Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013

Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene 10-15 Brugernes holdning til Væksthusene 16-19 Hvad har betydning for, om Væksthusene opfattes som relevante? 20-21 Væksthusenes markedspotentiale 22-23 Virksomhedernes forventninger til fremtiden 24-30 Virksomhedernes eksportoplevelser 31-38 Baggrund og metode 39-41

Hovedkonklusioner Hovedkonklusion 1: Faldende kendskab til Væksthusene, men status quo i antal brugere 1) Kendskabsgraden er faldet fra 54% til 49% siden 2012. 2) Antallet af brugere er uændret siden 2012. Det vil sige, at 23% af virksomhederne har været i kontakt med Væksthusene. Hovedkonklusion 2: Halvdelen af brugerne vil kontakte Væksthuset igen 1) Brugernes villighed til at kontakte Væksthuset har ikke været højere siden 2009. 2) Brugerne opfatter i højere grad end kendere Væksthusene som en relevant og professionel sparringspartner. Det ser positivt ud blandt brugerne. Næsten halvdelen af brugerne vil helt sikkert kontakte Væksthusene igen. Samtidig skal det bemærkes, at brugerne i højere grad end kendere opfatter Væksthusene som en relevant og professionel sparringspartner. Dette understreger vigtigheden af at få kendere inviteret inden for døren, da det øger sandsynligheden for kontakt i fremtiden. Andre væsentlige resultater Der er en meget svag optimisme at spore i forhold til dansk økonomi. Flere virksomheder forventer, at økonomien vil forbedre sig i 2013 end i 2012. Virksomhederne er optimistiske i deres forventninger til at øge antallet af ansatte. 41% forventer en positiv udvikling i antallet af ansatte, mens kun 6% forventer, at antallet af ansatte mindskes. Den forsigtige optimisme afspejler sig dog ikke i forventningerne til omsætningen, der er uændret fra 2012. 3

Anbefalinger 1) Kendskabet til Væksthusene bør øges blandt mindre virksomheder Det er primært mindre virksomheder, der ikke kender Væksthusene. En nærmere analyse viser, at det særligt gælder for mindre virksomheder i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland. Det er således oplagt, at man målrettet forsøger at øge markedspotentialet ved at øge kendskabsgraden blandt virksomheder med under 5 ansatte. 2) Øget kendskab til ydelser kan konvertere kendere til brugere Virksomhederne fremhæver, at hvis man informeres bedre om Væksthusenes ydelser og tilbud, vil der være større sandsynlighed for, at de vil gøre brug af Væksthusene. Særligt kendskab til ydelsen Rådgivning og Sparring om virksomhedsudvikling har markant betydning for, hvor relevant man opfatter Væksthusene. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at man forsøger at øge kendskabet til disse konkrete ydelser. 4

Kendskabet til Væksthusene I det følgende vises udviklingen i kendskab og brug af Væksthusene siden 2008.

Kendskab fordelt på år Kendskabsgraden er faldet en smule i 1. kvartal 2013 (faldet er statistisk signifikant). 80% 70% 60% 54% 50% 47% 46% 49% 40% 43% Kendskab 30% 35% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 2012 1. måling 2013 Kendskab inkluderer alle virksomheder, der kender til et Væksthus. (N=11266) 6

Brugere, kendere og ikke-kendere fordelt på år Grafen viser udviklingen i brugere, kendere og ikke-kendere i de forskellige år. 80% 70% 65% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58% 53% 54% 51% 46% 30% 30% 30% 24% 26% 25% 24% 17% 23% 16% 19% 10% 2008 2009 2010 2011 2012 1. måling 2013 Kender ikke Kender Bruger Andelen af kendere er faldet med fire procentpoint (eller 13%) sammenlignet med 2012 (forskellen er statistisk signifikant). Samtidig er andelen af brugere uændret fra 2012. Brugere: Udtrykker andelen af virksomheder, der har været i kontakt med et Væksthus; Kender: Udtrykker andelen af virksomheder, der kender et Væksthus, men ikke har været i kontakt; Kender ikke: Udtrykker andelen af virksomheder, der ikke kender til et Væksthus. 7

Kendere og urealiseret markedspotentiale Urealiseret markedspotentiale er andelen af kendere, der ikke har været i kontakt med Væksthusene. 80% 70% 72% 60% 50% 64% 64% 47% 56% 56% 54% 53% 49% 40% 46% 43% Kendskab Urealiseret markedspotentiale 30% 35% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 2012 1. måling 2013 Mens kendskabsgraden i 2013 er nærmest identisk med 2009, har det urealiserede markedspotentiale været støt faldende i samme periode. Det må betegnes som positivt, da det betyder at flere virksomheder har været i kontakt med et Væksthus. Næsten halvdelen af alle, der kender Væksthusene, har også været i kontakt med et Væksthus. 8

Hvor halter det med kendskabet til Væksthusene? Hvilke virksomheder kender ikke Væksthusene? 70% 70% 71% 60% 50% 40% 44% 56% 60% 50% 40% 47% 44% 39% 53% 43% 38% 55% 55% 47% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Lille virksomhed Stor virksomhed Overordnet er der væsentlig forskel i kendskabsgraden blandt mindre virksomheder (under 5 ansatte) og store virksomheder. Forskellen på 12 procentpoint er statistisk signifikant. Søjlediagrammet til højre viser mere specifikt, at det særligt er i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland, at mindre virksomheder i lavere grad kender til et Væksthus. I samtlige tre regioner er der statistisk signifikant forskel i kendskab til et Væksthus mellem små og store virksomheder. N=1001 9 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Lille virksomhed Stor virksomhed

Ikke-brugeres holdning til Væksthusene I denne del af rapporten redegøres der for ikke-brugernes opfattelse af Væksthusene. Herunder om Væksthusene opfattes som professionelle samarbejdspartnere, og hvad der kunne få ikke-brugerne til at rette henvendelse til et Væksthus. Ikke-brugerne er de virksomheder, der kender Væksthusene, men ikke har været i kontakt med dem.

Ikke-brugernes opfattelse af Væksthusene som sparringspartnere Figuren viser, at der har været en positiv udvikling i ikke-brugernes opfattelse af Væksthusene som professionel sparringspartner. 2013 12% 36% 12% 21% 19% 2012 14% 26% 12% 18% 29% 2011 9% 31% 11% 19% 31% I høj grad I nogen grad I mindre grad 2010 15% 30% 10% 16% 29% Slet ikke Ved ikke 2009 11% 26% 14% 12% 36% 2008 8% 26% 14% 18% 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmålsformulering: Tror du, at Væksthus vil kunne give dig en professionel sparring? Generelt har ikke-brugerne en mere positiv opfattelse af Væksthusene som professionel sparringspartner sammenlignet med 2012. Særligt andelen af ikke-brugere, der i nogen grad opfatter Væksthusene som professionel sparringspartner, er vokset betragteligt siden 2012. Samtidig er det interessant, at langt flere ikke-brugere udtrykker en holdning til Væksthusene som sparringspartner sammenlignet med tidligere år. Dette kunne indikere et mere kvalificeret kendskab til Væksthusene blandt ikke-brugere. N=3097 11

Kan ikke-brugere finde på at tage kontakt til et Væksthus? Figuren viser, at de fleste ikke-brugere samlet set ikke forventer at tage kontakt til et Væksthus. Samtidig er billedet, at der er lidt færre positive tilkendegivelser sammenlignet med 2012. 2013 10% 33% 31% 22% 2012 12% 37% 32% 19% 2011 8% 35% 30% 27% 2010 11% 34% 33% 22% 2009 8% 38% 30% 24% 2008 7% 34% 33% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmålsformulering: Kan du finde på at tage kontakt til Væksthus? Ja, helt sikkert Nej, det tror jeg ikke Ja, det tror jeg Nej, helt sikkert ikke N=3097 12

Hvad kan få ikke-brugere til at kontakte et Væksthus? Ikke-brugerne efterspørger særligt mere indsigt og information om de tilbud, der udbydes hos Væksthusene. Imidlertid mener hver femte virksomhed, at der ikke er noget, der kan få dem til at kontakte et Væksthus. 2008-2011 2012 2013 Bedre informeret om tilbud Tilbud gjort mere vedkommende Ingenting Hvis jeg blev kontaktet pr. brev 25% 20% 27% 24% 17% 24% 17% 18% 19% 6% 9% 11% Hvis jeg blev kontaktet pr. telefon 6% 8% 11% Hvis jeg blev inviteret til arrangement 7% 7% 9% Hvis det blev anbefalet Hvis jeg mødte dem på en stand Andet 6% 9% 7% 2% 1% 2% 20% 21% 12% N=3097 13

Hvad kan få ikke-brugere til at kontakte et Væksthus? (Andet-svar) Udvalgte svar fra andet-kategorien fra slide 13. Andet (Åbne svar) "Der kommer noget interessant i deres nyhedsmail" "Jeg modtager jeres nyhedsbrev på e-mail. Det har betydet, at jeg har tænkt mig snart at tage kontakt til jer, for at få hjælp til at søge om EU-støtte" "Hvis der er finansieringsmuligheder kunne det være interessant" "Hvis der ikke følger nogle penge med, har vi ikke interesse" "Hvis der var mere tid" N=31 14

Hvilke fem områder er de mest besværlige for ikke-brugerne? 40% 36% 36% 36% 35% 33% 33% 30% 31% 29% 30% 25% 20% 25% 25% 25% 23% 21% 19% 25% Arbejdspladsvurdering (APV) Indberetning til Danmarks Statistik Miljøgodkendelse 15% Sygedagpengerefusion Medarbejderansættelse 10% 5% 0% Total Kender ikke Kender Spørgsmålsformulering: Hvilket af de følgende områder er mest besværlig i forhold til at drive virksomhed? Søjlediagrammet viser de fem områder, der volder virksomhederne størst besvær. 7 Overordnet har ikke-kendere og kendere samme behov, men ikke-kendere har i langt højere grad problemer med miljøgodkendelser end kendere. N=489. Kender ikke: Virksomheder, der ikke kender Væksthusene Kender: Virksomheder, der ikke bruger Væksthusene, men kender dem. 15

Brugernes holdning til Væksthusene I dette afsnit fokuseres på udviklingen i brugernes holdning til Væksthusene over tid. Herunder om Væksthusene opfattes som professionelle samarbejdspartnere, om Væksthusene styrker mulighederne for vækst og om brugerne forventer at kontakte Væksthusene igen. Brugerne er de virksomheder, der tidligere har været i kontakt med Væksthusene.

Væksthus som professionel sparringspartner Figuren viser, at langt de fleste brugere i høj eller i nogen grad oplever Væksthuset som en professionel sparringspartner, men der har ikke været nogen nævneværdig udvikling siden 2010. 2013 46% 29% 8% 7% 10% 2012 54% 26% 5% 7% 8% I høj grad 2011 48% 29% 8% 8% 7% I nogen grad I mindre grad 2010 49% 27% 7% 9% 9% Slet ikke Ved ikke 2009 45% 22% 6% 8% 19% 2008 40% 26% 11% 7% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmålsformulering: Oplevede du Væksthus som en professionel sparringspartner? Fra 2012 til 2013 har der været et fald på fem procentpoint i andelen af brugere, der mener, at Væksthusene i høj eller i nogen grad udgør en professionel sparringspartner. N=1976 17

Styrker Væksthusene mulighederne for vækst i virksomhederne? 2013 19% 24% 13% 29% 14% 2012 18% 24% 15% 30% 13% 2011 19% 21% 11% 36% 14% I høj grad I nogen grad I mindre grad 2010 17% 22% 14% 31% 15% Slet ikke Ved ikke 2009 17% 23% 10% 28% 22% 2008 14% 24% 16% 29% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmålsformulering: Har din kontakt med Væksthus forbedret din virksomheds muligheder for at du kan udvikle din virksomhed? Brugernes opfattelse af om kontakt til Væksthusene styrker vækstmulighederne, er uændret siden 2009. N=1976 18

Kontakt til Væksthusene Bjælkediagrammet viser, at der en lille stigning i antallet af virksomheder, der ønsker at kontakte Væksthusene igen i 2013 sammenlignet med 2012. 2013 45% 33% 16% 6% 2012 42% 34% 13% 11% 2011 40% 36% 13% 11% 2010 44% 30% 14% 12% 2009 49% 33% 12% 7% 2008 40% 37% 13% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmålsformulering: Vil du tage kontakt til Væksthus igen? Ja, helt sikkert Ja, det tror jeg Nej, det tror jeg ikke Nej, helt sikkert ikke N=1976 19

Hvad har betydning for, om Væksthusene opfattes som relevante? I denne del af rapporten redegøres der for, hvad der afgør, om Væksthusene opfattes som relevante og professionelle sparringspartnere.

Hvad har betydning for, om Væksthusene opfattes som en professionel sparringspartner? Faktorer (gælder for brugere og kendere) Kontakt med Væksthusene Kender til ydelsen Rådgivning Kender til ydelsen Sparring om virksomhedsudvikling Positive forventninger til dansk økonomi Virksomhedens størrelse Kendskab til vækstpotentiale Om man får sparring af andre aktører Kender til ydelsen Finansielle støttemuligheder VIGTIG IKKE VIGTIG Analyseresultater Tidligere kontakt med Væksthusene og særligt kendskab til, at Væksthusene tilbyder ydelserne Rådgivning og Sparring om virksomhedsudvikling har betydning for, om man opfatter Væksthusene som professionel sparringspartner. Videre analyser indikerer, at kendskab til ydelsen Sparring om virksomhedsudvikling har større betydning for, om Væksthusene opfattes som professionel sparringspartner blandt kendere end brugere, men der mangler cases i forhold til at gennemføre en robust statistisk analyse. Om analysen Analysen er foretaget vha. OLS-regressionsmodel baseret på brugere og kendere. Samtidig er modellen lavet som en fixed-effects model, da der kan forekomme regionspecifik heterogenitet, som der ikke er data for. Man kan eksempelvis forestille sig, at der kunne være forskel i erhvervsstrukturer regionalt, som kan påvirke opfattelsen af Væksthusene. Helt konkret modellerer en fixed-effects model potentielle regionsforskelle ved at beregne en konstant for hver enkelt region. 21

Væksthusenes markedspotentiale Dette afsnit fokuserer på Væksthusenes potentielle brugere, og deres forventninger til omsætningen i fremtiden. Væksthusenes potentielle brugere er virksomheder, der kender et Væksthus men ikke er brugere. Væksthusenes markedspotentiale er de potentielle brugere, der oplever vækst.

Markedspotentiale Væksthusenes markedspotentiale defineres som de vækstvirksomheder, der kender, men ikke bruger Væksthusene. Hvis man ser på de virksomheder, som forventer en stigning i omsætning på mere end 20%, så udgør Væksthusenes markedspotentiale 9%. Hvis man ser på de virksomheder, som forventer en stigning i omsætning på mere end 10%, så udgør Væksthusenes markedspotentiale 26%. 7% 9% 7% Over 20% 26% Over 10% Under 20% Under 10% 84% Ved ikke 67% Ved ikke Spørgsmålsformulering: Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige i henholdsvis 2013, 2014 og i 2015? Spørgsmålsformulering: Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige i henholdsvis 2013, 2014 og i 2015? N=258 23

Virksomhedernes forventninger til fremtiden I dette afsnit belyses virksomhedernes syn på samfundsøkonomien og deres forventninger til egen omsætning og jobskabelse. Desuden ses på virksomhedernes adgang til kapital.

Virksomhedernes forventninger til dansk økonomi Figuren viser andelen af virksomheder over tid, der mener, at økonomien vil udvikle sig positivt, økonomien vil forblive status quo og økonomien vil udvikle sig negativt. 80% 70% 60% 50% 50% 47% 51% 53% 40% 30% 20% 34% 42% 39% 35% 26% 28% 21% 32% Økonomien vil udvikle sig positivt Økonomien vil forblive status quo Økonomien vil udvikle sig negativt 10% 15% 11% 15% 0% 2009 2010 2011 2012 2013 Spørgsmålsformulering: Hvordan forventer du, at økonomien vil udvikle sig i 2013? Sammenlignet med resultaterne fra 2012 er virksomhederne blevet en anelse mere optimistiske i forhold til dansk økonomi. Klart flest forventer, at dansk økonomi vil være uforandret i 2013. 32% har en positiv forventning til dansk økonomis udvikling. N=9134 25

Udvikling i procent (medianen) Kendskabsmåling af Væksthusene, runde 11 Forventning til udvikling i antal ansatte Virksomhederne har optimistiske forventninger til udviklingen i antal ansatte. Søjlediagrammet viser, hvor mange procent virksomhederne forventer at øge antallet af ansatte med. Dette er beregnet ved at se på forholdet mellem det forventede antal ansatte og det nuværende antal ansatte. 18% 16% 14% 15% 14% 6% 12% 11% 10% 8% 8% 53% 41% 6% 4% 2% N=7112 0% 2010 2011 2012 2013 Spørgsmålsformulering: Hvor mange ansatte forventer du, at der er i din virksomhed om 3 år? Negativ udvikling Status quo Positiv udvikling I søjlediagrammet er medianen for virksomhedernes forventning til udvikling i antal ansatte afrapporteret. Medianen udtrykker middeltendensen, hvor medianen udgør den midterste værdi, hvis man rangerer alle svar fra laveste til højeste. Søjlediagrammet dækker både over virksomheder, der forventer at antal ansatte vil være status quo, forøges eller sænkes. Mens søjlediagrammet afrapporterer middeltendensen, viser cirkeldiagrammet andelen af virksomheder, der forventer status quo, negativ og positiv udvikling i antal ansatte. Samlet set forventer 53% af virksomhederne, at de vil øge antallet af ansatte i de kommende år. Med til billedet hører også, at virksomhederne er mere positive i 2013 end i 2012, men mindre end i 2010 og 2011. 41% af virksomhederne forventer status quo i antallet af ansatte, mens 6% har negative forventninger til antallet af ansatte. 26

Adgang til lånekapital 2013 1% 10% 37% 24% 13% 15% Det er blevet meget nemmere at låne kapital 2012 1% 8% 28% 26% 22% 16% Det er blevet lidt nemmere at låne kapital 2011 1% 10% 26% 23% 23% 17% Det er hverken blevet nemmere eller sværere at låne kapital Det er blevet lidt sværere at låne kapital 2010 1% 9% 22% 27% 25% 16% Det er blevet meget sværere at låne kapital Ved ikke 2009 0% 4% 19% 28% 30% 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmålsformulering: Hvordan oplever du virksomhedernes aktuelle adgang til (låne)kapital sammenlignet med for ca. to år siden? N=7112 Ovenstående besvarelser er baseret på alle virksomheder, dvs. både virksomheder, der ikke har haft et lånebehov og virksomheder, der har haft et lånebehov. Færre mener, at det er sværere at låne kapital i 2013 sammenlignet med 2012. Hovedparten af virksomhederne mener hverken, at det er blevet nemmere eller sværere at låne kapital. 27

Er der regionale forskelle i virksomhedernes opfattelse af adgang til lånekapital? Søjlediagrammet viser virksomhedernes opfattelse af adgang til lånekapital opdelt på region. Syddanmark 0% 11% 37% 23% 15% 13% Det er blevet meget nemmere at låne kapital Sjælland 0% 11% 34% 27% 13% 16% Det er blevet lidt nemmere at låne kapital Nordjylland 1% 11% 47% 21% 10% 12% Det er hverken blevet nemmere eller sværere at låne kapital Det er blevet lidt sværere at låne kapital Det er blevet meget sværere at låne kapital Midjylland 1% 10% 32% 30% 15% 13% Ved ikke Hovedstaden 1% 7% 38% 21% 13% 21% N=1001 0% 20% 40% 60% 80% 100% Spørgsmålsformulering: Hvordan oplever du virksomhedernes aktuelle adgang til (låne)kapital sammenlignet med for ca. to år siden? Der er generelt ikke store regionale forskelle i opfattelsen af adgang til lånekapital. I Nordjylland er virksomhederne dog mindre kritiske i forhold til, om det er blevet sværere at låne kapital. 28

Problemer med at få adgang til (låne)kapital? Langt de fleste virksomheder har ikke oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital. Størstedelen af de adspurgte virksomheder har imidlertid ikke haft et lånebehov, hvorfor det ikke kan konkluderes, at det er blevet nemmere at få adgang til lånekapital. 2013 81% 1% 5% 7% 4% 5% 2012 80% 1% 5% 8% 4% 5% Nej, vi har ikke haft et finansieringsbehov Ja, vi har fået lukket vores kassekredit Ja, vi har fået begrænset vores kassekredit Ja, vi har fået afslag på at optage et lån 2011 80% 1% 5% 8% 4% 6% Ja, vi har fået afslag på at forhøje et lån Ja, andet 2010 79% 1% 6% 8% 4% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmålsformulering: Har din virksomhed oplevet konkrete problemer med at få adgang til (låne)kapital indenfor de sidste to år? Bjælkediagrammet viser, at 81% af de adspurgte i 2013 ikke har haft et finansieringsbehov. Problemopfattelsen i forhold til at få adgang til lånekapital er stort set uændret siden 2010. N=7112 29

Forventninger til omsætning Hver fjerde virksomheder forventer ingen stigning i omsætningen i de kommende år. 2013 26% 18% 25% 19% 5% 7% 2012 24% 16% 24% 19% 9% 8% Ingen stigning Under 5 pct. årlig stigning 5-10 pct. årlig stigning 10-20 pct. årlig stigning 2011 21% 16% 25% 20% 7% 11% 20-30 pct. årlig stigning Over 30 pct. årlig stigning 2010 22% 14% 23% 19% 11% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Spørgsmålsformulering: Hvor meget forventer du, at din virksomheds omsætning vil stige i henholdsvis 2013, 2014 og i 2015? Andelen, som ikke forventer en stigning i omsætningen, er næsten uændret fra 2012. Trenden fra 2010 og frem har været negativ. En stadig større andel forventer ingen stigning eller under 5 pct. årlig stigning i omsætningen i de kommende år. N=7112 30

Virksomhedernes eksportoplevelser I det følgende ses på virksomhedernes eksporterfaringer. Herunder hvor virksomhederne eksporterer til samt hvilke udfordringer, der opstår i mødet med andre landes myndigheder.

Eksporterer virksomhederne? Ja, til andre lande inden for EU s indre marked 29% Ja, til andre lande uden for EU s indre marked 19% Nej 63% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Godt hver tredje virksomhed eksporterer til lande inden for EU s grænser, mens hver femte eksporterer med et mere globalt sigte. Langt de fleste virksomheder beskæftiger sig ikke med transport. N=1001 32

Hvilke lande eksporterer virksomhederne til inden for EU s indre Marked? Virksomhederne eksporterer primært til lande i umiddelbar nærhed af Danmark. Sverige Tyskland Norge Holland Storbritannien Polen Finland Frankrig Italien Spanien Belgien Østrig Tjekkiet Letland Ungarn Litauen Island Estland Rumænien Slovakiet Portugal Luxembourg Irland Grækenland Slovenien Liechtenstein Bulgarien Malta Cypern 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 4% 3% 3% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 2% 2% 12% 10% 9% 17% 17% 16% 15% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 39% 54% 53% N=1001 33

Problemer med myndigheder i andre lande? Langt størstedelen har ikke oplevet problemer med myndighederne i andre lande. De, der har oplevet problemer, nævner skat- og momsregler samt uigennemskueligt bureaukrati. Nej, vi har ikke oplevet nogle problemer 75% Ja, skat- og momsregler 3% Ja, uigennemskueligt bureaukrati 3% Ja, krav og ekstra certificering 1% Ja, kultur og sprog 1% Ja, krav om ekstra prøvning 1% Ja, udbudsregler 0% Ja, korruption 0% Ja, krav om nationale mærker 0% Andet 3% Ved ikke 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% N=1001 34

Reaktion på problemer med myndigheder i udlandet? De fleste, der møder problemer i eksportlande, vælger at opfylde de ekstra krav, som bliver stillet. Valgte at opfylde de ekstra krav 49% Andet 28% Vi kontaktede vores brancheorganisation som hjalp os 10% Droppede markedet 10% Vi kontaktede en dansk myndighed for at få hjælp 5% Vi klagedede selv over barrieren et andet sted 2% Vi klagedede selv over barrieren til de nationale myndigheder i eksportlandet 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: Andet-kategorien kan ikke uddybes, da virksomhederne ikke kunne angive N=92 årsager. 35

Kendskab til Indre Markeds Center Ja, kender Indre Markeds Center 4% Nej 96% N=1001 36

Kendskab til Indre Markeds Center (Kun virksomheder, der eksporterer til det indre marked) Ja, kender Indre Markeds Center 7% Nej 93% N=290 37

Hvordan er du blevet opmærksom på Indre Markeds Center? (Alle virksomheder, der kender til Indre Markeds Center) Annonce 19% Mit netværk 14% Erhvervs- og brancheorganisation 12% Anden myndighed henviste Eksportrådet 5% 5% Oplæg Søgning på Internettet Væksthus Sjælland Væksthus Nordjylland 2% 2% 2% 2% Andet Ved ikke 24% 24% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Der er blevet foretaget en åben kodning, hvor andet-svar, der passer i eksisterende svarkategorier er flyttet i rette kategori. I andet-kategorien er primært svar såsom pressen, TV og medier. N=42 38

Baggrund og metode

Metode For at sikre både dybde og bredde i kendskabsanalyserne benyttes en kvantitativ såvel som kvalitativ tilgang i kendskabsmålingerne. Denne måling er udelukkende baseret på en kvantitativ tilgang. I efteråret 2013 gennemføres der to fokusgrupper med virksomheder, hvor nogle udvalgte temaer skal belyses. Der gennemføres kvantitative telefoninterview med minimum 1.000 virksomheder pr. runde, som er stratificeret på regioner og virksomhedsstørrelse (antal ansatte). Opkaldsgrundlaget baseres på udtræk fra Experians virksomhedsdatabase (Det tidligere KOB). De kvantitative undersøgelser gennemføres hvert halve år. Første undersøgelse blev iværksat i forbindelse med Global Entrepreneurship Week (GEW), som foregik i uge 47 i 2008, og inden kommunikationsaktiviteter blev igangsat. Denne måling fungerede dermed som en form for nulpunktsmåling. Dernæst efter GEW - gennemførtes endnu en kvantitativ interviewrunde (2. måling), og ca. et halvt år senere blev den 3. måling gennemført. 4. måling fandt sted i uge 48 50 i 2009 umiddelbart efter kampagnen MAXIMER Dit Potentiale. 5. måling blev gennemført i ugerne 23 26 i 2010. 6. måling blev gennemført i uge 47-50 2010, igen umiddelbart efter kampagnen i uge 46, som denne gang hed POWER til iværksættere og virksomheder i vækst. 7. måling fandt sted i uge 23-24 2011. 8. måling fandt sted i november og december 2011. 9 måling fandt sted i juni 2012, mens 10. måling fandt sted i december 2012. Den aktuelle måling fandt sted i marts 2013. Interviewene er gennemført telefonisk med ejere, medejere eller direktører i virksomheder. Der er stratificeret ud fra geografi (minimum 200 i hver af landets fem regioner), samt virksomhedsstørrelse; der er en ligelig fordeling mellem små virksomheder (1-4 ansatte) og mellemstore virksomheder (5+ ansatte). I hver undersøgelsesrunde er interviewene gennemført med et nyt udsnit af respondenter. 40

Kendskabsmåling af Væksthusene, runde 10 Dataindsamling Dataindsamlingen for de kvantitative undersøgelser, er foretaget i følgende perioder: 1. kvantitative interviewrunde: Oktober november 2008, i alt 1.040 respondenter. 2. kvantitative interviewrunde: November december 2008, i alt 1.085 respondenter. 3. kvantitative interviewrunde: Maj 2009, i alt 1.011 respondenter. 4. kvantitative interviewrunde: November december 2009, i alt 1.012 respondenter. 5. kvantitative interviewrunde: Juni 2010, i alt 1.001 respondenter. 6. kvantitative interviewrunde: November december 2010, i alt 1030 respondenter. 7. kvantitative interviewrunde: Juni 2011, i alt 1052 respondenter. 8. kvantitative interviewrunde: November december 2011, i alt 1004 respondenter. 9. kvantitative interviewrunde: Juni 2012, i alt 1007 respondenter. 10. kvantitative interviewrunde: December 2012, i alt 1021 respondenter. 11. kvantitative interviewrunde: Marts 2013, i alt 1001 respondenter. 41

42 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A 8000 AARHUS C DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK EPINION SAIGON 11 TH FLOOR, DINH LE BUILDING 1 DINH LE STREET, DISTRICT 4, HCMC, VIETNAM T: +84 38 26 89 89 E: OFFICE@EPINION.VN