JB Kina-Konsum 2010 Der er rift om råvarerne Mindste kurs ved udløb: 100 Loft for afkast: 25%
Råvarer med kul på Kul, aluminium og soja stærkt efterspurgt af kineserne Jyske Banks råvareeksperter har peget på fire råvarer kul, aluminium, sojabønner og sojamel. Råvarer, hvor de ser et godt potentiale de kommende to år. De valgte råvarer kommer fra tre forskellige sektorer. Fælles for råvarerne er, at de er kraftigt påvirket af væksten og udviklingen i Kina. Kina mangler kul til deres kraftværker, da de senere års kraftige vækst har betydet et markant stigende energiforbrug Kina er verdens største producent af aluminium. Produktion af aluminium er en meget energitung proces, og med stigende kul- og energipriser i Kina bliver produktionen dyrere I takt med den øgede velstand og urbanisering i Kina stiger efterspørgslen efter sojaolie og kød. Det har betydet en større efterspørgsel efter sojabønner og sojamel (til foder). Med en investering i JB Kina-Konsum 2010 deltager du i stigninger i en ligevægtet kurv af kul, aluminium, sojabønner og sojamel, dog op til en maksimal stigning på 25%. Vi forventer en deltagelsesgrad på 100%, men den endelige deltagelsesgrad fastsættes på handelsdagen. Er kurven steget mere end 25% ved udløb, får du kurs 100 plus deltagelsesgraden gange 25%. Hvis kurven mod vores forventninger ikke stiger over de næste to år, og du beholder obligationen til udløb, er du sikret kurs 100. Du risikerer således kun at miste de renter, du kunne have fået af pengene i to år plus forskellen mellem den garanterede kurs på 100 og udstedelseskursen på 102,50.
Kina booster forbruget Kul, aluminium, sojabønner og sojamel er råvarer, som kommer fra tre forskellige råvaresektorer. Fællesnævneren er Kina alle fire råvarer er i høj grad påvirket af udviklingen i Kina. Kul: Som følge af de seneste års kraftige vækst i Kina er forbruget af elektricitet i landet steget kraftigt. Knap 80% af Kinas elektricitet produceres gennem kul, og det har i kombination med andre faktorer medført, at Kina nu samlet set er importør af kul efter i mange år samlet set at have været eksportør. Også Indiens kulforbrug er stigende, og tilsammen står de to lande for 45% af verdens efterspørgsel efter kul. Også mange andre steder i verden stiger efterspørgslen efter kul, som stadig er en billigere energikilde end olie. I Europa har kul fået et comeback som følge af ny teknologi, der gør kul mere virksom og mindre forurenende end hidtil. Aluminium: Produktion af aluminium er en meget energitung proces og foregår ofte på steder, hvor der er relativ billig adgang til energi. Kina har derfor med sine store kulressourcer været et godt sted for denne type produktion og er i dag verdens største producent. Indtil nu har prisen på kul i Kina ikke været bestemt ud fra de globale markedspriser, men har været relativt billigere. Produktionen af aluminium er dermed blevet understøttet af kunstigt lave energipriser. Denne støtte forventes at blive mindre, i takt med at Kina bliver nødt til at importere kul og betale den globale markedspris. Dette kombineret med øget efterspørgsel som følge af fremgang i økonomien generelt bør trække priserne på aluminium op. Sojabønner og sojamel: Sojabønner anvendes især til sojaolie, foder og bio-brændstof. Kina er verdens største forbruger af sojabønner og er gennem de senere år blevet mere og mere afhængige af import, da deres egen produktion slet ikke kan dække den interne efterspørgsel. Den øgede urbanisering og velstand i Kina har betydet en stigende efterspørgsel efter både sojaolie og kød. Det har medført en stigende efterspørgsel efter sojabønner og sojamel, som især anvendes til foder. I den vestlige del af verden er der stadig stor fokus på bio-brændstoffer, som sandsynligvis også vil øge efterspørgslen efter sojabønner fremover. Kinas forbrug og import af sojabønner Kinas kuleksport minus kulimport de seneste 10 år: de seneste 10 år: Kraftigt stigende forbrug og import. Kina er samlet set importør af kul i 2008. 60 Mio. ton 50 Forbrug Import 40 30 20 10 0 1998 1999 Kilde: Bloomberg 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Mio. ton 100 Kina kul-eksport minus kul-import 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-10 1999 2000 2001 2002 Kilde: Reuters EcoWin 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2
Hvad får du ved en investering i JB Kina-Konsum 2010? JB Kina-Konsum 2010 er en obligation i danske kroner, der giver et afkast, som er afhængigt af udviklingen i en ligevægtet kurv af de fire råvarer kul, aluminium, sojabønner og sojamel. Vi forventer en deltagelsesgrad på 100%: Stiger kurven, får du et afkast på 100% af stigningen op til et maksimum på 25%. Er kurven steget mere end 25% ved udløb, modtager du efter to år kurs 125 (= 100 + deltagelsesgraden gange 25%). Falder kurven derimod, får du kurs 100 ved udløb. JB Kina-Konsum 2010 kan passe godt til dig, hvis Du ligesom Jyske Banks råvareeksperter tror på et godt potentiale i de fire råvarer over de kommende to år Du har en investeringshorisont på to år Du ønsker at sprede dine investeringer på flere typer af aktiver Du kan undvære pengene i to år JB Kina-Konsum 2010 passer måske ikke så godt til dig, hvis Du forventer, at de fire råvarer samlet set ikke vil give et positivt afkast over de kommende to år. Du kan få behov for pengene med kort varsel. JB Kina-Konsum 2010 er som udgangspunkt en køb og behold investering, da stigninger i råvarekurven først slår fuldt igennem ved udløb. Det er kun ved udløb, at du er garanteret kurs 100. I løbetiden kan kursen således komme betydeligt under udstedelseskursen. Sælger du inden udløb, kan det føre til tab. Du ønsker en placering med fast rente Du er kraftigt eksponeret over for råvarer i forvejen Dine fordele Eksponering mod råvarer Investering i fire forskellige råvarer i én obligation Indfrielse til minimum kurs 100, hvis du beholder obligationen til udløb i juni 2010 Ingen valutarisiko på din hovedstol, hvis din basisvaluta er i danske kroner 3
Foreløbige vilkår for JB Kina-Konsum 2010 Fondskode DK0030103338 ; intern Jyske Bank fondskode: B50122 Udsteder Jyske Bank A/S Udstedelseskurs 102,5 franko Nominel kurs 100 Kupon Ingen rente Deltagelsesgrad Forventet 100% - fastsættes endeligt på handelsdagen Hovedstolsbeskyttelse 100% Loft 25%. Hvis den underliggende råvarekurv ved udløb er steget med 25% eller mere, indfries obligationen til (100 + Deltagelsesgrad*Loft*100). Hvis deltagelsesgraden bliver 100%, er den maksimale indfrielseskurs således 125. Introduktionsperiode 13. 30. maj 2008 Udstedelsesdag 6. juni 2008 Udløbsdag 10. juni 2010 Handelsdag Investeringsvaluta DKK Stykstørrelse DKK 10.000 Minimuminvestering DKK 400.000 Omkostninger Årlige omkostninger (ÅOP) 1,17% Underliggende aktiv 2. juni 2008. På handelsdagen fastlægger vi de endelige vilkår for obligationen, herunder startværdien for de fire råvarer og deltagelsesgraden. Ved uændrede markedsvilkår forventer vi en deltagelsesgrad på 100 %. Hvis der ikke kan opnås en deltagelsesgrad på minimum 90%, annullerer vi udstedelsen. Ved handel med obligationen i dens løbetid betaler du kurtage efter bankens almindelige forretningsbetingelser. Ligevægtet kurv af fire råvarer: 1) Kul (Bloomberg kode: API21MON Comdty) 2) Aluminium (Bloomberg kode: LOAHDY Comdty) 3) Sojabønner (Bloomberg kode: S 1 Comdty) 4) Sojamel (Bloobmerg kode: SM1 Comdty) 4
Startværdi og slutværdi Startværdierne for de fire råvarer fastsættes den 2. juni 2008. Slutværdierne fastsættes for hver råvare som et gennemsnit af prisniveauerne på følgende datoer: 2. marts 2010, 2. april 2010, 3. maj 2010 og 2. juni 2010. Udvikling i råvarekurven Den procentvise udvikling i kurven beregnes som et simpelt gennemsnit af udviklingen for de fire råvarer: 4 1 Slutværdii Startværdii Udvikling Kurv = 4 Startværdi i= 1 i for i = kul (1), aluminium (2), sojabønner (3) og sojamel (4) Kurs ved udløb Hvis råvarekurven er steget ved udløb, indfries obligationen til følgende kurs: 100 + MIN[ UdviklingKurv;25% ] Deltagelsesgrad 100 Hvis råvarekurven er faldet ved udløb, indfries obligationen til kurs 100. Prospekt Jyske Bank udbyder JB Kina-Konsum 2010 som private placement. Obligationen udstedes under Jyske Banks EMTN-program, og Jyske Bank har udarbejdet Final Terms, der sammen med prospektet for Jyske Banks EMTN-program, dateret den 13. marts 2008 samt det supplerende prospekt dateret den 6. maj 2008, udgør udbudsdokumenterne. Udbudsdokumenterne er det juridiske grundlag for udstedelsen. Vi opfordrer dig til at læse udbudsdokumenterne, som du kan bestille i Jyske Bank. Er der uoverensstemmelse mellem dette faktablad og udbudsdokumenterne, er det udbudsdokumenterne, der gælder. Børsnotering Køb og salg Annullering Overtegning Anden information Nej Under normale markedsforhold stiller Jyske Bank daglige kurser på obligationen med et spænd på 2 kurspoint. Da obligationen er sammensat af finansielle instrumenter, vil den daglige kurs afspejle den gældende markedsværdi. Jyske Bank A/S forbeholder sig retten til at annullere investeringen, hvis der ikke opnås ordrer for mindst 35 mio.kr. Investeringen annulleres også, hvis der ikke kan opnås en deltagelsesgrad på mindst 90%. Ifald investeringen annulleres, hæves der ingen penge på din konto. Ved overtegning tildeler Jyske Bank obligationerne i den rækkefølge, som ordrerne er modtaget, og resten af ordrerne annulleres. Overtegning kan forekomme, hvis vi kun kan opnå en tilfredsstillende deltagelsesgrad for en del af ordrerne. JB Kina-Konsum 2010 udbyder vi alene til investorer i Danmark, og investeringen må ikke tilbydes eller sælges til amerikanske investorer eller personer, der handler på vegne af amerikanske investorer. 5
Skat Nedenstående skal ikke ses som en fyldestgørende analyse af alle skattemæssige overvejelser omkring JB Kina Konsum 2010. Enhver potentiel investor bør selv konsultere sine rådgivere for at fastlægge de skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser af en potentiel investering i JB Kina-Konsum 2010. Det er vores umiddelbare opfattelse, at JB Kina-Konsum 2010 skattemæssigt skal behandles som et finansielt instrument og derfor bliver beskattet efter lagerprincippet. Det indebærer, at gevinst/tab hvert år regnes med i den skattepligtige indkomst og her gøres op som forskellen mellem værdien af JB Kina-Konsum 2010 ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. I anskaffelsesåret benyttes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved årets begyndelse, og i afståelsesåret anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. Privatpersoner, frie midler: Gevinster beskattes som kapitalindkomst. Den marginale skattesats for kapitalindkomst er 59% (eksl. kirkeskat), men investors skattesats afhænger af investors øvrige indkomst. Tab kan trækkes fra i gevinster på finansielle kontrakter efter særlige regler. Der kan dog forekomme situationer, hvor et tab ikke kan udnyttes skattemæssigt. JB Kina-Konsum 2010 er især interessant for private investorer med negativ kapitalindkomst. Pensionsmidler: Obligationen kan ikke anvendes til pensionsmidler, da produktet ikke vil blive børsnoteret. Virksomhedsskatteordningen: Investorer, der anvender virksomhedsskatteordningen, kan investere i JB Kina-Konsum 2010. Selskaber: Gevinster og tab regnes med ved beregning af den skattepligtige selskabsindkomst i det enkelte skatteår. Selskabsindkomst beskattes med 25%. 6
Sådan beregner vi kursen ved udløb Vi antager, at deltagelsesgraden er 100%. Ved fald i råvarekurven er udløbskursen 100. Ved stigninger beregnes udløbskursen som: 100 + MIN[Udvikling Kurv ; Loft] * Deltagelsesgrad * 100 (Hvor MIN[Udvikling Kurv ; Loft] betyder den mindste værdi af hhv. den procentvise udvikling i kurven og niveauet for loftet). Eksempel 1: Stigning i kurven ikke over loftet Procentvis udvikling i kurven = 20% Udløbskurs = 100 + MIN[20% ; 25%] * 100% * 100 = 120 Er kurven steget med 20% ved udløb, indfries obligationen til kurs 120. Eksempel 2: Stigning i kurven over loftet Procentvis udvikling i kurven = 30% Udløbskurs = 100 + MIN[30% ; 25%] * 100% * 100 = 125 Er kurven steget med 30% ved udløb, indfries obligationen til kurs 125. Eksempel 3: Fald i kurven Procentvis udvikling i kurven = -10% Udløbskurs = 100 Er kurven faldet ved udløb, indfries obligationen til kurs 100. Sådan virker JB Kina-Konsum 2010 mulige udløbskurser Figuren viser udløbskurser på JB Kina-Konsum 2010 ved forskellige scenarier for udviklingen i indekset. Udløbskurs 160 160 Direkte investering JB JB Kul/Alu/Soja Kina-Konsum 2010 140 140 120 120 100 100 80 80 60 60 40 40-20% -20% -25% -25% -30% -30% -35% -35% -40% -40% -45% -45% -15% -15% -10% -10% -5% -5% 0 0 5% 5% 10% 10% 15% 15% 20% 20% 25% 25% 30% 30% 35% 35% Udvikling i indeks Udvikling i råvarekurv 55% 55% 50% 50% 45% 45% 40% 40% Kilde: Jyske Bank Ovenstående forudsætter en deltagelsesgrad på 100%, og at obligationen holdes til udløb. Udløbskursen er baseret på nettoafkast. Figuren indikerer ikke den forventede kurs ved udløb. 7
Afkast ved en alternativ investering med fast rente Hvis du i stedet for at investere i JB Kina-Konsum 2010 vælger at investere i en fastforrentet obligation med tilsvarende løbetid, vil du kunne få et afkast på omkring 4,7% om året. Afkastet er beregnet ud fra markedskursen den 5. maj 2008 på 4% realkreditobligationer med udløb henholdsvis den 1. januar 2010 og den 1. januar 2011. Her kan du se udløbskurser ved en investering i henholdsvis JB Kina-Konsum 2010 og den fastforrentede investering i 4% realkreditobligationer. Hvad kan 102,5 kr. blive til? Udvikling i indeks JB Kina-Konsum 2010 Investering med fast rente 40% 125 112,36 30% 125 112,36 25% 125 112,36 20% 120 112,36 10% 110 112,36 0% 100 112,36-10% 100 112,36-20% 100 112,36 Forudsætter deltagelsesgrad på 100%, og at obligationen holdes til udløb. Tabellen indikerer ikke den forventede kurs ved udløb. Sådan investerer vi dine penge Her kan du se, hvordan investeringen er sat sammen. Tallene tager udgangspunkt i markedsbetingelserne den 5. maj 2008: Du investerer Jyske Banks etableringsomkostninger Jyske Bank investerer Heraf forventer vi at placere til fast rente Forventet rest til investering i finansielle instrumenter, baseret på råvarerne kul, aluminium, sojabønner og sojamel 102,50 kr. 2,33 kr. 100,17 kr. 91,10 kr. 9,07 kr. De 91,10 kr. sætter vi fra for at sikre dig mindstekursen på 100 om to år. Det resterende beløb på 9,07 kr. investerer vi i finansielle instrumenter, knyttet til udviklingen i råvarekurven. Jo større restbeløb, jo højere vil deltagelsesgraden blive. 8
Om risikoen Her får du overblik over de væsentligste risikofaktorer ved at investere i obligationen. Det er ikke en udtømmende liste over alle risikofaktorer. Obligationen er ikke egnet til alle investorer. Vi anbefaler, at enhver potentiel investor eventuelt i samråd med sine rådgivere vurderer, om Kina-Konsum 2010 er en egnet investering, set i lyset af potentialet i investeringen og de væsentligste risikofaktorer. Vi opfordrer dig endvidere til at læse afsnittet om Risk Factors på side 18-25 i prospektet for Jyske Banks EMTN-program. Kreditrisiko Valutarisiko Risiko på udløbskursen Renterisiko Likviditetsrisiko Obligationerne er udstedt af Jyske Bank A/S. Skulle Jyske Bank få finansielle problemer, kan du tabe hele investeringen eller en del af den. Obligationen er udstedt i danske kroner. Hvis din basisvaluta er en anden end DKK, påtager du dig en valutakursrisiko, idet du kan risikere, at DKK er faldet i værdi over for din basisvaluta ved udløb af obligationen. Udløbskursen baseres på udviklingen i den underliggende råvarekurv, som beregnes ud fra råvarernes startniveauer og ud fra et gennemsnit af fire månedlige observationer over de sidste tre måneder frem mod den 2. juni 2010. Hvis udviklingen i den underliggende råvarekurv på udløbstidspunktet er negativ, indfries obligationen til kurs 100. Kursen på obligationerne afhænger af renteudviklingen i DKK. En stigende rente vil i løbetiden påvirke kursen på obligationen negativt. Markedskursen på obligationen i løbetiden bestemmes af renteudviklingen i DKK og markedsværdien af en række finansielle instrumenter tilknyttet udviklingen i den underliggende råvarekurv. Markedskursen kan ved tilbagesalg af obligationen i løbetiden være betydeligt under udstedelseskursen. Det kan være tilfældet, hvis udviklingen i råvarekurven har været negativ. Vi anbefaler, at du som udgangspunkt beholder obligationen til udløb, da ændringer i den underliggende råvarekurv først ved udløb slår fuldt igennem i de finansielle instrumenter bag obligationen. 9
JB/05.08