Et grænseløst arbejdsliv i accelera3on - Tidens kvaliteter i underviserarbejdet Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet, Hus 08.2 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb. 46742605, mobil 23950101 E- mail llund@ruc.dk
Typiske udsagn fra undervisere - Fortravlethed - AlNd travlhed i nuet - Kronisk underskud på Nd - Ndspres - Stress i hverdagen - Savner koncentranon og fordybelse - Vanskelige benngelser for at være nærværende - Et ængsteligt forhold Nl Nden - bekymringer for fremnden
Tid og psykisk nedslidning - Undervisere med psyken på overarbejde Temporale årsager 3l: - Arbejdsrelateret stress - Arbejdsrelateret depression - Arbejdsrelateret udbrændthed - Arbejdsrelateret angst - Balanceproblemer Temporale erfaringer skabes af: Tid, rum og begivenhed
Tre enkle spørgsmål: - Hvorfor kan undervisere ikke få styr på Nden i deres arbejde? - Har de alnd for lidt Nd (standartsvaret) eller handler det nogle gange om for få grundrytmer i arbejdet? - Kan grundrytmer i hverdagen bruges som indsats mod psykisk nedslidning?
Afsæt for min forskning: Tid i samfund og arbejde Megatrends: HøjhasNghedssamfundet Livet i hamsterhjulet En forjaget Nd Et tempokran: Tempoet styrer vores levevis Tidsnød i hverdagen 24/7 samfundet Drivere og dynamikker: Høj hasnghed eller snlstand Dem med mange muligheder og dem med få muligheder Vi vil på forkant for at være i kontrol Jagten på evigt liv
Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x stadig vises, skal du muligvis slette billedet og indsætte det igen. Pointe: Livets hasnghed er kulturbåret (Wiseman)
Coping med Ndskonflikter Tidskonflikter i hverdagen opleves oce som et personligt problem og ikke et organisatorisk problem Coping- og personlig udvikling paradigmet dominerer frem for beskydelsesparadigmet Øger forbruget af brug af selvhjælpsteknikker
Du skal og kan klare det selv Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x stadig vises, skal du muligvis slette billedet og indsætte det igen.
Fjern stress på 20 min
Problemet løst på 5 min
Carpe diam så er Nden ikke noget problem
Få styr på dine værdier og mål, så er 3den ikke noget problem det personlige ansvar for eget liv
Tænker posinvt så er knaphed på Nd ikke noget problem
Problemet med selvledelse i underviserarbejdet Selvransagelse, selvudvikling, selvstyring, selvrealisering, udfordre sig selv, selvnlredelæggende = Selv accelerering = Det er min egen skyld
CATS model Ole Henning Sørensen fortolkning af The cognitive activation theory of stress' af Ursin & Eriksen (2007) CATS Arbejdspladsen om kontekst Krav (load) Belastningsforventning Vurdering Coping Stressreaktion Læring Håbløshed Hjælpeløshed Belastning Resultatforventning
Indsatser: Udvikling versus beskyhelse Udvikling: - Stresskursus - Sig nej kurser - Anerkendelse af mennesket som unik - Coach eller mentor - Dybe følelsesrelanoner på arbejdspladsen - Sjove hverdage og fester - Fortrængning Stress som socialt skabt - Italesædelse af kun udfordringer BeskyHelse: - Ændring af arbejdets organisering - Fjerne risikofaktorer/ stressorer - Flere ressourcer - KriNsk arbejdspladsdemokran - Fælles Indflydelse/ Fællesledelse - Kvalitetsarbejde - AkNvt arbejdsmiljøarbejde (MED/faglig klub)
Hovedpointe 1: Selvhjælpsteknikker, individuel ansvarliggørelse og selvledelse er quickfix på komplekse problemer i organisanonen
FokusskiLe: Grænseløshed, standardisering og 3d
Grænseløst arbejde et paradoks ift. psykisk belastning Det grænseløse arbejde er sjovt, udfordrende og selvrealiserende Tilsyneladende har underviserne aldrig hac det så godt og følt sig så dårligt Nlpasse
Det grænseløse arbejdes uklarheder
I grænseløst arbejde arbejde bliver håndtering af 3den en kernekompetence Tidsarbejde hvor man jonglerer med Nden mht. at gøre de rignge Nng på de rede Ndspunkter for at opnå: Overholdelse af Ndsfrister, kvalitet i arbejdet Timing Koordinering og planlægning under uforudsigelighed At bruge Nden på det vigngste (selvom det vigngste ikke alnd tæller mest) 21
Tidsarbejdet kan fx mislykkes hvis: Hvis stedet ikke egner sig Nl løsning af opgaven i Nd og rum Hvis Nmeingen ikke passer Nl opgaven Hvis privatlivet ikke kan hænge sammen Hvis planlægning og koordinering kommer Nl at stå i vejen for de øvrige opgaver
Grænseløshedens 3dsskiLer og 3dskonflikter - Undervisning - Forberedelse - Nærvær overfor studerende - Nærvær overfor kolleger - AdministraNon - Teamsamarbejde - Øvrige opgaver
Grænseløst arbejde som underviser - Hvad kommer det af? Manglende stabilitet som institution større institutioner Teamsamarbejde Nye læringsmetoder Alt for mange projekter og forandringer Det nye som ideal Ny IT-teknologi Høje ambitioner (indre krav) Læring er altid uendeligt arbejde
ArbejdsNdens længde versus mentale fylde Jens Bonke: - Lange arbejdsdage er mindre stressende end korte - Mulig fortolkning: Det handler måske nogle gange mere om arbejdets mentale fylde end arbejdsnd og konkrete opgaver - Lange arbejdsdage reducerer arbejdets mentale fylde
De to spor som megatrends i underviserarbejdets udvikling 1. Det standardiserende spor (Låst tid) 2. Det grænseløse spor (kaotisk tid)
De to spor i et og samme arbejde - Modsatsrettede forventninger Metodefrihed kombineres med ekstern kontrol f.eks. overholdelse af regler, fremdrift og gennemførelse Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med standarter for arbejdets udførelse f.eks. kvalitetsevalueringer Mulighed for personligt udviklende arbejdsforhold kombineres med forventninger om spændende læringsformer evt. lavere sygefravær
Hovedpointe 2: - Grænseløst arbejde er forbundet med psykosociale belastninger i arbejdet - Det gælder især når arbejdet både gøres mere grænseløst og standardiseret på samme Nd
Pause
FokusskiLe: Lineær 3d, cyklisk 3d og rytmer
Vores liv i lineær 3d
Fra lineær 3d 3l cyklisk 3d - Tidens karakter og kvalitet Vores grundrytme er afgørende for vores psyke Vi bliver syge når vi over Nd ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer Måske kan manglende rytmer forklare den massive udbredelse af arbejdsrelaterede psykiske lidelser blandt undervisere
Tidssociologiske begreber Accelereret Nd Øjeblikkelig Nd Komprimeret Nd MellemrumsNd Polykrom Nd Tidsløs Nd
Hovedpointe 3: - Vi planlægger vores Nd i lineær Nd, men de største belastninger opstår når der er problemer med den cykliske Nd
FokusskiLe - Tidsmiljø
Tidsmiljøet er oplevelser af 3den Tiden som form og oplevelse skabt af: 1. Opgaver 2. RuNner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaknoner osv. 3. Hvem gør hvad, hvorhenne, med hvem og i hvilket tempo?
Iden3ficering af 3dsmiljøets kvalitet Bæredyg3gt arbejde (Arbejde med en stærk grundrytme) Sund 3d Human standardisering Indflydelse Human fleksibilitet Psykisk belastende 3d Ekstrem standardisering (Tayloriseret og låst arbejde med brutale rytmer) Ekstrem grænseløshed (KaoNsk og rytmeløst arbejde)
Kilder 3l psykisk nedslidende 3d Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges Øget kompleksitet i arbejdet Høj forandringstakt og for mange gode ideer Uforudsigelighed Manglende rolleklarhed og rollekonflikter
Kilder 3l psykisk nedslidende 3d: Arbejde rundt om arbejdes kerne Tiden bruges ikke på det vigngste Irrelevante e- mails Udviklingsprojekter Nye arbejdsgange og nye regler Kontrolsystemer og dokumentanon Klagende studerende
Kilder 3l psykisk nedslidende 3d Dårlig Nming mellem kolleger Individualiseret planlægning Møder uden de rignge mennesker Mange møder om det samme i forskellig regi Manglende informanon
Sund 3d i praksis
Kilder 3l sund 3d - Pauser Lange arbejdsdage må nødvendigvis indeholde reelle pauser Uomgængeligt ic. energi Bevidsthed om forholdet mellem Nmemanagement og energimanagement i arbejdet - også ic. arbejde/øvrigt liv (Plenum)
Kilder 3l sund 3d - fællesskabet - Skabe bevidsthed om at opbygning af fællesskab aldrig er spildnd - IdenNficere personlige styrker og svagheder der gør det ledere at hjælpe hinanden - Italesæde fællesskabet som produknvkrac - Skabe Ndslige benngelser for at lære hinanden at kende personligt og fagligt
Sund 3d interven3oner - Ro og mening Reducere aprydelser og forstyrrelser der forhindrer arbejdsflow Plads Nl rolige perioder når det er muligt Tidslig balance mellem kerneopgave og biopgaver lede og svære opgaver ProdukNon af mening gennem fornd, nund og fremnd Mulighed for at indgå i skabende fællesskaber
Sund 3d interven3oner - Arbejdets kerne Fjerne Ndslige barrierer for at passe arbejdet Samarbejde om opgør med Ndsrøvere ArbejdsbeNngelser som gør det muligt at udføre sit arbejde Aldrig stå alene med en umulig arbejdssituanon Tid Nl at udføre arbejde medarbejderne kan stå inde for Fokus på faglighed
Sund 3d interven3oner - Handlerummet Skabe opmærksomhed omkring at arbejdspladsen former Nden i fællesskab IdenNficer handlerummet for at disponere Ndsligt i fællesskab Muligheder for temporal diversitet Ledelse: Skabe bedre muligheder for at medarbejderne kan disponere Ndsligt i fællesskab frem for individuelt
Sund 3d interven3oner - Rytmer Lave regler, acaler og kutymer som bidrager Nl regelmæssighed Bruge vaner, runner og ritualer aknvt Nl temporal forudsigelighed Etablere fastlagte Ndspunkter for pauser og frokost etc. Placering af møder Opdeling af dagen fx personlig Nd om formiddagen og interaknon om ecermiddagen
Hovedpointe 5 Tidsmiljøbegrebet kan måske bidrage med et nyt sprog Nl at tale om belastninger Opleves arbejdet oce kaonsk, uforudsigeligt, kompliceret og intenst så er det givetvis brug for rytmeskabende vaner Rytmer skaber ankerpunkter og mental ro Den enkelte kan sjældent selv skabe bæredygnge rytmer
En mere enkel azlaring af 3dsmiljøets karakter Langsom Nd versus hurng Nd Synkronisering versus desynkronisering Tidsløs Nd versus fragmenteret Nd ProdukNv Nd versus uproduknv Nd (decelereret Nd)
Spørgsmål 3l begrebspar 1: Langsom og hur3g 3d Er der neganv adfærd når der er hurng Nd? Hvornår går hurng Nd ud over kvaliteten i arbejdet? Bliver perioder med hurng Nd afløst af perioder med langsom Nd? Hvornår fører hurng Nd Nl at der ikke bliver holdt pauser?
Spørgsmål 3l begrebspar 2: Fragmenta3on og flow Hvad kendetegner en arbejdsdag med hhv. flow og fragmentanon? Hvornår oplever I flow som mentalt Nlstand og hvornår oplever I Ndsløs Nd som fælles arbejdsproces? Hvornår er der unødvendige forstyrrelser og fragmentanon som forhindrer flow?
Spørgsmål 3l begrebspar 3: Synkronisering og desynkronisering Hvornår er det svært at finde ud af om kolleger har travlt og har brug for hjælp? Hvornår oplever I at stå alene med en umulig arbejdssituanon? Hvornår oplever I at planlægningen og koordineringen hhv. lykkes og ikke lykkes? Hvornår er I arængelige af hinanden for at lykkes med opgaverne?
Spørgsmål 3l begrebspar 4: Uproduk3v og produk3v 3d Hvornår sker det at energien går ud af arbejdet? Hvornår opstår der barrierer for at komme videre med arbejdet? Hvad er kilderne Nl de typiske frustranoner over at arbejdet ikke foregår på den mest hensigtsmæssige måde? Hvornår oplever I opgaver der ikke bidrager Nl produknvitet? (IllegiNme opgaver)