Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling



Relaterede dokumenter
DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller

Det gode KOL-patientforløb

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Sundhedspolitisk Dialogforum

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Rapport fra DiabetesTænketanken

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

1. Projektets bagrund

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Evaluering af implementering af Forløbsprogram for Demens. en undersøgelse af personalets og patienters erfaringer

Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Udviklingen i kroniske sygdomme

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Diabetesforløbsprogrammet og Steno Diabetes Center Odense SOF Lillebælt den 15. maj 2018

IKAS. 4. december 2009

Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser

Koncept for forløbsplaner

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

Projekt Kronikerkoordinator.

Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

NYT DIAS: STÅ PÅ LILLE DIAS TIL VENSTRE VÆLG INDSÆT PÅ MENULINIEN DUPLIKER DIAS

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Sundhedspædagogik i et

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Kliniske ekspertsygeplejersker

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Diabetesforeningen. Velkommen til Delegeretmøde 2016

1 Indledning. 2 Shared care

Dato: 11. august Forord

Godkendelse af Sundhedsaftalen

MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel

Diabetesforeningens politikpapir Sammen om et godt liv med diabetes og en fremtid uden

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Borgernes sundhedsvæsen - input til tænketank

Sundhedspædagogisk uddannelse

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

Handleplan for sundhedspolitikken

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Koncept for forløbsplaner

Region Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Endokrinologisk afdeling I

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

Et godt liv med diabetes

Herlev Seneste revision 20/9-2010

Mere samarbejde, mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Afrapportering af sa rtriage.

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

PIFT - Patientuddannelse til hele familien

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Transkript:

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen

Diabetestinget 2008

Diabetestinget 2008 Mål: At få sat behandling af diabetes på den politiske dagsorden. At få formuleret mange konstruktive idéer til en væsentligt forbedret indsats over for diabetesepidemien. Formål: Ud fra dagens konklusioner kan der udarbejdes en række pejlemærker, der politisk og praktisk kan arbejdes efter i lang tid fremover.

Diabetestinget 2008 Opfølgning: Diabetestingets mange forslag til forbedringer i forebyggelse, tidlig opsporing og forbedret behandling af diabetes blev indarbejdet i en opdateret udgave af : Diabetes: Den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark, som blev offentliggjort umiddelbart før Diabetestinget. På den måde ville vi fastholde initiativet i en forstærket indsats og formulerede målepunkter for arbejdet med både at forebygge diabetes og skabe bedre livskvalitet samt flere leveår for diabetikere.

Formål Påvirke den sundhedspolitiske agenda til øget fokus på diabetesbehandling Mål Konkrete løsningsforslag som sammen med Diabetesforeningens krav kan munde ud i en bedre behandling af diabetes i Danmark

Ambition Grundigt forarbejde: faglig enighed om hvad barriererne for en optimal diabetesbehandling er Målrettet konference med fokus på resultatgivende ændringer De rette deltagere til konferencen de der er med til at sætte dagsordenen Opfølgning målbare resultater, vedvarende politisk pres

Diabetes Tænketank De 10 barrierer 1. Mangel på motivationsværktøjer 2. Mangel på dataindberetning primær + sekundær sektor 3. Mangel på forskning i sekundær forebyggelse og adfærdsændring 4. Mangel på fælles IT-værktøjer 5. For rigid stratificering 6. Mangel på fælles minimumsstandarder 7. Ingen obligatorisk, opportunistisk screening 8. Usammenhængende patientforløb 9. Social ulighed 10.Mangel på best practice kultur mellem sektorer

10.00-10.15 Velkomst og indledning Program 10.15-10.35 Oplæg ved indenrigs- og sundhedsminister 10.35-10.45 Præsentation af identificerede barrierer 10.45-12.05 Løsningsmodeller for barrierer, som hindrer optimal behandlingskvalitet 12.05-13-00 Frokost 13.00-14.20 Løsningsmodeller for barrierer, som hindrer adfærdsændringer hos patienter 14.20-14.50 Kaffepause 14.50-16.10 Løsningsmodeller for barrierer, som hindrer optimal organisering i diabetesbehandling 16.10-16.50 Hvad gør vi herfra? 16.50-17.00 Diabetesforeningen sammenfatter dagen

blev afholdt d. 13. september i Moltkes Palæ med 280 deltagere diabetesforskere og -behandlere, eksperter, politikere, embedsmænd, virksomheder, foreninger og selskaber samt diabetikere

Åbning ved Allan Flyvbjerg

Danmark som rollemodel for diabetesbehandling i verdensklasse

Bertel Haarder tilsluttede sig Lise Kingos vision

Løsningsmodeller for barrierer, som hindrer optimal behandlings-kvalitet

Løsningsmodeller for barrierer, som hindrer optimal behandlings-kvalitet Dataindsamling kobles direkte til kliniske arbejdsgange Vigtigheden af at bruge kvalitetsdata afspejles i incitamentsstruktur Enstrenget system i form af elektronisk patientjournal og en national dataplatform i form af et centralregister implementeres Fælles, tværsektorielle, kliniske retningslinjer implementeres Lægepraksis skal kunne rekvirere diabeteseksperter til opdatering og sparring Lægepraksis skal kunne indlægge tid til at erfaringsudveksle med andre lægepraksis

Løsningsmodeller for barrierer, som hindrer adfærdsændringer hos patienter

Løsningsmodeller for barrierer, som hindrer adfærdsændringer hos patienter Udvikling af idéer til forpligtelsesmekanismer, f.eks. at betale til et ubehageligt formål, hvis målsætningen ikke nås Udvikling af programmer til at træne viljestyrke, ligesom man træner muskler og hukommelse Større fokus på pædagogiske tilgange, metoder og perspektiver Styrkelse af forskning i sundhedspædagogik Udvikling af forskelligartede tilbud og sundhedspædagogiske metoder, der appellerer til og kan fastholde flere i en ændring af livsstil Stratificering/visitation af patienter skal ikke udelukkende ske på baggrund af diagnose og sygdomsintensitet, men også baseres på sociale faktorer Uddannelse af sundhedsprofessionelle til at kommunikere med dem, der er anderledes end dem selv

Løsningsmodeller for barrierer, som hindrer optimal organisering i diabetesbehandling

Løsningsmodeller for barrierer, som hindrer optimal organisering i diabetesbehandling Identisk implementering af forløbsprogrammer for diabetes Stratificering på baggrund af relevante faktorer en dynamisk model Styrkelse af almen praksis og kommunal sundhedsindsats herunder større lægehuse med tværfaglige kompetencer og krav til kommunerne sammen med øremærkede midler til kronikerindsats Plan for tilbud om helbredsundersøgelser og -samtaler til den danske befolkning: Konceptet afprøves, udvikles og evalueres i et samarbejde mellem almen praksis, kommuner og regioner

Afsluttende debat Pilotprojekt - screening i 10 kommuner 2 i hver region. Hvis ikke de praktiserende læger lever op til pligten om indberetning til de kliniske databaser og ikke lever op til kvalitetskravene, så klinger der ingen mønt i kassen.

Diabetesforeningens krav til optimal diabetesbehandling Alle danskere over 40 år skal tilbydes helbredstjek hos egen læge med henblik på at opspore flere uerkendte diabetikere og prædiabetikere Diabetikere skal sikres behandling af samme høje kvalitet uanset bopæl og behandler Samtlige læger skal indberette data om behandlingskvalitet til det Nationale Indikatorprojekt (NIP) Diabetes Diabetikere skal have hurtig og nem adgang til specialistviden og -behandling Der skal laves forpligtende aftaler om opgavefordeling i diabetesbehandlingen og om hvordan, man samarbejder på tværs af sektorer Ansvaret for den gode diabetesbehandling skal tydeliggøres og samles ét sted i hver region Diabetesbehandlere skal i højere grad uddannes til at kommunikere bedre om motivation og behandling med deres patienter og tage udgangspunkt i den enkeltes behov Der skal være en palet af tilbud om patientuddannelse til mennesker med diabetes på et ensartet, højt fagligt niveau over hele landet. Tilbuddet skal være tilpasset til den enkeltes sociale forhold, livssituation og sygdomsintensitet

Pixibog

Konference 2012