttet 1. juni 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013 6
Uddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencemål Kandidaten skal: 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau 2. selvstændigt og udtømmende kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt inddrage international forskning 3. kunne systematisere kompleks viden og selvstændigt indsamle og bearbejde data samt kritisk udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne mestre fagets centrale teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et videnskabeligt niveau 7. kunne igangsætte og gennemføre en faglig dialog 8. kunne fokusere og skabe sammenhæng og systematik i løsning af opgaver 8. kunne fokusere og skabe sammenhæng og systematik i løsning af opgaver 9. kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog - skriftligt og mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle forskningsbaseret viden og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger, således at resultatet bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper. 12. kunne lede arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og forudsætter nye løsningsmodeller samt kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende digitale redskaber i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog 16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog Et-faglig kandidatuddannelse i medievidenskab Fagspecifikke kompetencemål Viden Kandidaten har - viden om forholdet mellem digitale medier og brugerdeltagelse, en viden som baseres på højeste, internationale forskning inden for de fagligt relevante områder af medievidenskaben - teoretisk og empirisk indsigt i digitale design og medieproduktion - kendskab til grundlæggende metodologiske tilgange til undersøgelse af brugerdeltagelse ved hjælp af digitale medier - teoretisk og empirisk indsigt i digitale mediers potentiale med hensyn til læring og videnstilegnelse - teoretisk og empirisk indsigt i medieinstitutionelle og systemiske problemstillinger i relation til digitale medier Færdigheder Kandidaten kan - selvstændigt og kritisk bearbejde og anvende relevante medieteorier med henblik på selvstændig analyse - gennemføre en selvstændig, empirisk undersøgelse af digital brugerdeltagelse og af læring ved hjælp af digitale medier med anvendelse af relevante teoretiske og metodologiske tilgange 7
- selvstændigt anvende værktøjer til digital medieproduktion og kritisk perspektivere produktionsarbejde i forhold til relevant teori og metode - forestå kreativ projektstyring og -ledelse på baggrund af selvstændig og kritisk anvendelse af relevant teori og metode - analysere digitale mediers institutionelle, økonomiske og juridiske rammevilkår på baggrund af selvstændig og kritisk anvendelse og bearbejdelse af relevant teori - kritisk reflektere over sociale, kulturelle og teknologiske dimensioners betydning for brugerdeltagelse igennem digitale medier. Kompetencer Kandidaten kan: - overskue og lede komplekse arbejds- og udviklingssituationer, der er uforudsigelige og forudsætter nye, kreative løsningsmodeller - selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar - selvstændigt tage ansvar for egen, faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen giver undervisningskompetence i medievidenskab. To-faglig kandidatuddannelsen med central fag i medievidenskab Fagspecifikke kompetencemål: Viden Kandidaten har - viden om forholdet mellem digitale medier og brugerdeltagelse, en viden som baseres på højeste, internationale forskning inden for de fagligt relevante områder af medievidenskaben - teoretisk og empirisk indsigt i digitale mediers potentiale med hensyn til læring og videnstilegnelse - teoretisk og empirisk indsigt i medieinstitutionelle og systemiske problemstillinger i relation til digitale medier Færdigheder Kandidaten kan: - selvstændigt og kritisk bearbejde og anvende relevante medieteorier med henblik på selvstændig analyse - analysere digitale mediers institutionelle, økonomiske og juridiske rammevilkår på baggrund af selvstændig og kritisk anvendelse og bearbejdelse af relevant teori - kritisk reflektere over sociale, kulturelle og teknologiske dimensioners betydning for brugerdeltagelse igennem digitale medier. Kompetencer Kandidaten kan: - overskue og lede komplekse arbejds- og udviklingssituationer, der er uforudsigelige og forudsætter nye, kreative løsningsmodeller - selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar - selvstændigt tage ansvar for egen, faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen giver undervisningskompetence i medievidenskab. 8
Uddannelsens struktur Et-faglig kandidatuddannelse i medievidenskab Analytiske discipliner Kulturhistoriske discipliner Metodiske og produktionsmæssige discipliner 1. semester Deltagelse og samfund (10 ECTS-point) 2. semester Kreative mediestrategier (10 ECTS-point) Deltagelse og læring (10 ECTS-point) Digitale metodologier (10 ECTSpoint) 3. semester Medieinstitutioner og mediesystemer (10 ECTS-point) Digitalt design og produktion I (10 ECTSpoint) Digital design og produktion II (10 ECTSpoint) Karrieremodul (10 ECTS-point) Valgfag (10 ECTS-point) 4. semester Speciale (30 ECTS-point) To-faglig kandidatuddannelse med medievidenskab som centralfag Analytiske discipliner Kulturhistoriske discipliner 1. semester Tilvalg i et andet fag (50 ECTS-point) 2. semester Deltagelse og læring (10 ECTS-point) 3. semester Deltagelse og samfund (10 ECTS) Medieinstitutioner og mediesystemer (10 ECTS-point) Valgfag eller karrieremodul (10 ECTS-point) 4. semester Speciale (30 ECTS-point) 9
Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2011 Kandidatuddannelsen 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2011 Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Kriterium 1 Akkrediteringsrådet bemærker, at universitetet ikke anvender dialogen med dimittender til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Kriterium 4 Akkrediteringsrådet bemærker, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem adgangskravene for uddannelsen og det faglige niveau. Det sikres ikke, at der i realiteten er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. I forlængelse heraf bemærker Akkrediteringsrådet, at det ikke er sandsynliggjort, at alle studerende vil kunne nå kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer. 10
Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger 1 2 3 4 5 Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i medievidenskab på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Indstillingen sker på baggrund af en vurdering af universitetets arbejde med de forhold, som Akkrediteringsrådet bemærkede og lagde vægt på ved akkrediteringen i 2011. Rådets kritik var, at der ikke var tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens adgangsgrundlag og uddannelsens faglige indhold. Rådet forholdt sig desuden kritisk til universitetet manglende anvendelse af dialogen med uddannelsens dimittender i videreudviklingen af uddannelsen. Universitetet følger nu op på resultaterne af dimittendundersøgelserne på uddannelsesniveau og har iværksat tiltag, som skal styrke de studerendes viden om karriereveje og muligheder for praktik. Universitet har desuden gennemført en revision af adgangskrav og uddannelsens fagelementer, som har skabt en klar profil for uddannelsen og sikret faglig sammenhæng i hele uddannelsesforløbet. 11
Kriterium 1: Behov for uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at universitetet ikke anvender dialogen med dimittender til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Dialog med dimittender Akkrediteringsrådet vurderede i den oprindelige akkreditering, at universitetet ikke anvendte resultaterne af dimittendundersøgelserne i kvalitetssikringen og videreudviklingen af uddannelsen. Det Humanistiske Fakultet har på baggrund af universitetets kvalitetssikringspolitik fastlagt, at der gennemføres dimittendundersøgelser forskudt for hhv. bachelor- og kandidatuddannelserne hvert tredje år. Fakultetet har i efteråret 2012 gennemført en dimittendundersøgelse blandt dimittender fra kandidatuddannelsen i medievidenskab. Resultaterne afrapporteres på uddannelsesniveau (Dokumentationsrapporten side 4). Efterfølgende har studienævnet for medievidenskab af to omgange diskuteret resultaterne af undersøgelsen og har truffet beslutning om, hvordan der skal følges op på resultaterne (Supplerende dokumentation den 6. marts 2013). Det fremgår af referaterne, at der skal være øget fokus på de studerendes viden om universitetets karrierecenter, muligheder for projektorienteret forløb og studieophold i udlandet. De studerende skal desuden have mere information om deres muligheder ud på arbejdsmarkedet. Det vil ske på et seminar i april 2013, hvor alle studerende på medievidenskab inviteres til studenteroplæg med studerende, der har gennemført karrieremodul i inde- og udland samt oplæg fra undervisere om rammerne for praktik og studieophold i ind- og udland. Studienævnet har besluttet at der vil være fokus på praktikforløb, mulighed for uddannelsesforløb i udlandet og særligt tilrettelagt forløb, dvs. alle praktiske spørgsmål som knytter sig til brugen af karrieremodullet (Supplerende dokumentations den 6. marts 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har etableret en systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender ved hjælp af dimittendundersøgelser. Panelet vurderer desuden, at universitetet følger op på dialogen på uddannelsesniveau og anvender dialogen i kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelsen. Panelet lægger vægt på, at studienævnet har identificeret relevante indsatsområder på baggrund af undersøgelsens resultater på uddannelsesniveau, og at der er fastlagt et seminar i april 2013, hvor der følges op på problemstillingerne, som vedrører de studerende. 12
Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport side 2-6 Bilag 4: Referat fra studienævnsmøde den 31. oktober 2012 Bilag 5: Dimittendundersøgelse 2012 Supplerende dokumentation: Referater fra møder i studienævnet for medievidenskab den 23. januar og 13. februar 2013 13
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Vurdering ved akkreditering i 2011 Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet der kun i nogen grad er sammenhæng mellem adgangskravene for uddannelsen og det faglige niveau. Det betyder, at det ikke sikres, at der i realiteten er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. Dermed vurderer akkrediteringspanelet, at det ikke er sandsynliggjort, at alle studerende vil kunne nå kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Adgangskrav og fagligt niveau Akkrediteringsrådet vurderede i 2011, at der ikke var tiltrækkelig faglig sammenhæng mellem adgangskravene til kandidatuddannelsen og det faglige niveau på uddannelsen. Der var i realiteten ikke sikret sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. Rådet lagde vægt på, at de studerendes produktionserfaring og indsigt i medievidenskab varierede meget. På baggrund af rådets afgørelse, har universitetet besluttet, at skærpe adgangskravene per 1. april 2013 og har desuden foretaget en studieordningsrevision, som omfatter nye fagelementer og en reorganisering af undervisningen i medieproduktion. Studieordningsrevisionen er vedtaget i studienævnet og bragt i anvendelse fra studiestart per september 2012. Adgangskravene til den et-faglige kandidatuddannelse er enten en bachelor i medievidenskab fra SDU (retskrav) eller en bachelor i international virksomhedskommunikation og medier med 45 ECTS-point i mediefag og desuden et mediefagsrelevant bachelorprojekt eller en tilsvarende uddannelse med minimum 45 ECTSpoint i meidefag. Af de 45 ECTS-point skal mindst 10 ECTS-point have produktionsmæssig karakter. Adgangskrav til den to-faglige kandidatuddannelser er en bacheloruddannelse med centralt fag i medievidenskab (135 ECTS-point) (retskrav) eller en bacheloruddannelse med medievidenskabelige fag svarende til 100 ECTS-point, heraf produktionsmæssige fag svarende til minimum 10 ECTS-point. I 2011/12 har universitetet nedsat en gruppe af VIP er fra medievidenskab, som har udformet et forslag til revision af uddannelsen. Det har medført forslag til en klarere international profil for uddannelsen og har skærpet de faglige krav til de studerende på uddannelsen. Studieordningsrevisionen er den 21. marts 2012 14
blevet drøftet i aftagerpanelet for Dansk, Litteratur, Kultur og Medier og efterfølgende godkendt i studienævnet, som har den formelle beslutningskompetence (Supplerende dokumentation den 20. marts 2013). Desuden har studieordningen været til høring hos censorkorpset for Medievidenskab. Censorformandskabet har den 19. april 2012 afgivet høringssvar (Supplerende dokumentation den 20. marts 2013). Det fremgik på besøget, at uddannelsen med revisionen er profileret inden for social og kulturel deltagelseskommunikation og praktisk produktion og digitalt design. Social og kulturel deltagelseskommunikation kommer bl.a. til udtryk i opdelingen af kurset Medier, teknologi og samfund til henholdsvis Deltagelse og samfund og Deltagelse og læring, som har lagt øget vægt på sociologisk teori og internationale perspektiver. Gennemgående har studierevisionen medført højere pensumkrav for alle fagelementer. Derudover har studieordningsrevisionen medført en styrket metodisk dimension, idet studienævnet har godkendt et nyt avanceret metodekursus Digitale metodologier, som sikre et højt metodeniveau for alle studerende. I produktionskurserne har faggruppen forslået og via studienævnet fået godkendt, at der tilføjes yderligere teori med fokus på medieteori og projektledelse til pensum og at eksamen ændres fra aktiv deltagelse til en portfolio-eksamen med flere mindre afleveringer undervejs i undervisningsforløbet. De studerende har fortsat mulighed for at tone deres uddannelse indenfor produktion. Underviserne gav på besøget udtryk for, at ændringen i eksamensformen og et øget samspil mellem teori og praksis har haft positiv effekt på det faglige niveau på kurserne. Desuden er fagelementet Brancheforståelse ændret til Medieinstitutioner og mediesystemer med øget fokus på medieinstitutioner og mediesystemer i en national og international sammenhæng. Desuden inddrages relevant mediejura og politiske forhold i kurset. Endeligt har arbejdsgruppen skabt bedre sammenhæng på 3. semester ved at skære ned på karrieremodulet, så at de studerende kan gennemføre det på otte uger. Idet revisionsarbejdet har medført væsentlige ændringer i uddannelsens adgangskrav og fagligt indhold, har studienævnet også godkendt en revision af uddannelsens samlede kompetenceprofil, så den afspejler uddannelsens indhold og faglige niveau. Panelet vurderer, at kompetenceprofilen, som ved den oprindelige akkreditering, fortsat er på et tilfredsstillende fagligt niveau og nu afspejler de tiltag, som er beskrevet ovenfor. Panelet bemærker positivt, at andelen af kandidatstuderende, som har en bacheloruddannelse i medievidenskab fra SDU, er steget siden den oprindelige akkreditering. Panelet ser det som en indikation på, at revisionsarbejdet allerede medvirker til en positiv udvikling på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i 2011/12 har styrket den faglige sammenhæng mellem adgangskrav og uddannelsens faglige indhold. Særligt lægger panelet vægt på kombinationen af skærpede adgangskrav, oprettelsen af et avanceret metodekursus og bedre organisering af produktionskurserne samt det arbejde som er langt i at give uddannelsens en klarere og mere akademisk profil inden for deltagelseskommunikation. Panelet vurderer samlet set, at uddannelsen nu har en mere helstøbt profil, hvor fagelementerne understøtter en sammenhængende faglig progression under hele uddannelsesforløbet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport side 7-13 Bilag 6: Sammenhæng mellem målbeskrivelse, kompetenceprofil og kvalifikationsramme Supplerende dokumentation: Bekræftelse af formel godkendelse af ændringer i studieordningen. 15